Inkomplet tværsnitslæsion - enkelte op- eller nedadstigende nervefibre er intakte
Delvis intakt motorisk eller sensorisk funktion nedenfor skadestedet
Spinalt shock
Forbigående slappe pareser distalt for skadestedet efter en større spinal skade
Tilstanden varer fra få dage til et par måneder
Ses som regel ved tværsnitslæsion
Spastisk parese
Udvikler sig efter ca. 2 uger, når det spinale shock aftager
Giver spasticitet og livlige til kloniske dybe reflekser samt ekstensive plantarreflekser
Brown-Sèquard syndrom
Skyldes halvsidig medullær skade, hvor de neurologiske udfald primært skyldes læsion af bagstrengen, corticospinale baner og spinothalamiske baner ensidigt
Ipsilateral parese (pyramidebane) og tab af vibrationsans og proprioception (bagstrengsbanerne) distalt for skaden og kontralateralt tab af smerte- og temperatursans (sidestrengsbanerene)
Skyldes ofte penetration af skarp genstand (fx kniv)
Anterior medullær skade
Forreste 2/3 af medulla er skadet
Skyldes som regel vaskulær skade på a. spinalis anterior
Giver bilaterale pareser (pyramidebane) og nedsat smerte- og temperatursans (sidestreng)
Positions- og vibrationssans er intakt (bagstreng)
Central medullær skade
Skyldes almindeligvis hyperekstenssionsskade i nakken
Giver kraftnedsættelse mest udtalt i overekstremiteterne og evt. i mindre grad i underekstremiteterne. Typisk er lammelsen mest udtalt i fingrene
Sædvanligvis kun minimale til lette sensoriske udfald (smerte og temperatur)
Commotio medulla
Rygmarven er midlertidig sat ud af funktion som følge af acceleration/decellerationsskade (jfr. cerebral commotio)
Funktionen genvindes sædvanligvis i løbet af de første timer efter skaden
Sygehistorie
Centrale elementer
Vurdering af sværhedsgrad
Skademekanisme; fald, slag, stik, skud, osv.
Opstod skaden ved aksialt, fleksions-, rotations- eller ekstensions-traume?
Traumets størrelse, høj- eller lavenergetisk?
Andre kropsdele som er skadet?
Tidspunktet for traumet?
Eventuel alvorlig forgiftning eller selvpåført rus som kan gøre diagnostik og behandling vanskelig?
Eventuel akut sygdom/skade som førte til ulykken
Angående patienten
Symptomudvikling efter traumet? Har tilstanden ændret sig?
Er patienten ved bevidsthed?
Har patienten stærke smerter? Hvor?
Synlige sår eller blødninger?
Har patienten kendt sygdom?
Indtag af rusmidler/medikamenter?
På skadestedet
Undersøgelser
Mistanke om brud
Smerter i ryggen efter adækvat traume giver mistanke om brud i columna og skal behandles som dette, indtil tilstanden er afklaret
Udvis den største forsigtighed for at undgå, at skaden forværres - udfør korrekt løftning, lejring og stabilisering af columna
Præhospitalt skal der ved ossøs palpationsømhed over columna og/eller neurologiske udfald lejres på vakuummadras (på hospital polstret backboard). Asymptomatiske (eller hvis ossøs palpationsømhed over rygsøjlen er eneste symptom) må forflytte sig selv. Ellers assisteret under hensyntagen til akseforholdene i ryggen
Alvorlige columnaskader er specielt ustabile for fleksion
Undgå eller indskrænk manøvrer, som kan forandre akseforholdene på skadestedet i ryggen
Sørg altid for bedst mulig stabilitet i forbindelse med løft og flytning af den skadede
Stiv halskrave og spineboard skal alene anvendes efter nøje overvejelse, idet der ikke er dokumenteret gavnlig effekt, og der er mulige skadevirkninger
Almindelig røntgenundersøgelse anvendes ikke længere
CT, såkaldt traumescanning, er en helkropsundersøgelse med kontrast og 3-D rekonstruktion, er rutineundersøgelse ved alle landets traumecentre
MR er meget anvendelig til diagnosticering af diskusruptur, blødninger i spinalkanalen, rodlæsion og læsion af medulla samt læsion af ligamenter og ledbånd
EMG og urodynamiske studier anvendes ikke i den akutte fase
Klassificeringer
ASIA-funktionsvurdering - vurdering af grad af nedsat funktion og klinisk syndrom
Maschmann C, Jeppesen E, Rubin MA, Barfod C. New clinical guidelines on the spinal stabilisation of adult trauma patients - consensus and evidence based. Scand J Trauma Resusc Emerg Med. 2019; 27.; 77.
Vis kilde
Driscoll P, Skinner D, Earlam R. ABC of Major Trauma. London. BMJ Books. 2000.
Peitzman AB, Rhodes M, Schwab CW, Yealy DM, Fabian TC. The Trauma Manual. Lippincott. Williams and Wilkin. 2002.
Tintinalli JE, Ruiz E, Krome RL. Emergency Medicine - A comprehensive study guide. McGraw-Hill. 1996.
Paulson OB, Gjerris F, Sørensen PS, Juhler M. Klinisk neurologi og neurokirurgi. København. Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, 1999. 1999.
Fagmedarbejdere
Frantz Rom Poulsen
Professor, overlæge, forskningsleder, Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Hans Christian Kjeldsen
ph.d., praktiserende læge, Grenå
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
