Hånd- og fingerinfektioner

Basisoplysninger

Definition

• Infektioner i hånd og fingre kan variere fra en mild til en potentielt alvorlig infektion^1,2,3,4
• Ofte starter infektionen beskedent og er forholdsvis enkel at behandle
• Svigtende behandling kan føre til varigt funktionstab eller i værste fald til tab af finger eller hånd ved progredierende infektion

Forekomst

• Infektion i en finger er et hyppigt problem, men heldigvis er de fleste af infektionerne overfladiske.
• Dybe infektioner er sjældnere og opstår ofte sekundært til ubehandlede overfladiske infektioner

Diagnostisk udredning

• Hvordan infektionen starter, og hvor den kan lokaliseres, er afgørende for at skelne mellem forskellige infektioner, fx:
  • et snit
  • et dyrebid
  • et stiksår
• Vurdér lokalisationen
  • neglekanten (paronykion)
  • fingerpulpa
  • overfladisk (subkutant panaritium, cellulit)
  • involverer seneskeden (tendinøst panaritium)
  • dybt i vævet i hånden
  • involverer led eller knogle
• De fleste fingerinfektioner er bakterielle

ICPC-2

ICD-10

Differentialdiagnoser

Paronykion

• Er den mest almindelige bakterieinfektion i hånden
• Skyldes hyppigst stafylokokker eller streptokokker
• Hyppige årsager er neglebideri, meget opvaskearbejde, manicure, nedgroet negl, følge efter klemskade
• Lokaliseret til neglekanterne
• Infektionen er normalt overfladisk og lokaliseret til bløddele og huden rundt om fingerneglen
• Det betændte område er rødt og ophovnet, synligt pus kan findes under huden og neglen, pus kan pible ud. Området er ømt og smertefuldt

Infektion i fingerpulpa (felon) - kraveknapsabsces

• Er lokaliseret i fingertoppen og bløddelsvævet omkring denne (eng. betegnelse er 'felon')
• Er en absces i distale pulpa, skyldes som regel bakterier og er ofte opstået efter et stiksår
• Infektionen forbliver normalt lokaliseret til fingerspidsen, men den kan også forårsage lokal osteomyelit
• Fingerspidsen er hævet og smertefuld
• Hævelsen udvikler sig ofte over flere dage. Området er som regel rødt, og en synlig ansamling af pus kan eventuelt ses under huden. Øger hævelsen, kan området blive hårdt og ekstra ømt

Herpesinfektion i fingerpulpa

• Skyldes herpes simplex virus type I eller II (eng. herpetic whitlow) - autoinokulation
• Enkelte erhverv disponerer for infektionen: tandlæger, læger, sygeplejersker eller andre, som har kontakt med spyt eller kropsvæsker, som indeholder virus
• Fingerpulpa er rød og øm. Der er en brændende eller kløende følelse i området. Evt. moderat hævelse. Evt. et eller flere små åbne sår, som er samlet. Blank væske kan sive ud
• Smerten kan ofte være ud af proportion i forhold til de fysiske fund
• Tilstanden er som regel selvbegrænsende og aftager i løbet af 2-3 uger

Hånd-, fod- og mundsygdom

• Almindeligvis Coxsackie-virus, kan optræde som mindre epidemier
• Udbredelse i mundhule og på hænder og fødder
• Små (<5 mm) grå vesikler på hænder og fødder, omgivet af smal, rød halo
• Relativt store og forholdsvis få elementer i munden
• Spontan bedring i løbet af få dage

Orfvirusinfektion

• Andet navn er orf, ecthyma contagiosum
• Orf er en virussygdom, som er udbredt blandt får og geder
• Virusset kan overføres til mennesker (zoonose) efter kontakt med et inficeret dyr eller kontaminerede materialer
• Tilstanden ses oftest blandt bønder og slagtere
• Orf er primært en hudsygdom, dog kan lymfeknuderne af og til involveres
• Klinisk opstår rødlige noduli på håndryggen og fingrene. De opheler spontant i løbet af ca. 35 dage

Cellulit

• Er en overfladisk infektion i hud og underliggende væv - involverer ikke dybere strukturer i hånden eller fingeren
• Skyldes sædvanligvis stafylokokker eller streptokokker
• Infektionen opstår gerne i forbindelse med et åbent sår
• Infektionen kan sprede sig hæmatogent til hånden og andre fingre
• Området er rødt, varmt, lidt hævet og ømt. Infektionen er overfladisk. Hånd og fingre kan bevæges uden problemer

Tendinøst panaritium

• Er en bakteriel infektion^1,2 i bøjeseneskede
• Skyldes som regel et penetrerende traume, som fører bakterier ind til dybere strukturer og seneskeder
• Involverer bøjesenerne i hånden
• Der er ømhed over bøjesiden af fingeren. Smerten er lokaliseret til senerne og med distinkt ømhed i vola. Hele fingeren er hævet. Smerten forværres ved passiv bøjning og strækning af fingeren, og fingeren holdes let bøjet

Dyb infektion

• Infektion i en eller flere af de dybere strukturer i hånden
• Kan ses i led (artikulært panaritium) og knogle (ossøst panaritium) 
• Skyldes som regel et punktat sår eller et dybt snit
• Der findes mange potentielle hulrum (compartments), som infektionen kan invadere
• Forandringer kan ofte findes mellem fingrene, vævet er smertefuldt og hævet, rødt og varmt. Der kan udvikle sig en absces, som vokser, og som får fingrenes hud til at sprække. Det centrale område kan have et blødt felt, som repræsenterer en ansamling af pus
• Ved artikulært panaritium er leddet ømt, varmt og hævet
• Ved ossøst panaritium er hævelsen og smerterne ofte mere diffuse

Menneskebid eller knytnæveskade

• Evt. direkte bid eller en rift på dorsalsiden af hånden eller over et MCP-led^1,2
• Knytnæveskade opstår, når knoen rammer en anden persons tænder
• Skaden kan initialt fortone sig harmløst, men den kan udvikle sig til en alvorlig infektion
• Der kan være skade på sene, knogle, led eller brusk, kontrollér specielt ekstensorfunktionen
• Røntgenbillede bør tages for at udelukke brud, fremmedlegemer, luftdannelse eller osteomyelit
• Ved knytnæveskade skal man mistænke perforation ind i leddet ved knoen
• Se også artiklen "Dyre og menneskebid"

Sygehistorie

Centrale elementer

Skade?

• Har patienten været udsat for en skade?
  • Snit?
  • Stik?
  • Dyrebid?
  • Slag (knytnæveskade)
• Kan der være kommet et fremmedlegeme ind i såret?

Kontakt med herpesvirus?

• Fx sundhedsfaglige

Hvordan har infektionen udviklet sig?

• Hvor og hvornår startede det?
• Hvordan har forløbet været?

Problem med at bevæge hånden/fingrene?

• Kan patienten frit bevæge hånd og fingre?
• Hvis ikke, tyder det på dybereliggende infektion

Tegn på påvirkning af almentilstanden?

• Feber?
• Hævede lymfekirtler?
• Andre almensymptomer?
• Hvis ja, tyder på dybereliggende infektion

Stivkrampestatus? 

• Med henblik på evt. booster-injektion

Andre sygdomme?

• Har patienten andre sygdomme, som kan forværre tilstanden?
• Fx diabetes

Klinisk undersøgelse

• Lokalisation?
• Overfladisk eller dybere infektion?
• Bevægelighed af fingrene? Tegn på betændelse i seneskeder
• Hævelse og rotationsømhed af led?
• Hævelse i hånden? Tegn på dyb infektion

Supplerende undersøgelser

• Evt. podning fra sår/pus til resistensbestemmelse?
• Evt. røntgen for at se efter fremmedlegemer og ossøse forandringer ved mistanke om ostit

Tiltag og råd

Henvisninger

• Ved tegn til alvorligere infektioner som:
  • tendinøst panaritium
  • flexor tenosynovit
  • dyb infektion
  • Knytnæveskade med mistanke om perforation til leddet

Indlæggelse

• Ved tegn til alvorlig infektion

Råd

Generelle principper ved sår på hånd/fingre

• Tidlig og adækvat behandling giver bedre prognose. Forsinket behandling eller alvorlig infektion giver dårligere prognose
• Åbne sår skal rengøres grundigt og skylles med sterilt saltvand for at fjerne snavs og purulent materiale
• Initial hvile, immobilisering og elevation
  • Beskytter det inficerede område, begrænser ødem og mindsker smerten
• Immobilisering af en finger kan ske med en enkel skinne. Hvis hånden er inficeret, skal hele hånden immobiliseres i hvileposition (se billede ovenfor)
• Antibiotika er aktuelt ved de fleste infektioner, dog sjældent ved paronykion eller virusinfektion

Forskellige infektioner

• Paronykion
  • Afvaskning med vand og sæbe 3-4 gange daglig
  • Evt. antiseptisk middel, fx chlorhexidin, lokalt, sjældnere systemisk antibiotika (efter forudgående podning)
  • Evt. incision af absces, evt. fjernelse af negl
• Fingerpulpa infektion (felon) - kraveknapsabsces
  • I tidlig fase kan immobilisering, elevation og antibiotika være tilstrækkeligt
  • Incision og drænage er ofte nødvendig (fluktuation), i reglen på den ene eller begge sider af fingeren, evt. indlæggelse af dræn 
  • Antibiotika efter forudgående podning
• Herpesinfektion
  • Normalt ikke nødvendigt med anden behandling end evt. smertestillende
  • Bandagér fingeren med kompres for at undgå smitte
  • Recidiverer hos 30-50 %
  • Antiviralt middel kan muligvis hjælpe, hvis det gives i prodromalfasen⁵
• Cellulit
  • Systemisk antibiotika efter forudgående podning
• Tendinøst panaritium, flexor tenosynovit
  • Kirurgisk akuttilstand
  • Kræver hurtig behandling på sygehus med antibiotika intravenøst og kirurgisk behandling^1,2,6
  • Området åbnes kirurgisk for at fjerne pus og dødt væv
  • Indgrebet bør udføres af ortopædkirurg/håndkirurg
• Dyb infektion
  • Kræver hospitalisering og kirurgisk behandling
  • I milde tilfælde kan antibiotika gives peroralt, i alvorligere tilfælde intravenøst
  • Ofte kan det blive nødvendigt med incision
• Menneskebid eller knytnæveskade
  • Grundig vask
  • Må ikke sutureres primært
  • Immobilisér hånden i funktionsstilling
  • Menneskebid og dyrebid er ofte inficeret med virulente bakterier og er ofte polymikrobielle - ved bidsår på hånden anbefales derfor normalt profylaktisk antibiotikabehandling^7,1,2,4 (Se også artiklen "Dyre og menneskebid")
  • Ved knytnæveskade med perforation til leddet skal leddet skylles grundigt