Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Atelektase

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 02.07.2013

Basisoplysninger

Definition

  • Sammenfaldet lufttomt lungevæv

Forekomst

  • Postoperative atelektaser er hyppigt forekommende
  • Sekretstagnation i bronkier er den hyppigste årsag til atelektase

Ætiologi og patogenese

Medfødt atelektase

  • Ufuldstændig udfoldning af større eller mindre lungeafsnit ved fødslen ses ved mangel på alveolær surfaktant
  • Aspiration af slim eller fostervand kan også medføre atelektase

Erhvervet atelektase

  • Kan skyldes kompression af lungevæv eller obstruktion af bronkier
  • Kompressionsatelektase
    • Ved væske eller luft i pleurahulen
    • Ved højtstående diafragma på grund af parese, ascites eller abdominaltumor
    • Ved sammenfald af thoraxvæggen efter traumer eller operative indgreb
    • Ved intrathorakal tumor
  • Obstruktionsatelektase
    • Obstruktion af bronkus på grund af sekretstagnation, fremmedlegeme eller tumor
    • Mellemlapsbronkus er på grund af anatomiske forhold særlig udsat for kompression ved hilær lymfeknudesvulst
    • En kronisk mellemlapsatelektase kaldes også mellemlapsyndrom
  • Postoperativ atelektase
    • Manglende ciliefunktion og ophævet hosterefleks på grund af narkose
    • Overfladisk respiration, nedsat diafragmabevægelse og ineffektiv hoste pga. smerter
    • Ofte komplicerende infektion og moderat feber

Disponerende faktorer

  • Operation i thorax eller øvre abdomen
  • Rygning
  • Svær overvægt

ICPC-2

ICD-10

  • J98 Andre tilstande i åndedrætsorganer
  • J981 Atelektase i lunge
  • P28 Andre luftvejssygdomme opstået i perinatalperioden
  • P280 Primær atelektase hos nyfødt
  • P281 Anden atelektase hos nyfødt

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Røntgenologisk diagnose

Differentialdiagnoser

  • Pneumoni
    • Giver som regel fortætning uden tab af lungevolumen, mens atelektaser giver fortætning med volumentab

Sygehistorie

  • Disponerende faktor i sygehistorien
  • Udvikling af dyspnø

Kliniske fund

  • Større atelektaser kan diagnosticeres klinisk
  • Typiske fund kan være cyanose, mild takypnø, takykardi, subfebrilia, dæmpning ved perkussion og reduceret respirationslyd evt. bronkial respirationslyd

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen specielle prøver af værdi for diagnosen
  • CRP >50-100 giver mistanke om bakteriel infektion

Andre undersøgelser

  • Arteriel blodgasanalyse kan vise fald i PaO2

Røntgen thorax

  • Forandringerne er ofte segmentære eller lobære
    • der kan også være spredte mindre infiltrater
  • Det klassiske billede af en atelektase er en kileformet homogen skygge med spidsen mod hilus
  • Det atelektatiske væv er lufttomt, ofte skarpt afgrænset og giver volumentab
  • Underlapsatelektase
    • Forskydning af hilus kaudalt
    • Udviskning af diafragmakonturen på den afficerede side
  • Overlapsatelektase
    • Forskydning af hilus kranialt
  • Mellemlapsatelektase
    • Højre hjertekontur er udvisket
    • På sidebilledet ses over hjertet en let kileformet fortætning med spidsen i hilus og basis i den forreste frenikokostale vinkel
  • Ved atelektase af lingula er venstre hjerterand udvisket
  • Ved store atelektaser kan det mindskede volumen medføre at mediastinum og hjertekarskyggen skydes over mod den afficerede side, og diafragma løftes på den afficerede side

Bronkoskopi

  • Som regel indiceret ved større atelektaser for at påvise den udløsende årsag som kan være intrabronkial svulst, fremmedlegeme eller bronkial kompression

Hvornår skal patienten henvises?

  • Som regel behov for henvisning akut eller subakut mhp. diagnostik og behandling af underliggende årsag

Behandling

Behandlingsmål

  • Ophæve atelektasen

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen afhænger af ætiologi og processens udbredelse
  • Ved større atelektaser som skyldes sekretstagnation kan bronkoskopi med opsugning af slim ophæve atelektasen
    • Behandlingen kan efter behov suppleres med antibiotika og stillingsdrænage
  • Ved postoperative atelektaser kan positivt eksspirationstryk med PEEP-maske være nyttig
    • Intubation kan være nødvendig ved manifest respirationsinsufficiens
  • Små atelektaser forsvinder som regel spontant

Medicinsk behandling

  • Effektiv postoperativ analgesi kan forebygge tilstanden
  • Infiltration i sår med lokalanæstetika eller epiduralanestæsi kan være aktuelt som alternativ til fuld bedøvelse
  • Bronkodilatatorer som salbutamol kan øge patientens evne til at ophostning af sekret ved at åbne luftvejene og øge den mukociliære clearance
  • Antibiotika ved pneumonier

Anden behandling

  • Fysioterapi med stillingsdrænage kan være aktuelt

Forebyggende behandling

  • Postoperativ fysioterapi til patienter som har været gennem omfattende kirurgi
    • Omfatter vejrtrækningsøvelser, posturale øvelser, hoste og CPAP

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Hvis årsagen kan fjernes ses fuld restitution
  • Ved atelektase, som varer længere end et par måneder, er der fare for persisterende atelektatiske partier og udvikling af bronkieektasier

Komplikationer

  • Kronisk atelektase kan føre til fibrose og bronkiektasier

Prognose

  • God prognose, spontan heling af små atelektaser
  • Gode resultater ved behandling af større atelektaser
  • Prognosen afhænger af årsagen til atelektase

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Atelektaser er i de allerfleste tilfælde mulige at behandle
  • Tidlig mobilisering efter operation kan forebygge udvikling af atelektaser

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animationer

Opfølgning

Plan

  • Kontrol indtil atelektasen er svundet

Hvad bør man kontrollere

  • Klinik og rtg. thorax

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  • Lorentzen I, Bendixen G, Hansen NE (red). Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1999
  • Burkitt HG, Quick CRG, Gatt D. Essential Surgery. London: Churchill

Fagmedarbejdere

  • Peter Lange, ledende overlæge, dr.med., Hjerte-lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.