Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lungefibrose

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 28.03.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Interstitielle lungesygdomme omfatter en gruppe sjældne lungesygdomme, hvor sygdomsprocessen hovedsaglig er lokaliseret til alveolerne. Klassifikationen af disse sygdomme har ændret sig igennem tiden og i den nyeste version opdeles sygdommene i 6 grupper 1 2
    • Idiopatisk interstitiel pneumonitis, hvor den hyppigste sygdom er idiopatisk lungefibrose (ILF)
    • Erhvervs- eller miljøbetinget sygdom: herunder allergisk alveolitis og pneumokonioser som silikose eller asbestose
    • Behandlingsinduceret sygdom f.eks. strålefibrose eller reaktioner på lægemidler
    • Interstitiel lungesygdom som led i rheumatisk sygdom
    • Interstitielle sygdomme med eosinofili
    • Andre sjældne men patologisk veldefinerede sygdomme
  • Sarkoidose kan ledsages af interstitiel lungesygdom og er omtalt i et særskilt kapitel
  • Den mest alvorlige og hyppigste af de interstitielle pneumonitter er idiopatisk lungefibrose (ILF)
  • Patoanatomisk opdeles de interstitielle lungesygdomme på flere måder
    • grundlæggende kan man skelne mellem inflammation med og uden granulomer
    • desuden er der flere histologiske undertyper, hvoraf de vigtigste er:
    • UIP: usual interstitiel pneumonitis, som er det typiske billede ved den alvorlige ILF
    • DIP: deskvamativ interstitiel pneumonitis, hvor alveolerne opfyldes med mononuklæere celler
    • COP: kryptogen organiserende pneumonitis også kaldet BOOP (Bronchiolitis obliterans organiserende pneumoni), hvor der opstår peribronchiolær konsolidering
  • Idiopatisk lungefibrose (ILF) bruges i nogle lærebøger også synonymt med UIP

Forekomst

  • Der opstår ca. 500 nye tilfælde af interstitiel idiopatisk pneumonitis i Danmark hvert år
  • Den hyppigste er den Idiopatiske lungefibrose (ILF), som udgør ca. 50 % af alle nye tilfælde

Idiopatisk lungefibrose (ILF)

  • ILF kan forekomme i alle aldre, men debuterer næsten altid efter 50-årsalderen
  • Sygdommen er lige hyppig blandt mænd og kvinder
  • Rygning er en disponerende faktor
  • Enkelte tilfælde optræder familiært, og patienterne er i disse tilfælde 20-40 år ved sygdomsdebut
    • Arvegangen er sandsynligvis autosomal dominant med varierende penetrans

Deskvamativ interstitiel pneumonitis (DIP)

  • Sjældnere end ILF
  • Mange af patienterne er yngre end UIP patienter
  • Rygning disponerer og ofte er der en god effekt af rygestop

Cryptogen organiserende pneumonitis (COP), tidligere kaldet BOOP: Bronchiolitis obliterans organiserende pneumoni

  • De fleste patienter er over 40 år, ingen kønsforskel
  • Incidens og prævalens er ukendt

Ætiologi og patogenese

  • Hypotesen er, at interstitiel lungesygdom skyldes gentagne eller vedvarende episoder med akutte lungeskader, som primært afficerer de perifere dele af lungerne 3
  • Ved de idiopatiske sygdomme som ILF er årsagen per definition ukendt
  • Ved de ikke idiopatiske tilstande er der beskrevet en lang række agentia som kan give anledning til fibrose herunder: stråler, medicin, inhalation af organiske stoffer (f.eks. svampe, dyreproteiner) og ikke-organiske stoffer (f.eks. asbest, kvarts)
  • De patologiske processer i lungerne varierer fra akut forløbende tilstande med udtalt inflammation til tilstande med langsom arvævsdannelse uden betydende inflammation, som ved ILF, hvor der over år opstår skrumpning og omdannelse af de perifere lungeafsnit til cystiske områder (ses som bikubetegning på røntgen)

ICPC-2

ICD-10

  • J841 Anden interstitiel lungesygdom m fibrose

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • De vigtigste kriterier for at stille diagnosen Idiopatisk Lungefibrose (ILF)
    • Karakteristiske retikulo-nodulære forandringer på røntgen af thorax
    • Bikubetegning bibasalt subpleuralt ved CT thorax
    • Restriktiv nedsættelse af lungefunktionen
    • Udelukkelse af andre årsager til interstitiel lungesygdom
    • Alder over 50 år
    • Snigende funktionsdyspnø uden anden årsag
    • Symptomvarighed på over 3 måneder
    • Fin inspiratorisk krepitation basalt på begge lungebagflader
    • Tilstedeværelse af neutrofile granulocytter i bronkieskyllevæsken (BAL)
    • Tilstedeværelse af UIP ved lungebiopsi
    • Fravær af vaskulitis og granulomatøs inflammation i lungebiopsi, som tyder på anden patogenese

Differentialdiagnoser til interstitielle lungesygdomme

  • Pneumoni forårsaget af virus, svampe eller pneumocyster
  • Malign lungesygdom, især lymfangitis carcinomatosa og alveolecellecarcinom
  • Hjerteinsufficiens
  • Miliær tuberkulose
  • Alveoleblødning

Sygehistorie

Idiopatisk lungefibrose (ILF)

  • Begynder ofte snigende så debuttidspunkt kan være svært at fastsætte
  • Funktionsdyspnø som varer mere end 6 måneder
  • Tør hoste
  • Andre lungesymptomer og almensymptomer i form af feber eller vægttab er ikke almindelige

Andre typer interstitiel pneumonitis

  • Både deskvamativ pneumonitis og cryptogen organiserende pneumonitis begynder ofte mere akut og udvikles hurtigt over få måneder
  • Ofte influenza eller pneumonilignende symptomer ved debut eller kort tid før dette
  • Almensymptomer med sygdomsfølelse og subfebrilia

Kliniske fund

Idiopatisk lungefibrose

  • Urglasnegle og trommestikfingre ses hos ca. 50 % 4
  • I starten normal perifer iltmætning (saturation) i hvile
  • Saturation falder ved hurtig gang mere end 3 %
  • Ved auskultation af lungerne høres fin krepitation basalt på begge bagflader

Andre typer af lungefibrose

  • Som regel er der ikke urglasnegle eller trommestikfingre (billede)
  • Mange er udtalt hypoksiske på diagnosetidspunktet
  • Ved auskultation af lunger kan der høres fin krepitation

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver er uspecifikke
  • Hvis man råder over en saturationsmåler kan saturation måles i hvile og ved/efter fysisk anstrengelse f.eks. gang til 2. sal

Andre undersøgelser

Røntgen af thorax

  • Ved idiopatisk lungefibrose ses retikulo-nodulære forandringer basalt evt. med cystedannelse 5
  • Ved andre typer af interstitiel pneumonitis er forandringerne mere diffuse og mindre specifikke

CT af thorax

  • CT af thorax med højopløsningsteknik (High resulution CT: HRCT) er en meget vigtig undersøgelse
  • Ved klassisk idiopatisk lungefibrose er forandringerne så karakteristiske, at man i dag som regel afstår fra lungebiopsi for at stille diagnosen. Der ses typisk subpleural bikagetegning
  • Ved deskvamativ interstitiel pneumonitis og akut interstitiel pneumonitis ses ofte matglastegning med kun lidt fibrose og ingen cystedannelse
  • Ved COP/BOOP ses subpleural og peribronchial konsolidering og evt. luftbronchogram

Lungefunktionsmåling

  • I de fleste tilfælde ser man
    • En restriktiv lungefunktionsnedsættelse, dvs. små stive lunger
    • Diffusionskapaciteten nedsættes tidligt og i sene faser af sygdommen kan det være nedsat helt ned til 20 % af forventet værdi
    • Senere tilkommer nedsættelse af total lungekapacitet ofte ned til 50 % af normalværdien. Vitalkapacitet og FEV1 er tilsvarende nedsat.
    • FEV1/FVC ratio er ofte større end 0,9, men i enkelte tilfælde kan der også ses et obstruktivt mønster

Bronkoskopi

  • Bronkoskopi med undersøgelse af bronkieskyllevæske (BAL) og transbronkial lungebiopsi 6
  • Undersøgelse af bronkielskyllevæske viser typisk mange neutrofile ved idiopatisk lungefibrose
  • Ved andre former for interstitiel lungesygdom er der overvejende mange lymfocytære celler eller eosinofile granulocytter
  • Transbronkiale biopsier er små og er derfor ofte ikke konklusive, men kan dog være diagnostiske, hvis de interstitielle forandringer skyldes carcinose eller sarkoidose

Torakoskopisk lungebiopsi

  • Ved denne opnås større vævsstykker og dette gør, at man kan stille diagnosen med sikkerhed
  • Der er i dag international konsensus om, at det ikke er nødvendigt at tage lungebiopsi ved typiske symptomer og CT fund forenelige med idiopatisk lungefibrose

Hvornår skal patienten henvises?

  • Interstitielle lungesygdomme kan ikke udredes i almen praksis og ved mistanke skal patienten henvises til lungemedicinsk specialafdeling (indgangen til mistanke om diagnosen er ofte dyspnø med ukendt årsag)

Behandling

Behandlingsmål

  • Dæmpe sygdomsaktiviteten

Medicinsk behandling

  • Behandling af interstitiel pneumonitis afhænger af undertypen af sygdommen
    • symptomatisk behandling ved avanceret sygdom består af hjemmeiltbehandling. Lungetransplantation er relevant blandt yngre personer med livstruende sygdom

Idiopatisk lungefibrose

  • Er traditionelt blevet behandlet med prednison + azatioprin, men der synes i dag at være konsensus om, at denne behandling ikke er virksom 7
  • Nyere studier viser, at stoffet pirfenidon hæmmer progressionen af sygdommen og fører til langsommere fald i lungefunktionen og bedre overlevelse 8. Stoffet er blevet registreret i EU i 2011 og behandlingen vil i Danmark blive varetaget på lungemedicinske afdelinger med speciel interesse for sygdommen
  • Antioxidantbehandling
    • Enkelte undersøgelser har vist at behandling med højdosis N-acetylcystein (600 mg x 3) kan forhale progression af sygdommen7

Andre typer interstitiel lungesygdom

  • Deskvamativ interstitiel pneumoni (DIP): rygestop har god effekt, mens effekt af steroid er usikker
  • COOP/BOOP, eosinofil pneumoni og lymfocytær pneumonitis responder godt på peroral glukokortikoid
  • En del patienter har behov for længerevarende steroidbehandling
  • Ved akut optrædende interstitiel pneumonitis er effekt af peroral steroid og anden immunsupression usikker

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Idiopatisk lungefibrose
    • Hos de fleste er sygdommen langsomt progredierende over år
    • Spontan remission, hvor sygdommen brænder ud, er sjælden
    • Der er beskrevet fulminant forløb, som kun strækker sig over få måneder til et år (Hamman-Rich syndrom)
  • Andre former for interstitiel pneumonitis
    • Forløbet er variabelt
    • Selv patienter som har god behandlingsrespons initialt kan ende med varigt nedsat lungefunktion
    • Patienterne skal følges regelmæssigt, mange får recidiv efter ophør med prednisolonbehandling

Komplikationer

  • Idiopatisk lungefibrose
    • Overdødelighed som følge af
      • Respirationsinsufficiens
      • Lungekræft (patienterne har ca. 10 gange øget risiko for at udvikle lungekræft)
      • Cor pulmonale
      • Lungeemboli
    • Tendens til pneumoni, specielt ved samtidig immunosuppressiv behandling
    • Behandlingsresistent pneumothorax kan forekomme
    • Akutte exacerbationer ses (formentlig fremkaldt af infektioner)

Prognose

  • Prognosen ved idiopatisk lungefibrose korrelerer til graden af restriktiv lungefunktionsnedsættelse
    • Ved total lungekapacitet < 50 % af forventet værdi er den forventede overlevelse som regel under to år
    • Den mediane overlevelse er i gennemsnit 2-4 år efter at diagnosen er stillet. Ca. 20-40 % overlever 5 år
    Prognose ved de andre typer af interstitiel pneumonitis er langt bedre og ved DIP og COP/BOOP angives 5-års overlevelse til at være over 95 %

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animationer

Opfølgning

Plan

  • Regelmæssig kontrol hos lungespecialist

Hvad bør man kontrollere

  • Symptomudvikling
  • Spirometri
  • Rtg. thorax
  • Saturation både i hvile og ved gang
  • Evt. tegn til infektioner

Illustrationer

Billeder

Tegninger

Kilder

Referencer

  1. Wells AU, Hirani N for British Thoracic Society. Interstitial lung disease guideline. Thorax 2008; 63: v1-v58.PubMed
  2. Schaffalitzki de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H red. Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009.PubMed
  3. Gross TJ, Hunninghake GW. Idiopathic pulmonary fibrosis. N Engl J Med 2001; 345: 517-25.NEJM
  4. Raghu G, Mageto YN, Lockhart D, Schmidt RA, Wood DE, Godwin JD. The accuracy of the clinical diagnosis of new-onset idiopathic pulmonary fibrosis and other interstitial lung disease: a prospective study. Chest 1999; 116: 1168-74.PubMed
  5. Hunninghake GW, Lynch DA, Galvin JR, et al. Radiologic findings are strongly associated with a pathologic diagnosis of usual interstitial pneumonia. Chest 2003; 124: 1215-23.PubMed
  6. Hunninghake GW, Zimmerman MB, Schwartz DA, et al. Utility of a lung biopsy for the diagnosis of idiopathic pulmonary fibrosis. Am J Respir Crit Care Med 2001; 164: 193-6.PubMed
  7. Hunninghake GW. Antioxidant therapy for idiopathic pulmonary fibrosis. N Engl J Med 2005; 353: 2285-7.NEJM
  8. Noble PW, Albera C, Bradford WZ et al.. Pirfenidone in patients with pulmonary fibrosis (CAPACITY): two randomized trials. Lancet 2011; 377: 1760-9.PubMed
  • Lorentzen I, Bendixen G, Hansen NE (red). Medicinsk Kompendium 15. utgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1999
  • Souhami RL, Moxham J. Textbook of Medicine. London: Churchill Livingstone 1998

Fagmedarbejdere

  • Peter Lange, ledende overlæge, dr.med., Hjerte-lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.