Blodprøvetagning, procedure i almen praksis

Lisa Piontek

konsultationssygeplejerske

Resumé

Hvornår anvendes proceduren? 

  • Diagnostik af sygdom
  • Kontrol af sygdomsforløb
  • Kontrol af terapeutiske niveauer af medicin
  • Blodtypebestemmelse
  • Kontrol af behandlingsrespons

Hvad skal du være opmærksom på?

  • Artiklen omhandler blodprøvetagning via sædvanlig perifer venepunktur, som det oftest foregår i almen praksis eller på klinisk biokemisk afdeling på sygehus. Dette sker som regel i albuebøjningen i vena mediana cubiti eller vena basilica

Artiklen omhandler ikke

  • Blodprøvetagning via arteriekanyle, CVK, port-a-kath eller hos patienter med infusion i venedrop vil ikke blive omtalt
  • Kapillær blodprøvetagning omtales heller ikke

Basisoplysninger

Afsnittet tager afsæt i følgende referencer: 1,2,3

Definition

  • Udtagning af blod via kanyle i perifer vene mhp. laboratorieundersøgelse

Hvad skal anvendes

  • Sommerfugle- eller dobbeltkanyle
  • Kanyleholder
  • Prøveglas
  • Staseslange
  • Kanylespand
  • Klorhexidin-swabs 0,5 %
  • Plaster eller vat til kompression og hæmostase
  • Rekvisitionsblanket med etiketter til prøveglas

Forberedelse til proceduren:

  • Patienten informeres før proceduren om prøven skal tages fastende. Evt. medicinfastende

Hvordan udføres proceduren

Afsnit tager afsæt i følgende referencer: 1,4,5,6,7,8,9,10,11

Tidsforbrug

  • 5-15 minutter

Udførelse

  • Patienten identificeres ved navn og cpr-nummer, som skal være i overensstemmelse med oplysningerne på rekvisitionssedlerne. Patienter, som ikke kan svare, fx ved konfusion, demens, bevidstløshed og lignende skal identificeres, fx ved hjælp af billedlegitimation eller patientarmbånd med cpr-nummer
  • Blodprøvetagning foretages på liggende eller siddende patienter. Forud for proceduren skal redskaber være klargjort, og blodprøveglas skal være påsat rekvisitionsmærkater
  • Ved brug af dobbeltkanyle eller sommerfugl-kanyle klargøres denne ved at forbinde den gummibeklædte kanyle med kanyleholder. I nogle regioner er de samlet på forhånd og klar til brug
  • Punkturregionen desinficeres med klorhexidin-swabs
  • Ved vanskeligt identificerbare vener kan der anlægges staseslange, således at det arterielle tilløb ikke bliver afklemt. Staseslange må maksimalt anvendes 1 minut. Staseslange skal anlægges 7-10 cm over punkturstedet. Man kan med fordel bede patienten sænke armen til under hjerteniveau
  • Når kanylehætten er fjernet, indføres kanylen i en vinkel på 5-30 grader. med slebet opad. Kanylen indføres ca. 0,5 cm.  Prøveglasset monteres i kanyleholderen og føres i bund
  • Når blodet løber ned i det første glas, fjernes staseslangen med det samme. Når prøveglasset er fyldt, trækkes dette ud, og næste glas påsættes. Det er vigtigt, at glasset fyldes til minimum indikatorstregen
  • Efter udtrækning af prøveglasset vendes dette 180 grader én gang. Man kan med fordel anvende et særligt bord til at vende blodprøveglas
  • Efter at alle prøveglas er fyldt, trækkes kanylen ud af venen, som derefter komprimeres med et vat eller plaster. Patienten informeres om at holde et jævnt tryk på punkturstedet på op til 2 minutter for at undgå blødning. Efter at alle prøveglas er færdige, vendes de yderligere 4 gange til 180 grader
  • Kanylen håndteres med èn hånd for at undgå stikskader og bortskaffes i en kanylespand, som på forhånd er stillet inden for rækkevidde
  • Efter blodprøvetagningen anbefales det, at patienten hviler 5 minutter for at undgå utilpashed og eventuel besvimelse. Patienten bør hvile længere tid, såfremt blødning fra indstiksstedet varer udover 5 minutter

I nogle regioner skal blodprøveglassene anvendes i bestemt rækkefølge ved brug af dobbeltkanyle. Det lokale laboratorium har instruks for rækkefølgen

Anvendes en sommerfugl (kanyle) skal der ved koagulationsanalyser og sænkning (tages som rør nummer 2) anvendes spildrør, for at sikre korrekt fyldt prøverør. Der anvendes citratrør som spildrør.

Region Hovedstaden anvender ikke en bestemt rækkefølge af blodprøveglassene. Dog skal man også her anvende et spildrør, såfremt man anvender sommerfugl, og koagulationsanalysen er første/eneste glas. 

Ved risiko for smitsom sygdom bør blodprøvetager og patient anvende mundbind eller visir. 12  Patienten kan evt. vende ansigtet væk under proceduren. 

Ex på kanyle indstikkes i vene i bøjefue

Nedenfor ses der eksempel på, hvordan man tager en blodprøve.

Bemærk: der kan evt. være tale om regionale forskelle. 

Indikation

Hvornår anvendes proceduren?

  • Diagnostik af sygdom
  • Kontrol af sygdomsforløb
  • Kontrol af terapeutiske niveauer af medikamina
  • Blodtypebestemmelse
  • Kontrol af behandlingsrespons

Bivirkninger/komplikationer

  • Hæmatom på indstikssted
  • Blødning
  • Flebitis/tromboflebitis ved indstikssted
  • Stikskade hos blodprøvetager med risiko for blodbåren smitte

Faldgruber/fejlkilder

Afsnit tager afsæt i følgende referencer: 2,5,6,7

  • Dårlig prøvetagningsteknik: Langvarig stase og forkert håndtering af prøveglas, såsom at ryste glas efter proceduren, kan medføre hæmolyse
    • Dette kan vise sig ved forhøjet LDH og kalium i blodprøveresultatet
      • Kan dog også ses ved for lidt prøvemateriale, som derudover medfører vanskeligheder med at udføre måling af alle analyser
  • Koagulation kan forekomme som følge af ukorrekt vending af blodprøveglassene
  • Blodprøvetagning i et forkert prøveglas: Nogle prøver påvirkes af de stoffer, der er tilsat prøveglasset. I stedet for at hælde en blodprøve fra et forkert glas over i et andet prøveglas, skal der i stedet tages en ny blodprøve
  • Forkert opbevaring/forsendelse: Prøver som opbevares i længere tid eller ikke analyseres rettidigt kan bevirke hyperkaliæmi som følge af hæmolyse
  • Forkert patient: Forud for blodprøvetagningen skal der sikres overensstemmelse mellem patient og rekvisitionsblanket
  • Biologisk variation: Ved tolkning af blodprøveanalyser bør man være opmærksom på, at der kan være
    • en biologisk variation i form af differentierede referenceintervaller for alder og køn
    • cykliske variationer i hormonanalyser
    • samt at graviditet, fysisk aktivitet og indtag af bestemte typer medicin kan have indflydelse på prøveresultatet
    • Særligt blodprøver, som udviser døgnvariation (hormonanalyser), tages bedst om morgenen

Kontraindikationer

Blodprøvetagning må ikke foretages i følgende tilfælde:

  • Arm med lymfødem (efter operation for mammacancer) 13
  • Hæmatom ved indstikssted
  • Arm med dialysefistel
  • Infektion over indstikssted

Tolkning

Afsnit tager afsæt i følgende referencer: 2,14,15 

  • Ved fortolkning af et blodprøvesvar skal man være opmærksom på, at analyserne er ledsaget af et referenceinterval. De fleste analyser har en normalfordelingskurve
  • Forskellige blodprøvesvar kan vise sig ved forskellige tilstande, hvorfor der ved blodprøvetagning også skal være optaget en anamnese og en objektiv undersøgelse
  • Det påhviler den læge eller afdeling, som ordinerer en blodprøve, at sørge for rettidig opfølgning

Retningslinjer

Patientinformation

Afsnittet tager afsæt i følgende reference:3

Hvad bør jeg informere patienten om? 

  • Formålet med proceduren
  • Personen bør undgå fysisk aktivitet, som overskrider normal daglig fysisk aktivitet 24 timer før blodprøvetagningen
  • Indtag af alkohol bør ligeledes undgås 24 timer før
  • Cigaretrygning bør undgås to timer før blodprøvetagningen
  • Ved undersøgelse af koncentrationen af medicin i blodet bør patienten informeres om det optimale tidspunkt for blodprøvetagning og om tidsrummets længde fra medicinindtag til blodprøvetagning. Dette kan være forskelligt afhængigt af medikament

Skriftlig information til patienten

Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Landgren MA, Palshof JA. [Insertion of peripheral venous catheter and blood collection]. Ugeskr Laeger. 2007; 169.; 42-4. Vis kilde
  2. Fahmy P, Knudsen TB. Blodprøver. 1. udgave. Munksgaard Danmark. 2007.
  3. Social jura; Sundhedsstyrelsens vejleding om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Vej nr. 9808 af 13/12/2013. Vis kilde
  4. Giavarina D, Lippi G. Blood venous sample collection: Recommendations overview and a checklist to improve quality. Clin Biochem. 2017; 50.; 568-573. Vis kilde
  5. Lima-Oliveira G, Lippi G, Salvagno GL, Picheth G, Guidi GC. Laboratory Diagnostics and Quality of Blood Collection. J Med Biochem. 2015; 34.; 288-294. Vis kilde
  6. Lippi G, von Meyer A, Cadamuro J, Simundic AM. Blood sample quality. Diagnosis (Berl). 2018.. Vis kilde
  7. Cornes M, van Dongen-Lases E, Grankvist K, Ibarz M, Kristensen G, Lippi G, Nybo M, Simundic AM, Working Group for Preanalytical Phase (WG-PRE), European Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (EFLM).. Order of blood draw: Opinion Paper by the European Federation for Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (EFLM) Working Group for the Preanalytical Phase (WG-PRE). Clin Chem Lab Med. 2017; 55.; 27-31. Vis kilde
  8. World Health Organization. WHO Guidelines on Drawing Blood: Best Practices in Phlebotomy. Geneva. World Health Organization press. 2010.
  9. Storvang B, Nielsen DG.Blodprøvetagning – Klinisk Biokemi. Instruks PRI. Region Nordjylland. Januar 2018. Vis kilde
  10. Jensen C A. Blodprøvetagning, venepunktur.Instruks. Nordsjællands Hospital. Klinisk Biokemisk afdeling 2020:. 2020, 1-18.
  11. Sundheds-og Ældreministeriet. Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i sundheds-og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19. 28.okt.2020. Vis kilde
  12. Jakes AD, Twelves C. Breast cancer-related lymphoedema and venepuncture: a review and evidence-based recommendations. Breast Cancer Res Treat. 2015; 154.; 455-61. Vis kilde
  13. Styrelsen for Patientsikkerhed. Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser.Vej nr. 9207 af 31/05/2011. Vis kilde
  14. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Akkrediteringstandarder for almen praksis. 1. version, 4 udgave. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lisa Piontek

konsultationssygeplejerske, Lægerne Kildebakkegårds Alle, Søborg

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen