Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hepatitis C

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 02.10.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Infektion i leveren med hepatitis C virus (HCV). Tidligere omtalt som "non-A non-B hepatitis". I 1989 blev hepatitis C-virus imidlertid identificeret 1
  • Er en vigtig årsag til kronisk leversygdom, der udvikles hos en del af patienterne
  • Tilstanden kan udvikle sig progressivt med cirrose og komplikationer til slutstadiet med terminal leversvigt over 20 til 40 år
  • Antistoffet skelner ikke mellem akut- eller kronisk sygdom eller en overstået infektion
  • Ekstrahepatiske manifestationer forekommer
  • En meget effektiv behandling eksisterer, der eradikerer viruset hos 60 %, og som reducerer progression til cirrose hos resten 2
  • Anmeldelsespligt
    • Både akut og kronisk hepatitis C er anmeldelsespligtig til Statens Serum Institut

Forekomst

  • Prævalens
    • I Danmark vurderes prævalensen til 0,5-0,7 %
    • I 2011 blev der i Danmark anmeldt 232 personer med kronisk hepatitis C, heraf var 2/3 mænd. Gennemsnitsalderen for begge køn var 45 år 3
    • I højrisikogruppen var aktive og tidligere intravenøse stofmisbrugere (172 af de 232)3. Det skønnes, at der i Danmark kan være ca. 30.000 smittede. Hepatitis C-virus menes at være det hyppigst forekommende hepatotrofe virus i landet
  • Genotype
    • Hos danske patienter er ca. 50 % af genotype 1, 40 % af genotype 3, 8 % genotype 2, resten er genotype 4, 5 og 6
  • Levertransplantationer
    • Kronisk hepatitis C er den hyppigste årsag til levertransplantation på verdensplan1
    • I Danmark er ca. 10-15 % af alle levertransplantationer hos personer med hepatitis C
  • På verdensplan
    • Regner man med, at 170 millioner mennesker er inficeret 4, 5,2
    • Højeste prævalens er fundet i Egypten (25 %) og i Sydøstasien (5-10 %)
    • Ca. 280.000 HCV-relaterede dødsfald per år 6, 7
    • I USA har 1,8 % af befolkningen HCV-antistoffer - og 3 af 4 anti-HCV positive har viræmi

Ætiologi og patogenese

Hepatitis C virus

  • Et enkeltstrenget RNA virus tilhørende gruppen flavivirus
  • Der skelnes mellem virus genotyperne 1-6, subtyperne 1a og 3a er de hyppigste i Danmark
  • Der er beskrevet seks forskellige genotyper af hepatitis C-virus - og mere end 30 subtyper. De forskellige typer har forskellig geografisk udbredelse
  • Globalt dominerer genotype 1 8
  • Viruset er både hepatotropt og lymfotropt, muterer ofte og giver derfor et inadækvat immunrespons og en vedvarende stimulering af immunforsvaret
  • Hos flertallet, som inficeres med HCV, vedvarer viræmien og giver forskellige grader af leverbetændelse og fibrose
  • Ekstrahepatiske manifestationer er forbundet med autoimmune eller lymfoproliferative tilstande

Smitte

  • Mennesket er eneste kilde for infektion
  • Inkubationstiden er 5-12 uger
  • Inokulation med blod og blodprodukter er den mest kendte smittevej
    • Ca. to tredjedele af patienterne er smittet via intravenøst stofmisbrug3
    • Nosokomial smitte er et stort problem i tredje-verdens lande, men der er også eksempler på nosokomial smitte i Danmark og mange andre vestlige lande
  • Blodoverførsel
    • En del personer blev smittet ved blodtransfusion før test af blodprodukter for hepatitis C rutinemæssigt blev indført i 1991
    • Smitterisiko via blod og blodprodukter er nærmest elimineret i Danmark på grund af test af bloddonorer med både hepatitis C-antistoftest - og fra 2009 med påvisning af HCV-RNA med nukleinsyre-amplifikations teknik (NAT-screening)
  • Horisontal smitte
    • Der er ikke påvist horisontal smitte mellem børn - eller fra børn til voksne
  • Vertikal smitte fra mor til barn:
    • Hvis der påvises frit cirkulerende virus (HCV-RNA) i moders serum, er smitterisikoen beregnet til 5-10 % 9
    • Børn bør følges med HCV-RNA og anti-HCV undersøgelser i 18 måneder for at afklare smittestatus
    • Det er usikkert, hvornår i svangerskabet smitten overføres, sandsynligvis smittes de fleste via inficeret blod under fødslen, men kejsersnit synes ikke at mindske risikoen
    • Der ser ikke ud til at være sammenhæng mellem amning og vertikal hepatitis C-virussmitte
    • Co-infektion med HIV øger risikoen for vertikal smitte betydeligt 10, 11
  • Andre smitteformer
    • Erhvervsmæssig eller seksuel smitte forekommer sjældent1

Udvikling til kronisk infektion 12

  • Akut hepatitis C-virus infektion optræder ofte subklinisk eller giver svage kliniske symptomer, og der findes ingen pålidelige prædiktorer for udvikling af kronisk infektion
  • Den forholdsvis lille størrelse på virusets RNA polyprotein, hurtig virusreplikation og høj mutationshastighed bidrager alle til virusets genetiske heterogenitet og tillader det at undslippe værtens immunrespons, hvilket fører til kronisk infektion hos 60-80 %
  • Progression af sygdommen er variabel. Histologisk evaluering af serier med leverbiopsier har hidtil været den eneste pålidelige metode til at fastslå forværring af sygdommen over tid 13. Nyere undersøgelsesmetoder som fibroscanning forventes at kunne afløse gentagne biopsier
  • Det antages, at 20-30 % af patienterne vil udvikle cirrose i løbet af 20-30 år
  • Flere værtsfaktorer og virale faktorer påvirker sygdomsprogressionen, men identificering af individuelle risikofaktorer og den præcise mekanisme, hvorved leverskade opstår, er endnu ikke afklaret
  • Bedre kendskab til vært-virus-interaktioner kan i fremtiden gøre det muligt at udvikle målrettede behandlinger hos dem, der har størst risiko for sygdomsprogression

Ekstrahepatiske manifestationer

  • Flere ekstrahepatiske manifestationer er også associeret med hepatitis C-infektion
  • Bedst dokumenteret er udvikling af glomerulonefritis og vaskulitis sekundær til kryoglobulinæmi 14

Disponerende faktorer

  • Stofmisbrugere
    • Intravenøse stofmisbrugere er den gruppe, som er mest udsat
  • Smitte via blodprodukter
    • På verdensbasis er smitte via blodprodukter blevet betydelig reduceret, efter at man fik bedre hepatitis C kontrol af blodprodukter
  • Seksuel smitte
    • Er mulig og i homoseksuelle miljøer i Europa er der set små epidemier, hvorimod undersøgelse af homoseksuelle viser, at par i fast forhold har meget ringe risiko for seksuel smitte. Smitterisikoen i stabile heteroseksuelle forhold hvor den ene part er smittet, er lav, men mange partnere og andre seksuelt overførbare infektioner øger smitterisikoen
  • Ukendt årsag
    • I 25-30 % af tilfældene finder man ingen smitteårsag og specielt ingen sammenhæng med blodprodukter eller stofmisbrug
  • Stikuheld
    • Risiko for smitte ved stikuheld med smittet blod regnes for 3-5 % 15
    • Afhænger af mængde inokulat, størrelsen på nålen og dybden på inokulationen

ICPC-2

ICD-10

  • B17 Anden akut viral leverbetændelse
  • B171 Akut hepatitis C
  • B18 Kronisk viral leverbetændelse
  • B182 Kronisk viral hepatitis C

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ved påvisning af anti-HCV (antistof mod hepatitis C virus) og HCV-RNA
  • Anti-HCV kan påvises 5-6 uger efter smittetidspunktet ved normal immunrespons. HCV-RNA bliver positiv 1-2 uger efter smittetidspunktet
    • Anti-HCV positiv og HCV-RNA negativ ved flere undersøgelser indikerer overstået infektion
    • Anti-HCV positiv og HCV-RNA positiv er foreneligt med kronisk hepatitis C

Transfusionssmitte

  • Transfunderede, og især multitransfunderede patienter (fra før blod blev screenet for HCV) som endnu ikke er undersøgt, bør tilbydes undersøgelse
    • Der rekvireres anti-HCV
    • Hvis patienten er immunsupprimeret tages derudover HCV-RNA

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Den akutte fase af infektionen har almindeligvis et mildt klinisk forløb, og dette forsinker ofte diagnosen
  • 20-30 % af de nyligt smittede får symptomer som træthed, kvalme og mavesmerter, diaré og feber, og ca. 10 % udvikler ikterus 16
  • Sygdomsforløbet er mildt og indtræder typisk inden 7-8 uger efter smitten
  • Ved manifest klinisk sygdom er der influenzalignende gener, udslæt, træthed, ledsmerter, mavegener, ikterus, mørk urin og kitfarvet afføring
  • Ekstrahepatiske manifestationer forekommer i bl.a. nyrerne
  • Infektionen bliver kronisk i de fleste tilfælde (60-80 %) og karakteristisk er en kronisk tilstand uden symptomer i lang tid. Efter et varierende antal år kan tilstanden føre til skrumpelever, leversvigt og hepatocellulært carcinom hos et mindretal 17
  • Uspecifikke symptomer som træthed kan optræde efter 20-30 år med symptomfrihed
  • Fordi den akutte infektion ofte er asymptomatisk, har det været vanskeligt at studere det naturlige infektionsforløb, men ca. 20 % udvikler skrumpelever i løbet af 20 år efter smitte via blodtransfusion 18

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Leverfunktionsprøver vil kunne vise leveraffektion - jfr. nedenfor
    • Transaminaser halvanden til 2 gange øvre normalniveau er almindelig
    • Basisk fosfatase er kun sjældent forhøjet
    • Albuminværdier er normale
    • Forlænget protrombintid/høj INR er en god indikator for leverskade
  • Serologi - anti-HCV, HCV-RNA
    • ELISA-tests har en sensitivitet på nær 100 %
    • De fleste med påvist HCV-antistof og HCV-RNA har kronisk hepatitis C
    • Anti-HCV
      • De fleste er positive inden 5-6 uger fra smitte
    • HCV-RNA
      • HCV-RNA kan påvises allerede 1-2 uger efter smitte
      • 60-80 % har vedvarende viræmi
    • Før eventuel behandling er bestemmelse af genotype og kvantitering af virus vigtig for at afgøre dosering og behandlingslængden
  • Screening?
    • Screening gennemføres i forbindelse med blod- og organdonation og ved forskellige udredninger som f.eks. kunstig fertilisering
    • Der anbefales ikke generel screening af gravide for hepatitis C-virusinfektion
    • Prøver tages efter individuel vurdering af risikofaktorer:
      • Tidligere eller nuværende intravenøst stofmisbrug, modtagere af blodtransfusioner eller blodprodukter før 1991, blodtransfusioner udenfor Norden, seksualkontakt til stofmisbrugere eller ophold i højendemisk område

RNA-kvantitering

  • HCV-RNA kvantitering anbefales før behandlingsstart og efter 4 og 12 ugers behandling 19
  • Målemetoderne er standardiserede og angives som IU/ml (International Units per milliliter)

Andre prøver

  • For at udrede evt. forekomst af co-infektioner, leverskade af anden årsag, kontraindikationer, og for at give basisinformation for evt. bivirkninger af behandlingen
  • Anti-HIV, HBsAg
  • Hb, leukocytter (differentialtælling), trombocytter
  • Albumin, INR, kreatinin
  • ASAT, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin, gamma GT
  • IgG, autoantistoffer (ANA, SMA og AMA)
  • TSH, frit T4
  • Urat
  • Blodsukker, evt. HbA1c
  • Ferritin, S-jern, TIBC

Andre undersøgelser

Genotyping

  • HCV-genotypen er den vigtigste prædiktive faktor for behandlingsrespons og er nødvendig for at kunne tage stilling til behandlingsvalg, behandlingstid og dosering
  • Genotyperne 2 og 3 har særlig gunstig behandlingsrespons
    • Disse patienter kan behandles uafhængig af leverskadens udbredelse, og behovet for leverbiopsi i denne gruppe patienter er omdiskuteret
  • Ved infektion med genotyperne 1 og 4, som er vanskeligere at behandle, bør der tages hensyn til leverskadens alvorlighedsgrad ved histologisk undersøgelse af levervæv
    • Hvis man afstår fra at behandle, bør disse patienter kontrolleres 3 gange årligt. Ny leverbiopsi bør tages efter 3-5 år, eller patienterne følges med årlige fibrosescanninger hvert til hvert andet år

Leverbiopsi, histologi

  • Histologisk vurdering af leverbiopsi er guld-standard for at bestemme aktiviteten i en HCV-relateret leversygdom5
  • Kan bruges til at udelukke andre samtidige leversygdomme
  • Er også den eneste pålidelige prædiktor af prognosen og risikoen for progression
  • Genotype 1 og alle med normale transaminaser
    • Biopsi er særlig vigtig og giver grundlag for at vurdere fibrosestadium og inflammationsgrad, som begge er vigtige faktorer, når der skal tages stilling til behandling
  • Genotype 2 og 3 med forhøjede transaminaser
    • Biopsi kan eventuelt erstattes af fibroscanning før behandling

IL-28B

  • En single nukleotid polymorfi (SNP) (rs12979860 C) på kromosom 19 i området omkring IL-28B-genet har vist sig at være prædiktiv for spontan helbredelse af akut HCV-infektion og respons på Peg-IFN/ribavarin-behandling, specielt hos patienter med HCV-genotype 1 20

Vurdering af patienter med normale transaminaser

  • Majoriteten af patienter, som har gentagne normale transaminaser i løbet af en tidsperiode på mindst seks måneder, har ubetydelige histologiske leverforandringer
  • Prognosen for disse patienter synes at være god, selv om der forekommer rapporter om overgang til mere aktiv infektion efter langtidsopfølgning
  • Der foreligger dokumentation for, at patienter med normale transaminaser responderer lige så godt på kombinationsbehandling, som patienter med forhøjede transaminaser
  • Derfor bør man overveje samme behandling for denne patientgruppe, som for patienter med forhøjede transaminaser

Hvornår skal patienten henvises

  • Det er vigtigt, at HCV-RNA-positive patienter henvises til vurdering hos specialist i infektionsmedicin eller gastroenterologi/hepatologi

Behandling

Behandlingsmål

  • Målet for behandlingen er at eradikere virus og dermed stoppe betændelsesreaktionen og progression til cirrose med komplikationer og udvikling af leverkræft

Generelt om behandlingen

Akut hepatitis C

  • Bør følges nøje og vurderes for behandling efter 3 måneder
  • Ca. halvdelen med symptomatisk akut hepatitis C synes at blive spontan helbredt i løbet af 4-6 måneder
  • Vurdering af helbredelse eller remission bør baseres på kontrol af HCV-RNA tre gange i løbet af et år
  • Patienter som opnår spontan helbredelse, har faldende virusniveauer til forskel fra patienter med kronisk udvikling, dog kan patienter, som udvikler kronisk sygdom, forbigående være HCV-RNA negative i det akutte forløb
  • Pegyleret interferon i 6 måneder anbefales. Effekten af supplerende ribavirin-behandling er uafklaret. Der er ingen anbefaling vedrørende ribavirin-behandling til akut hepatitis C

Kronisk hepatitis C

  • Grundforudsætninger for behandling er
    • Påvisning af HCV-RNA i plasma (viræmi)
    • Ingen kontraindikationer
  • Hvis grundforudsætningerne er opfyldt, bør udredningen gå videre med:
    • Genotyping
    • HCV-RNA kvantitering ved terapistart efter 4 og 12 uger
    • Leverbiopsi - se andre undersøgelser
  • Standardbehandling
    • Er pegyleret interferon-alfa kombineret med ribavirin
    • Behandlingsvarighed 6-12 måneder
    • Over halvdelen af dem som får kombinationsbehandling, bliver varigt virusfrie. Ca. 80 % af patienterne med genotype 2 eller genotype 3 og 30-40 % af patienterne med genotype 1 opnår dette19, 21

Hvem med kronisk hepatitis C bør behandles?

  • Foruden risikoen for cirrose, skal faktorer som patientens alder, sundhedstilstand og andre faktorer som kan påvirke patientens forventede levetid, livskvalitet og psykosociale situation, samt patientens eget ønske medtages i vurderingen
  • Sandsynligheden for gunstig behandlingsrespons, risiko for bivirkninger og patientens evne til at gennemføre behandlingen skal vurderes, før der tages stilling til behandling
  • Det er sjældent aktuelt at behandle personer over 65-70 år

Hvem bør ikke få behandling for HCV-infektion?

  • Personer med aktivt alkohol og/eller stofmisbrug
  • Patienter med dekompenseret cirrose
    • Bør ikke gives antiviral behandling pga. fare for leversvigt
  • Hepatitis C-patienter med normale transaminaser
    • Omdiskuteret
    • Prognosen er god uden behandling
  • Se også kontraindikationer

Hvad kan patienten selv gøre?

Primærprofylaktiske tiltag

  • Undgå forurenede sprøjter
  • Kondombrug ved seksuel aktivitet når man har flere partnere
  • Der findes ingen vaccine mod hepatitis C

Sekundærprofylaktiske tiltag

  • Der er ikke grundlag for at give anti-HCV-positive personer særlige restriktioner i levemåde
  • Seksualpartner bør undersøges ved påvist smitte
    • Det er ikke grundlag for at anbefale kondom i monogame forhold
    • Man bør bruge kondom ved tilfældige seksualpartnere

Medicinsk behandling af akut hepatitis C

  • Peg-IFN alfa-2a (40kDa) 180 µg/uge eller peg-IFN alfa-2b (12kDa) 1,5 µg/kg/uge i 24 uger

Medicinsk behandling af kronisk hepatitis C

Aktuelle medikamenter 22

  • Pegyleret interferon-alfa (Peg-IFN)
    • Præparater
      • Peg-IFN alfa-2a, som gives i afstemt dosering
      • Peg-IFN alfa-2b, som doseres efter kropsvægt
  • Ribavirin
    • Er et syntetisk nukleosidanalog
    • Der findes flere præparater
  • Direct acting antivirals (DAAs) protease-inhibitorerne
    • præparater
      • Boceprevir
      • Teleprevir
      • Flere DAAs er i kliniske afprøvningsforsøg og forventes lanceret i løbet af de kommende år

Kombinationsbehandling - praktisk gennemførelse

  • Behandling af hepatitis C er en specialistopgave med en så individualiseret behandling, at det ligger uden for dette dokuments rammer. Der henvises til Den Nationale Guideline udarbejdet i fællesskab af Dansk Infektionsmedicinsk selskab og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi i november 2011 23
  • Bivirkninger
    • Hepatitis C-behandlingen er behæftet med hyppige og til dels alvorlige bivirkninger. De vigtigste er depression, influenzalignende gener, autoimmune fænomener og hæmatologiske forstyrrelser
    • Tilstedeværelse af disse gener ved behandlingsstart er vigtige kontraindikationer
    • Sygdommen har et varieret forløb, og en del responderer ikke på behandling. Det er derfor vigtigt, at man kun giver behandling til patienter, som har behov for den og tåler den
  • Patientinformation
    • Patienten bør afstå fra alkohol under behandlingen, fordi alkohol svækker behandlingsresultatet
  • Monitorering under behandling
    • Under behandling bør patienterne kontrolleres månedligt
    • De bør monitoreres med tanke på depression, og der skal tages blodprøver til kontrol af hæmoglobinniveau, leukocyt og differentialtælling, trombocytter, ALAT, glukose, TSH og frit T4
  • Opfølgning efter afsluttet behandling
    • HCV-RNA bør undersøges seks måneder efter afsluttet behandling
    • Hvis prøven er negativ, anses patienten for at være helbredt
    • Patienten har ingen beskyttende immunitet, og reinfektion forekommer 24, 25
  • Behandlingen er dyr. Udgifterne til medicin alene er kr. 100.000 - 300.000. Det er derfor vigtigt, at patienterne nøje udvælges efter behandlingsbehov - og evne til at gennemføre kontroller efter behandlingen

Behandling af børn

  • Behandling af børn med hepatitis C-infektion er en speciel udfordring
  • Forekomsten af kronisk hepatitis C-infektion hos europæiske børn er lav, <0,5 %
  • Klinisk er der få eller ingen symptomer hos børn, men de antages at udvikle kronisk hepatitis lige så hyppigt som voksne
  • Hos børn kan behandlingen give vækstforstyrrelser. Det anbefales derfor ikke at give behandling i de mest vækstintensive perioder før tre års alder og under puberteten

Kontraindikationer og forholdsregler

  • Kontraindikationer for kombinationsbehandling
    • Pågående eller nylig afsluttet alkohol-/stofmisbrug
    • Graviditet eller ikke optimal kontraception
    • Alvorlig psykisk sygdom/depression
    • Alvorlig hjerte- eller lungesygdom
    • Dekompenseret leversygdom (interferon)
    • Alvorlig nyreinsufficiens
      • Peg-IFN alfa-2b (12kDa) er kontraindiceret til patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <50 ml/min) på grund af risiko for akkumulering
      • Peg-IFN alfa-2a (40 kDa) kan alligevel bruges og gives i normaldose 180 µg/uge til patienter med kreatininclearance på >20 ml/min
      • Hos patienter med mere avanceret nyresvigt (clearance <20-30 ml/min) og ved hæmodialyse, bør en reduceret startdosis på 135 µg/uge bruges
      • Patienten skal overvåges nøje. Dosen reduceres, hvis bivirkninger opstår
      • Ribavirin synes i dag at kunne gives ved nedsat nyrefunktion i reducerede doser - behandlingen bør ledes af sygehus med særlig kompetence
    • Organtransplanterede (undtaget levertransplantation) (interferon)
    • Ubehandlet alvorlig anæmi (ribavirin)
    • Hæmoglobinopatier (ribavirin)
    • Autoimmun hepatitis (interferon)
  • Stor forsigtighed ved
    • CNS-dysfunktion/epilepsi (ustabil)
    • Depression, anden psykisk sygdom (pågående eller tidligere)
    • Hjertesygdom
    • Anæmi (<10 g/100 ml) (6,2 mmol/l)
    • Neutropeni (poly <0,75 x 109/l)
    • Trombocytopeni (<50 x 109/l)
    • Nyreinsufficiens (kreatininclearance <50 ml/min)
      • Jfr. ovenfor
    • Ikke velkontrolleret tyreoideasygdom
    • Ikke velkontrolleret diabetes mellitus
    • Anden manifest autoimmun sygdom

