P-piller - klinikpersonale

Lisa Piontek

konsultationssygeplejerske

Resumé

Hvornår anvendes P-piller?

  • Ca. 25 % af kvinder i Danmark i den fødedygtige alder anvender p-piller som prævention
  • Reducerer kraftige og smertefulde menstruationsblødninger
  • Kan med fordel bruges til at lindre visse gynækologiske tilstande som endometriose, PCOS og PMS 
  • Reducerer akne og øget hårvækst

Hvad skal du være opmærksom på?

  • P-piller øger risiko for tromboemboli og bør derfor generelt ikke bruges til kvinder, som er rygere og over 35 år
  • Hvis kvinden har én alvorlig risikofaktor eller flere moderate risikofaktorer, bør p-piller ikke anvendes uanset alder. I stedet kan anvendes ikke-hormonel anticonception eller rent gestagenpræparat
  • Risikoen for tromboemboli er højere det første år og efter pause på minimum 4 uger
  • Ved planlagt større kirurgi, anbefales pause med p-piller 2 uger før operation

Generelt

  • Præventionspiller bestående af både østrogen og gestagen. Gestagen-komponenten definerer generationen af p-piller (1.-4. generation)
  • Det anbefales som hovedregel at starte med en 2. generations p-pille, da den udgør mindst risiko for tromboemboli
  • 3. og 4. generations p-piller har højere risiko for tromboembolier end 1. og 2. generations p-piller
  • Hæmmer ovulation
    • Tilførslen af østrogen og gestagen giver negativ feedback og hæmmer dermed udskillelsen af kønshormonerne LH og FSH fra hypofysen
  • Ændrer cervikal-slimen
    • Gestagenet gør cervikal-kanalen uigennemtrængelig for sædceller
  • Ændrer endometriet
    • Gestagen gør endometriet karfattigt med atrofiske kirtler, og dermed kan det befrugtede æg ikke sætte sig fast

Hvornår anvendes P-piller?

  • Ca. 25 % af kvinder i Danmark i den fødedygtige alder anvender p-piller som prævention
  • Reducerer kraftige og smertefulde menstruationsblødninger
  • Kan med fordel bruges til at lindre visse gynækologiske tilstande som endometriose, PCOS og PMS
  • Reducerer akne og øget hårvækst

Hvad skal du være opmærksom på?

  • P-piller øger risiko for tromboemboli og bør derfor generelt ikke bruges til kvinder, som er rygere og over 35 år
  • Hvis kvinden har én alvorlig risikofaktor eller flere moderate risikofaktorer, bør p-piller ikke anvendes uanset alder. I stedet kan anvendes ikke-hormonel anticonception eller rent gestagenpræparat
  • Risikoen for tromboemboli er højere det første år og efter pause på minimum 4 uger
  • Ved planlagt større kirurgi, anbefales pause med p-piller 2 uger før operation

Diagnose 

ICPC2

ICD-10

Hvem tilbydes p-piller?

  • Kvinder i den fødedygtige alder under 35 år

Hvem skal ikke tilbydes p-piller?

  • Ammende kvinder bør afvente opstart af p-piller til 6 uger efter fødslen, grundet risiko for nedsat mælkedannelse. (Disse kvinder kan med fordel bruge mini-piller, da disse ikke har samme bivirkning)
  • Aktuel eller tidligere venøs tromboemboli eller familiær disposition til dette
  • Aktuel eller tidligere arteriel tromboembolisk sygdom (herunder TCI og angina pectoris)
  • Alvorlige eller flere risikofaktorer for venøs eller arteriel trombose
  • Hjerteklaplidelser med komplikationer
  • Migræne med aura
  • Diabetes mellitus med vaskulære komplikationer
  • Alvorlig hypertension (Blodtryk systolisk > 160 mmHg eller diastolisk >100 mmHg)
  • Alvorlig dyslipoproteinæmi
  • Aktuel eller tidligere pancreatitis med alvorlig hypertriglyceridæmi
  • Svær leversygdom
  • Kønshormonafhængige maligne tilstande
  • Uafklaret vaginalblødning
  • Icterus i forbindelse med graviditet eller i forbindelse med tidligere brug af p-piller
  • Endometriehyperplasi (ses kun hos < 35 årige, hvis de er meget overvægtige)

Hvordan indkaldes patienten?

Indkaldelsen kan ske ved receptfornyelse.

  • Kontroller
    • Første kontrol efter start af p-piller kan foretages 3 måneder efter opstart
      • Måling af blodtryk
      • Compliance
      • Snak om bivirkninger, der kan give anledning til en anden form for prævention 
      • Herefter kan patienten ses 1 gang om året
  • Årskontrol
    • Måling af blodtryk
    • Gennemgang af kontraindikationer ved brugen af p-piller. Disse kan ændre sig for år til år for patienten, og er derfor vigtige at få opdateret
    • Compliance
    • Snak om bivirkninger, der kan give anledning til en anden form for prævention
    • En gynækologisk undersøgelse er ikke en del af årskontrollen
    • Recept på p-piller laves til 1 år af gangen, så patienten ved, hvornår hun skal komme igen

Patientinformation

Hvad bør jeg informere patienten om?

Fordele

  • Sikker og nem prævention
  • Kan give mindre kraftige og mindre smertefulde menstruationer
  • Kan reducere akne, nogle typer p-piller mere end andre
  • Ingen afbrydelse af samlejet
  • Kan tages uden pause, og patienten kan dermed undgå menstruationer i forbindelse med ferier eller sportsbegivenheder 
    • De fleste p-piller er godkendt til brug i 2 på hinanden følgende cykli
    • Det er dog sikkert at tage p-piller helt op til 12 måneder uden pause. Man skal dog være opmærksom på, at risikoen for gennembrudsblødninger er høj efter 3 på hinanden følgende cykli
      • Hvis der tilkommer gennembrudsblødning smides resten af det aktuelle brev ud, der holdes 4 dages pause, og der startes op på p-pillerne igen
  • Nedsætter risikoen for ovariecancer, endometrie og coloncancer

Ulemper

  • Patienten skal huske p-pillen hver dag
  • Diarré og opkast kan mindske den præventive effekt
  • Beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme
  • Det kan tage 3-4 måneder, før patienten igen opnår ægløsninger efter ophør af p-piller
  • Risiko for venøse tromboemboli:
    • Uden p-piller: 2-3 /10.000 kvinder pr år
    • Med 1 eller 2 generation p-piller: 4-6 /10.000 kvinder pr år
    • Med 3 eller 4 generation p-piller: 6-9 /10.000 kvinder pr år 
  • Bivirkninger: Vægtøgning, uren hud, brystspænding, kvalme, hovedpine, pigmentforandringer, pletblødninger, humørsvingninger og kan i sjældne tilfælde øge risikoen for depression samt øget risiko for både venøse og arterielle tromboser, lille øget risiko for brystkræft

Glemt p-pille

Er der gået mindre end 36 timer?

  • Patienten skal straks tage den glemte pille- også selv om det evt. er sammen med næste p-pille 
  • Pakken fortsættes og færdiggøres
  • Beskyttelsen mod graviditet er uændret

Er der gået mere end 36 timer? 

  • Patienten skal straks tage den glemte p-pille
  • Den næste p-pille tages som vanligt 
  • Beskyttelsen mod graviditet er nedsat de næste 7 dage
  • Patienten skal derfor anvende kondom ved samleje de efterfølgende 7 dage

Hvad med resten af pakken og pausen?

Hvis der er 7 eller flere p-piller tilbage i pakningen, når patienten har glemt en p-pille: 

  • Når patienten er færdig med pakningen, holdes 7 dages pause som vanligt. Derefter opstartes en ny pakning på 8. dagen

Er der færre end 7 p-piller tilbage i pakningen?

  • Når patienten er færdig med pakningen fortsættes næste dag med en ny pakning
  • Patienten skal ikke holde 7 dages pause, som vanligt

Skriftlig information til patienten

Illustrationer og video 

Hvis du vil vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Lisa Piontek

konsultationssygeplejerske, Lægerne Kildebakkegårds Alle, Søborg

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen