Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Hepatitis C

Sidst fagligt opdateret: 04.08.2016

Basisoplysninger

Definition

  • Infektion i leveren med hepatitis C virus (HCV). Tidligere omtalt som "non-A non-B hepatitis". I 1989 blev hepatitis C-virus identificeret 1
  • Er en vigtig årsag til kronisk leversygdom, der udvikles hos en del patienter
  • Tilstanden kan udvikle sig progressivt med cirrose og terminal leversvigt over 20 til 40 år
  • Antistof mod hepatitis C virus (anti-HCV) skelner ikke mellem akut- eller kronisk sygdom eller en overstået infektion
  • Ekstrahepatiske manifestationer forekommer
  • Nye effektive behandlinger eradikerer virus hos 90 %
  • Anmeldelsespligt
    • Både akut og kronisk hepatitis C er anmeldelsespligtig til Statens Serum Institut

Forekomst

  • Prævalens
    • I Danmark vurderes prævalensen til 0,4 % 2
    • I 2015 blev der i Danmark anmeldt 312 personer med kronisk hepatitis C, heraf var 69 % mænd. Gennemsnitsalderen for begge køn var 48 år. I højrisikogruppen var aktive og tidligere intravenøse stofmisbrugere (177 af de 312) 3
    • Det skønnes, at der i Danmark kan være ca. 20.000 smittede 2 
  • Genotype
    • Blandt danske patienter har 46 % genotype 1 (G1a (34 %); G1b (12 %)), 43 % genotype 3, 8 % genotype 2 og 3 % genotype 4; genotype 5 og 6 er sjældne 4
  • Levertransplantationer
    • Kronisk hepatitis C er den hyppigste årsag til levertransplantation på verdensplan1
    • I Danmark udgør levertransplantation for hepatitis C ca. 10-15 % af alle levertransplantationer
  • På verdensplan
    • Regner man med, at 170 millioner mennesker er inficeret 5 
    • Højeste prævalens er fundet i Egypten (25 %) og i Sydøstasien (5-10 %)
    • Ca. 360.000 HCV-relaterede dødsfald per år 6
    • I USA har 1,8 % af befolkningen HCV-antistoffer - og 3 af 4 anti-HCV positive har viræmi

Ætiologi og patogenese

Hepatitis C virus

  • Et enkeltstrenget RNA virus tilhørende gruppen flavivirus
  • Der skelnes mellem virus genotyperne 1-7, subtyperne 1a og 3a er de hyppigste i Danmark 4
  • Der er beskrevet syv forskellige genotyper af hepatitis C-virus - og mere end 63 subtyper. De forskellige typer har forskellig geografisk udbredelse
  • Globalt dominerer genotype 1
  • Virus er både hepatotropt og lymfotropt, muterer ofte og giver derfor et inadækvat immunrespons og en vedvarende stimulering af immunforsvaret
  • Hos flertallet, som inficeres med HCV, vedvarer viræmien og giver forskellige grader af leverbetændelse og fibrose
  • Ekstrahepatiske manifestationer er forbundet med autoimmune eller lymfoproliferative tilstande

Smitte

  • Mennesket er eneste kilde for infektion
  • Inkubationstiden er 5-12 uger
  • Inokulation med blod og blodprodukter er den mest kendte smittevej
    • Ca. to tredjedele af patienterne er smittet via intravenøst stofmisbrug
    • Nosokomial smitte er et stort problem i tredjeverdens lande, men der er også eksempler på nosokomial smitte i Danmark og mange andre vestlige lande
  • Blodoverførsel
    • En del personer blev smittet ved blodtransfusion før test af blodprodukter for hepatitis C rutinemæssigt blev indført i 1991
    • Smitterisiko via blodtransfusion eller med blodprodukter er nærmest elimineret i Danmark på grund af test af bloddonorer med både hepatitis C-antistoftest - og fra 2009 med påvisning af HCV-RNA med nukleinsyre-amplifikations teknik (NAT-screening)
  • Horisontal smitte
    • Der er ikke påvist horisontal smitte mellem børn - eller fra børn til voksne
  • Vertikal smitte fra mor til barn:
    • Hvis der påvises frit cirkulerende virus (HCV-RNA) i moders serum, er smitterisikoen beregnet til 5-10 %
    • Børn bør følges med HCV-RNA og anti-HCV undersøgelser i 18 måneder for at afklare smittestatus
    • Det er usikkert, hvornår i svangerskabet smitten overføres, sandsynligvis smittes de fleste via inficeret blod under fødslen, men kejsersnit synes ikke at mindske risikoen
    • Der ser ikke ud til at være sammenhæng mellem amning og vertikal smitte
    • Co-infektion med HIV øger risikoen for vertikal smitte betydeligt 7
  • Andre smitteformer
    • Erhvervsmæssig eller seksuel smitte forekommer sjældent

Udvikling til kronisk infektion 8

  • Akut hepatitis C-virus infektion optræder ofte subklinisk eller giver svage kliniske symptomer, og der findes ingen pålidelige prædiktorer for udvikling af kronisk infektion
  • Den forholdsvis lille størrelse på virus RNA polyprotein, hurtig virusreplikation og høj mutationshastighed bidrager alle til virus genetiske heterogenitet og tillader det at undslippe værtens immunrespons, hvilket fører til kronisk infektion hos 60-80 %
  • Progression af sygdommen er variabel. Histologisk evaluering af serier med leverbiopsier var i mange år den eneste pålidelige metode til at fastslå forværring af sygdommen over tid. Nyere undersøgelsesmetoder som fibroscanning med leverstivhedsmåling (LMS) har i vid udstrækning afløst leverbiopsier, som efterhånden kun bruges i tvivlstilfælde
  • Det antages, at 20-30 % af patienterne vil udvikle cirrose i løbet af 20-30 år
  • Flere værtsfaktorer og virale faktorer påvirker sygdomsprogressionen, men identificering af individuelle risikofaktorer og den præcise mekanisme, hvorved leverskade opstår, er endnu ikke mulig

Ekstrahepatiske manifestationer 9

  • Flere ekstrahepatiske manifestationer er også associeret med hepatitis C infektion
  • Bedst dokumenteret er udvikling af glomerulonefritis og vaskulitis sekundær til kryoglobulinæmi 10

Disponerende faktorer

  • Stofmisbrugere
    • Intravenøse stofmisbrugere er den gruppe, som er mest udsat
  • Smitte via blodprodukter
    • På verdensplan er smitte via blodprodukter blevet betydelig reduceret, efter at man fik bedre hepatitis C kontrol af blodprodukter
  • Seksuel smitte
    • Er mulig og i homoseksuelle miljøer i Europa er der set små epidemier, hvorimod undersøgelse af homoseksuelle viser, at par i fast forhold har meget ringe risiko for seksuel smitte
    • Smitterisikoen i stabile heteroseksuelle forhold, hvor den ene part er smittet, er lav, men mange partnere og andre seksuelt overførbare infektioner øger smitterisikoen
  • Ukendt årsag
    • I 25-30 % af tilfældene finder man ingen smitteårsag og specielt ingen sammenhæng med blodprodukter eller stofmisbrug
  • Stikuheld
    • Risiko for smitte ved stikuheld med smittet blod regnes for 2 %

ICPC-2

ICD-10

  • B17 Anden akut viral leverbetændelse
  • B171 Akut hepatitis C
  • B18 Kronisk viral leverbetændelse
  • B182 Kronisk viral hepatitis C

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ved påvisning af anti-HCV (antistof mod hepatitis C virus) og HCV-RNA
  • Anti-HCV kan påvises 5-6 uger efter smittetidspunktet ved normal immunrespons. HCV-RNA bliver positiv 1-2 uger efter smittetidspunktet
    • Anti-HCV positiv og HCV-RNA negativ ved flere undersøgelser indikerer overstået infektion
    • Anti-HCV positiv og HCV-RNA positiv er foreneligt med kronisk hepatitis C

Transfusionssmitte

  • Transfunderede, og især multitransfunderede patienter (fra før blod blev screenet for HCV) som endnu ikke er undersøgt, bør tilbydes undersøgelse
    • Der rekvireres anti-HCV
    • Hvis patienten er immunsupprimeret tages derudover HCV-RNA

