Tremor

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Basisoplysninger1 

  • Tremor er rytmisk oscillerende bevægelser af en legemsdel, oftest i overekstremitet eller hoved, sjældnere i underekstremiteter

Forekomst

  • Inkluderes alle ufrivillige bevægelser vil omkring 1 promille af nye kontakter relatere sig til ufrivillige bevægelser i overekstremiteten

Diagnostisk tankegang

  • Tremor inddeles i
    • Hviletremor
    • Aktionstremor
  • Aktionstremor inddeles i kinetisk, postural og isometrisk tremor:
  • Kinetisk tremor:
    • Simpel kinetisk tremor
    • Intentionstremor
    • Task specific tremor
  • Postural tremor
    • Positions uafhængig tremor
    • Positions afhængig tremor
  • Isometrisk tremor

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Bekymring for årsag
  • Praktisk eller socialt generende

Diagnostiske faldgruber

ICPC-2

ICD-10

Tremor ved forskellige tilstande

Fysiologisk tremor

  • Hurtig med lille amplitude
  • Forstærket fysiologisk tremor forekommer ved

Essentiel tremor

  • Ofte familiær, debuterer tidligt i livet, langsom progression, varer livet ud
  • Arme mest påvirket
  • Hviletremor er mindre udtalt
  • Intentionstremor er almindelig
  • Amplituden øges med stress, træthed og ved brug af CNS-stimulerende midler samt voluntære bevægelser som at holde en gaffel eller kop
  • Betablokkere og alkohol kan dæmpe tremoren (men selvbehandling med alkohol er uhensigtsmæssig grundet risiko for misbrug)

Parkinsons sygdom

  • Progredierede sygdom hos personer som vanligvis er >60 år
  • Ved debut ofte ensidig
  • Hypokinesi
  • Tremor
  • Rigiditet
  • Postural instabilitet

Hyperthyreose

  • 4-5 gange hyppigere blandt kvinder end mænd
  • Øget cirkulerende, frie, thyreoideahormoner - først og fremmest tyroksin (T4)
  • Typiske symptomer
    • Tremor
    • Vægttab trods god appetit
    • Sved- og varmeintolerance
    • Palpitationer
    • Rastløshed
    • Irritabilitet
  • Typiske fund
    • Takykardi
    • Atrieflimren
    • Eksophthalmus
    • Struma
    • Lav TSH og høj tyroksin (T4)

Alkoholoverforbrug

  • Symptomer eksempelvis - koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, småskader, dyspepsi, angst, uro, depression
  • Kliniske tegn eksempelvis håndtremor, hudforandringer, hepatomegali, flapping ved encefalopati
  • Kronisk alkoholoverbrug giver ofte skade på cerebellum, hvorfor tremoren også kan være af cerebellar type

Medikamentinduceret og toksisk tremor

  • Bivirkning til behandling med
    • Amidarone
    • Beta2-antagonister
    • Lithium
    • Neuroleptika
    • SSRI
    • Teofyllin med adrenergika
    • Valproat (25 % udvikler tremor 3-12 måneder efter opstart)
  • Abstinens
    • Alkohol
    • Benzodiazepiner
    • Nikotin

Cerebellare lidelser

  • Grove uregelmæssige bevægelser
  • Ataksi, ensidige eller bilaterale
  • Intentionstremor
  • Gang- og balancebesvær
  • Talebesvær
  • Opbrudte øjenbevægelser
  • Cerebellare lidelser er ofte forårsaget af alkoholoverforbrug, apopleksi eller multipel sklerose, men kan også skyldes arvelig sygdom

Psykogen tremor

  • Præsenterer sig som en variabel tremor, der kan forsvinde, når den ikke er under direkte observation, eller ved hjælp af psykoterapi eller placebo
  • Hvis patienten bliver bedt om at banke en takt med den modsatte ekstremitet, kan diagnosen sandsynligøres, hvis tremor aftager eller skifter til samme frekvens som takten i den anden ekstremitet

Mindre hyppige årsager

  • Dystoni - primære skrive- eller anden aktionsspecifik tremor
  • Neuropatisk - tremor sekundær til perifer neuropati (aktionstremor primært af hænderne med en postural og kinetisk komponent)
  • Primær ortostatisk tremor
  • Wilsons sygdom 

Sygehistorie

Centrale elementer

Hvornår er rysten mest udtalt?

  • I hvile - tænk Parkinsons sygdom
  • I en bestemt position - tænk essentiel tremor
  • Ved udførelse af en bestemt aktivitet, intentionstremor - tænk essentiel tremor eller cerebellar lidelse

Praktiske konsekvenser?

  • Socialt generende?
  • Besvær med fødeindtag?

Medikamenter?

  • Bruger patienten medicin, som giver rysten som bivirkning?

Arv?

  • Familiær ophobning?
  • Essentiel tremor kan arves autosomalt dominant
  • Mange cerebellare sygdomme er arvelige, men sjældne
  • Dystoni er i mange tilfælde arveligt 

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Tegn til hypertyreose?
  • Tegn til kronisk alkoholoverforbrug?
  • Vurder rysten
    • I hvile
    • Ved at strække hænderne ud
    • Ved at drikke fra et glas
    • Finger-til-næse og/eller finger-til-finger - intentionstremor?
  • Klassificer patientens tremor
    • Hvilke dele af kroppen?
    • Hvornår optræder tremor?
    • Frekvens?
    • Amplitude?
    • Hvile-, positions- eller intentionstremor
  • Skriftprøve viser, at en Parkinson-patient har mikrografi, mens en patient med essentiel tremor har stor og variabel skrift
  • Langsomme bevægelser hypokinesi, tonusændring eller postural instabilitet trækker i retning af Parkinsons sygdom
  • Afbrudte øjenfølgebevægelser og usikker gang trækker i retning af cerebellar sygdom

Specielt

Neurologisk undersøgelse

  • Taleforstyrrelser?
  • Gangforstyrrelser?
    • Reduceret skridtlængde og reduceret medsving af arme i retning af Parkinsons sygdom
    • Bredsporet slingrende gang trækker i retning af cerebellar sygdom
  • Kraftnedsættelse? Tegn til rigiditet og hypokinesi?
  • Refleksforandringer?
  • Koordinationsforstyrrelse? Ofte et cerebellart symptom, men kan også være sekundært til manglende proprioceptiv sans ved svær polyneuropati
  • Sensibilitetsvurdering
  • Blik- og pupilundersøgelse

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Blodprøver som Hb, TSH, FT4, leverstatus 
  • Eventuelt serumværdi af lægemiddel
  • Eventuelt ceruloplasmin og urin kobber ved mistanke om Wilsons sygdom

Andre undersøgelser

  • Eventuelt cerebral CT- eller MR-skanning af hjerne ved mistanke om cerebellar lidelse

Link til vejledninger

  • Dansk Neurologisk Selskab: Tremor

Tiltag og råd

Henvisning

  • Ved uklar diagnose eller hvis tilfredsstillende behandling ikke kan opnås

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Bhatia KP, Bain P, Bajaj N, Elble RJ, Hallett M, Louis ED, Raethjen J, Stamelou M, Testa CM, Deuschl G, Tremor Task Force of the International Parkinson and Movement Disorder Society.. Consensus Statement on the classification of tremors. from the task force on tremor of the International Parkinson and Movement Disorder Society. Mov Disord. 2018; 33.; 75-87. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen