Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Cervikal discusprolaps

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 27.02.2015

Basisoplysninger

Definition

  • En cervikal discusprolaps er udposning af nucleus pulposus gennem annulus fibrosus
  • Cervikal radikulopati er tryk på cervikal nerverod
  • Symptomerne er smerte i nakken, udstråling til skulder/arm/fingre, motoriske udfald og afsvækkede reflekser  
  • Store prolapser som trykker på medulla spinalis giver supranukleære symptomer fra niveauerne under i form af spasticitet, parese, sensibilitetsforstyrrelse og blærepåvirkning

Forekomst

  • Relativt almindelig tilstand fra 45 års alderen
  • Omkring 600 personer opereres for cervical diskusprolaps om året i Danmark, langt flere har cervical diskusprolap uden at blive opereret
  • Omkring 90 % af alle de cervicale diskusprolapser kommer fra diskus mellem C5-C6 og trykker på den 6. cervicale nerverod eller fra diskus C6-C7 og trykker på den 7. cervicale nerverod
  • De resterende 10 % af de cervicale diskusprolapser kommer fra diskus mellem C4-C5 og trykker på den 5. cervicale nerverod eller fra diskus C7-Th1 og trykker på den 8. cervicale nerverod

Ætiologi og patogenese

  • Degenerative forandringer forårsager langt de fleste tilfældene. Dette i modsætning til lumbal diskusprolaps, som ofte er betinget af akut rygbelastning. Dette er også årsagen til, at de fleste med lumbal diskusprolaps er yngre end de, som får cervical diskusprolaps
    • Anulus fibrosus degenererer og sprækker, hvorpå nucleus pulposus penetrerer

    • Afhængig af lokalisation kan det give tryk på en nerverod, nerverødder og/eller medulla

    • Hyppigheden af cervical diskusprolaps øges gennem livet
  • De radikulære smerter ved cervical diskusprolaps skyldes ofte en kombination af mekanisk og kemisk irritation, inflammation og vaskulær kongestation
  • Protrusion         
    • En protrusion er en udbuling af en bruskskive uden brud i annulus fibrosus
    • Protrusion findes ofte som et tilfældigt fund uden klinisk betydning

Disponerende faktorer

  • Medfødte forandringer i ryghvirvler
  • Rygning

ICPC-2

ICD-10

  • M501 Cervikal diskusprolaps m radikulopati
  • G551 Kompression af nerverod el nerveplexus v diskuslidelse

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Smerter og stivhed i nakke med radikulære symptomer
  • Neurologiske udfald svarende til en nerverod
  • Påvisning af cervical diskusprolaps på CT- eller MR-skanning af columna cervicalis

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Pludseligt eller mere gradvist indsættende
    • Nakkesmerte
    • Radikulære smerter 
    • Sensoriske forstyrrelser
    • Motoriske udfald
  • Smertelindring opnås ofte ved at bøje hovedet bort fra den symptomatiske side
  • Smerteforværring sker ved rotation af hovedet eller bøjning mod symptomatiske side           

Kliniske fund

  • Bevægelighed i nakken er oftest nedsat på grund af smerterne
  • Foramen kompressionstest udføres med ekstension og sidebøjning mod symptomatiske side og tryk på hovedet og er positiv, hvis det forværrer/provokerer smerterne 
  • De fleste cervicale diskusprolapser giver tryk på den 6. eller 7. cervicale nerverod, medens omkring 10% har symptomer fra den 5. eller 8. cervical nerverod 
  • Fund ved tryk på den 5. cervicale nerverod (diskusprolaps mellem C4 og C5)         
    • Smerteudstråling og sensibilitetsudfald på skulderrundingen
    • Parese i mm. deltoideus, supraspinatus og infraspinatus
    • Afsvækket bicepsrefleks
  • Tryk på den 6. cervicale nerverod  (diskusprolaps mellem C5 og C6)         
    • Smerteudstråling og sensibilitetsudfald på radialsiden af underarm og 1. og 2. finger
    • Parese i mm. brachioradialis og biceps brachii 
    • Afsvækket biceps- og brachioradialisrefleks
  • Tryk på den 7. cervicale nerverod (diskusprolaps mellem C6 og C7)
    • Smerteudstråling og sensibilitetsudfald på dorsalsiden af underarm og finger 2-4
    • Parese i m. triceps, samt i håndleds- og fingerekstensorer
    • Afsvækket tricepsrefleks
  • Tryk på den 8. cervicale nerverod (diskusprolaps mellem C8 og Th1)
    • Smerteudstråling og sensibilitetsudfald ulnart på underarmen og finger 5
    • Parese i mm. abductor og adductor pollicism mm. abductor digiti minimi, mm. interossei dorsales (fingerspredning)
  • I sjældne tilfælde kan en stor median prolaps trykke på medulla spinalis, hvilket giver myelopati distalt for læsionen i form af parese af arme/ben og sphincterpåvirkning 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Foramen kompressionstest forværrer/provokerer ofte smerter, men en negativ foramen kompressiontest udelukker ikke cervical diskusprolaps
  • Neurologisk undersøgelse af overekstremiteter i form af sensorik, motorik og reflekser 
  • Myelopatisymptomer bør undersøges med neurologisk undersøgelse af sensibilitet, motorik og reflekser og evt. blæreretention, samt udspørgen om sphinctersymptomer

Andre undersøgelser

  • Røntgen af columna cervicalis vil visualisere degenerative forandringer, men ikke diskusprolaps 
  • MR-skanning af columna cervicalis visualiserer bedre end CT-skanning af columna cervicalis. Mange har diskusprolaps, diskusprotusion eller dårlige pladsforhold omkring medulla uden, at det giver symptomer. Derfor er det vigtigt at sammenholde symptomer/kliniske fund med fund ved MR-skanning.  
  • CT-skanning af columna cervicalis visualiserer osteochondrose, indsnævringer i foramina og forkalkning i det posteriore longitudinelle ligament, medens diskusprolapser visualiseres bedst på MR-skanning af columna cervicalis
  • Neurofysiologisk undersøgelse kan være nødvendig i de tilfælde, hvor anden neurologisk årsag ikke kan udelukkes, se under differentialdiagnoser

Hvornår skal patienten henvises?

  • Akut henvisning ved akutte betydelige pareser, myelopati og/eller sphincterforstyrrelser 
  • Ved tiltagende pareser
  • Ved langvarigt forløb uden tegn til bedring

Behandling

Behandlingsmål

  • Lindre smerter
  • Restitution af funktionstab 

Generelt om behandlingen

  • De fleste klarer sig med konservativ behandling    
  • Patienter som har pareser, der forværres eller varer længe, eller har medullære symptomer, kan have behov for operation
  • Smertelindrende og inflammationsdæmpende behandling i akutfasen

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Undgå aktiviteter som øger trykket i discus, det vil sige undgå aktiviteter som udløser smerter
    • Løb, hop og lignende frarådes
    • Ensidige stillinger af nakke bør undgås

Medicinsk behandling

  • Tabl. Paracetamol 1 g x 4 daglig kombineret med NSAID, eksempelvis tabl. Ibuprofen 600 mg x 3 daglig i de første 1-2 uger
  • Stærke analgetika med opioider bør undgås grundet afhængighed
  • Små doser levopromazin kan undertiden være nyttig som tillægsbehandling    

Anden behandling

  • Fysioterapi kan være nyttig
  • Effekt af cervikal traktion og øvelsesbehandling er udokumenteret

Kirurgi

  • Kirurgi kan lindre intraktable gener, men der findes ikke data, som kan sige noget om det optimale tidspunkt for indgreb
  • Indikation
    • Ved klinisk medullær påvirkning
    • Ved verificeret og meget generende radikulopati som ikke bedres/forværres i løbet af 6-12 ugers konservativ behandling
  • Forskellige kirurgiske metoder anvendes
  • Effekt
    • Kirurgi på cervical diskusprolaps som ikke giver myelopatiske symptomer har bedre effekt efter 3 måneder sammenlignet med konservativ behandling
    • Efter 1 og 2 år er der ikke forskel mellem kirurgi og konservativ behandling
  • Komplikationer ses hos nogle få % 
    • Blødning og infektion 1-5 %
    • Læsion af n. phrenicus eller truncus sympaticus 1-5 %
    • Skade på nerverod 2-3 %
    • Hæshed (n. laryngeus recurrens) 2 %
    • Rygmarvsskade < 1 %
    • Øsofagusperforation < 1 %

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Symptomerne forsvinder gradvist og er oftest helt forsvundet efter 4 måneder

Komplikationer   

  • Blødning og infektion 1-5 %
  • Læsion af n. phrenicus eller truncus sympaticus 1-5 %
  • Skade på nerverod 2-3 %
  • Hæshed (n. laryngeus recurrens) 2 %
  • Rygmarvsskade < 1 %
  • Øsofagusperforation < 1 %

Prognose

  • De fleste patienter bliver symptomfrie over tid eller bliver bedre af konservativ behandling
  • Operationsresultaterne er gode. Ca. 80 % bliver symptomfrie, et tal som skal sammenholdes med det gode spontane forløb, men konservativ behandling er ikke altid tilstrækkelig    

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Orienterer om at tilstanden sædvanligvis er godartet, og at symptomerne langsomt forsvinder i løbet af nogle måneder
  • Vigtigt at tage hensyn til generne og undgå aktiviteter som udløser smerter
  • Orienterer om faresignaler 
    • Parese af arm
    • Tiltagende stærke smerter
    • Sphinctersymptomer, påvirket vandladning, afførings og/eller sexualfunktion
    • Myelopatiske symptomer med parese af arme/ben
    • Påvirket gangfunktion

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Opfølgning

Plan

  • Bør følges med tanke på progredierende neurologiske udfald

Hvad bør man kontrollere

  • Kraft og sensibilitet i overekstremiteten
  • Kraft, sensibilitet og tonus samt reflekser i underekstremiteterne
  • Vandladning, afføring og sexualfunktion

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Michael B. Russell, overlæge, prof., dr. med., Neurologisk afd., Akershus Universitetssygehus, Oslo
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshospitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.