Atelektase

Thomas Ringbæk

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Sammenfald af lungevæv påvist radiologisk

Behandling

  • Fjernelse af årsag
    • ved væske der komprimerer lungevæv, anvendes pleuracentesis
    • ved slim i bronkierne, anvendes sug eller optimeret hostefunktion ofte kombineret med PEP og CPAP
    • ved tumorvæv centralt i bronkiesystemer, anvendes evt. stent og laserbehandling
    • ved fremmedlegeme anvendes bronkoskopi  

Henvisning

  • Ved større atelektaser, ved påvirket respiration eller mistanke om kompression eller fremmedlegeme henvises akut eller subakut mhp. diagnostik og behandling af underliggende årsag

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Røntgenologisk diagnose

Sygehistorie

  • Disponerende faktor i sygehistorien
  • Udvikling af dyspnø

Kliniske fund

  • Større atelektaser kan diagnosticeres klinisk
  • Typiske fund kan være cyanose, mild takypnø, takykardi, subfebrilia, dæmpning ved perkussion og reduceret respirationslyd evt. bronkial respirationslyd

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen specielle prøver af værdi for diagnosen
  • CRP >50-100 giver mistanke om bakteriel infektion

Andre undersøgelser hos specialist

  • Arteriel blodgasanalyse kan vise fald i PaO2

Røntgen thorax

  • Forandringerne er ofte segmentære eller lobære
    • der kan også være spredte mindre infiltrater
  • Det klassiske billede af en atelektase er en kileformet homogen skygge med spidsen mod hilus
  • Det atelektatiske væv er lufttomt, ofte skarpt afgrænset og giver volumentab
  • Underlapsatelektase
    • Forskydning af hilus kaudalt
    • Udviskning af diafragmakonturen på den afficerede side
  • Overlapsatelektase
    • Forskydning af hilus kranialt
  • Mellemlapsatelektase
    • Højre hjertekontur er udvisket
    • På sidebilledet ses over hjertet en let kileformet fortætning med spidsen i hilus og basis i den forreste frenikokostale vinkel
  • Ved atelektase af lingula er venstre hjerterand udvisket
  • Ved store atelektaser kan det mindskede volumen medføre at mediastinum og hjertekarskyggen skydes over mod den afficerede side, og diafragma løftes på den afficerede side

Bronkoskopi

  • Som regel kun indiceret ved større atelektaser for at påvise den udløsende årsag som kan være intrabronkial svulst, fremmedlegeme eller bronkial kompression

Differentialdiagnoser

  • Pneumoni
    • Giver som regel fortætning uden tab af lungevolumen, mens atelektaser giver fortætning med volumentab

Behandling

Behandlingsmål

  • Ophæve atelektasen

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen afhænger af ætiologi og processens udbredelse
  • Ved større atelektaser, som skyldes sekretstagnation, kan bronkoskopi med opsugning af slim ophæve atelektasen
    • Behandlingen kan efter behov suppleres med antibiotika og stillingsdrænage
  • Ved postoperative atelektaser kan positivt eksspirationstryk med PEEP-maske være nyttig
    • Intubation kan være nødvendig ved manifest respirationsinsufficiens
  • Små atelektaser forsvinder som regel spontant, evt. kan anvendes peep-fløjte

Håndtering i almen praksis

  • Røntgen af thorax giver mistanken. Hvis tegn på infektion overvejes antibiotika, og hostefunktionen søges optimeret eksempelvis ved at ordinere PEP-fløjte og reducere/fjerne hostestillende medicin

Råd til patienten

  • Være forsigtig med anvendelse af morfika, der dæmper hoste - især postoperativt, hvor patienten også er sengeliggende
  • Undgå rygning, der disponerer til kronisk bronkitis og atelektase
  • Forebygge med PEP-fløjte i situationer med produktiv hoste og post-operativt
  • Tidlig mobilisering efter operation kan forebygge udvikling af atelektaser

Medicinsk behandling

Anden behandling

  • Fysioterapi med stillingsdrænage kan være aktuelt
  • Anvendelse af pep-fløjte

Kirurgi

  • Ved central tumor kan man overveje laserkirurgi (okklussion af tumorvæv) og stent (kompression grundet tumor) 

Forebyggende behandling

  • Postoperativ fysioterapi til patienter som har været gennem omfattende kirurgi
    • Omfatter vejrtrækningsøvelser, posturale øvelser, hoste og CPAP

Henvisning

  • Ved større atelektaser, ved påvirket respiration eller mistanke om kompression eller fremmedlegeme henvises akut eller subakut mhp. diagnostik og behandling af underliggende årsag

Opfølgning

Plan

  • Kontrol indtil atelektasen er svundet

Hvad bør man kontrollere

  • Klinik og rtg. thorax

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Hvis årsagen kan fjernes, ses fuld restitution
  • Ved atelektase, som varer længere end et par måneder, er der fare for persisterende atelektatiske partier og udvikling af bronkieektasier

Komplikationer

  • Kronisk atelektase kan føre til fibrose og bronkiektasier

Prognose

  • God prognose, spontan heling af små atelektaser
  • Gode resultater ved behandling af større atelektaser
  • Prognosen afhænger af årsagen til atelektase

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Sammenfaldet lufttomt lungevæv

Forekomst

  • Sekretstagnation i bronkier er den hyppigste årsag til atelektase
  • Postoperative atelektaser er hyppigt forekommende

Ætiologi og patogenese1

Medfødt atelektase

  • Ufuldstændig udfoldning af større eller mindre lungeafsnit ved fødslen ses ved mangel på alveolær surfaktant
  • Aspiration af slim eller fostervand kan også medføre atelektase

Erhvervet atelektase

  • Kan skyldes kompression af lungevæv eller obstruktion af bronkier
  • Kompressionsatelektase
    • Ved væske eller luft i pleurahulen
    • Ved højtstående diafragma på grund af parese, ascites eller abdominaltumor
    • Ved sammenfald af thoraxvæggen efter traumer eller operative indgreb
    • Ved intrathorakal tumor
  • Obstruktionsatelektase
    • Obstruktion af bronkus på grund af sekretstagnation, fremmedlegeme eller tumor
    • Mellemlapsbronkus er på grund af anatomiske forhold særlig udsat for kompression ved hilær lymfeknudesvulst
    • En kronisk mellemlapsatelektase kaldes også mellemlapsyndrom
  • Postoperativ atelektase
    • Manglende ciliefunktion og ophævet hosterefleks på grund af narkose
    • Overfladisk respiration, nedsat diafragmabevægelse og ineffektiv hoste pga. smerter
    • Ofte komplicerende infektion og moderat feber

Rund atelektase

  • En distinkt form for atelektase associeret med pleurasygdom - især efter asbest eksposition

Disponerende faktorer

  • Operation i thorax eller øvre abdomen
  • Rygning
  • Svær overvægt

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Atelektaser er i de allerfleste tilfælde mulige at behandle
  • Tidlig mobilisering efter operation kan forebygge udvikling af atelektaser

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Animationer

Kilder

Referencer

  1. Woodring JH, Reed JC. Types and mechanisms of pulmonary atelectasis. J Thorac Imaging. 1996; 11.; 92. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Thomas Ringbæk

overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen