Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Muskelsvaghed

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 30.09.2014

Basisoplysninger

Definition

  • Muskelsvaghed skal skelnes fra generel slaphed/træthed eller asteni 1, 2, 3
  • Ved muskelsvaghed er der nedsat kraft i én eller flere muskler, eller i hele ekstremiteter  Træthed
  • Slaphed/træthed
    • Er karakteriseret af generaliseret træthedsfornemmelse
  • Asteni

Forekomst

  • Muskelsvaghed er en hyppig gene blandt patienter som søger praktiserende læge

Hyppige årsager blandt voksne

  • Medikamenter, infektioner og neurologiske forstyrrelser er hyppige årsager til muskelsvaghed 4, 5, 6
  • Alkohol eller steroider kan forårsage proksimal muskelsvaghed 4, 7, 8
  • Infektioner som ofte er forbundet med muskelsvaghed, er influenza og Epstein-Barr virus5, 9, 10, mens HIV sjældnere giver anledning til symptomet 
  • Neurologiske tilstande drejer sig oftest om diskusproblemer (dog oftest med samtidig smerte), demyeliniserende og neuromuskulære tilstande9, 11,10, 12. Ved cerebrovaskulær sygdom ses primært kraftnedsættelse i hele muskelgrupper eller ekstremiteter.

Sjældnere årsager

  • Mindre almindelige årsager til muskelsvaghed er endokrin eller elektrolytforstyrrelse eller inflammatorisk eller reumatologisk sygdom5
  • Inflammatoriske sygdomme rammer først og fremmest ældre mennesker og inkluderer både proksimale (polymyosit og dermatomyosit) og distale myopatier (inklusionslegeme myosit) 13, 14, polymyosit er ofte ledsaget af muskelsmerter
  • Kaliumforstyrrelser er blandt de hyppigere elektrolytforstyrrelser og kan være primære (som ved hypokalæmisk eller hyperkalæmisk periodisk paralyse) eller sekundære (som ved nyresygdom eller medikamentel udløst ved diuretika eller ACE-hæmmer-forgiftning) 15, 16
  • Sjældne årsager til muskelsvaghed er myopatier forbundet med arvelige tilstande 17, muskelsygdomme 18, 19, sarkoidose og amyloidose

ICPC-2

ICD-10

  • G729 Myopati UNS
  • M62 Andre muskelsygdomme
  • M625 Muskelatrofi IKA
  • M609 Myositis UNS
  • M63 Muskelsygdomme v sygdomme KA
  • R29 An. sympt. og abnorme fund i nervesystemet og bev-app.

Differentialdiagnoser

Infektioner

Neurologiske tilstande

Endokrine tilstande

  • Binyrebark insufficiens
    • Generel muskelsvaghed som kan debutere på forskellige alderstrin
    • Andre kliniske fund er hypotension, hypoglykæmi, bronzefarvning af huden
    • Laboratorieprøver viser hyponatriæmi, hyperkalæmi, skal gøres ACTH-stimuleringstest, creatinkinase er normal
    • EMG viser myopati, og muskelbiopsi viser nedsat glykogenindhold
  • Cushings syndrom
    • Giver proksimal muskelsvaghed og kan debutere i forskellige aldre
    • Andre kliniske fund er "buffalo hump", striae, osteoporose
    • Laboratorieprøver viser forhøjet kortisol i urin, unormal dexamethason suppressionstest eller corticotropin-releasing hormon stimulationstest, creatinkinase er normal
    • EMG viser myopati
  • Hyperparatyreoidisme (sekundær)
    • Giver af og til proksimal muskelsvaghed, mere i underekstremiteterne end i overekstremiteterne; debuterer i forskellige aldre, men oftest blandt ældre 20
    • Andre kliniske fund er variable. Forekommer ofte sammen med andre samtidige sygdomme som kardiovaskulær sygdom og diabetes
    • Laboratorieprøver viser hypocalcæmi, evt. uræmi; creatinkinase er normal
    • EMG viser myopati
  • Hypertyreose
    • Giver undtagelsesvis proksimal muskelsvaghed og debuterer oftest i 40-årsalderen
    • Andre kliniske fund er vægttab, takykardi, øget perspiration, tremor
    • Laboratorieprøver viser forhøjet fri T4 (FT4) og T3, TSH-værdien afhænger af årsagen, creatinkinase er normal eller forhøjet
    • EMG viser myopati
  • Hypotyreose
    • Giver undtagelsesvis proksimal muskelsvaghed og debuterer ofte mellem 30 og 50 år
    • Andre kliniske træk er general træthed, menoragi, bradykardi, evt. struma
    • Laboratorieprøver viser forhøjet TSH, lav FT4
    • EMG kan vise myopati
  • Andre sjældne årsager

Inflammatoriske tilstande

  • Dermatomyosit 21, 22, 23
    • Giver proksimal muskelsvaghed og kan debutere på forskellige alderstrin, men incidensen øges med alderen
    • Andre kliniske træk er Gottron papler (erytematøs, tør hud, over led), blålilla misfarvning af øjelåg, calcinose, interstitiel lungesygdom, forstyrret motilitet i fordøjelseskanalen
    • Laboratorieprøver viser eventuelt positiv ANA og myositantistoffer, creatinkinase kan være mere end 10 gange forhøjet
    • EMG viser myopati. Muskelbiopsi viser myopati og inflammatoriske infiltrater specielt mellem fascikler og eventuel fasciculær atrofi
    • Hos voksne er omkring 30 % paraneoplastisk
  • Inklusionslegeme myosit21,22,23
    • Giver overvejende distal muskelsvaghed, særlig i fingerflexorer og ankeldorsalflexorer.
    • Debuterer som regel efter 50-årsalderen
    • Giver også ofte synkebesvær
    • Laboratorieprøver viser forhøjet creatininkinase og eventuelt positiv ANA og myositantistoffer
    • EMG kan vise myopati. Muskelbiopsi viser inflammatoriske infiltrater med vakuoler som indeholder eosinofile inklusioner
  • Polymyosit 21,22,23
    • Giver proksimal muskelsvaghed. Kan debutere i forskellige aldre, men incidensen øger med alderen
    • Andre kliniske træk er interstitiel lungesygdom, forstyrrelser i fordøjelseskanalens motilitet, overlapper med reumatologisk sygdom
    • Laboratorieprøver viser eventuelt ANA positiv og myositantistoffer, creatinkinase ofte forhøjet mere end 10 gange
    • EMG viser myopatiske ændringer. Muskelbiopsi viser myopati og inflammatoriske infiltrater

Reumatologiske tilstande

  • Reumatoid artrit 13,14
    • Muskelsvagheden kan være fokal, periartikulær eller diffus. Starter i voksenalder
    • Andre kliniske træk er symmetriske ledaffektioner (særlig MCP- og PIP-led), tørre øjne og mund
    • Laboratorieprøver viser forhøjet reumafaktor, creatinkinase er normal eller forhøjet
    • Muskelbiopsi viser atrofi af type II (hvide) muskelfibre (uspecifikt), kan overlappe med polymyosit
  • Systemisk lupus erytematosus 13,14
    • Giver proksimal muskelsvaghed. Debuterer i voksenalder
    • Andre kliniske træk er ansigtsudslæt, glomerulinefritis, artrititis
    • Laboratorieprøver viser forhøjet ANA, anti-DNA antistoffer, nedsat C3 og C4 (komplement), creatinkinase er normal eller forhøjet
    • Muskelbiopsi viser type II fiber atrofi (uspecifikt), lymfocytær vaskulit, myosit
  • Andre usædvanlige årsager

Arvelige tilstande

  • Beckers muskeldystrofi
    • Muskelsvagheden er lokaliseret til hofte, proksimale læg og arm. Der ses ofte læghypertrofi
    • Tilstanden debuterer i barndoms- eller ungdomsalderen
    • Andre kliniske træk er mental retardation, kardiomyopati
    • Laboratorieprøver er normale, men creatinkinase er forhøjet - ofte flere tusinde
    • EMG viser myopati. Muskelbiopsi viser myopati, nedsat og pletvis farvning af dystrofin, nekroser og øget mængde bindevæv (=dystrofi)
  • Limb-Girdle-muskeldystrofi
    • Muskelsvagheden er variabel, men rammer almindeligvis proksimal muskulatur i bækkenet og skuldrene. Debutalder er variabel
    • Andre kliniske træk er variable, der kan foreligge hjertefejl
    • Laboratorieprøver er normale, creatinkinase kan være normal eller forhøjet
    • EMG viser myopati. Muskelbiopsi viser myopati og øget mængde bindevæv. Western blot-teknikken kan afsløre specifikke manglende proteiner.
  • Dystrophia myotonica type I
    • Muskelsvagheden er større distalt end proksimalt. Der kan være drop-fod, svind af tyggemuskulaturen (masseter og temporalis). Debuterer almindeligvis i ungdomsårene og i tidlig voksenalder
    • Andre kliniske træk er mental retardation/frontal påvirkning med inaktivitet, katarakt, insulinresistens
    • Vigtigt er tendens til kardiel arytmi, der kan medføre tidlig død
    • Laboratorieprøver er normale, creatinkinase er normalt eller ubetydelig forhøjet
    • EMG viser myopati. Muskelbiopsi viser mindre nekrose og remodellering end ved muskeldystrofier, atrofi af type I muskelfibre (røde fibre), ringfibre
  • Andre sjældne årsager
    • Distale myopatier
    • Myoton dystrofi type II
    • Okulopharyngeal muskulær dystrofi

Metaboliske tilstande 24

  • Glykogen- og lipidlagrings sygdom, mitokondriesygdom18,19
    • Muskelsvagheden er proksimal. Debutalder er variabel
    • Andre kliniske træk er variable. Intolerance overfor fysiske anstrengelser og kardiomyopati er relativ hyppig
    • Creatinkinase kan variere og øges efter anstrengelser, laktat kan være forhøjet
    • EMG er normalt eller viser myopati. Muskelbiopsi kan vise myopati med glykogenaflejringer, lipidaflejringer eller "ragged red fibers"

Elektrolyt-inducerede tilstande

  • Hypercalcæmi
    • Muskelsvagheden er proksimal, bulbær og kan give atrofi og kramper
    • Andre kliniske træk er polyuri, obstipation, nephrolithiasis
    • Laboratorieprøver viser forhøjet calcium, PTH og alkalisk fosfatase, hypercalciuri, creatinkinase er normal
    • EMG kan vise myopati. Muskelbiopsi er som regel normal
  • Hyperkalæmi 25
    • Muskelsvagheden er proksimal. Debutalder er variabel
    • EKG viser høje T-bølger, forlængede PR- og QRS-segmenter
    • Laboratorieprøver viser forhøjet kalium, evt. ledsagende elektrolyt- eller syrebaseforstyrrelser - afhængig af årsag. Creatinkinase er normal eller forhøjet
    • EMG kan vise myopati. Muskelbiopsi kan vise degeneration med variabel fiberstørrelse og vakuoler
  • Hypokalæmi
    • Giver proksimal muskelsvaghed. Debutalder er variabel
    • Andre kliniske træk kan være tetani og ST-depression og U-bølger på EKG
    • Ved alvorlig tilstand kan der foreligge rhabdomyolyse og myoglobinuri, creatinkinase er normal eller forhøjet
    • EMG kan vise myopati med pseudomyotone signaler. Muskelbiopsi kan vise nekrose med degeneration og vakuoler, atrofi af type II muskelfibre
  • Andre sjældne årsager
    • Hypermagnesæmi
    • Hypomagnesæmi

Medikamenter og narkotika

  • Amiodarone
  • Antityroide medikamenter
  • Propylthiouracil
  • Antiretrovirale medikamenter
  • Kemoterapeutika
  • Cimetidin
  • Kokain
  • Kortikosteroider
  • Interferon
  • NSAIDs
  • Penicillin
  • Sulfonamider
  • Statiner

Stimulerende stoffer

  • Alkohol
    • Proksimal muskelsvaghed (nogle gange distal)
    • Andre kliniske fund er ofte mentale ændringer, telangiektasier, perifer neuropati
    • Laboratorieprøver viser forhøjede transaminaser og GT, anæmi, nedsat vitamin B12, creatinin kinase normal eller forhøjet
    • EMG normalt, muskelbiopsi kan vise myopati

Diverse

  • Amyloidose og sarkoidose er usædvanlige forklaringer

Sygehistorie

Centrale element

Er det muskelsvaghed patienten klager over?

  • Differentier muskelsvaghed fra asteni og slaphed/træthed

Debut og udvikling?

  • Hvornår startede tilstanden?
  • Hvordan har tilstanden udviklet sig?
    • Akut start tyder på apopleksi
    • Subakut start kan tilskrives medikament, elektrolytforstyrrelser, inflammatorisk eller reumatologisk sygdom
    • Kronisk progredierende muskelsvaghed er typisk for arvelige myopatier
  • Der er betydelige variationer i forløbet til de forskellige tilstande. Myastenia gravis kan f.eks. præsentere sig som en hurtig opstået, generaliseret svaghed eller forblive lokaliseret til en enkel muskelgruppe i årevis12, 26

Hvordan arter muskelsvagheden sig?

  • Er der et generelt tab af muskelstyrke?
    • Bilateralt?
    • Proksimalt, distalt eller begge?
    • Hvilke fysiske aktiviteter har patienten problemer med?
      • Rejse sig op fra en stol (hoftemuskulaturen)? Rede håret (skuldermuskulaturen)? - proksimal
      • Stå på tæerne (gastrocnemius, soleus)? Lave håndarbejde (små muskler i hænderne)?
        • Tænk myoton dystrofi, inklusionslegeme myosit, arvelige distale myopatier21, 27
  • Er der et fokalt tab af muskelstyrke?
    • Tyder på neurologisk sygdom

Andre sygdomme

  • Andre samtidige sygdomme?
  • Familiehistorie?
    • F.eks. ved arvelige myopatier, LED, reumatoid artrit, dermatomyosit, polymyosit, kaliumrelaterede paralyser
  • Symptomer fra andre organsystemer?
    • F.eks. synkebesvær kan være forbundet med inklusionslegeme myosit og systemisk sklerodermi 

Diverse

  • Akut svaghed med neurologiske udfald - tænk rygmarvsskade, apopleksi
  • Ledsmerter, slaphed, myalgi, vejrtrækningsbesvær - tænk mononukleose, influenza
  • Kroniske nakke eller rygsmerter med eller uden udstrålende smerter - tænk cervikal spondylose, diskusprolaps
  • Distal svaghed - tænk arvelig distal myopati, inklusionslegeme myosit (ved samtidig sensoriske klager/fund da neuropati)
  • Synkebesvær, udslæt rundt om øjenlågene, dyspnø - tænk dermatomyosit
  • Let ved at få blå mærker, emotionelt labil, overvægtig - tænk overskud af glukokortikoid, steroid-induceret myopati
  • Anstrengelsesprovokeret svaghed - tænk glykogen- og lipidlagrings sygdom, mitokondrie myopati, myastenia gravis
  • Varmeinducerede symptomer, multiple neurologiske udfald spredt over rum og tid - tænk multipel sklerose
  • Hukommelsestab, gentagne traumer, seksuel dysfunktion - tænk alkoholisme
  • Seksuelt overført sygdom - tænk HIV, syfilis

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Vurder proksimale og distale muskelgrupper. Se efter tegn til atrofi og vurder muskelstyrke
  • Er reflekserne øgede (central årsag) eller afsvækkede? (perifere nervesystem)
  • Er der sensorisk påvirkning? (perifer nerve/rod eller centralt)
  • Kognition
  • Kardiovaskulær vurdering
  • Lunger
    • Kan vise fund ved visse inflammatoriske og reumatologiske myopatier13,21
  • Mavetarm
    • Hepatomegali kan være forbundet med metabolisk lagringssygdom og amyloidose18, 28
  • Hudforandringer
    • Kan forekomme ved mange sygdomme som
      • bronzefarvet hud ved binyrebarksvigt
      • Gottrons papler og øjenlågsforandringer ved dermatomyosit
      • erytema nodosum ved sarkoidose
  • Skeletundersøgelse
    • Symmetriske ledhævelser ved SLE eller leddegigt

Specielt

  • Artrit, ansigtsudslæt, glomerolunefritis - tænk systemisk lupus erytematosus
  • Kardiomyopati - tænk alkohol, amyloid, glykogenlagringssygdom, inflammatoriske myopatier, muskulære dystrofier, sarkoidose
  • Tørre øjne og mund, ledbetændelser - tænk reumatoid artrit
  • Ansigtssvaghed, tiltagende svaghed, ptose - tænk myastenia gravis
  • Neurologiske udfald
    • Fokale
      • Centrale - tænk multipel sklerose, apoplexi
      • Perifere - tænk perifer neuropati, radikulopati
    • Diffus
      • Central - tænk amyotrofisk lateralsklerose
      • Perifer - tænk Guillain-Barré syndrom, polyneuropati
  • Ortostatisk hypotension, bronzefarvet hud - tænk binyrebarksvigt

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Prøvetagningen afhænger af det kliniske scenario
  • Hvis årsagen til muskelsvagheden er uklar, vil blodprøver kunne være nyttige:
  • Creatinkinase
    • Er en uspecifik prøve, men er almindeligvis normal ved myopatier som skyldes elektrolyt- eller endokrine forstyrrelser23,15,17
    • Kan være stærkt forhøjet (10 til 100 gange det normale) ved inflammatoriske myopatier
    • Kan være moderat forhøjet ved muskulære dystrofier
    • Andre tilstande som kan være forbundet med forhøjede CK-værdier er sarkoidose, infektioner, alkoholisme og bivirkninger til medikamenter
    • Metaboliske (lagrings) myopatier kan give let forhøjede CK-værdier i forbindelse med aktivitet dog eventuelt flere tusinde7,15

Andre undersøgelser

  • Scanning ved mistanke om central årsag
  • Lumbalpunktur
    • Ved mistanke om meningit, encefalit, multipel sklerose

Elektromyografi (EMG)

  • Ved usikkerhed om der foreligger myopati, kan EMG være indiceret15,18, 30
  • Forandringerne som påvises er ikke patognomoniske for nogen specifik sygdomsproces, men et positivt fund indikerer, at en neuromuskulær sygdom foreligger
  • EMG vurderer flere komponenter i musklens elektriske aktivitet
  • Musklens spontane aktivitet
  • Musklens respons på indsætningen af en elektrode
  • Aktionspotentialet til den individuelle motorenhed i en muskel
  • Hastigheden hvorved andre motorenheder bidrager til responsen på et elektrisk signal
  • Muskelinflammation, atrofi, nekrose, denervation kan ændre disse komponenter

Muskelbiopsi

  • Kan være indiceret hvis anden diagnostik ikke har klarlagt diagnosen18,17, 31
  • Biopsien bør tages fra en afficeret muskel som ikke er helt nekrotiseret
    • F.eks. vastus lateralis i m. quadriceps ved proksimal myopati
    • F.eks. tibialis anterior ved distal myopati
  • Vurderingen af biopsien baserer sig på histologiske, histokemiske eventuelt elektronmikroskopiske, genetiske og biokemiske forandringer som findes i den afficerede muskel

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Ved mistanke om muskelsvaghed af kronisk eller subakut årsag

Kilder

Referencer

  1. Saguil A. Evaluation of the patient with muscle weakness. Am Fam Physician 2005; 71: 1327-36.AFP
  2. Hinshaw DB, Carnahan JM, Johnson DL. Depression, anxiety, and asthenia in advanced illness. J Am Coll Surg 2002; 195: 271-7.PubMed
  3. Dimberg EL. The office evaluation of weakness. Semin Neurol 2011;31: 115-30PubMed
  4. Bannwarth B. Drug-induced myopathies. Expert Opin Drug Saf 2002; 1: 65-70.PubMed
  5. Muscle weakness. In: Ferri FF, ed. Ferri's Clinical advisor: instant diagnosis and treatment. St. Louis: Mosby, 2003: 1436.PubMed
  6. Ahmad Z. Statin Intolerance. Am J Cardiol 2014;113: 1765-71PubMed
  7. Preedy VR, Adachi J, Ueno Y, Ahmed S, Mantle D, Mullatti N, et al. Alcoholic skeletal muscle myopathy: definitions, features, contribution of neuropathy, impact and diagnosis. Eur J Neurol 2001; 8: 677-87.PubMed
  8. Alshekhlee A, Kaminski HJ, Ruff RL. Neuromuscular manifestations of endocrine disorders. Neurol Clin 2002; 20: 35-58.PubMed
  9. Roos, KL. Viral infections. In: Goetz CG, ed. Textbook of clinical neurology. 2d ed. Philadelphia: Saunders, 2003: 895-918.PubMed
  10. Hughes RA. Peripheral neuropathy. BMJ 2002; 324: 466-9.BMJ
  11. Noseworthy JH, Lucchinetti C, Rodriguez M, Weinshenker BG. Multiple sclerosis. N Engl J Med 2000; 343: 938-52.NEJM
  12. Vincent A, Palace J, Hilton-Jones D. Myasthenia gravis. Lancet 2001; 357: 2122-8.PubMed
  13. Brasington RD Jr, Kahl LE, Ranganathan P, Latinis KM, Velazquez C, Atkinson JP. Immunologic rheumatic disorders. J Allergy Clin Immunol 2003; 111(2 suppl): S593-601.PubMed
  14. Nadeau SE. Neurologic manifestations of connective tissue disease. Neurol Clin 2002; 20: 151-78.PubMed
  15. Lacomis D. Electrodiagnostic approach to the patient with suspected myopathy. Neurol Clin 2002; 20: 587-603.PubMed
  16. Riggs JE. Neurologic manifestations of electrolyte disturbances. Neurol Clin 2002; 20: 227-39.PubMed
  17. Wagner KR. Genetic diseases of muscle. Neurol Clin 2002; 20: 645-78.PubMed
  18. Wortmann RL, DiMauro S. Differentiating idiopathic inflammatory myopathies from metabolic myopathies. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 759-78.PubMed
  19. Pourmand R. Metabolic myopathies. A diagnostic evaluation. Neurol Clin 2000; 18: 1-13.PubMed
  20. Yew KS, DeMieri PJ. Disorders of bone mineral metabolism. Clin Fam Pract 2002; 4: 525-65.PubMed
  21. Yazici Y, Kagen LJ. Clinical presentation of the idiopathic inflammatory myopathies. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 823-32.PubMed
  22. Mastaglia FL, Phillips BA. Idiopathic inflammatory myopathies: epidemiology, classification, and diagnostic criteria. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 723-41.PubMed
  23. Targoff IN. Laboratory testing in the diagnosis and management of idiopathic inflammatory myopathies. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 859-90.PubMed
  24. Angelini C. Spectrum of metabolic myopathies. Biochimica et Biophysica Acta 2014;In press:PubMed
  25. Bradley WG, Taylor R, Rice DR, Hausmanowa-Petruzewicz I, Adelman LS, Jenkison M, et al. Progressive myopathy in hyperkalemic periodic paralysis. Arch Neurol 1990; 47: 1013-7.PubMed
  26. Sieb JP. Myasthenia Gravis:an update for the clinician. Clin Exp Immunol 2014;175(3): 408-18PubMed
  27. Mastaglia FL, Laing NG. Distal myopathies: clinical and molecular diagnosis and classification. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1999; 67: 703-7.PubMed
  28. Gertz MA, Lacy MQ, Dispenzieri A. Amyloidosis. Hematol Oncol Clin North Am 1999; 13: 1211-33.PubMed
  29. Lim KL, Abdul-Wahab R, Lowe J, Powell RJ. Muscle biopsy abnormalities in systemic lupus erythematosus: correlation with clinical and laboratory parameters. Ann Rheum Dis 1994; 53: 178-82.PubMed
  30. Preston DC, Shapiro BE. Needle electromyography. Fundamentals, normal and abnormal patterns. Neurol Clin 2002; 20: 361-96.PubMed
  31. Nirmalananthan N, Holton JL, Hanna MG. Is it really myositis? A consideration of the differential diagnosis. Curr Opin Rheumatol 2004; 16: 684-91.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Christina Rostrup Kruuse, overlæge, ph.d., klinisk lektor, Neurologisk afdeling, Herlev Hospital
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshopspitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.