Reflukssymptomer

Klaus Theede

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Halsbrand, sviende smerter i epigastriet og sure opstød
  • Symptomerne er ofte afhængige af måltider, stilling og aktivitet
  • Reflukssymptomer kan forekomme alene eller sammen med andre dyspeptiske gener1

Forekomst

  • De fleste voksne oplever reflukssymptomer - og mange tager sporadisk syreneutraliserende medicin herfor
  • Op til 10 % af den voksne befolkning har daglige gener med ubehag bag sternum/halsbrand
  • Kun hver fjerde person med halsbrand opsøger læge
  • Selv blandt dem med betydelige reflukssymptomer er der mange, som behandler sig selv uden at opsøge læge

Diagnostisk tankegang

  • Der er dårlig overensstemmelse mellem graden af reflukssymptomer og endoskopiske fund af øsofagitis
  • Bedre overensstemmelse mellem symptomers intensitet og graden af refluks registreret ved 24 timers pH-måling i øsofagus
  • Diagnosen gastroøsofageal reflukssygdom (men ikke øsofagitis) kan ofte stilles på grundlag af sygehistorien alene

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Kontaktårsagen er oftest dårlig symptomkontrol, men bekymring for en alvorlig underliggende sygdom kan være en vigtig grund til, at patienten henvender sig

Diagnostiske faldgruber

  • Udtalt øsofagitis
  • Barrett's øsofagus (intestinal metaplasi), som indebærer øget risiko for udvikling til adenokarcinom

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

 

Differentialdiagnoser

 Funktionel dyspepsi, non-ulcus dyspepsi

  • Oftest hos personer under 45 år. Dette er en eksklusionsdiagnose
  • Generel dyspepsi uden fremtrædende reflukssymptomer
  • Typisk sygehistorie er: alder under 45 år, kvinde, symptomer på irritabel tarm, myalgiske gener, sociale og/eller psykiske problemer, total varighed af dyspepsi mindre end 4 år
  • Klinisk undersøgelse afdækker ingen patologiske fund udover evt. psykosociale træk
  • Evt. udredning med endoskopi, blodprøver og ultralyd er negativ

Mavesår, uspecificeret ulcus pepticum

  • Oftest ældre end 45 år, tidligere ulcus eller perioder med dyspepsi
  • Tidligere mavesår hvor H. pylori ikke er elimineret, patienten har da fortsat ulcussygdom
  • Perioder med epigastriske smerter, spiselindring, lindring af antacida, natlige smerter, ofte rygere, lokaliserede smerter centralt eller til højre i epigastriet
  • Bortset fra palpationsømhed, ingen kliniske fund
  • Den kliniske diagnose er meget usikker, og diagnosen stilles ved gastroskopi

Alkoholisk betinget dyspepsi

  • Kendt (skjult?) misbrug af alkohol
  • Dyspepsi i form af ubehag, smerter, kvalme, opkastninger og reflukssymptomer
  • Kliniske fund som kan indikere alkoholinduceret leversygdom - ikterus, palmart erytem, spider naevi, testes atrofi, gynækomasti, øget venetegning på abdomen, perifer muskelatrofi
  • Endoskopi viser ofte ikke andre fund end overfladiske slimhindeskader i øsofagus (kan være relateret til opkastninger) og ventrikel, evt. hæmorragisk gastritis

Øsofaguscancer

  • Ofte ældre end 70 år
  • Tiltagende synkebesvær, vægttab, nedsat almentilstand og anæmi
  • Evt. fund kan være vægttab og dårlig almentilstand
  • Diagnosen stilles ved gastroskopi suppleret med PET-CT

Angina pectoris

  • Tre kardinalsymptomer - retrosternal smerte, smerte i relation til anstrengelse og hurtig smertelindring ved hvile
  • Ustabil angina pectoris er anginaanfald, som optræder ved stadig mindre anstrengelser, eventuelt i hvile
  • Myokardieiskæmi kan også udløses af anæmi, aortastenose, arytmier, koronarspasme og myokardiehypertrofi
  • Diagnosen kan ofte stilles klinisk med sikkerhed, bekræftes evt med arbejds-EKG, og hjerte-CT/koronarangiografi kan demonstrere forandringerne

Sygehistorie

Centrale element

Generelt

  • Brug sygehistorien til at klargøre:
    • symptommønsteret
    • sværhedsgraden
    • fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af generne
    • samt om der foreligger specifikke bekymringer hos patienten

Hyppighed og omfang af reflukssymptomer?

  • Daglige reflukssymptomer er diagnostisk for gastroøsofageal reflukssygdom
  • Hvis reflukssymptomerne er mindre fremtrædende, udredes tilstanden som dyspepsi  

Synkebesvær?

  • Synkebesvær (dysfagi) hos en patient med langvarige refluksgener kan være udtryk for strikturudvikling eller svær inflammation på grund af øsofagitis
  • Smerter ved synkning af føde (odynofagi) tyder på øsofagitis
  • Synkebesvær hos en ældre person uden tidligere refluksgener giver stærk mistanke om kræftsygdom i øsofagus/cardia
  • Synkebesvær skal altid udredes, initialt med gastroskopi

Reduceret almentilstand?

  • Mistanken om malign sygdom styrkes, hvis også appetitten er nedsat, og der har været vægttab

Luftvejssymptomer?

  • Hoste, hæshed, natlig dyspnø eller astma kan være tegn på irritation i bronkierne, men er sjældent en følge af refluks til øsofagus

Brystsmerter?

  • Uklare brystsmerter kan skyldes reflukssygdom, men kardiologisk årsag bør udelukkes

Vægtstigning?

  • Vægtstigning er ofte en udløsende faktor for refluksbesvær

Anvendelse af lægemidler?

  • Kalciumantagonister, doxycyclin og antikolinergika kan give/forværre refluks
  • Reflukssymptomer kan opstå ved ophør med langvarig (>8 uger) brug af syrepumpehæmmer (det såkaldte "rebound-fænomen)2

Alkoholmisbrug?

  • Disponerer også for reflukssygdom med øsofagitis

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Vurder tegn eller fund som tyder på:
    • kræftsygdom - vægttab, nedsat almentilstand
    • alkoholisme
    • hjertesygdom - angina pectoris, pericarditis

Specielt

  • Se efter disponerende tilstande som giver øget intraabdominalt tryk:
    • overvægt
    • forstoppelse
    • graviditet

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Biokemiske prøver

  • Mindre diagnostisk værdi

Andre undersøgelser

Gastroskopi3

  • Patienter med dysfagi (synkebesvær/synkesmerter) af over 2 ugers varighed
  • Vedvarende opkastninger uden anden forklaring
  • Gastrointestinal blødning eller anæmi
  • Betydende vægttab (fx >3 kg)
  • Abdominal udfyldning
  • Nyopståede og vedvarende dyspepsi- eller reflukssymptomer hos personer over 45 år
  • Overvejes til patienter med formodet reflukssygdom, som ikke responderer tilfredsstillende på den ordinerede behandling
  • Patienter, som ønskes vurderet med henblik på operation, skal gastroskoperes
  • Gastroskopi er mest værdifuld, når den udføres på et tidspunkt, hvor patienten har symptomer og ikke er i behandling

pH- og tryk-måling

  • Forundersøgelser til kirurgi, men kan i udvalgte tilfælde være nyttige i udredningen af uklare brystsmerter og dyspepsi4

Prøvebehandling

  • Prøvebehandling i 1-2 uger med protonpumpehæmmere4
  • Betydelig symptomlindring af sikre syrerelaterede symptomer (halsbrand og sure opstød) kan indikere reflukssygdom - men vær forsigtig med fortolkningen

Arbejds-EKG/hjerteCT/koronarangiografi og lungefunktionsundersøgelse

  • Ved mistanke om hjerte- eller lungesygdom

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Til gastroskopi som nævnt under supplerende undersøgelser     

Råd

  • Giv patienten livsstilsråd
    • ingen store, fede, stærkt krydrede eller sene måltider
    • elevation af hovedgærdet af sengen (kun ved natlige gener)
    • evt. vægtreduktion
  • Anvend PPI i standarddoser evt. suppleret med antacida ved gennembrudssymptomer
  • Dansk guideline foreligger4

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Katzka DA, Kahrilas PJ. Advances in the diagnosis and management of gastroesophageal reflux disease. BMJ. 2020; 371.; m3786. Vis kilde
  2. Reimer C, Søndergaard B, Hilsted L, Bytzer P. Proton-pump inhibitor therapy induces acid-related symptoms in healthy volunteers after withdrawal of therapy. Gastroenterology. 2009; 137.; 80-7, 87.e1. Vis kilde
  3. Jarbøl, D; Zwisler JE; Kjeldsen HC; Hansen JM; Bytzer P. Dyspepsi- Udredning og behandling af voksne med symptomer fra øvre mave-tarm-kanal. Dansk Selskab for Almen Medicin: Dansk Selskab for Almen Medicin, 2021. Vis kilde
  4. Dansk Selskab for Gastroenterologi & Hepatologi (guideline). Gastroøsofageal reflukssygdom: Diagnostik og behandling 2018. Vis kilde

Supplerende læsning

    Fagmedarbejdere

    Klaus Theede

    overlæge, ph.d., Gastroenheden, medicinsk sektion, Amager og Hvidovre hospital

    Dorte Bojer

    alm. prakt. læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen