Sekundær sårheling

Mette Mogensen

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Ved sekundær sårheling bliver såret ikke lukket, men heler ved dannelse af granulationsvæv i bunden og ved indvækst af epitelceller fra sårkanterne1
  • Sekundær sårheling er en teknik som bruges, hvis sårdefekterne er små, ved inficerede sår, eller hvor man ikke sikkert kan afgøre, om der er fistler i sårbunden, som derfor ikke kan lukkes uden risiko
  • Ulempen med sekundær sårheling er, at den kan være langvarig. Normalt er indvæksten af epitelceller fra sårkanten på 0,5-1,0 mm per dag. Hos patienter med komplicerende sygdomme tager det længere tid.
  • Ved store sår bliver arret også stort. Herudover kan der tilkomme kontraktur i cikatricen, som fører til et deformt og skæmmende ar
  • I ansigtet, ved mindre sår hos ældre personer ses dog ofte god sekundær opheling uden skæmmende ardannelse

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

      Behandling

      Generelt om behandlingen

      • Der findes mange forskellige midler til sårbehandling. Generelt bør såret hele i et fugtigt miljø1
      • Den ideelle forbinding til at dække et sår anses at være en forbinding, som:
        • Er uigennemtrængelig for vand og bakterier 
        • Kan rense såret for kontaminerende bestanddele
        • Er atraumatisk ved skiftning

      Lokale sårmidler

      • Gaze
        • Er en traditionelle bandage. Skal ikke direkte på såret, da det udløser smerte ved sårskift
        • Absorberer ca. 5 gange egen vægt
        • Bruges oftest hvor man skal foretage hyppige sårskift som ved urene sår
      • Alginater
        • Laves af tang og omdannes kemisk til fibre, som bliver til gele, når de kommer i kontakt med sårvæske
        • Bandagen er kraftigt absorberende og kan trække op til ca. 20 gange egen vægt
      • Hydrokolloider
        • Er syntetisk væskeabsorberende materiale belagt med tynd polyuretanfilm, som holder sårvæsken tilbage i bandagen
        • Anvendes ved rene sår med lidt til moderat sekretion, hvor man kan udføre sårskifte 1-3 gange ugentlig
      • Hydrogele
        • Vandholdige produkter, der findes som plader eller gele
        • Gode resultater ved smertefulde sår (fx vaskulitsår)
        • Kræver sekundær bandage
      • Skumbandager
        • Moderat absorptionsevne med oftest ikke-hæftende overflade
        • Efterlader ingen bandagerester i såret
      • Film
        • Er ofte gennemsigtige polyuretanfilm med bindende egenskaber
        • Okklusive egenskaber
        • Bruges ofte til fiksering af andet bandagemateriale
      • Ikke-hæftende bandager
        • Bruges for at skåne såret ved skiftning
        • Man skal oftest herudover bruge absorberende bandage
      • Specialbandager
        • Bandager med antimikrobiel virkning (sølv/jod) 
        • Kul-holdige bandager kan bruges i meget ildelugtende sår

      Andre sårprodukter

      • Antiseptiske midler
           Bruges kun ved sårskift på infektiøse sår
      • Lokal antibiotika
        • Bør bruges mindst muligt på grund af fare for resistensudvikling. Sølvsulfadiazin (udgået) bruges imidlertid ofte på brandsår for at forhindre sekundær infektion
      • Streptokinase
        • Nedbryder fibrin og nekrotisk materiale
      • Zinksalve/pasta
        • Stimulerer muligvis helingen og beskytter huden. Bruges oftest omkring sårkanterne ved sår med meget sekretion

      Behandling med Topical Negative Pressure (TNP)

      Hvad er TNP? Det består af applikation af et sub-atmosfærisk tryk til en svamp eller gaze over et sår. 

      • Stimulerer granulationsvævsdannelse
      • Reducerer interstitiel væske
      • Bedrer blodgennemstrømningen
      • Fjerner infektiøst materiale og mindsker kolonisering
      • Lukket og fugtig sårmiljø
      • Indikationer: Tryksår, ulcus cruris, diabetiske sår, sårruptur, store abdominale sår, før og under hudtransplantation
      • Kontraindikationer: Fistel til andre organ, store nekroser (skal først revideres), osteomyelit, cancer i såret
      • Skiftes 3 gange ugentlig, eventuelt hyppigere ved behov
      • TNP behandling anvendes i stadig større omfang ved komplicerede kirurgiske sår

      Problematisk Hypergranulationsvæv

      • Hypergranulationsvæv er overvækst af granulationsvæv, som kan opstå ved sekundær heling
      • Hypergranulationsvævet hindrer, at epitelcellerne vokser hen over såret, og bør derfor fjernes med skarpske
      • Lokal steriod creme gruppe 3-4 kan anvendes x 1 dagligt, da det hæmmer granulationsvæv

      Eksempel på venøst sår, der er ved at re-epitelialisere ovenfra. Foto venligst udlånt af Danderm

      Et ætsningssår, fra cementsprøjt på benet, der heler op fra mange små øer af nyt epithel. Foto venligst udlånt af Danderm

      Kilder

      Referencer

      1. Gottrup F. Betydningen af bandage og lokale midler ved sekundært helede kirurgiske sår. Ugeskr Læger. 2005; 167.; 4473-6. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Mette Mogensen

      overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

      Annika Norsk Jensen

      speciallæge i almen medicin, ph.d.,

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen