Ved sekundær sårheling bliver såret ikke lukket, men heler ved dannelse af granulationsvæv i bunden og ved indvækst af epitelceller fra sårkanterne1
Sekundær sårheling er en teknik som bruges, hvis sårdefekterne er små, ved inficerede sår, eller hvor man ikke sikkert kan afgøre, om der er fistler i sårbunden, som derfor ikke kan lukkes uden risiko
Ulempen med sekundær sårheling er, at den kan være langvarig. Normalt er indvæksten af epitelceller fra sårkanten på 0,5-1,0 mm per dag. Hos patienter med komplicerende sygdomme tager det længere tid.
Ved store sår bliver arret også stort. Herudover kan der tilkomme kontraktur i cikatricen, som fører til et deformt og skæmmende ar
I ansigtet, ved mindre sår hos ældre personer ses dog ofte god sekundær opheling uden skæmmende ardannelse
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Behandling
Generelt om behandlingen
Der findes mange forskellige midler til sårbehandling. Generelt bør såret hele i et fugtigt miljø1
Den ideelle forbinding til at dække et sår anses at være en forbinding, som:
Er uigennemtrængelig for vand og bakterier
Kan rense såret for kontaminerende bestanddele
Er atraumatisk ved skiftning
Lokale sårmidler
Gaze
Er en traditionelle bandage. Skal ikke direkte på såret, da det udløser smerte ved sårskift
Absorberer ca. 5 gange egen vægt
Bruges oftest hvor man skal foretage hyppige sårskift som ved urene sår
Alginater
Laves af tang og omdannes kemisk til fibre, som bliver til gele, når de kommer i kontakt med sårvæske
Bandagen er kraftigt absorberende og kan trække op til ca. 20 gange egen vægt
Hydrokolloider
Er syntetisk væskeabsorberende materiale belagt med tynd polyuretanfilm, som holder sårvæsken tilbage i bandagen
Anvendes ved rene sår med lidt til moderat sekretion, hvor man kan udføre sårskifte 1-3 gange ugentlig
Hydrogele
Vandholdige produkter, der findes som plader eller gele
Gode resultater ved smertefulde sår (fx vaskulitsår)
Kræver sekundær bandage
Skumbandager
Moderat absorptionsevne med oftest ikke-hæftende overflade
Efterlader ingen bandagerester i såret
Film
Er ofte gennemsigtige polyuretanfilm med bindende egenskaber
Okklusive egenskaber
Bruges ofte til fiksering af andet bandagemateriale
Ikke-hæftende bandager
Bruges for at skåne såret ved skiftning
Man skal oftest herudover bruge absorberende bandage
Specialbandager
Bandager med antimikrobiel virkning (sølv/jod)
Kul-holdige bandager kan bruges i meget ildelugtende sår
Bør bruges mindst muligt på grund af fare for resistensudvikling. Sølvsulfadiazin (udgået) bruges imidlertid ofte på brandsår for at forhindre sekundær infektion
Streptokinase
Nedbryder fibrin og nekrotisk materiale
Zinksalve/pasta
Stimulerer muligvis helingen og beskytter huden. Bruges oftest omkring sårkanterne ved sår med meget sekretion
Behandling med Topical Negative Pressure (TNP)
Hvad er TNP? Det består af applikation af et sub-atmosfærisk tryk til en svamp eller gaze over et sår.
Stimulerer granulationsvævsdannelse
Reducerer interstitiel væske
Bedrer blodgennemstrømningen
Fjerner infektiøst materiale og mindsker kolonisering
Lukket og fugtig sårmiljø
Indikationer: Tryksår, ulcus cruris, diabetiske sår, sårruptur, store abdominale sår, før og under hudtransplantation
Kontraindikationer: Fistel til andre organ, store nekroser (skal først revideres), osteomyelit, cancer i såret
Skiftes 3 gange ugentlig, eventuelt hyppigere ved behov
TNP behandling anvendes i stadig større omfang ved komplicerede kirurgiske sår
Problematisk Hypergranulationsvæv
Hypergranulationsvæv er overvækst af granulationsvæv, som kan opstå ved sekundær heling
Hypergranulationsvævet hindrer, at epitelcellerne vokser hen over såret, og bør derfor fjernes med skarpske
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.