Spinaltraume

Frantz Rom Poulsen

speciallæge

Basisoplysninger1

Definition

  • Spinaltraumer omfatter
    • columnafrakturer evt. med diskusruptur
    • rygmarvsskader
    • cauda equina skade og rodlæsioner
  • Inddeling af spinaltraumer
    • Lukkede vs åbne (inklusive penetrerende skader)
    • Fraktur med eller uden neurologiske udfaldssymptomer
    • Niveau i rygsøjlen
    • Stabile vs ustabile frakturer
    • Høj- vs lavenergitraumer
  • Se procedure om håndtering af patient med mistænkt brud i nakken

Forekomst

  • Columnafrakturer
    • Årlig incidens er ca. 500 pr. million indbyggere
    • Frakturerne er oftest lokaliseret i 1./2. eller 5./6. cervikalhvirvel, i nedre thorakalcolumna eller øvre lumbalcolumna
    • Cervikale skader er oftere forbundet med rygmarvsskader
  • Traumatiske skader af rygmarv og cauda equina
    • I Danmark forekommer cirka 60 nye tilfælde af traumatiske rygmarvsskader om året, som har behov for omfattende rehabilitering
    • Klinisk skadeniveau er cervikalt hos 50 %, thorakalt 33 %, lumbalt 18 %
    • Trafikulykker og fald udgør tilsammen 90 % af skaderne

Diagnostisk tankegang

  • Smerter i ryggen efter adækvat traume giver mistanke om brud i columna og skal behandles som dette, indtil tilstanden er afklaret
  • Alle med alvorligt kranietraume som medfører så svær bevidsthedspåvirkning, at smerter ikke kan angives, skal udredes for columnafraktur
  • Skademekanismen kan give værdifuld information om skadens art og omfang

Skadesmekanismer

  • Skader i nakkehvirvler
    • C0/1-fraktur (fraktur af kraniets occipitale kondyler)
    • Jeffersons fraktur2
      • Den klassiske version har bilateral fraktur af atlasbuerne som følge af aksialt traume
      • Unilateral fraktur af atlasbuen er næsten lige så hyppig som klassisk Jefferson fraktur
    • Fraktur af dens axis3,4
      • Er ustabil
      • Rygmarvsskade på dette niveau er ofte dødelig, fordi skaden sidder over afgangen af nerverne til diafragma. Er ustabil
    • Hangman fraktur (hængningsbrud)
      • Brud af buerne på C2 med dislokation af C2 i forhold til C3
      • Er ustabil
    • Fleksions/ekstensions- og/eller rotationsskade
      • Er den hyppigste skadesmekanisme
      • C5/C6 er den hyppigste lokalisation
        • Skaden kan medføre en subluksation eller luksation af C5 i forhold til C6
    • Kompressionsskade
      • Højden på en eller flere hvirvler kan være reduceret, evt. sprængt med skade på rygmarv og nerverødder
    • Hyperekstensionsskade
      • Optræder hyppigere blandt ældre
      • Brud i knogler ses sjældent ved denne skadesmekanisme
      • Kan give anledning til central medullær skade med uforholdsvis mere lammelse i arme i forhold til ben
    • Diskusruptur er hyppigst på de nedre cervicale niveauer, ofte kombineret med corpusfraktur og/eller fraktur/luksation i facetleddene
      • Bør opfattes som ustabil
  • Skader på torakolumbal columna
    • Fleksions- og/eller rotationsskade er den hyppigste skadesmekanisme
      • Hyppigste lokalisering er Th12/L1
      • Der opstår en overrivning af de bagre ligamenter og en dislokation af Th12 forover på L1
      • Kompressionsbrud af corpus er ofte til stede samtidigt
      • Er ustabil og kan give neurologiske udfald
    • Kompressionsfrakturer
      • Sammenklemning af én eller flere hvirvler
      • Ses hyppigst i den torakolumbale overgang og kan skade conus og cauda equina
      • Skaderne er almindeligvis stabile, sjældnere forbundet med neurologisk skade
      • Kan give perifere udfald med slappe pareser med ophævede dybe reflekser, ridebukseanæstesi og sfinkterparese

Diagnostiske faldgruber

Columna inddeles stabilitetsmæssigt i tre søjler: forreste, midterste og bagerste søjle.

Tegning af columnainddeling.

  • Ustabile columnaskader
    • Brud som omfatter 2 eller 3 søjler opfattes almindeligvis som ustabile
    • Columnaskade kompliceret med skade af nervevæv
      • Fleksionsskader med reduktion af forreste corpuskant med 50 % eller mere
      • Aksial kompression med øgning af pedikelafstanden og samtidig forsnævring af spinalkanalen
  • Læsioner i C1-C2
    • Medullær kompression giver akut respirationsstop

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Columnafraktur

  • Kompressions- eller hvirvelendepladebrud pga. pludselig aksial belastning
    • hyppigst ved halisterese
    • Er ofte stabile frakturer
  • Brud på processus transversus hvor m. psoas har sit udspring
    • Skyldes som regel kraftige muskelkontraktioner eller direkte traumer
    • Selv om de virker uskyldige, kan disse brud forårsage større blødninger ind i det retroperitoneale rum og give akut anæmi og ileus
  • Brud på proc. spinosi
    • Som følge af direkte traume mod ryggen eller som et resultat af kraftig fleksion og rotation
    • Giver almindeligvis ikke neurologiske udfald
  • Pars interartikularis fraktur som følge af hyperekstension
    • Akut traumatisk spondylolistese

Rygmarvsskade

  • Opstår som regel som komplikation til columnafraktur
  • Komplet tværsnitslæsion; alle op- og nedadstigende nervebaner forbi skadestedet er ødelagt
    • Resultatet bliver paralyse, anæstesi og autonom dysfunktion distalt for skadestedet
    • Tværsnitslæsion ovenfor C3/C4 medfører respirationsstop
  • Inkomplet tværsnitslæsion - enkelte op- eller nedadstigende nervefibre er intakte
    • Delvis intakt motorisk eller sensorisk funktion nedenfor skadestedet
  • Spinalt shock
    • Forbigående slappe pareser distalt for skadestedet efter en større spinal skade
    • Tilstanden varer fra få dage til et par måneder
    • Ses som regel ved tværsnitslæsion
  • Spastisk parese
    • Udvikler sig efter ca. 2 uger, når det spinale shock aftager
    • Giver spasticitet og livlige til kloniske dybe reflekser samt ekstensive plantarreflekser
  • Brown-Sèquard syndrom
    • Skyldes halvsidig medullær skade, hvor de neurologiske udfald primært skyldes læsion af bagstrengen, corticospinale baner og spinothalamiske baner ensidigt
    • Ipsilateral parese (pyramidebane) og tab af vibrationsans og proprioception (bagstrengsbanerne) distalt for skaden og kontralateralt tab af smerte- og temperatursans (sidestrengsbanerene)
    • Skyldes ofte penetration af skarp genstand (fx kniv)
  • Anterior medullær skade
    • Forreste 2/3 af medulla er skadet
    • Skyldes som regel vaskulær skade på a. spinalis anterior
    • Giver bilaterale pareser (pyramidebane) og nedsat smerte- og temperatursans (sidestreng)
    • Positions- og vibrationssans er intakt (bagstreng)
  • Central medullær skade
    • Skyldes almindeligvis hyperekstenssionsskade i nakken
    • Giver kraftnedsættelse mest udtalt i overekstremiteterne og evt. i mindre grad i underekstremiteterne. Typisk er lammelsen mest udtalt i fingrene
    • Sædvanligvis kun minimale til lette sensoriske udfald (smerte og temperatur)
  • Commotio medulla
    • Rygmarven er midlertidig sat ud af funktion som følge af acceleration/decellerationsskade (jfr. cerebral commotio)
    • Funktionen genvindes sædvanligvis i løbet af de første timer efter skaden

Sygehistorie

Centrale elementer

Vurdering af sværhedsgrad

  • Skademekanisme; fald, slag, stik, skud, osv.
  • Opstod skaden ved aksialt, fleksions-, rotations- eller ekstensions-traume?
  • Traumets størrelse, høj- eller lavenergetisk?
  • Andre kropsdele som er skadet?
  • Tidspunktet for traumet?
  • Eventuel alvorlig forgiftning eller selvpåført rus som kan gøre diagnostik og behandling vanskelig?
  • Eventuel akut sygdom/skade som førte til ulykken

Angående patienten

  • Symptomudvikling efter traumet? Har tilstanden ændret sig?
  • Er patienten ved bevidsthed?
  • Har patienten stærke smerter? Hvor?
  • Synlige sår eller blødninger?
  • Har patienten kendt sygdom?
  • Indtag af rusmidler/medikamenter?

På skadestedet

Undersøgelser

Mistanke om brud

  • Smerter i ryggen efter adækvat traume giver mistanke om brud i columna og skal behandles som dette, indtil tilstanden er afklaret
  • Udvis den største forsigtighed for at undgå, at skaden forværres - udfør korrekt løftning, lejring og stabilisering af columna
  • Præhospitalt skal der ved ossøs palpationsømhed over columna og/eller neurologiske udfald lejres på vakuummadras (på hospital polstret backboard). Asymptomatiske (eller hvis ossøs palpationsømhed over rygsøjlen er eneste symptom) må forflytte sig selv. Ellers assisteret under hensyntagen til akseforholdene i ryggen
  • Alvorlige columnaskader er specielt ustabile for fleksion
    • Undgå eller indskrænk manøvrer, som kan forandre akseforholdene på skadestedet i ryggen
    • Sørg altid for bedst mulig stabilitet i forbindelse med løft og flytning af den skadede
    • Stiv halskrave og spineboard skal alene anvendes efter nøje overvejelse, idet der ikke er dokumenteret gavnlig effekt, og der er mulige skadevirkninger
    • For detaljer henvises i øvrigt til NKR for spinal stabilisering af voksne traumepatienter i Danmark

ABC: A (airway), B (breathing), C (circulation)

  • Luftveje
    • Er luftvejene blokeret som følge af opkast, tilbagefald af tungen eller fremmedlegeme?
  • Åndedræt - overvåg og assister ved behov
    • Se, føl og lyt om patienten har normal vejrtrækning
    • Dyspnoe, stridor, hæshed
  • Cirkulation
    • Vurdér puls og BT (blodtryk i begge overekstremiteter)
    • Cyanose

Andre undersøgelser

  • Enkel neurologisk undersøgelse
    • Pupiller
      • Vurder størrelse, symmetri og lysreaktion
    • Ekstremiteter
      • Kontroller stilling, bevægelse, muskeltonus og smerterespons
      • Strålende smerter, begyndende nedsat kraft, forstyrrelser af autonome nervefunktioner, hudtemperatur, sensibilitetsudfald?
    • Vurdering af bevidstheden (Glascow Coma Scale)
    • Blæreparese? 
  • Led efter alvorlige skader i andre organer; thorax, abdomen, CNS, bækken, ekstremiteter?
    • Alvorlige thoraxskader har altid højeste prioritet!
    • Frakturer på columna er ofte multiple og kan samtidig findes såvel cervikalt som thorakalt og lumbalt

Tiltag

  • Rygsøjlen skal stabiliseres under undersøgelse og transport
  • Sikre ventilation og cirkulation
  • Ved blæreparese bør kateter anlægges
  • Patienten bør være fastende
  • Smertebehandling
  • Monitorer blodtryk og oxygenmætning
  • Hurtig transport til sygehus ved mistanke om alvorlige skader

På sygehus

Undersøgelser

Neurologisk undersøgelse

  • Efter at patienten er stabiliseret cirkulatorisk, udføres en mere grundig neurologisk undersøgelse
  • Mental status og hjernenerver
  • Columna inspiceres og palperes
    • Se efter hudforandringer efter skade, skævheder i columna, palper for at lokalisere evt. skader
  • Kortlæg motorik og sensibilitet
    • F.eks. er senereflekserne lokaliseret til følgende niveau: Biceps (C5), brachioradialis (C6), triceps (C7), patellar (L4), achilles (S1)
    • Maksimal kraft bør ikke testes, fordi det kan forskyde en ustabil columna
      • God og hurtig bevægelse i fingre og tæer er et lige så godt tegn som stor styrke i store muskelgrupper - tjek derfor tempo
  • Sakralrodsfunktioner
    • Anal sfinktertonus, perianal sensibilitet, bulbocavernosus refleks
    • Bevarede sakrale funktioner indikerer inkomplet rygmarvsskade
    • Sakralreflekser, som genopstår, indikerer at spinalshocket er på retur
  • Vurder, om der er central eller perifer skade
  • Hudtemperatur - svedgrænse?
  • Paralytisk ileus eller urinretention?

Billeddiagnostik5

  • Røntgen
    • Almindelig røntgenundersøgelse anvendes ikke længere
    • CT, såkaldt traumescanning, er en helkropsundersøgelse med kontrast og 3-D rekonstruktion, er rutineundersøgelse ved alle landets traumecentre
    • MR er meget anvendelig til diagnosticering af diskusruptur, blødninger i spinalkanalen, rodlæsion og læsion af medulla samt læsion af ligamenter og ledbånd 
    • EMG og urodynamiske studier anvendes ikke i den akutte fase

Klassificeringer

  • ASIA-funktionsvurdering - vurdering af grad af nedsat funktion og klinisk syndrom
  • ASIA-klassifikation - standard neurologisk klassifikation af rygmarvsskade

Andre undersøgelser

  • Monitorer cirkulation og ventilation
    • Hypotension kan opstå ved rygmarvsskade (neurogent shock)
      • Ved hypotension skal muligheden for alvorlige abdominalblødninger, skader af aorta eller hjerte vurderes
    • Ved skader af dens axis kan der opstå akut respirationsstop pga. læsion af rygmarven over afgangen af nervus phrenicus (innerverer diafragma)
  • Vanlige blodprøver

Tiltag

I akutfasen på sygehuset

  • Klassificér patienten lige efter skaden og foretag jævnlige nye vurderinger af status
  • Kraniestræk anvendes sjældent 
    • Ustabile nakkeskader kan stabiliseres med kraniestræk i nakkens længderetning
    • Gardner-Wells stræk er enkelt og kan skrues direkte ind i huden efter lokalanæstesi
  • Bradykardi og hypotension
    • Kræver nøje overvågning og volumenterapi
  • Smertestillende
  • Methylprednisolon
    • Anses som virkningsløs og har ikke længere plads i behandling af rygmarvsskader
  • Ventrikelretention og paralytisk ileus
    • Behandles med faste og ventrikelsonde
  • Urinretention
    • Behandles initialt med permanent kateter og senere intermitterende kateterisering
    • Antibiotikaprofylakse benyttes ofte
  • Dyb venetrombose forekommer hyppigt
  • Stressulcusprofylakse
  • Liggesår kan let opstå
    • Forebyggende tiltag med specielle liggeunderlag og beskyttelse af knoglefremspring
  • Vurdér om videre behandling skal være konservativ eller operativ
    • Stabile skader behandles konservativt, mens ustabile oftest kræver operation

Konservativ behandling

  • De lette skader behandles kun med smertestillende medicin
  • Sengeleje de første dage hvis nødvendigt, derefter optræning af ryg og abdominalmuskulatur, samt instruktion i "rigtig brug af ryg"
  • Sygemelding efter individuel vurdering
  • Hvis skaderne vurderes som mere alvorlige, og smerterne synes at være langvarige, kan det komme på tale at bruge halskrave og/eller korset
  • I udvalgte tilfælde kan Halo-vest anvendes ved skader på cervikaldelen, men metoden er næsten helt erstattet af operativ stabilisering
    • Dette bør kombineres med daglig træning
  • Kontroller individualiseres

Operativ behandling

  • Ustabile skader bør oftest opereres
  • Kontakt rygcenter som håndterer columnafrakturer
  • Metode
    • Den hyppigste måde at stabilisere columnafrakturer på er med transpediculær skruefiksation i segmenterne over og under frakturniveau
    • Hvis der foreligger neurologiske symptomer eller væsentlig forsnævring af spinalkanalen, laves en bagre dekompression (laminectomi)
    • I en del tilfælde skal der også laves reponering eller fjernelse af knoglefragmenter, som er disloceret ind i spinalkanalen
    • I cervikaldelen anvendes ofte anterior stabilisering evt. kombineret med posterior

Videre behandling og tiltag

  • Øvrig behandling og rehabilitering omtales nøje i dokumentet Rygmarvsskader

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Maschmann C, Jeppesen E, Rubin MA, Barfod C. New clinical guidelines on the spinal stabilisation of adult trauma patients - consensus and evidence based. Scand J Trauma Resusc Emerg Med. 2019; 27.; 77. Vis kilde
  2. Driscoll P, Skinner D, Earlam R. ABC of Major Trauma. London. BMJ Books. 2000.
  3. Peitzman AB, Rhodes M, Schwab CW, Yealy DM, Fabian TC. The Trauma Manual. Lippincott. Williams and Wilkin. 2002.
  4. Tintinalli JE, Ruiz E, Krome RL. Emergency Medicine - A comprehensive study guide. McGraw-Hill. 1996.
  5. Paulson OB, Gjerris F, Sørensen PS, Juhler M. Klinisk neurologi og neurokirurgi. København. Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, 1999. 1999.

Fagmedarbejdere

Frantz Rom Poulsen

Professor, overlæge, forskningsleder, Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen