Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Der kan foreligge klinisk mistanke, men retrograd urethrografi eller urethroskopi er nødvendig for at bekræfte diagnosen
Sygehistorie
- Symptomer på urethraskade kan være lokal smerte, hæmaturi eller blødning per urethram, smerte ved vandladning, reduceret stråletryk og urinretention
Kliniske fund
- Tegn på urethraskade kan være
- Blod i meatus, højtstående (ca. 1/4 vil ikke have blod i meatus)
- ("flowding") prostata
- Evt. tegn på ledsagende skader som kontusioner, lacerationer eller bækkenbrud
- Blandt øvrige mulige skader kan ses
- perinealt hæmatom
- penile ekkymoser
- bløddelshævelser som følge af ekstravasation af urin og/eller blod
Alvorlige traumer
- Ved multitraumer efter alvorlige ulykker kan en skade på urethra i den initiale fase overses og erkendes måske først i forbindelse med vanskelig kateterisering eller blod per urethram
- I en akutfase har skader og opretholdelse af vitale funktioner højeste prioritet, men efter at patienten er stabiliseret, bør en mulig skade på urethra efter et mistænkt bækkentraume udelukkes
- Blødning per urethram ved mistanke om bækkenskade bør lede til anlæggelse af et suprapubisk blærekateter. Hvis rektaleksploration ikke giver fornemmelse af et overrevet urethra, dvs. fornemmelse af en forankret prostata, kan en erfaren læge evt. forsigtigt forsøge anlæggelse af et transurethralt kateter
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Andre undersøgelser hos specialist
Retrograd urethrografi
Kontrastundersøgelsen retrograd urethrografi udgør den initiale undersøgelse ved mistanke om beskadiget urethra
- Under røntgengennemlysning sprøjtes 20-30 ml vandopløselig kontrastmiddel op i urethra
- Kontrastlækage vil afsløre evt. skade på urethra
- I modsætning til en partiel urethralafrivning når der ved komplet afrivning udover ekstravasation ingen kontrastmiddel til urinblæren
Alternativt kan foretages urethrocystoskopi
Differentialdiagnoser
- Blødning uden samtidig skade på urethra
Behandling
Behandlingsmål
- Afhjælpe akutte vandladningsproblemer
- Forhindre langtidsskader
Generelt om behandlingen
- I forbindelse med multitraumer skal behandlingen koordineres med andre specialer
Håndtering i almen praksis
- Henvise ved mistanke om skade på urethra
Råd til patienten
Medicinsk behandling
Kirurgi
Posteriore urethraskader
- Foley kateter
- Kateteret kan - forudgået af et urethrogram - med stor forsigtighed oplægges ved erfaren urolog
- 7-10 dages aflastning suppleret med smertestillende og profylaktisk antibiotika
- Suprapubisk kateter
- Partielle urethrarupturer kan ved kateterisering ende som komplette, hvorfor initial indsætning af et temporært suprapubisk blærekateter typisk anbefales
- Forsinket kirurgisk reparation
- Kan være nødvendig som endelig behandling uger efter traumet
- Komplette urethraloverrivninger, eller skader uden mulighed for at føre et kateter forbi skadestedet, vil også kræve kirurgisk reparation
Penetrerende anteriore uretraskader
- Bør eksploreres akut for at klargøre omfanget af skaden og evt. fjernelse af devitaliseret væv
- Primærbehandling i form af en direkte anastomose over et kateter er acceptabelt for defekter op til 1,5 cm i penile urethra. Længere defekter bør rekonstrueres senere, således at evt. andre skader kan hele, og evt. vævstransplantation (urethroplastik) planlægges
- Behov for suprapubisk kateter skal vurderes ved større skader
Forebyggende behandling
Henvisning
- Ved mistanke om traumatisk skade på urethra
Opfølgning
Plan
- Patienter med skader på urethra bør tilses og følges op af urolog
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- Akut traume/evt. multitraume som involverer urethra
- Kræver ofte kirurgisk behandling
Komplikationer
- Langvarige og evt. varige komplikationer er hyppigere ved posteriore skader og omfatter
- erektil dysfunktion
- strikturer
- urininkontinens
- Ved især anteriore urethraskader ses hyppigt tilbagevendende strikturer og bør vurderes med henblik på rekonstruktiv urethroplastik
Prognose
- Optimalt behandlingsforløb giver generelt god prognose
- En urethraskade kan overses i den akutte fase og senere forværres i forbindelse med f.eks. kateterisering
- Tilstanden kan hos nogle medføre betydelige vandladningsproblemer med behov for gentagne interventioner
Baggrundsoplysninger
Definition
- Skade på den mandlige urethra inddeles i anteriore og posteriore skader
- Skader på urethra kræver omhyggelig diagnostik og behandling for at mindske risikoen for generende langtidsfølger
Forekomst
- Posteriore urethraskader
- Hyppigst - 75 % heraf er associeret til bækkenfraktur - refereres til som "pelvic fracture urethral injury"
- Anteriore urethraskader
- Udgør knapt 40 % af alle urethrale skader
- Mange af disse skader forbliver imidlertid uopdagede, indtil de senere manifesterer sig som urethrastrikturer
- Refereres til som "non pelvic fracture urethral injury"
Klinisk anatomi
- Den mandlige urethra måler mellem 17 og 20 cm i længde og deles i tre segmenter:
- Anteriore urethra - som deles i den penile og bulbære del
- Membranøse urethra - den del som passerer gennem den ydre urethrale sphinkter
- Posteriore eller prostatiske urethra
Ætiologi og patogenese
- Urethraskader kan opstå som følge af såvel
- stumpe som penetrerende traumer
- udefra som indefra kommende traumer
- høj- som lavenergi traumer
- I modsætning til posteriore urethraskader er de anteriore urethraskader almindeligvis isolerede
- Anteriore urethraskader:
- Især den bulbære del af urethra kan skades, hvis penis presses mod symfysen f.eks. i forbindelse med et fald, en "skræveskade" eller et direkte spark
- Den hyppigste skadesmekanisme i den penile del af urethra er penisfraktur med samtidig ruptur af corpus cavernosus
- Anteriore skader manifesterer sig først efter flere år i form af en urethrastriktur
- Posteriore urethraskader
- Skyldes som regel en bækkenfraktur i forbindelse med højenergitraumer
- Specielt hyppigt er urethraskade som følge af bilaterale brud i rami ossis pubi
- En posterior urethraskade kan også forekomme uden bækkenfraktur i forbindelse med overstrækning af urethra ved den prostata-urethrale overgang
- Iatrogene skader på urethra kan opstå ved indlæggelse af kateter, transurethrale procedurer og dilatation
Disponerende faktorer
- Højenergiulykker
- Traumatisk kateterisering eller instrumentering
- Direkte traume (slag/fald) mod perineum
- Penisfraktur
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Link til vejledninger