Asymptomatisk bakteriuri

Anne Holm

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Asymptomatisk bakteriuri defineres som uropatogene bakterier eller gærceller i mængder på mindst 105 cfu/mL fra to uafhængige urinprøver taget som midtstråle urin fra patienter uden symptomer fra urinvejene. For mænd kræves kun én urinprøve
  • Asymptomatisk bakteriuri forekommer hos begge køn i alle aldersgrupper men er hyppigst hos ældre
  • Op til halvdelen af alle ældre kvinder på plejehjem har asymptomatisk bakteriuri

Behandling

  • Asymptomatisk bakteriuri behandles kun hos gravide og nogle børn
  • Antibiotisk behandling nedsætter ikke risikoen for symptomgivende urinvejsinfektion hos andre grupper af patienter

Henvisning

  • Disse patienter er som hovedregel raske og kræver ikke henvisning

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Asymptomatisk bakteriuri defineres som uropatogene bakterier eller gærceller i mængder på mindst 105 cfu/mL fra to uafhængige urinprøver taget som midtstråleurin fra kvinder uden symptomer fra urinvejene
  • For mænd kræves kun 1 urinprøve 

Sygehistorie

  • Typisk opdages asymptomatisk bakteriuri når man undersøger urinen hos patienter med ingen eller tvivlsomme symptomer fra urinvejene. Gravide undersøges dog rutinemæssigt
  • Hos ældre på plejehjem kan urinen være blevet undersøgt i forbindelse med udredning for atypiske symptomer som konfusion eller nedsat appetit

Differentialdiagnoser

  • Afhænger af hvilket symptom, der førte til urinundersøgelse. Hvis der ikke er symptomer fra urinvejene, bør man tænke på andre tilstande, før man undersøger urinen

Behandling

Behandlingsmål

  • Asymptomatisk bakteriuri behandles kun hos gravide1 og nogle børn. Antibiotikabehandling nedsætter ikke frekvensen af symptomgivende cystitis eller pyelonefritis hos andre grupper af patienter 2

Generelt om behandlingen 3

  • Asymptomatisk bakteriuri skal ikke behandles med antibiotika, med mindre patienten er gravid 
  • Forskellige pleje- og hygiejnemæssige tiltag kan forsøges
  • Derudover er det lægens opgave at berolige patient, personale og pårørende

Råd til patienten

  • Patienten, de pårørende og personalet forklares, at det er normalt at have bakterier i urinen indimellem, og at disse ikke er skadelige i sig selv

Forebyggende behandling

  • På plejehjem kan forbedret hygiejne nedsætte risikoen for asymptomatisk bakteriuri

Henvisning

  • Disse patienter er som hovedregel raske og kræver ikke henvisning

Opfølgning

  • Ingen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Mange patienter med asymptomatisk bakteriuri vil have dette intermitterende
  • Hos kvinder er der ofte asymptomatisk bakteriuri efter samleje, men denne forsvinder hurtigt igen på grund af god blæretømning

Komplikationer

  • Normalt ingen, men de samme faktorer, der disponerer til asymptomatisk bakteriuri, disponerer også til symptomgivende urinvejsinfektion

Prognose

  • God

Baggrundsoplysninger

Definition4

  • Asymptomatisk bakteriuri defineres som uropatogene bakterier eller gærceller i mængder på mindst 105 cfu/mL fra to uafhængige urinprøver taget som midtstråleurin fra kvinder uden symptomer fra urinvejene. For mænd kræves kun 1 urinprøve

Forekomst

  • Blandt piger under 1 år er prævalensen af asymptomatisk bakteriuri omkring 0,5-1 %
  • Prævalensen falder i skolealderen for at stige igen blandt kvinder i den seksuelt aktive alder til omkring 5 %
  • Gravide er ikke i øget risiko for asymptomatisk bakteriuri, men kvinder med diabetes har en prævalens omkring 8 %, stigende med omfanget af komorbiditet
  • Blandt hjemmeboende, ældre kvinder over 80 år er prævalensen af asymptomatisk bakteriuri 15-50 %, for ældre kvinder på plejehjem 25-50 %
  • For drenge under 1 år er prævalensen af asymptomatisk bakteriuri omkring 2-3 % i europæiske lande
  • Ældre drenge og yngre, raske mænd har sjældent asymptomatisk bakteriuri, men omkring 10 % af hjemmeboende ældre mænd over 80 og op imod 40 % af ældre mænd på plejehjem har asymptomatisk bakteriuri
  • Blandt kroniske kateterbrugere er prævalensen 80-100 %, lavere blandt patienter med intermitterende kateter

Ætiologi og patogenese

  • Asymptomatisk bakteriuri skyldes overvejende de samme mikroorganismer, som forårsager kompliceret urinvejsinfektion (E. Coli, Enterococcus species., Klebsiella pneumoniae, Candida species., Staphylococcus aureus, Proteus mirabilis, Pseudomonas aeruginosa og Gruppe B Streptokokker)
  • De mikroorganismer, der giver asymptomatisk bakteriuri mangler dog virulens-faktorer, hvilket gør dem ude af stand til at invadere slimhinden i urinvejene

Disponerende faktorer

  • Seksuel aktivitet, immobilisering, urinretention, inkontinens, komorbiditet og instrumentering af urinvejene er risikofaktorer for asymptomatisk bakteriuri

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Om at tilstanden er ufarlig og ikke kræver behandling (fraset hos gravide)

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. SOG. GBS - Gruppe B Streptokok syndrom (2019). Vis kilde
  2. Zalmanovici Trestioreanu A, Lador A, Sauerbrun-Cutler MT, Leibovici L. Antibiotics for asymptomatic bacteriuria. Cochrane Database Syst Rev. 2015; 4.; CD009534. Vis kilde
  3. Vælgt Klogt. Antibiotika til urinvejsinfektion. 2020. Vis kilde
  4. Nicolle LE, Gupta K, Bradley SF, Colgan R, DeMuri GP, Drekonja D, Eckert LO, Geerlings SE, Köves B, Hooton TM, Juthani-Mehta M, Knight SL, Saint S, Schaeffer AJ, Trautner B, Wullt B, Siemieniuk R. Clinical Practice Guideline for the Management of Asymptomatic Bacteriuria: 2019 Update by the Infectious Diseases Society of America. Clin Infect Dis. 2019; 68.; e83-e110. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Anne Holm

uddannelseslæge i almen medicin, ph.d., Region Hovedstaden, Center for forskning og uddannelse i almen medicin, Københavns Universitet

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen