Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Leversygdom, alkoholisk

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 08.08.2013

Basisoplysninger

Definition

  • Leverskade som skyldes alkohol 1
  • Sværhedsgraden spænder fra fedtlever (steatose) via alkoholisk hepatitis og til slutstadiet cirrose 2
    • Næsten alle, der misbruger alkohol, får fedtlever. Kun en mindre del får alkoholisk hepatitis og/eller levercirrose
    • Alkoholisk hepatitis og levercirrose er udtryk for alvorlig skade eller sygdom i leveren forårsaget af alkohol
  • De kliniske manifestationer skyldes levercellesvigt og portal hypertension

Forekomst

  • Alkoholisme er den hyppigste årsag til cirrose i den vestlige verden
  • Steatose udvikles hos 90 % af individer, der drikker mere end 60 g alkohol/dagligt 3
  • Forekomsten af alkoholisk cirrose er estimeret til ca. 8-15 % blandt personer som konsumerer gennemsnitlig 120 g alkohol per dag i mere end 10 år, dvs. et dagligt indtag på:
    • 10 stk. 0,33 flasker pilsner eller
    • 10 glas bordvin eller
    • 10 drinks med stærk spiritus
  • Risikoen for cirrose er lavere (ca. 5 %) ved fravær af andre kofaktorer som eksempelvis kronisk viral hepatitis

Ætiologi og patogenese

  • Alkoholskade
  • Histologiske forandringer strækker sig fra steatose over lobulær inflammation, periportal fibrose til cirrose. Alkoholisk hepatitis er kendetegnet ved hepatocyt nekrose og granulocytinfiltration 4. Mallory legemer er karakteristiske for alkoholbetinget leverskade

Disponerende faktorer

  • Omfanget, varigheden, typen (vin versus øl/spiritus) 5, og mønsteret (fast versus episodisk) af alkoholforbruget har betydning for udviklingen af leversygdom
  • Kvinder har lavere tolerance for alkohol end mænd 6
  • Vitamin- og kaloriemangel spiller en rolle for prognosen af alkoholisk leverskade og kan måske forværre sygdommen
  • Kronisk HBV eller HBC infektion vil forstærke sværhedsgraden af en alkoholisk leversygdom

ICPC-2

ICD-10

  • K70 Alkoholisk leversygdom
  • K700 Alkoholisk fedtlever
  • K701 Alkoholisk leverbetændelse
  • K702 Alkoholisk leverfibrose
  • K703 Alkoholisk levercirrose
  • K704 Alkoholisk leverinsufficiens
  • K709 Alkoholisk leversygdom UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier 7

  • Relevant anamnese (alkoholmisbrug)
  • Klinisk evidens for leversygdom, herunder abnorm leverbiokemi (typisk er ASAT/ALAT >2, men ved cirrose kan ratio være mindre)
  • Leverbiopsi kan være brugbar2, især hvis der er tvivl om diagnosen, men den er ikke obligatorisk. Beslutningen om at foretage en leverbiopsi bør indeholde en afvejning af risikoen for blødning overfor den eventuelle terapeutiske gevinst

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Højt og langvarigt alkoholmisbrug
  • Ved de mildeste former for alkoholisk leversygdom er patienten oftest asymptomatisk
  • Ved alkoholisk hepatitis ses anoreksi, opkastninger, ofte diare med lys fedtet afføring, feber, ikterus og/eller neuropsykiatriske symptomer (hepatisk encephalopati)
  • Ved tidlig og velkompenseret cirrose kan ses nedsat appetit, vægttab, svaghed, træthed og evt. osteoporose som følge af malabsorption af vitamin D, der giver calcium-mangel
  • Ved fremskreden inkompenseret cirrose (med ascites, portal hypertension og/eller hepatisk encephalopati) klages over gulsot, hudkløe, mavetarmblødning, blødningstendens, øget abdominalomfang og/eller mentale ændringer

Kliniske fund

Fund ved tidlig leversygdom

  • Eventuel hepatomegali

Fund ved alvorlig alkoholisk leversygdom

  • Typiske fund er: ikterus, spider nævi, palmart erytem, øget venetegning på abdomen, Dupuytrens kontraktur, gynækomasti, små testikler samt tegn på encefalopati (leverflapping - dvs. langsom håndtremor som forværres ved ekstension i håndleddet)
  • Blødende øsofagusvaricer, splenomegali og ascites kan desuden optræde

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Biokemiske prøver

  • Bilirubin, albumin, koagulationsfaktor II, VII, X, MCV, transaminaser ( ASAT > ALAT),  basisk fosfatase og IgA kan være abnorme
  • Gammaglutamyltranspeptidase (GGT) er ofte forhøjet ved alkoholisk leversygdom, men sensitiviteten og specificiteten er dårlig 8
  • Kombinationen af høj MCV og høj GGT har måske bedre sensitivitet og specificitet2
  • Ved alkoholisk hepatitis ses leukocytose og bilirubinstigning, lav værdi af koagulationsfaktor II, VII og X samt albumin, høj basis fosfatase og høje transaminaser (op til 300) med ASAT > ALAT

Andre aktuelle prøver (tages primært med henblik på udelukkelse af andre leversygdomme)

  • Jern, ferritin, alfa-1-antitrypsin
  • Immunoglobulin M og G
  • Hepatitis A, B og C serologi, eventuelt Epstein Barr virus og cytomegalovirus serologi
  • ANA, glat muskelantistof, mikokondrieantistof, eventuelt liver kidney microsomal antibody

Andre undersøgelser

  • Ultralydundersøgelse af abdomen (udføres med henblik på udelukkelse af galdevejsobstruktion eller fokale/infiltrative processer i leveren)
  • Eventuel leverbiopsi

Hvornår skal patienten henvises

  • Ved usikkerhed om diagnosen

Behandling

Behandlingsmål

  • Forsøg at få stoppet et fortsat alkoholmisbrug og progression af leversygdommen
  • Forhindre udviklingen af leversvigt

Generelt om behandlingen

  • Undgå alkohol, dehydrering, infektioner, blødninger i fordøjelseskanalen og hepatotoksiske medikamenter
  • Tilsikre en adækvat ernæring

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Stoppe alkoholindtagelse

Medikamentel behandling

  • Abstinensbehandling
  • Ved moderat til svær alkoholisk hepatitis kan steroid eller pentoxifyllin forsøges2
  • Ved alkoholbetinget cirrose behandles komplikationer som ved andre former for cirrose

Kirurgi

Levertransplantation?

  • Levertransplantation blandt alkoholikere:
    • Er omstridt fordi tilstanden af mange opfattes som værende selvpåført - og fordi patienten vil kunne "falde tilbage" til det tidligere drikkemønster - og derved ødelægge den nye lever 10
    • Dog viser opfølgningsstudier, at efter 5 år er færre end 5 % af transplanterede gået tabt på grund af alkoholmisbrug 11, 12, 13
    • Studier viser, at 10-30 % af patienterne får tilbagefald med alkoholmisbrug 14
    • En periode på min. 6 måneders total abstinens har været anbefalet som kriterium for optagelse på ventelisten til levertransplantation i Danmark 15

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Det høje og langvarige alkoholforbrug medfører over tid udvikling af alkoholisk hepatitis og levercirrose
  • Alkoholisk hepatitis forekommer både hos personer med og uden cirrose
  • Nogle udvikler levercirrose uden at have haft alkoholisk hepatitis

Prognose

  • Kun 15-20 % af dem, som har indtaget mere end 80-120 g alkohol per døgn i mere end 5-10 år, udvikler cirrose eller/og alkoholisk hepatitis
  • 80-120 gram alkohol svarer til: 10 stk. 0,33 flasker pilsner eller 10 glas bordvin eller 10 drinks med stærk spiritus
  • Man kan ikke på forhånd identificere dem, som er i særlig risiko for at udvikle alvorlig alkoholisk leversygdom, men kvinder er noget mere følsomme end mænd6
  • Dårlige prognostiske tegn er hypoalbuminæmi og lavt niveau af koagulationsfaktor II, VII X, ascites og encefalopati

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Kershenobich D, Corona DL, kershenovich R, Gutierrez-Reyes G. Management of alcoholic liver disease: an update. Alcohol Clin Exp Res 2011;35: 804-5PubMed
  2. O'Shea RS, Dasarathy S, McCullough AJ. Alcoholic liver disease. Hepatology 2010; 51: 307-28.PubMed
  3. Crabb DW. Pathogenesis of alcoholic liver disease: newer mechanisms of injury. Keio J Med 1999; 48: 184-88.PubMed
  4. Sohail U, Satapathy SK. Diagnosis and management of alcoholic hepatitis. Clin Liver Dis 2012;16: 717-36PubMed
  5. Becker U, Grønbeck M, Johansen D, Sørensen TIA. Lower risk for alchohol-induced cirrhosis in wine drinkers. Hepatology 2002; 35: 868-75.PubMed
  6. Sato N, Lindros KO, Baraona E, Ikejima K, Mezey E, Jarvelainen HA. Sex differences in alcohol-related organ injury. Alchol Clin Exp Res 2001; 25: 40S-45S.PubMed
  7. Levitsky J, Mailliard ME. Diagnosis and therapy of alcoholic liver disease. Semin Liver Dis 2004; 24: 233-47.PubMed
  8. Sillanaukee P, Massot N, Jousilathi P, Vartiainen E, Sundvall J, Olson U. Dose response of laboratory markers to alcohol consumption in a general population. Am J Epidemiol 2000; 152: 747-51.AJE
  9. Soares-Weiser K, Brezis M, Tur-Kaspa R, Leibovici L. Antibiotic prophylaxis for cirrhotic patients with gastrointestinal bleeding (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2, 2002. Oxford: Update Software.Cochrane
  10. Webb K, Neuberger J. Transplantation for alcoholic liver disease (ed.). BMJ 2004; 329: 63-64.BMJ
  11. Mackie J, Groves K, Hoyle A, Garcia C, Garcia R, Gunson B, Neuberger J. Orthotopic liver transplantation for alcoholic liver disease: a retrospective analysis of survival, recidivism and risk factors predisposing to recidivism. Liver Transpl 2001;7: 418-27.PubMed
  12. Pageaux GP, Bismuth M, Perney P, Costes V, Jaber S, Possoz P, et al. Alcohol relapse after liver transplantation for alcoholic liver disease: does it matter? J Hepatol 2003;38: 629-34.PubMed
  13. Schwartz JM, Reinus JF. Prevalence and natural history of alcoholic liver disease. Clin Liver Dis 2012;16: 659-66PubMed
  14. Pageaux GP, Perney P, Larrey P. Liver transplantation for alcoholic liver disease. Addict Biol 2001;6: 301-8.PubMed
  15. Hansen BA, Kirkegaard P. Levertransplantation i Denmark. Ugeskr Læger 2003; 165: 4740-4.Ugeskrift

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Mark Ainsworth, lektor, overlæge, dr.med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.