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Den akutte fase af infektionen har almindeligvis et mildt klinisk forløb, og dette forsinker ofte diagnosen
  • 20-30 % af de nyligt smittede får symptomer som træthed, kvalme og mavesmerter, diaré og feber, og ca. 10 % udvikler ikterus
  • Sygdomsforløbet er mildt og indtræder typisk inden 7-8 uger efter smitten
  • Ved manifest klinisk sygdom kan flere af følgende symptomer optræde: influenzalignende gener, udslæt, træthed, ledsmerter, mavegener, ikterus, mørk urin og kitfarvet afføring
  • Ekstrahepatiske manifestationer forekommer
  • Infektionen bliver kronisk i de fleste tilfælde (60-80 %) og karakteristisk er en kronisk tilstand uden symptomer i lang tid. Efter et varierende antal år kan tilstanden føre til skrumpelever, leversvigt eller hepatocellulært carcinom hos et mindretal
  • Uspecifikke symptomer som træthed kan optræde efter 20-30 år med symptomfrihed
  • Fordi den akutte infektion ofte er asymptomatisk, har det været vanskeligt at studere det naturlige infektionsforløb, men ca. 20 % udvikler skrumpelever i løbet af 20 år efter smitte via blodtransfusion 11

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Leverfunktionsprøver vil kunne vise leveraffektion - jfr. nedenfor
    • Transaminaser halvanden til 2 gange øvre normalniveau er almindelig
    • Basisk fosfatase er kun sjældent forhøjet
    • Albuminværdier er normale
    • Forlænget protrombintid/høj INR er en god indikator for leverskade
  • Serologi, virologi - anti-HCV, HCV-RNA
    • ELISA-tests har en sensitivitet på nær 100 %
    • De fleste med påvist HCV-antistof og HCV-RNA har kronisk hepatitis C
    • Anti-HCV
      • De fleste er positive inden 5-6 uger fra smitte
    • HCV-RNA
      • HCV-RNA kan påvises allerede 1-2 uger efter smitte
      • 60-80 % har vedvarende viræmi
    • Før eventuel behandling er bestemmelse af genotype vigtig for at vælge behandling og behandlingslængde
  • Screening?
    • Screening gennemføres i forbindelse med blod- og organdonation og ved forskellige udredninger som f.eks. kunstig fertilisering
    • Der anbefales ikke generel screening af gravide for hepatitis C virus infektion
    • Prøver tages efter individuel vurdering af risikofaktorer:
      • Tidligere eller nuværende intravenøst stofmisbrug, modtagere af blodtransfusioner eller blodprodukter før 1991, blodtransfusioner udenfor Norden, seksualkontakt til stofmisbrugere eller ophold i højendemisk område

RNA-kvantitering

  • HCV-RNA kvantitering anbefales før behandlingsstart og efter 4 og 12 ugers behandling 12
  • Målemetoderne er standardiserede og angives som IU/L (Internationale Units per liter)

Andre prøver

  • For at udrede evt. forekomst af co-infektioner, leverskade af anden årsag, kontraindikationer, og for at give basisinformation for evt. bivirkninger af behandlingen
  • Anti-HIV, HBsAg
  • Hb, leukocytter, trombocytter
  • Albumin, INR, kreatinin
  • ASAT eller ALAT, basisk fosfatase, bilirubin
  • IgG, autoantistoffer (ANA, SMA og AMA)
  • TSH
  • Blodsukker,  HbA1c
  • Ferritin, S-jern, TIBC

Andre undersøgelser

Genotyping

  • HCV-genotypen er nødvendig for at kunne tage stilling til behandlingsvalg og behandlingstid
  •    

Leverbiopsi, histologi

  • Histologisk vurdering af leverbiopsi giver mulighed for at bestemme aktiviteten i en HCV-relateret leversygdom
  • Kan bruges til at udelukke andre samtidige leversygdomme
  • Ved tvivl om cirrose kan leverbiopsi være afgørende for fremtidig opfølgning med ul-scanning eller gastroskopi

Fibroscanning (elastiometrisk måling) 

  • I mange situationer kan leverstivheds måling (LSM) erstatte leverbiopsi
  • LSM kan ikke skelne let fra moderat fibrose
  • Ved LSM i intervallet 7 - 10 kPa anbefales leverbiopsi
  • Hos patienter med høj BMI vil LSM ofte være vanskelig

IL-28B

  • En single nukleotid polymorfi (SNP) (rs12979860 C) på kromosom 19 i området omkring IL-28B-genet har vist sig at være prædiktiv for spontan helbredelse af akut HCV-infektion og respons på Peg-IFN/ribavarin-behandling, specielt hos patienter med HCV-genotype 1 13

Vurdering af patienter med normale transaminaser

  • Majoriteten af patienter, som har gentagne normale transaminaser i løbet af en tidsperiode på mindst seks måneder, har ubetydelige histologiske leverforandringer
  • Prognosen for disse patienter synes at være god, selv om der forekommer rapporter om overgang til mere aktiv infektion efter langtidsopfølgning
  • Der foreligger dokumentation for, at patienter med normale transaminaser responderer lige så godt på behandling, som patienter med forhøjede transaminaser. Derfor bør man overveje samme behandling for denne patientgruppe, som for patienter med forhøjede transaminaser

Hvornår skal patienten henvises

  • Det er vigtigt, at alle HCV-RNA positive patienter henvises til vurdering hos specialist i infektionsmedicin eller gastroenterologi/hepatologi

Behandling

Behandlingsmål

  • Målet for behandlingen er at eradikere virus og dermed stoppe betændelsesreaktionen og progression til cirrose med komplikationer og udvikling af leverkræft

Generelt om behandlingen

Akut hepatitis C

  • Bør følges nøje og vurderes med henblik på behandling efter 3 måneder
  • Ca. halvdelen med symptomatisk akut hepatitis C synes at blive spontan helbredt i løbet af 4-6 måneder
  • Vurdering af helbredelse eller remission bør baseres på kontrol af HCV-RNA tre gange i løbet af et år
  • Patienter som opnår spontan helbredelse, har faldende virusniveauer til forskel fra patienter med kronisk udvikling, dog kan patienter, som udvikler kronisk sygdom, forbigående være HCV-RNA negative i det akutte forløb
  • Hidtil har behandlingen været Peg-interferon, som er særdeles effektiv. I dag er de nye direkte virkende antivirale midler ( Direct Acting Antivirals (DAA)) så effektive til behandling af kronisk hepatitis C, at man ikke anbefaler brug af interferon til akut hepatitis C

Kronisk hepatitis C

  • Grundforudsætninger for behandling er
    • Påvisning af HCV-RNA i plasma (viræmi)
    • Ingen kontraindikationer
  • Hvis grundforudsætningerne er opfyldt, bør udredningen gå videre med:
    • Genotyping
    • HCV-RNA kvantitering ved terapistart efter 4 og 12 uger
    • Fibroscanning eller Leverbiopsi
  • Standardbehandling
    • Der er i dag et udvalg af direkte virkende antivirale midler (DAA)
    • Ca. 90 % af alle behandlede patienter bliver virusfri - uanset genotype eller sværhedsgrad af leversygdom, fraset de sværeste cirroser (Child-Pugh C)

Hvem med kronisk hepatitis C bør behandles?

  • Foruden risikoen for cirrose, skal faktorer som patientens alder, sundhedstilstand og andre faktorer, som kan påvirke patientens forventede levetid, livskvalitet og psykosociale situation, samt patientens eget ønske medtages i vurderingen
  • Sandsynligheden for gunstig behandlingsrespons, risiko for bivirkninger og patientens evne til at gennemføre behandlingen skal vurderes, før der tages stilling til behandling
  • Da DAA har meget få bivirkninger er alder ikke en begrænsning

Hvem bør ikke få behandling for HCV-infektion?

  • Personer med aktivt alkohol og/eller stofmisbrug
  • Hepatitis C-patienter med normale transaminaser
    • Omdiskuteret
    • Prognosen er god uden behandling
  • Se også kontraindikationer

Hvad kan patienten selv gøre?

Primærprofylaktiske tiltag

  • Undgå forurenede sprøjter og kanyler
  • Brug kondom ved seksuel aktivitet når man har flere partnere
  • Der findes ingen vaccine mod hepatitis C

Sekundærprofylaktiske tiltag

  • Der er ikke grundlag for at give anti-HCV-positive personer særlige restriktioner i levemåde
  • Seksualpartner bør undersøges ved påvist smitte
    • Det er ikke grundlag for at anbefale kondom i monogame forhold
    • Man bør bruge kondom ved tilfældige seksuelle kontakter

Medicinsk behandling af akut hepatitis C

  • Der er ingen dokumentation for brug af DAA ved akut hepatitis C. Behandlingen vil afhænge af en individuel vurdering

Medicinsk behandling af kronisk hepatitis C 14

Aktuelle medikamenter

Direkte virkende antivirale midler (DAA) er nu førstevalgsbehandling

  • NS5A hæmmere
    • Daclatasvir (pangenotypisk effekt)
    • Elbasvir
    • Ledipasvir (effekt på genotype 1, 3, 4 og 6)
    • Ombitasvir (pangenotypisk effekt)
    • Velpatasvir (pangenotypisk effekt)
  • Proteasehæmmere
    • Grazoprevir
    • Paritaprevir (effekt på genotype 1 og 4)
    • Simeprevir (effekt på genotype 1, 4, 5 og 6)
  • Polymerasehæmmere   
  • Ribavirin                      
    • Er et syntetisk nukleosidanalog 
    • Der findes flere præparater

Kombinationsbehandling - praktisk gennemførelse

  • Behandling af hepatitis C er en specialistopgave med en så individualiseret behandling, at det ligger uden for dette dokuments rammer. Der henvises til Den Nationale Guideline udarbejdet i fællesskab af Dansk Infektionsmedicinsk selskab og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi Guideline vedrørende behandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion
  • Bivirkninger
    • Den nuværende hepatitis C behandling har meget få bivirkninger. Fælles for de mange behandlingsstudier er en frekvens af alvorlige bivirkninger under 5 % og ophør af behandling på grund af bivirkninger på mindre end 2 %
  • Patientinformation
    • Patienten bør afstå fra alkohol under behandlingen
  • Monitorering under behandling
    • Under behandling bør patienterne kontrolleres månedligt
    • Der skal tages blodprøver til kontrol af hæmoglobinniveau, leukocytter, trombocytter, ALAT
  • Opfølgning efter afsluttet behandling
    • HCV-RNA undersøges tre og seks måneder efter afsluttet behandling
    • Hvis prøven er negativ, anses patienten for at være helbredt
    • Patienten har ingen beskyttende immunitet, og reinfektion forekommer
  • Behandlingen er dyr. Udgifterne til medicin alene er 3 - 500.000 kr. Det er derfor vigtigt, at patienterne nøje udvælges efter behandlingsbehov - og evne til at gennemføre behandlingen

Behandling af børn

  • Forekomsten af kronisk hepatitis C infektion hos europæiske børn er lav, < 0,5 %
  • Klinisk er der få eller ingen symptomer hos børn, men de antages at udvikle kronisk hepatitis lige så hyppigt som voksne
  • DAA har revolutioneret behandlingen af voksne. Der er i gangværende studier med interferon fri regimer til børn
  • Interferonbehandling til børn med HCV infektion må anses for obsolet

Kontraindikationer og forholdsregler

  • Kontraindikationer for kombinationsbehandling
    • Pågående eller nylig afsluttet alkohol-/stofmisbrug
    • Graviditet 
    • Alvorlig nyreinsufficiens
      • Patienter med mere avanceret nyresvigt (clearance <20-30 ml/min) og ved hæmodialyse
      • Patienten skal overvåges nøje. Dosen reduceres, hvis bivirkninger opstår
      • Ribavirin synes i dag at kunne gives ved nedsat nyrefunktion i reducerede doser - behandlingen bør ledes af sygehus med særlig kompetence

Bivirkninger

  • Bivirkninger af kombinationsterapi med DAA er sjældne og som regel milde og kræver ingen ændring af behandling
  • Ribavirin
    • Almen
      • Hovedpine, myalgi, mave-tarmsymptom, hoste, hududslæt og kløe
    • Hæmatologiske
      • Hæmolytisk anæmi
    • Psykiske
      • Irritabilitet, uro, depression og søvnbesvær
    • Fosterskader

Anden behandling

  • Hepatitis C er internationalt den hyppigst forekommende indikation for levertransplantation, men ikke i Danmark, hvor den kun udgør ca. 15 % af de levertransplanterede

Forebyggende behandling

  • Se egenbehandling
  • Forebyggende tiltag i samfundet med henblik på at dæmme op for intravenøst stofmisbrug er den vigtigste faktor for at reducere hepatitis C smitte
  • For dem, som allerede er stofmisbrugere, er let adgang til rent udstyr og sikker injektionspraksis det vigtigste forebyggende tiltag - fraset god sundhedsoplysning

Hepatitis C og erhverv

  • Viruset overføres i praksis kun ved direkte blodkontakt eller i sjældne tilfælde seksuelt
    • Af den grund er der generelt ingen restriktioner i forhold til erhvervsaktivitet
  • Ingen krav om at arbejdstagere skal informere arbejdsgiver om denne smitte
  • Dette gælder også i erhverv som håndterer fødevarer, som f.eks. slagteri, fiskeindustri, køkkener etc.
    • Det er aldrig vist, at virus kan smitte gennem fødevarer
    • I erhverv, hvor man håndterer fødevarer, gælder de generelle regler, uafhængig af smitte, om at personer med åbne eller inficerede sår, hudinfektioner, hudskader eller diaré ikke skal håndtere fødevarer
  • Stikuheld
    • Sundhedspersonale, der har været udsat for mulig hepatitis C smitte, bør følges op med HCV-RNA 4 uger efter uheldet

Graviditet og fødsel

  • Gravide, som kan have været udsat for hepatitis C smitte, bør tilbydes test
  • Sandsynligvis smittes de fleste børn via inficeret blod under fødslen. Rutiner for at forhindre dette er derfor vigtig
  • For at afgøre om barnet er smittet, anbefales kontrol af anti-HCV og HCV-RNA ved 12 måneders alderen

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Inkubationstiden er 5-12 uger
  • Det naturlige forløb af hepatitis C er komplekst
  • Efter en akut infektion regner man med, at ca. 20-40 % selv clearer viruset, mens 60-80 % bliver kronisk inficerede
    • 20-30 % af patienter med kronisk infektion vil udvikle cirrose i løbet af 20-30 år
    • Op til 25 % forbliver asymptomatiske med normale transaminaseværdier
  • Alder ved smittetidspunktet ser ud til at være af betydning for sygdommens forløb. Lav alder ved smittetidspunktet synes at give langsommere sygdomsudvikling end ved smitte sent i livet. Danskere bliver oftest smittet relativt tidligt (i 20-30-årsalderen)

Ekstrahepatiske manifestationer

  • Påvises klinisk som forskellige autoimmune tilstande
  • Blandet kryoglobulinæmi (mixed cryoglobulinemia), membranoproliferativ glomerulonefrit og membranøs glomerulonefrit er associeret til hepatitis C infektion

Komplikationer

  • Hepatitis C virus er en af de hyppigste årsager til kronisk leversygdom
  • Alvorlige komplikationer og død optræder næsten udelukkende hos personer med cirrose
  • Kronisk hepatitis
  • Levercirrose
    • Den vigtigste risikofaktor for hurtigere progression til cirrose er alkoholbrug
  • Levercellekræft
    • Risikoen er 1-4 % per år - når cirrose foreligger
  • Øget risiko for udvikling af non-Hodgkins lymfom og andre lymfoproliferative tilstande

Prognose

  • 60-80 % bliver kronisk inficerede med risiko for senere levercirrose (20 %) og hepatocellulært carcinom
  • Dårligere prognose ved

