Clavus

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Typiske kliniske fund

Sygehistorie

• En ligtorn opstår, fordi et bestemt hudområde udsættes for vedvarende og stort tryk, som regel i fodsålerne eller på oversiden af tæer
• Der dannes et fortykket hudområde
• Fortykket hud kan give kroniske smerter, særligt fra forfoden
• I specielle situationer kan der dannes sår
• Afklar med patienten, hvad der kan være årsagen hertil?
  • Fokuser især på fodtøjet
  • Hvad er patientens aktiviteter
  • Gangen
  • Behandling nu eller tidligere

Kliniske fund

• Ved undersøgelse ser alle sådanne læsioner ud som hyperkeratotisk eller fortykket hud. Se foto af clavus på tæer
• Hyperkeratoser i fødderne har ofte en central kerne (ligtorn), som når den skrabes, bliver tydelig at se
• De typiske lokalisationer er i forreste del af fodsålerne eller overside af tæer
• Kallositeter er generelt mere smertefulde ved direkte tryk, mens vorter er mere smertefulde ved lateralt tryk
• Palper læsionerne og skrap på dem for at se, om der fremkommer underliggende blodkar (mørke pletter eller punktformige blødninger) - som er tegn på vorter
• Se efter ulcerationer - særlig hos patienter med diabetes

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen, evt. hgbA1c ved mistanke om underliggende diabetes
• Sensibilitetsundersøgelse med monofilament hos diabetikere

Andre undersøgelser hos specialist

• Normalt ingen

Differentialdiagnoser

• Vorter
• Acanthosis nigricans

Behandling

Behandlingsmål

• Symptomlindring

Generelt om behandlingen

• Behandlingen rettes mod at reducere symptomer som smerte og ubehag ved gang
• Afskrabning af læsionen vil umiddelbart give lindring
• Når årsagen til dannelsen af hyperkeratosen er fastslået, bør man forsøge at aflaste det udløsende tryk
• Brug af beskyttelsesplaster omkring ligtornen, evt. ekstra sokker, er ofte nyttigt
• Der er ingen markant forskel i effekt af behandlingen med skalpel versus salicylsyreplaster¹
• Hvis alle tiltag mislykkes, kan kirurgi være aktuel
• Diabetikere med kallositeter og nedsat sensibilitet bør regelmæssigt gå til fodpleje og kontrol af fødderne (diabetisk fod)
• Diabetikere med kallositeter og sårdannelse på grund af nedsat sensibilitet skal henvises til diabetiske fodteams for videre diagnostik og behandling

Håndtering i almen praksis

• Primære behandling varetages i almen praksis
• Ved diabetiske sår henvises til diabetisk fodteam
• Ved smertende kallositeter kan evt. henvises til ortopædkirurgisk vurdering

Råd til patienten

• Jævnlig afskrabning af den forhornede hud
• Salicylsyreplaster
• Aflastende tiltag

Medicinsk behandling

• Salicylsyreplaster 10-17 %. Stærkere opløsninger kan medføre maceration af huden

Anden behandling

Afskrabning af kallositeter

• Symptomlindring kan opnås ved at gøre kallositeten mindre eller ved at dække læsionens periferi med et støddæmpende og aflastende plaster
• Patienten kan ofte på egen hånd holde lidelsen i ro på denne måde
• Afskalning kan også opnås ved hjælp af hudopløselige (keratolytiske) stoffer
• Selvhæftende plastre er mest effektive mod tykke læsioner, mens salver o.l. er bedst ved langvarige behandlinger

Kirurgi

• Kirurgi er kun aktuelt, hvis konservativ behandling ikke hjælper
• Kroniske fodsmerter trods konservativ behandling er den vigtigste indikation for kirurgi
• Kirurgiske korrektioner af kloftæer, hammertæer etc. er enkle tiltag
• Afmejsling af prominerende knoglefremspring kan være nyttigt, særligt ved 5. tå
• Artroplastik af interfalangealleddet til 5. tå kan også være en mulighed
• Indgreb på metatarserne kan aflaste trykket mod metatarsalhovederne - udføres gerne på flere led samtidigt for at undgå ubalance

Forebyggende behandling

• Reducere friktionen
  • Kan opnås ved at bruge silikonebeklædte plastre eller kompresser på udsatte steder
  • Indlæg af lammeuld kan være nyttig ved forhornet hud på tæerne eller fødderne
• Ændringer af fodtøjet
  • Ekstra lange og/eller brede sko kan hjælpe ved tådeformiteter eller laterale tåkallositeter
  • Skoene bør være bløde på indersiden uden sysøm som gnider eller trykker
  • Ortoser og indlæg kan placeres inde i skoen hos patienter med foddeformiteter
  • Reduceret hælhøjde, forfodspelotte, kan hjælpe patienter med metakarpalhoved-kallositeter²

Henvisning

• Patienter med kallositeter henvises primært til fodterapeut, hvis egenbehandling svigter. Dog bør diabetespatienter følges af fodterapeut
• Ved udvikling af sår kan fodterapeut henvise til praktiserende læge, som igen kan viderehenvise til diabetisk fodcenter og ortopædkirurgisk speciallæge
• For diabetes patienter kan der ved lægehenvisning ydes tilskud til fodterapi

Opfølgning

• Diabetikere med fodproblemer bør følges regelmæssigt hos fodterapeut

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Ofte et kronisk forløb

Komplikationer

• Særligt patienter med diabetes kan udvikle ulcerationer som følge af kronisk tryk. Dette kan føre til infektion og cellulit, en tilstand som kræver hurtig og korrekt behandling

Prognose

• Kronisk clavus danner sig som regel, fordi det er vanskeligt at fjerne den udløsende årsag

Baggrundsoplysninger

Definition

• Ligtorn, hård hud, kallositet
• Clavus er en fortykkelse af huden som følge af stadigt tryk og friktion mod et afgrænset hudområde, en hyperkeratose³
• Fortykkelsen af huden kan føre til kroniske smerter, særligt i forfoden

Forekomst

• Clavus er et almindeligt fænomen⁴
• Særligt kvinder er udsat for tilstanden, sandsynligvis fordi de oftere end mænd bruger smalle og mindre komfortable sko
• Clavus kan opstå i alle aldre, men hos de fleste optræder clavus efter puberteten
• Halvdelen af patienter med diabetes mellitus har kallositeter i bagfoden⁵

Ætiologi og patogenese

• Ligtorn under foden har ofte en central keratinplug, som når man skraber på den, afdækker en klar, fast, central kerne eller "brod" (ligtorn)
• De hyppigste lokalisationer for ligtornsdannelse er fødderne, særligt de dorsolaterale områder ved 5. tå, i det fjerde interdigitale område og under metatarsalhovederne⁶

Patofysiologi

• Formen af hænder og fødder er vigtig ved clavusdannelse
• Specielt de knoglede fremspring af metakarpofalangeal- og metatarsofalangealleddene er formet, så de disponerer for friktion af overliggende hud
• Når clavusdannelsen starter, vil friktion mod fx fodtøj fremme dannelsen af hyperkeratose
• Tådeformiteter som kontrakturer, klofingre, hammertæer bidrager til patogenesen

Disponerende faktorer

• For småt fodtøj
• Vedvarende slid mod hudområder i erhvervsmæssig sammenhæng, fx ved udstrakt brug af visse typer værktøj, fx skruetrækker
• Stiger med alderen
• I visse idrætsgrene med stor belastning på lokaliserede hudområder
• Leddegigt
  • Som følge af foddeformiteter og ændret trykbelastning
• Diabetes mellitus
  • Kroniske kallositeter opstår som følge af polyneuropati og nedsat sensibilitet med fare for udvikling af ulcerationer, superinfektioner og dybe infektioner⁷

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør man informere patienten om

• Patienten skal lære at anvende passende fodtøj, der ikke klemmer og disponerer til ligtornsdannelse
• Brug af indlæg, reduceret hælforhøjelse og undgå vedvarende ensidige belastninger i arbejdet vil kunne hjælpe

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

• Hård hud og ligtorn
• Hold fødderne sunde

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb