Fagmedarbejdere
Ultralyd af abdomen
Basisoplysninger
- En fælles undersøgelse af ekstraintestinale abdominale organer
- Lever, galdeblære, galdegange, pankreas, nyrer, urinveje, milt, abdominale aorta, v. cava inf. og andre større blodårer
- Ultralydsapparatet sender lydbølger ind i kroppen. Disse reflekteres forskelligt fra vævet, og det mønster, som så registreres af lydhovedet i "lyttemodus", kan bruges til at lave billeder
- Reflektionen fra luft er så stor, at væv bag luftansamlinger ikke kan vurderes
- Ved hjælp af dopplerteknik kan strømningsforhold i kar bedømmes
Aktuelle indikationer
- Udredning af lidelser i lever, galdeveje, nyrer, blodkar, pancreas og milt
Undersøgelsen
- Patienten undersøges almindeligvis liggende
- Gelmasse bruges for at skabe god kontakt mellem ultralydsproben og huden
- Under undersøgelsen vil patienten af og til blive bedt om at holde vejret for at sikre bedst muligt indblik
- Den totale undersøgelsestid varierer mellem 10 og 30 minutter
Forberedelser
- Forklar hensigten og proceduren
- Endoskopi bør ikke udføres inden for 24 timer før ultralydsundersøgelsen
- Undersøgelsen er smertefri
- Gel smøres på huden for at give kontakt med lydhovedet og undgå luft mellem hud og lydhoved
- Patienten vil blive instrueret i, hvordan vejret skal trækkes under specielle indblik og billedoptagelser
- Ultralyd kan ikke foretages over åbne sår eller gennem bandager
- Informer patienten om, at radiologen kan finde på at give lidt kontraststof i en armvene. Normalt giver det kun anledning til den gene det er at blive stukket i en armvene. Metalsmag, kvalme og hovedpine kan forekomme. Ellers ses de samme bivirkninger som for de andre kontraststoffer (jod og gadolinium baserede stoffer)
Fejlkilder
- Intestinal luft blokerer for lydbølgerne
- Fedme giver dårligere billeder
- Smertepåvirkede og urolige patienter kan være vanskelige at undersøge, undersøgelsen kræver patientsamarbejde
Normale fund
- Normal lejring, størrelse og udseende af de aktuelle organer
Vurdering af unormale fund
- Lever
- Cyster, abscesser, svulster eller metastaser
- Det kan være vanskeligt at skelne mellem benigne og maligne processer
- Parenkymsygdom som cirrose eller steatose
- Ændringer i v. portas blodstrøm, portal hypertension, portatrombose
- Cyster, abscesser, svulster eller metastaser
- Galdeblære og galdeveje
- Dilatation eller obstruktion af galdevejene i og udenfor leveren
- Galdesten
- Cholecystitis
- Øm galdeblære med konkrementer og vægfortykkelse
- Svulster
- Det kan være vanskeligt at skelne mellem benigne og maligne forandringer
- Pankreas
- Pankreatitis - er dog primært en diagnose der stilles ved CT eller MR
- Komplikationer til pankreatitis - pseudocyster og større forkalkninger
- Cyster eller svulster
- Det kan være vanskeligt at skelne mellem benigne og maligne forandringer
- Nyrer
- Hydronefrose
- Cyster, svulster, abscesser
- Det kan være vanskeligt at skelne mellem benigne og maligne forandringer
- Unormal størrelse og lokalisering af nyrerne? Manglende nyre. Kongenitte misdannelser. Hesteskonyrer. Ureteropelvin stenose
- Perirenale væskeansamlinger
- Binyrer
- Normale binyrer ses sædvanligvis ikke med ultralyd
- Tumores, metastaser og hæmatomer kan være synlige
- Milten
- Splenomegali
- Ofte uden forandringer i parenkymet som giver forklaringen
- Fokale læsioner
- Cyster, abscesser, svulster - lymfomer er meget hyppigere end metastaser
- Tegn på skade - ultralyd er ikke egnet til udelukkelse af miltlæsion, CT er førstevalg
- Splenomegali
- Vaskulære forandringer
- Aneurismer
- Tromber
- Unormalt blodstrømningsmønster
- Skader
- Lacerationer, kontusioner eller hæmatomer i eller rundt om parenkymatøse organer kan nogle gange ses
- Retroperitoneale blødninger er vanskelige at bedømme
- Dele af milten og leveren kan også være vanskelige at fremstille
- Læsion af mindre kar i nyren og især læsioner på øvre urinveje er nærmest umulige at se med ultralyd
- Patienter med læsioner i abdomen har næsten altid mange smerter, så placering af et lydhoved på maven forværrer smerten
- Frit blod i peritoneum
- Ved stumpe mavetraumer er milten det organ, som oftest skades, derefter kommer nyrer og lever
- CT er absolut den bedste undersøgelse til traumer, fordi parenkymskader og retroperitoneale blødninger nemt overses ved ultralydsskanning - samtidigt kan knoglerne vurderes ved CT
- Lacerationer, kontusioner eller hæmatomer i eller rundt om parenkymatøse organer kan nogle gange ses
- Diverse
- Ascites - ultralyd er første valg ved vurdering af ascites i abdomen
- Cyster eller svulster i mesenterie eller oment
- Medfødte misdannelser
- Retroperitoneale lymfeknuder
Opfølgning af unormale fund
- Afhænger af hvilke fund som bliver gjort
- CT, MR, endoskopi, ERCP
Patientinformation
Illustrationer
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af