Graviditet og røntgenstråling

Basisoplysninger

• Der henvises til udgivelse fra Sundhedsstyrelsen: Graviditet og ioniserende stråling 2023¹

Indledning

• Nogle røntgenundersøgelser udføres på patienter, som på undersøgelsestidspunktet er gravide
  • Dette kan ske utilsigtet, f.eks. hvis patienten ikke er bekendt med graviditeten eller ikke er blevet spurgt
  • Det kan også ske tilsigtet, f.eks. i forbindelse med traume

Hvornår skal der spørges om graviditet?

• For at undgå bestråling af et foster skal den henvisende læge og den, som udfører undersøgelsen, spørge om mulige graviditetsforhold for at sikre, at en patient ikke er elle kan være gravid
  • I praksis skal alle fødedygtige patienter i alderen 15-55 år udspørges
• Hvis det ikke kan udelukkes, at en patient er gravid, skal risikoen for et eventuelt foster inddrages i overvejelser om berettigelse i forbindelse med medicinsk bestråling

Hvis patienten er gravid eller planlægger en graviditet i den nærmeste fremtid

• Patienten skal informeres om den tilhørende risiko og om de forholdsregler, der træffes ved en evt. gennemførelse af undersøgelsen. Alternative metoder, der ikke er baseret på ioniserende stråling, skal overvejes
• Hvis der er behov for yderligere vejledning til patienten i forbindelse med en evt. bestråling af fosteret, vurdering af fosterdosis og de hermed forbundne risici for fosterskader, vil det være hensigtsmæssigt, at den henvisende læge kontakter en læge på den aktuelle afdeling
• For røntgenundersøgelser gælder det, at forudgående afklaring af graviditetsforhold kan begrænses til de tilfælde, hvor et eventuelt foster kan befinde sig i strålefeltet, og hvor hensynet til rettidig gennemførelse af undersøgelsen tillader afklaring
  • For undersøgelser andetsteds end i bækkenregionen vil dosis til et foster normalt være lav, og den gravides risiko som følge af ikke at gennemføre undersøgelsen vil være større end fosterets risiko som følge af stråledosis
  • Hvis det skønnes, at fosteret vil komme til at befinde sig i det direkte strålefelt, bør man overveje risici alt efter, om der er tale om lav dosis (f.eks. konventionel røntgen af abdomen) eller høj dosis (f.eks. intervention, gennemlysning eller CT-skanning af abdomen)

Beregning og rapportering af fosterdosis

• Hvis fosteret er blevet bestrålet, uden at graviditeten har været kendt, er der tale om en utilsigtet bestråling, der skal rapporteres som en utilsigtet hændelse uanset fosterdosis
• Hvis graviditeten har været kendt, og bestrålingen er vurderet berettiget, er bestrålingen tilsigtet
  • Hvis fosteret har eller kan have fået en dosis over 50 mSv, skal det dog rapporteres som en utilsigtet hændelse
• For konventionelle diagnostiske røntgenundersøgelser og CT-skanninger vil det sædvanligvis ikke være nødvendigt at vurdere dosis til fosteret, medmindre det primære strålefelt rammer fosteret
  • I sidstnævnte tilfælde kan fosterdosis beregnes ud fra relevante eksponeringsdata (kV, mAs, mA, sek, FFA, snittykkelse, CTDI-værdi, lejebevægelse, projektion m.v.)
  • Hvis det vurderes/beregnes, at fosterdosis kan overstige 50 mSv, bør anvendes specifikke målinger fra det røntgenapparat/den skanner, som er benyttet til den pågældende undersøgelse

Invasiv diagnostik og abort

• Invasiv diagnostik (f.eks. moderkageprøve eller fostervandsprøve) eller abort bør kun overvejes som en mulighed, hvis dosis vurderes større end 100 mSv, og kun med inddragelse af en føtalmediciner
  • Vurderingen skal udføres på individuelt grundlag baseret på dosis og svangerskabslængde
  • Fosterdoser over 100 mSv forekommer sjældent i forbindelse med røntgendiagnostik

Risici

• Ifølge IRCP er risikoen for at inducere strålingsrelaterede skader ved fosterdoser under 100 mSv begrænset ²
  • For doser under 100 mSv vil risiko for patienten ved ikke at blive undersøgt eller behandlet som hovedregel være langt større end fosterets risiko som følge af undersøgelsen 

Tabel 1: Sandsynlighed for at føde et barn med misdannelser eller børnekræft som funktion af fosterdosis ²

• Fosterdosis (mSv)	Sandsynlighed IKKE misdannelser (%)	Sandsynlighed IKKE kræft (0-19 år) (%)
  0	97	99,7
  0,5	97	99,7
  1,0	97	99,7
  2,5	97	99,7
  5	97	99,7
  10	97	99.6
  50	97	99,4
  100	Nær 97	99,1

  ^{Tabellen viser, at fosterdoser under 100 mSv ikke øger risikoen for at føde et barn med misdannelser} 
• Der er observeret en målbar, men kun lille stigning på 0,6 % i sandsynligheden for kræftudvikling for fosterdoser på 100 mSv
  • Den absolutte stigning er lille, da den naturlige forekomst af kræftudvikling i barneårene er ca. 2-3 pr. 100 

Typer af stråleskader hos fostret

• Der henvises til "Bilag 1 Stråleinduceret biologisk effekt" i Sundhedsstyrelsens publikation "Graviditet og ioniserende stråling" 2023, side 19 ¹ 

Bestråling af forældre før undfangelsen af et barn

• På baggrund af studier af insekter og andre dyreforsøg blev det tidligere antaget, at genetiske skader udgjorde den største potentielle risiko ved bestråling
  • I de sidste 30 år har man ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem bestråling af forældrene før undfangelsen af barnet og misdannelser hos det nyfødte barn

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

• Strålebelastningen ved en enkelt røntgenundersøgelse ligger langt under faregrænsen for fosterskade
• Ved tvivl om dette bør ekspertise ved røntgenafdelingen kontaktes mhp at beregne den eksakte stråledosis

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Røntgenstråling under graviditet