Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Cervikal discusprolaps

Sidst fagligt opdateret: 21.04.2016

Basisoplysninger 1, 2

Definition

  • En cervikal discusprolaps er udposning af nucleus pulposus gennem annulus fibrosus
  • Cervikal radikulopati er tryk på cervikal nerverod
  • Symptomerne er lokale smerter i nakken
  • Ved rodtryk er der ofte udstrålende smerter til skulder/arm/fingre, motoriske udfald og afsvækkede reflekser i armen   
  • Ved tryk på medulla spinalis er der ofte supranukleære symptomer distalt for prolapsen; sensibilitetsforstyrrelser, spasticitet, parese og sphincterforstyrrelser

Forekomst

  • Relativt almindelig tilstand hos personer over 45 års, og stigende hyppighed med alderen
  • I Danmark opereres der årligt omkring 600 personer for cervical diskusprolaps, men de flere med cervical diskusprolap bliver ikke opereret
  • Omkring 90% af de cervicale diskusprolapser kommer fra diskus C5-C6 eller C6-C7 med tryk på 6. eller 7. cervicale nerverod
  • De resterende 10% af de cervicale diskusprolapser kommer fra diskus C4-C5 eller C7-Th1 med tryk på 5. eller 8. cervicale nerverod

Ætiologi og patogenese

  • Degenerative forandringer er årsag til langt de fleste tilfælde af cervical diskusprolap, i modsætning til lumbal diskusprolaps, som ofte skyldes akut rygbelastning. Dette er årsagen til, at cervical diskusprolaps som regel opstår hos ældre og lumbal diskusprolaps hos yngre mennesker
    • Anulus fibrosus degenererer og sprækker, hvorpå nucleus pulposus penetrerer

    • Prolapsens lokalisation er afgørende for symptomatologien med eventuelt tryk på en nerverod eller nerverødder og/eller medulla

  • De radikulære smerter ved cervical diskusprolaps skyldes ofte en kombination af mekanisk og kemisk irritation, inflammation og vaskulær kongestation
  • Protrusion         
    • Protrusion er en udbuling af diskus med intakt annulus fibrosus
    • Protrusion er ofte et tilfældigt fund uden klinisk betydning

Disponerende faktorer

  • Medfødte forandringer i ryghvirvler
  • Rygning

ICPC-2

ICD-10

  • M501 Cervikal diskusprolaps m radikulopati
  • G551 Kompression af nerverod el nerveplexus v diskuslidelse

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Smerter og stivhed i nakke ofte med radikulære symptomer eller supranucleære symptomer distalt for prolapsen
  • Neurologiske udfald svarende til en nerverod eller medulla distalt for prolapsen
  • CT- eller MR-skanning af columna cervicalis med påvisning af diskusprolaps

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Pludseligt eller mere gradvist indsættende
    • Nakkesmerte
    • Radikulære smerter 
    • Sensoriske forstyrrelser
    • Motoriske udfald
    • Sphincterforstyrrelser
  • Smertelindring opnås ofte ved at bøje hovedet bort fra den symptomatiske side
  • Smerteforværring sker ved rotation af hovedet og/eller bøjning mod symptomatiske side           

Kliniske fund

  • Smertebetinget nedsat bevægelighed i nakken
  • Foramen kompressionstest udføres med ekstension og sidebøjning mod symptomatiske side og tryk på hovedet. Hvis smerterne provokeres eller forværres, er testen positiv 
  • De fleste cervicale diskusprolapser giver tryk på den 6. eller 7. cervicale nerverod, medens omkring 10% har symptomer fra den 5. eller 8. cervical nerverod 
  • Tryk på den 5. cervicale nerverod skyldes C4-C5 diskusprolaps              
    • Smerteudstråling og sensibilitetsudfald på skulderrundingen
    • Parese i mm. deltoideus, supraspinatus og infraspinatus
    • Afsvækket bicepsrefleks
  • Tryk på den 6. cervicale nerverod skyldes C5-C6 diskusprolaps              
    • Smerteudstråling og sensibilitetsudfald på radialsiden af underarm og 1. finger
    • Parese i mm. brachioradialis og biceps brachii 
    • Afsvækket biceps- og brachioradialisrefleks
  • Tryk på den 7. cervicale nerverod skyldes C6-C7 diskusprolaps
    • Smerteudstråling og sensibilitetsudfald på dorsalsiden af underarm og 2-4. finger
    • Parese i m. triceps, samt i håndleds- og fingerekstensorer
    • Afsvækket tricepsrefleks
  • Tryk på den 8. cervicale nerverod skyldes C8-Th1 diskusprolaps
    • Smerteudstråling og sensibilitetsudfald ulnart på underarmen og 5. finger
    • Parese i mm. abductor pollicis brevis, adductor pollicism, abductor digiti minimi, mm. interossei dorsales (fingerspredning)
  • I sjældne tilfælde kan en stor median prolaps trykke på medulla spinalis og give supranucleære symptomer distalt for læsionen
    • Sensibilitetsforstyrrelser
    • Spasticitet
    • Parese
    • Sphincterforstyrrelse

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Anamnese om symptomer herunder sphincterfunktion 
  • Positiv foramen kompressionstest understøtter diagnosen, men en negativ foramen kompressiontest udelukker ikke cervical diskusprolaps
  • Neurologisk undersøgelse af overekstremiteter i form af sensibilitet, motorik og reflekser ved mistanke om rodtryk 
  • Neurologisk undersøgelse af underekstremiteter i form af sensibilitet, motorik og reflekser samt analsphincter ved mistanke om tryk på medulla

Andre undersøgelser

  • Røntgen af columna cervicalis visualiserer degenerative forandringer, men ikke diskusprolaps
  • CT-skanning af columna cervicalis visualiserer osteochondrose, indsnævringer i foramina og forkalkning i det posteriore longitudinelle ligament, medens diskusprolapser visualiseres bedre på MR-skanning af columna cervicalis
  • MR-skanning af columna cervicalis
  • Tolkning - mange har diskusprolaps, diskusprotusion eller dårlige pladsforhold omkring medulla uden symptomer, hvorfor det er vigtig at symptomer og kliniske fund sammenholdes med fund ved CT- eller MR-skanning skanning af columna cervicalis 
  • Neurofysiologisk undersøgelse kan være nødvendig i de tilfælde, hvor anden neurologisk sygdom mistænkes at være årsagen til symptomerne

Hvornår skal patienten henvises?

  • Akut henvisning ved akut betydelige parese, myelopati og/eller sphincterforstyrrelser 
  • Ved tiltagende pareser
  • Ved langvarigt forløb uden tegn til bedring

Behandling

Behandlingsmål

  • Lindre smerter
  • Restitution af funktionstab 

Generelt om behandlingen

  • I den akutte fase smertelindrende og inflammations dæmpende behandling 
  • De fleste klarer sig med konservativ behandling    
  • Patienter som har pareser, der forværres eller varer længe kan have behov for operation
  • Medullære symptomer behandles oftest med operation

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Undgå aktiviteter som øger trykket i discus, det vil sige undgå aktiviteter som udløser smerter
    • Initial kan det være sengeleje, så hovedets tryk på diskus lindres
    • Løb, hop og lignende frarådes
    • Ensidige stillinger af nakke bør undgås

Medicinsk behandling

  • Tabl. paracetamol 1 g x 4 daglig
  • Ved utilstrækkelig smertelindring supplement med tabl. NSAID eller tabl. tramadol til kortvarig behandling af akutte smerter

Aktive behandlinger 

  • Stabilitetstræning af nakkemuskler ved nyopstået cervical radikulopati kan overvejes 
  • Behandling med Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT, retningsspecifikke øvelser) kan overvejes
  • Massage har ingen dokumenteret effekt og kan ikke anbefales rutinemæssigt
  • Akupunktur har ingen dokumenteret effekt og kan ikke anbefales rutinemæssigt

Passive behandlinger 

  • Ledmobiliserende teknikker eller cervikal traktion i tillæg til anden behandling kan overvejes 
  • Cervikal traktions behandling i tillæg til anden behandling kan overvejes

Kirurgi

  • Kirurgi kan lindre intraktable gener, men der findes ikke data, som kan sige noget om det optimale tidspunkt for indgreb
  • Indikation
    • Verificeret og meget generende radikulopati som forværres eller ikke bedres i løbet af 6-12 ugers konservativ behandling
    • Medullær påvirkning
  • Forskellige kirurgiske metoder anvendes
  • Effekt
    • Ved cervical diskusprolaps uden myelopatiske symptomer har kirurgi bedre effekt end konservativ behandling efter 3 måneder
    • Efter 1 og 2 år er der ikke forskel mellem kirurgi og konservativ behandling
  • Komplikationer       
    • Blødning og infektion 1-5 %
    • Læsion af n. phrenicus eller truncus sympaticus 1-5 %
    • Skade på nerverod 2-3 %
    • Skade på n. laryngeus recurrens 2 %
    • Rygmarvsskade < 1 %
    • Øsofagusperforation < 1 %

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Symptomerne forsvinder gradvist og er oftest helt forsvundet efter 4 måneder

Komplikationer   

  • Blødning og infektion 1-5 %
  • Læsion af n. phrenicus eller truncus sympaticus 1-5 %
  • Skade på nerverod 2-3 %
  • Skade på n. laryngeus recurrens 2 %
  • Rygmarvsskade < 1 %
  • Øsofagusperforation < 1 %

Prognose

  • De fleste patienter som behandles konservativt bliver bedre eller symptomfrie over tid
  • Omkring 80% bliver symptomfrie efter operation         

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Symptomerne forsvinder vanligvis gradvist i løbet af nogle måneder
  • Undgå aktiviteter som udløser smerter
  • Forværring/nyopstået advarselssymptomer bør føre til akut lægevurdering herunder:    
    • Parese af arm
    • Tiltagende stærke smerter
    • Sphinctersymptomer med påvirket vandladning, afførings og/eller seksualfunktion
    • Myelopatiske symptomer med parese af arme og/eller ben
    • Påvirket gangfunktion

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Opfølgning

Plan

  • Bør følges med tanke på progredierende neurologiske udfald

Hvad bør man kontrollere

  • Kraft, tonus, sensibilitet og senereflekser i overekstremiteten
  • Kraft, tonus, sensibilitet og senereflekser i underekstremiteterne
  • Anal sphincterfunktion ved påvirket vandladning, afføring og seksualfunktion

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. NKR - Ikke kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal rodaffektion. Sundhedsstyrelsen. 2016
  2. Paulson OB, Gjerris F, Sørensen PS. Klinisk neurologi og neurokirurgi, 6 udgave. København: Fadl's forlag; 2015

Fagmedarbejdere

  • Michael Bjørn Russell, prof., overlæge, ph.d., dr. med., Neurologisk afd., Akershus Universitetssygehus, Oslo
  • Jette Kolding Kristensen, alm. praktiserende læge, lektor, Ph.D., Sektion for almen medicin, Institut for folkesundhed, Aarhus Universitet
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.