Tværleje

Diagnosen

Diagnostiske kriterier

• Tværleje mistænkes ved klinisk undersøgelse pga lavt symfyse-fundus mål, bred uterus, og ingen følelig forliggende fosterdel i bækkenindgangen
• Diagnosen stilles ved abdominal ultralydsundersøgelse, hvor man samtidig undersøger for evt. udløsende faktorer

Sygehistorie

• Den gravide vil ofte ikke selv have oplevet graviditeten anderledes end ved hovedpræsentation, men nogle gravide har selv bemærket, at fostret ligger på tværs

Kliniske fund

• Symfysemål under normalområdet
• Uterus føles bred
• Ingen følelig stor fosterdel i bækkenindgangen
• Hovedet kan muligvis føles i den ene side

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Ved mistanke om tværleje efter uge 35 bør den gravide henvises til fødeafdelingen. Ved fortsat mistanke om tværleje foretages abdominal ultralydsundersøgelse

Behandling¹,²

Behandlingsmål

• I de tilfælde, hvor der ikke foreligger kontraindikation mod forsøg på vending af fostret, er målet at vende fostret fra tværleje til hovedstilling, så det er muligt at stile mod vaginal fødsel
• I de tilfælde, hvor vending er kontraindiceret, er målet at planlægge fødsel ved elektivt sectio

Generelt om behandlingen

• Hvis ultralydsundersøgelsen ikke påviser kontraindikation mod forsøg på vending, foretages dette efter uge 36+0. Vending kan gentages, hvis første forsøg ikke lykkes. Vending kan forsøges helt til termin
• Tværleje kan være en meget ustabil stilling, så fostret efter vending atter lægger sig i tværleje. Det indtræder hyppigere end efter vending fra underkropspræsentation til hovedstilling
• Ved modne cervicale forhold tæt ved termin, kan man vælge at foretage vending på fødeafdelingen og igangsætte fødslen ved at prikke hul på fostervandet, mens fostret fastholdes i længdeleje
• Hvis fostret ikke kan vendes og fortsat ligger i tværleje, planlægges fødsel ved elektivt sectio ofte ca. 1 uge før termin
• Hvis der ved ultralydsundersøgelsen påvises kontraindikation mod vending - f.eks. placenta prævia, rumopfyldende processer i nedre del af uterus - planlægges fødsel ved elektivt sectio lidt før termin

Håndtering i almen praksis

• Ved mistanke om tværleje efter uge 35 henvises til fødeafdeling

Råd til patienten

• Patienten kan ikke selv forhindre, at fostret lægger sig i tværleje

Medicinsk behandling

• Ingen

Anden behandling

• En del fostre vender sig spontant fra tværleje til hovedstilling
• Der er ikke evidens for effekt af anden behandling end ekstern vending

Forebyggende behandling

• Ingen kendt

Henvisning

• Hvis tværleje mistænkes efter uge 35, bør den gravide henvises til obstetrisk afdeling mhp. abdominal ultralydsundersøgelse. Ved undersøgelsen vurderes også evt. forklaring på tværleje som polyhydramnios mm.
• Ud fra resultatet af ultralydsundersøgelsen tages stilling til evt. forsøg på vending og vurdering af fødselsmåde

Opfølgning

• Fosterstilling efter vending fra tværleje kan være ustabil, f.eks. hvis der er meget fostervand
• Ved fornyet mistanke om tværleje bør kvinden igen henvises til fødeafdelingen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Hvis tværleje påvises tidligt i graviditeten, vil de fleste fostre spontant vendes til hovedstilling
• Hvis årsagen til tværleje er placenta prævia eller fibrom, der forhindrer, at fostret kan passere ned i fødselsvejen, planlægges fødsel ved elektivt sectio
• Hvis tværleje er diagnosticeret kort før fødslen, og vending ikke har været muligt, planlægges fødsel ved elektivt sectio - ofte ca. 1 uge før termin
• Hvis tværleje diagnosticeres, og kvinden er i fødsel, er der indikation for fødsel ved akut kejsersnit - uafhængigt af graviditetslængde. Hvis det er meget tidligt i fødsel, og vandet ikke er gået, kan man overveje forsøg på vending, hvis der ikke foreligger kontraindikation

Komplikationer

• Navlesnorsfremfald i forbindelse med primær vandafgang med øget risiko for asfyksi 
• Vanskelig forløsning ved sectio medførende øget risiko for udrifter på uterus og traumer på fostret, f.eks. fraktur af ekstremitet
• Risici forbundet med udløsende årsager som præmaturitet og placenta prævia
• I lav-ressource områder med begrænset adgang til fødsel på fødeafdeling: øget risiko for protraheret vaginal fødsel, hvor tværleje er uerkendt, resulterende i øget perinatal død og øget maternel morbiditet

Prognose

• Let øget risiko for asfyksi og føtale traumer
• I de fleste tilfælde god ved erkendt tværleje før fødsel, så kvinden er velinformeret og fødslen er relevant planlagt

Baggrundsoplysninger³

Definition

• Ved tværleje ligger fostret med sin længdeakse vinkelret på moderens længdeakse. Skråleje er en variant af tværleje. 

Sammendrag

• Tværleje er hyppigt i tidlig graviditet, men sjælden ved termin - ca. 0,25 %
• Tværleje diagnosticeres ved abdominal ultralydsundersøgelse
• Hvis tværleje fortsat er til stede efter uge 35, forsøges vending, hvis der ikke foreligger kontraindikation
• Hvis tværleje er til stede ved fødslen, må denne foregå ved kejsersnit

Forekomst

• Tværleje er sjældent og findes ved termin hos ca. 0,25 %, men er hyppigere tidligere i graviditeten, 2-3 % før uge 30

Ætiologi og patogenese¹,⁴

• For tidlig fødsel er den hyppigste risikofaktor for tværleje
• Derudover ses tværleje hyppigt, hvor der er rigeligt plads i uterus som ved
  • Mangegangsfødende
  • Polyhydramnios
• Ved uterine malformationer
• Desuden, når det ikke er muligt for barnet at indstille sig i bækkenet ved
  • Placenta prævia
  • Fibromer i nedre segment af uterus eller i cervix
  • Uterine malformationer
  • Snævert bækken

Disponerende faktorer

• Se ovenfor under ætiologi

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Hvis fostret ligger i tværleje, bør den gravide informeres om at lægge sig ned og kontakte fødeafdelingen, hvis vandet går pga. en lille risiko for fremfald af navlesnoren

Link til patientinformation

• Patientinformation om tværleje

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb
   

Illustrationer

• Tværleje, tegning