Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hånd- og fingerinfektioner

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 13.07.2015

Basisoplysninger

Definition

  • Infektioner i hånd og fingre kan variere fra en mild til en potentielt alvorlig infektion 1, 2, 3, 4
  • Ofte starter infektionen beskedent og er forholdsvis enkel at behandle
  • Svigtende behandling kan føre til varigt funktionstab eller tab af finger

Forekomst

  • Infektion i en finger er et hyppigt problem, men heldigvis er de fleste af infektionerne overfladiske.  Dybe infektioner er sjældnere og opstår ofte sekundært til ubehandlede overfladiske infektioner

Diagnostisk udredning

  • Hvordan infektionen starter, og hvor den kan lokaliseres, er afgørende for at skelne mellem forskellige infektioner, f.eks.
    • et snit
    • et dyrebid
    • et stiksår
  • Vurdér lokalisationen
    • neglekanten (paronykion)
    • fingerpulpa
    • overfladisk (subkutant panaritium, cellulit)
    • involverer seneskeden (tendinøst panaritium, flexor tenosynovit)
    • dybt i vævet
  • De fleste fingerinfektioner er bakterielle

ICPC-2

ICD-10

  • L03 Flegmone
  • L030 Flegmone i finger el tå
  • M65 Betændelse i ledkapselhinde og seneskede
  • M650 Purulent tenosynovitis
  • M651 Anden infektiøs tenosynovitis

Differentialdiagnoser

Paronykion

  • Er den almindeligste bakterieinfektion i hånden
  • Skyldes hyppigst stafylokokker eller streptokokker
  • Hyppige årsager er neglebideri, meget opvaskearbejde, manicure, nedgroet negl, skade
  • Lokaliseret til neglekanterne
  • Infektionen er normalt overfladisk og lokaliseret til bløddelsvævet og huden rundt om fingerneglen
  • Det betændte område er rødt og ophovnet, synligt pus kan findes under huden og neglen, pus kan pible ud. Området er ømt og smertefuldt
paronykion

Infektion i fingerpulpa (felon)

  • Er lokaliseret i fingertoppen og bløddelsvævet omkring denne (eng. betegnelse er 'felon')
  • Er en absces i distale pulpa, skyldes som regel bakterier og er ofte opstået i et stiksår
  • Infektionen forbliver normalt lokaliseret til fingertoppen, men den kan også forårsage lokal osteomyelit
  • Fingertoppen er hævet og smertefuld
  • Hævelsen udvikler sig ofte over flere dage. Området er som regel rødt, og en synlig ansamling af pus kan ses under huden. Øger hævelsen, kan området blive hårdt og ekstra ømt
felon

Herpesinfektion i fingerpulpa

  • Skyldes herpes simplex virus type I eller II (eng. herpetic whitlow) - autoinokulation
  • Enkelte erhverv disponerer for infektionen: tandlæger, læger, sygeplejersker eller andre, som har kontakt med spyt eller kropsvæsker, som indeholder viruset
  • Fingerpulpa er rød og øm. Der er en brændende eller kløende følelse i området. Evt. moderat hævelse. Evt. et eller flere små åbne sår, som er samlet. Blank væske kan sive ud
  • Smerten kan ofte være ud af proportion i forhold til de fysiske fund
  • Tilstanden er som regel selvbegrænsende og aftager i løbet af 2-3 uger
Herpes simplex, Whitlowzoom

Hånd-, fod- og mundsygdom

  • Almindeligvis Coxsackie-virus, kan optræde som mindre epidemier
  • Udbredelse i mundhule og på hænder og fødder
  • Små (<5 mm) grå vesikler på hænder og fødder, omgivet af smal, rød halo
  • Relativt store og forholdsvis få elementer i munden
  • Spontan bedring i løbet af få dage
Hånd-, fod- og mundsygdomzoom