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere

  • Leverfunktionskontrol hver 4. til 6. måned
  • Børn født af kvinder, som tidligere er bekræftet positive for antistof mod hepatitis C-virus, bør følges med antistof- og virus undersøgelse (HCV-RNA) for at afklare smittestatus
  • Ved anti HCV-positiv test, men gentagne normale ALAT-værdier og negative HCV-RNA tests, kan man antage at patienten har clearet infektionen - jfr. nedenfor

Under behandling

  • Regelmæssig opfølgning
    • Tæt kontakt med patienten - motiverende samtaler og information er vigtig
  • Blodstatus
    • Initialt, uge 4, 12 og tre og seks måneder efter afsluttet behandling kontrolleres HCV-RNA, ALAT, hæmoglobin-niveau, leukocytter og trombocytter

Hepatitis C og erhverv

  • Personer med påvist hepatitis C kan fortsætte i alle typer erhverv, inklusiv håndtering af fødevarer

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animation

Undervisning

Kilder

Referencer

  1. Patel K, Muir AJ, McHutchison JG, Diagnosis and treatment of chronic hepatitis C infection. BMJ 2006;332: 1013-7BMJ
  2. Christensen PB, Hay G, Jepsen P, Omland LH, Just SA, Krarup HB Weis N, Obel N, Cowan S, Hepatitis C prevalence in Denmark - an estimate based on multiple national registers. BMC Infect Dis 2012;12: 178PubMed
  3. Mellerup N, Cowan S, Akut og kronisk hepatitis C 2015. EPI-NYT 2016;uge 12/13:PubMed
  4. Bruggmann P et al, Historical epidemiology of hepatitis C virus (HCV) in selected countries. J Viral Hepat 2014;21 suppl1: 5 - 33PubMed
  5. Lavanchy D, The global burden of hepatitis C. Liver Int 2009;29 Suppl 1: 74 - 81PubMed
  6. Perz JF, Armstrong GL, Farrington LA, Hutin YJ, Bell BP, The contributions of hepatitis Bvirus and hepatitis C virus infections to cirrhosis and primary liver cancer worldwide. J Hepatol 2006;45: 529 - 38PubMed
  7. Mok J, Pembrey L, Tovo PA, Newell ML; European Paediatric Hepatitis C Virus Network., When does mother to child transmission of hepatitis C virus occur?. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2005;90: 156-60PubMed
  8. Rosen HR, Clinical practice: Chronic hepatitis C infection. N Engl J Med 2011;364: 2429-38NEJM
  9. Negro F, Forton D, Craxi A, Sulkowski MS, Feld JJ, Manns MP, Extrahepatic morbidity and mortality of chronic hepatitis C. Gastroenterology 2015;149: 1345 - 60Gastro
  10. Global surveillance and control of hepatitis C, Report of a WHO Consultation organized in collaboration with the Viral Hepatitis Prevention Board, Antwerp, Belgium. J Viral Hepat 1999;6: 35-47PubMed
  11. Seeff LB, Hollinger FB, Alter HJ et al, Long-term mortality and morbidity of transfusion associated non-A, non-B, and type C hepatitis: A national Heart, Lung and Blood Institute collaborative study. Hepatology 2001;33: 455-6PubMed
  12. Fried MW, Shiffman ML, Reddy KR, Smith C, Marinos G, Goncales FL et al, Peginterferon alfa-2a plus ribavirin for chronic hepatitis C virus infection. N Engl J Med 2002;347: 975 - 82NEJM
  13. Jensen DM, Pol S, IL-28B genetic polymorphism testing in the era of direct acting antiviral therapy for chronic hepatitis C: ten years too late?. Liver Int 2012;32: 74-8PubMed
  14. Hull MW, Yoshida EM, Montaner JSG, Update on current evidence for hepatitis C therapeutic options in HCV mono-infected patients. Curr Infect Dis Rep 2016;18: 22PubMed

Fagmedarbejdere

  • Henrik Krarup, overlæge, ph.d., Afsnit for Molekylær Diagnostik, Klinisk Biokemi, Ålborg Universitetshospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.