Bivirkninger

  • Bivirkninger af kombinationsterapi er hyppige og kan kræve dosis-justeringer (pga. anæmi, neutropeni) eller midlertidig seponering (neutrofile <0,5 x 109/l eller trombocytter <25 x 109/l)
  • Interferonbehandling
    • Almen
      • Influenzalignende sygdomsbillede
      • Asteni, knoglemarvshæmning, håraffald, thyroideasygdom, bivirkninger fra centralnervesystemet (f.eks. depression)
        • Særlig forsigtighed hos patienter, som tidligere er behandlet for depression
    • Psykiske
      • Depression, uro, irritabilitet, koncentrationsbesvær, søvnbesvær og forvirring
    • Neurologiske
      • Svimmelhed, kramper, tinnitus og tågesyn
    • Hæmatologiske
      • Leuko-/ granulocytopeni, trombocytopeni og moderat anæmi
    • Autoimmune/immunologiske
      • Hypotyreose, hypertyreose, diabetes mellitus, hæmolytisk anæmi, autoimmun trombocytopeni, SLE-lignende symptomer og Sjøgrens syndrom
    • Øvrige
      • Eksacerbation af leversygdom, hjertearytmi, pneumoni og nyreinsufficiens
  • Ribavirin
    • Almen
      • Hovedpine, myalgi, mave-tarmsymptom, hoste, hududslæt og kløe
    • Hæmatologiske
      • Hæmolytisk anæmi
    • Psykiske
      • Irritabilitet, uro, depression og søvnbesvær
    • Fosterskader
  • Boceprevir
    • Almen
      • Træthed, kvalme, hovedpine og dyseusi (dvs. forstyrrelse af smagssansen)
    • Hæmatologiske
      • Anæmi
  • Telaprevir
    • Almen
      • Kvalme og diaré
    • Hæmatologiske
      • Anæmi
    • Hud
      • Udslet og pruritus

Anden behandling

  • Hepatitis C er internationalt den hyppigst forekommende indikation for levertransplantation, men ikke i Danmark, hvor den kun udgør ca. 15 % af de levertransplanterede

Forebyggende behandling

  • Se egenbehandling
  • Forebyggende tiltag i samfundet med henblik på at dæmme op for intravenøst stofmisbrug er den vigtigste faktor for at reducere hepatitis C-smitte
  • For dem, som allerede er sprøjtemisbrugere, er let tilgang til rent udstyr og sikrere injektionspraksis det vigtigste forebyggende tiltag - fraset god sundhedsoplysning

Hepatitis C og erhverv

  • Viruset overføres i praksis kun ved direkte blodkontakt eller i sjældne tilfælde ved sex
    • Af den grund er der generelt ingen restriktioner i forhold til erhvervsaktivitet
  • Ingen krav om at arbejdstagere skal informere arbejdsgiver om denne smitte
  • Dette gælder også i erhverv som håndterer fødevarer, som f. eks. slagteri, fiskeindustri, køkkener etc.
    • Det er aldrig vist, at viruset kan smitte gennem fødevarer
    • I erhverv, hvor man håndterer fødevarer, gælder de generelle regler, uafhængig af smitte, om at personer med åbne eller inficerede sår, hudinfektioner, hudskader eller diaré ikke skal håndtere fødevarer
  • Stikuheld
    • Sundhedspersonale, der har været udsat for mulig hepatitis C-smitte, bør følges op med HCV-RNA 4 uger efter uheldet

Graviditet og fødsel

  • Gravide, som kan have været udsat for hepatitis C-smitte, bør tilbydes test
  • Sandsynligvis smittes de fleste børn via inficeret blod under fødslen, og rutiner for at forhindre dette er derfor vigtig
  • For at afgøre om barnet er smittet, anbefales kontrol af anti-HCV og HCV-RNA ved 12 måneders alderen

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Inkubationstiden er 5-12 uger
  • Det naturlige forløb af hepatitis C er komplekst
  • Efter en akut infektion regner man med, at ca. 20-40 % selv clearer viruset, mens 60-80 % bliver kronisk inficerede 26
    • 20-30 % af patienter med kronisk infektion vil udvikle cirrose i løbet af 20-30 år
    • Op til 25 % forbliver asymptomatiske med normale transaminaseværdier
  • Alder ved smittetidspunktet ser ud til at være af betydning for sygdommens forløb. Lav alder ved smittetidspunktet synes at give langsommere progrediering end ved smitte sent i livet. Danskere bliver oftest smittet relativt tidligt (i 20-30-årsalderen)

Ekstrahepatiske manifestationer

  • Påvises klinisk som forskellige autoimmune tilstande
  • Blandet kryoglobulinæmi (mixed cryoglobulinemia), membranoproliferativ glomerulonefrit og membranøs glomerulonefrit er associeret til hepatitis C-infektion

Komplikationer

  • Hepatitis C-virus er en af de hyppigste årsager til kronisk leversygdom
  • Alvorlige komplikationer og død optræder næsten udelukkende hos personer med cirrose
  • Kronisk hepatitis
  • Levercirrose
    • Den vigtigste risikofaktor for hurtigere progression til cirrose er alkoholbrug 27, 28
  • Levercellekræft
    • Risikoen er 1-4 % per år - når cirrose foreligger
  • Øget risiko for udvikling af non-Hodgkins lymfom og andre lymfoproliferative tilstande 29

Prognose

  • 60-80 % bliver kronisk inficerede med risiko for senere levercirrose (20 %) og hepatocellulært carcinom
  • Dårligere prognose ved 5

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere

  • Leverfunktionskontrol hver 3. til 6. måned
  • Børn født af kvinder, som tidligere er bekræftet positive for antistof mod hepatitis C-virus, bør følges med antistof- og PCR-undersøgelser for at afklare smittestatus
  • Ved anti HCV-positiv test, men gentagne normale ALAT-værdier og negative HCV-RNA tests, kan man antage at patienten har clearet infektionen - jfr. nedenfor
  • Ca. 90 % af patienterne klarer at gennemføre behandlingen trods de mange bivirkninger

Under behandling

  • Regelmæssig opfølgning
    • Tæt kontakt med patienten - motiverende samtaler og information er vigtig
  • Klinisk undersøgelse (inkluderet vægt)
    • Hver tredje måned
  • Blodstatus
    • Initialt, uge 2 og 4 og derefter hver fjerde uge - og så en, tre og seks måneder efter afsluttet behandling
    • Hæmoglobin-niveau, antallet af leukocytter, neutrofile granulocytter og trombocytter kontrolleres, da dosisjustering kan blive nødvendig
  • Leverstatus
    • ALAT hver fjerde uge
  • TSH, frit T4
    • Hver måned eller ved symptomer
  • HCV-RNA
    • Uge 4, 12 og 24 undersøges samtlige patienter med kvantitativ HCV-RNA
      • Såfremt HCV-RNA ikke er faldet 2 log efter 3 måneders behandling og/eller er umålelig (<50 IU/ml) efter 6 måneder, afbrydes behandlingen, idet sandsynligheden for et respons hos disse patienter er <2 %. Analysen bør foretages ved afslutningen af den planlagte behandlingsperiode (24 respektive 48 uger)
    • Både HCV-RNA og ALAT måles 1, 3 og 6 måneder efter seponering af behandling
      • Patienter, som er HCV-RNA negative i denne opfølgningsperiode, kan man anse som værende smittefrie og helbredte
      • Patienterne bør oplyses om, at de ikke er immune imod ny HCV-infektion

Anti-HCV og erhverv

  • Personer med påvist anti-HCV kan fortsætte i alle typer erhverv, inklusiv håndtering af fødevarer

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animation

Undervisning

Kilder

Referencer

  1. Patel K, Muir AJ, McHutchison JG. Diagnosis and treatment of chronic hepatitis C infection. BMJ 2006; 332: 1013-7.BMJ
  2. Poynard T, Yuen M-F, Ratziu V, Lai CL. Viral hepatitis C. Lancet 2003; 362: 2095-100.PubMed
  3. Søborg B, Cowan S. Akut og kronisk hepatitis C 2011. Epi-Nyt 2012; 9: 1.PubMed
  4. EASL International consensus conference on Hepatitis C. Consensus statement. J Hepatol 1999; 30: 956-61.PubMed
  5. Lauer GM, Walker BD. Hepatitis C virus infection. N Engl J Med 2001; 345: 41-52.NEJM
  6. WHO. World Health Report 2002. Annex table 2: deaths by cause, sex and mortality stratum in WHO regions, estimates for 2001. www.who.int/entity/whr/2002/en/whr2002_annex2.pdf (accessed Dec 1, 2003).PubMed
  7. El-Serag HB. Hepatocellular carcinoma: an epidemiological view. J Clin Gastroenterol 2002; 35: (suppl) S72-78.PubMed
  8. Mukherjee S, Dhawan VK. Hepatitis C. www.emedicine.com/med/topic993htm (3.10.2006).PubMed
  9. Nordbø SA, Johansen OJ, Brubakk AM et al. Vertikal overføring av hepatitt C-virus i Sør-Trøndelag Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 1977-80.PubMed
  10. Mok J, Pembrey L, Tovo PA et al. When does mother to child transmission of hepatitis C virus occur? Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2005; 90: F156-60.PubMed
  11. Pembrey L, Newell ML, Tovo PA et al. The management of HCV infected pregnant women and their children European paediatric HCV network. J Hepatol 2005; 43: 515-25.PubMed
  12. Rosen HR. Clinical practice: Chronic hepatitis C infection. N Engl J Med 2011; 364: 2429-38.NEJM
  13. Dienstag JL. The role of liver biopsy in chronic hepatitis C. Hepatology 2002; 36(suppl 1): S152-60.PubMed
  14. Global surveillance and control of hepatitis C. Report of a WHO Consultation organized in collaboration with the Viral Hepatitis Prevention Board, Antwerp, Belgium. J Viral Hepat 1999; 6: 35-47.PubMed
  15. Sulkowski MS, et al. Needlestick transmission of hepatitis C. JAMA 2002; 287: 2406-13.JAMA
  16. Desenclos JC. The challenge of hepatitis C surveillance in Europe. Euro Surveill 2003; 8: 99-100.PubMed
  17. Dalgard O, Jeansson S, Skaug K et al. Hepatitis C in the general adult population of Oslo: prevalence and clinical spectrum. Scand J Gastroenterol 2003; 38: 864-70.PubMed
  18. Seeff LB, Hollinger FB, Alter HJ et al. Long-term mortality and morbidity of transfusion associated non-A, non-B, and type C hepatitis: A national Heart, Lung and Blood Institute collaborative study. Hepatology 2001; 33: 455-6.PubMed
  19. Fried MW, Shiffman ML, Reddy KR, Smith C, Marinos G, Goncales FL et al. Peginterferon alfa-2a plus ribavirin for chronic hepatitis C virus infection. N Engl J Med 2002; 347: 975 - 82.NEJM
  20. Jensen DM, Pol S. IL-28B genetic polymorphism testing in the era of direct acting antiviral therapy for chronic hepatitis C: ten years too late?. Liver Int 2012; 32 (suppl. 1): 74-8.PubMed
  21. Manns MP, McHutchison JG, Gordon SC, et al. Peginterferon alfa-2b plus ribavirin compared with interferon alfa-2b plus ribavirin for initial treatment of chronic hepatitis C: a randomised trial. Lancet 2001; 358: 958-65.PubMed
  22. Terapianbefaling. Behandling av hepatitt C hos voksne og barn. Nytt om legemidler 2004; 27, nr. 1: 12-8.PubMed
  23. Behandling af hepatitis B virus og hepatitis C virus. En guideline (november 2011). http://www.infmed.dk/guidelines#hbv_og_hcv_guidelines_2011.pdfPubMed
  24. Dalgard O, Bjøro K, Hellum KB et al. Treatment with pegylated interferon and ribavarin in HCV infection with genotype 2 or 3 for 14 weeks: a pilot study. Hepatology 2004; 40: 1260-5.PubMed
  25. Bell H, Dalgard O, Bjøro K et al. Behandling ved kronisk hepatitt C Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 926-8.PubMed
  26. Thomas DL, Astemborski J, Rai RM, Anania FA, et al. The natural history of hepatitis C virus infection. JAMA 2000; 284: 450-6.JAMA
  27. Harris DR, Gonin R, Alter HJ, Wright EC, Buskell ZJ, Hollinger FB, et al. The relationship of acute transfusion-associated hepatitis to the development of cirrhosis in the presence of alcohol abuse. Ann Intern Med 2001; 134: 120-4.AIM
  28. Delarocque-Astagneau E, Roudot-Thoraval F, Campése C, Desenclos JC. Past excessive alcohol consumption: a major determinant of severe liver disease among newly referred hepatitis C virus infected patients in hepatology reference centers, France, 2001. Ann Epidemiol 2005; 15: 551-7.PubMed
  29. Giordano TP, Henderson L, Landgren O, et al. Risk of non-Hodgkin lymphoma and lymphoprolierative precursor disease in UA veterans with hepatitis C virus. JAMA 2007; 297: 2010-7.JAMA

Fagmedarbejdere

  • Henrik Bygum Krarup, overlæge, ph.d., Klinisk-biokemisk Afdeling, Ålborg Sygehus
  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android. Find linket til App store og Google Play her.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.