Orfvirusinfektion

  • Andet navn er orf, ecthyma contagiosum
  • Orf er en virussygdom, som er udbredt blandt får og geder
  • Viruset kan overføres til mennesker (zoonose) efter kontakt med et inficeret dyr eller kontaminerede materialer
  • Tilstanden ses oftest blandt bønder og slagtere
  • Orf er primært en hudsygdom, dog kan lymfeknuderne af og til involveres
  • Klinisk opstår rødlige noduli på håndryggen og fingrene. De opheler spontant i løbet af ca. 35 dage
Orfvirus læsionzoom

Cellulit

  • Er en overfladisk infektion i hud og underliggende væv - involverer ikke dybere strukturer i hånden eller fingeren
  • Skyldes sædvanligvis stafylokokker eller streptokokker
  • Infektionen opstår gerne i forbindelse med et åbent sår
  • Infektionen kan sprede sig hæmatogent til hånden og andre fingre
  • Området er rødt, varmt, lidt hævet og ømt. Infektionen er overfladisk. Hånd og fingre kan bevæges uden problemer

Tendinøst panaritium

  • Er en type dybtvævs-infektion1,2
  • En bakterieinfektion, der som regel skyldes et penetrerende traume, som fører bakterier ind til dybere strukturer og seneskeder
  • Involverer bøjesenerne i hånden
  • Det er ømhed over bøjesiden af fingeren. Smerten er lokaliseret til senerne og med distinkt ømhed i vola. Hele fingeren er hævet. Smerten forværres ved passiv bøjning og strækning af fingeren, og fingeren holdes let bøjet

Dyb infektion

  • Infektion i en eller flere af de dybere strukturer i hånden, som sener, blodkar og muskler
  • Skyldes som regel et punktat sår eller et dybt snit
  • Der findes mange potentielle hulrum (compartments), som infektionen kan invadere
  • Forandringer kan ofte findes mellem fingrene, vævet er smertefuldt og hævet, rødt og varmt. Der kan udvikle sig en absces, som vokser, og som får fingrenes hud til at sprække. Det centrale område kan have et blødt felt, som repræsenterer en ansamling af pus

Menneskebid eller knytnæveskade

  • Evt. direkte bid eller en rift på dorsalsiden af hånden eller over et MCP-led1,2
  • Skaden kan initialt fortone sig harmløst, men den kan udvikle sig til en alvorlig infektion
  • Der kan være skade på sene, knogle, led eller brusk, kontrollér specielt ekstensorfunktionen
  • Røntgenbillede bør tages for at udelukke brud, fremmedlegemer, luftdannelse eller osteomyelit

Sygehistorie

Centrale elementer

Skade?

  • Har patienten været udsat for en skade?
    • Snit?
    • Stik?
    • Dyrebid?
  • Kan der være kommet et fremmedlegeme ind i såret?

Kontakt med herpesvirus?

  • F.eks. sundhedsfaglige

Hvordan har infektionen udviklet sig?

  • Hvor og hvornår startede det?
  • Hvordan har forløbet været?

Problem med at bevæge hånden/fingrene?

  • Kan patienten frit bevæge hånd og fingre?
  • Hvis ikke, tyder det på dybereliggende infektion

Tegn på påvirkning af almentilstanden?

  • Feber?
  • Hævede lymfekirtler?
  • Andre almensymptomer?
  • Hvis ja, tyder på dybereliggende infektion

Stivkrampestatus? 

  • Med henblik på evt. booster-injektion

Andre sygdomme?

  • Har patienten andre sygdomme, som kan forværre tilstanden?
  • F.eks. diabetes

Klinisk undersøgelse

  • Lokalisation?
  • Overfladisk eller dybere infektion?
  • Bevægelighed af fingrene? Tegn på betændelse i seneskeder
  • Hævelse i hånden? Tegn på dyb infektion

Supplerende undersøgelser

  • Evt. bakterieprøve til resistensbestemmelse?
  • Evt. røntgen for at se efter fremmedlegemer?

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Ved tegn til alvorligere infektioner som
    • tendinøst panaritium
    • flexor tenosynovit
    • dyb infektion

Indlæggelse

  • Ved tegn til alvorlig infektion

Råd

Generelle principper ved sår på hånd/fingre

Funktionsstillinger hånd
  • Tidlig og adækvat behandling giver bedre prognose. Forsinket behandling eller alvorlig infektion giver dårligere prognose
  • Åbne sår skal rengøres grundigt og skylles med sterilt saltvand for at fjerne snavs og purulent materiale
  • Initial hvile, immobilisering og elevation
    • Beskytter det inficerede område, begrænser ødem og mindsker smerten
  • Immobilisering af en finger kan ske med en enkel skinne. Hvis hånden er inficeret, skal hele hånden immobiliseres i hvileposition (se billede ovenfor)
  • Antibiotika er aktuelt ved de fleste infektioner, dog sjældent ved paronykion

Forskellige infektioner

  • Paronykion
    • Afvaskning med vand og sæbe 3-4 gange daglig
    • Evt. antibiotika eller antiseptisk middel, f.eks. klorhexidin, lokalt, sjældnere systemisk antibiotika (efter forudgående podning)
    • Evt. incision af absces, evt. fjernelse af negl
  • Fingerpulpa infektion (felon)
    • I tidlig fase kan immobilisering, elevation og antibiotika være tilstrækkeligt
    • Incision og drænage er ofte nødvendig (fluktuation), i reglen på den ene eller begge sider af fingeren, evt. indlæggelse af sårgaze
    • Antibiotika efter forudgående podning
  • Herpesinfektion
    • Normalt ikke nødvendigt med anden behandling end evt. smertestillende
    • Bandagér fingeren med kompres for at undgå smitte
    • Recidiverer hos 30-50%
    • Antiviralt middel kan muligvis hjælpe, hvis det gives i prodromalfasen 5
  • Cellulit
    • Systemisk antibiotika efter forudgående podning
  • Tendinøst panaritium, flexor tenosynovit
    • Kirurgisk akuttilstand
    • Kræver hurtig behandling på sygehus med antibiotika intravenøst og kirurgisk behandling1,2
    • Området åbnes kirurgisk for at fjerne pus og dødt væv
    • Indgrebet bør udføres af ortopædkirurg/håndkirurg
  • Dyb infektion
    • Kræver hospitalisering og kirurgisk behandling
    • I milde tilfælde kan antibiotika gives peroralt, i alvorligere tilfælde intravenøst
    • Ofte kan det blive nødvendigt med incision
  • Menneskebid eller knytnæveskade
    • Grundig vask
    • Må ikke sutureres primært
    • Immobilisér hånden i funktionsstilling
    • Menneskebid og dyrebid er ofte inficeret med virulente bakterier og er ofte polymikrobielle - ved bidsår på hånden anbefales derfor normalt profylaktisk antibiotikabehandling 6,1,2,4 (Se også artiklen "Dyre og menneskebid")

Kilder

Referencer

  1. Franko OI, Abrams RA. Hand infections. Orthop Clin North Am 2013;44(4): 625-34PubMed
  2. Osterman M, Draeger R, Stern P. Acute hand infections. J Hand Surg Am. 2014;39(8): 1628-35PubMed
  3. Al-Quattan MM, Helmi AA. Chronic hand infections. J Hand Surg Am. 2014;39(8): 1636-45PubMed
  4. Ellis R, Ellis C. Dog and cat bites. Am Fam Physician 2014;90(4): 239-43AFP
  5. Mohler A. Herpetic whitlow of the toe. J Am Board Fam Pract 2000;13:213-5.PubMed
  6. Clark DC. Common acute hand infections. Am Fam Physician 2003; 68: 2167-76.AFP
  7. Mohler A. Herpetic whitlow of the toe. J Am Board Fam Pract 2000;13:213-5.PubMed
  8. Kelleher AT, Gordon SM. Management of bite wounds and infection in primary care. Cleve Clin J Med 1997;64:137-41.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Torben Bæk Hansen, prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.