Funktionel synsnedsættelse

Toke Bek

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Subjektiv synsnedsættelse, som ikke kan bekræftes ved en objektiv undersøgelse af synsfunktionen

Sammendrag

  • Funktionel synsnedsættelse kan opdeles i
    1. Simulering, hvor patienten bevidst foregiver et dårligere syn end det er i virkeligheden for at opnå en fordel
    2. Somatoform synsnedsættelse, eller hysteri, hvor patienten er ubevidst om, at synsnedsættelsen ikke er reel. Dette er et udtryk for en, oftest forbigående, psykiatrisk tilstand

Forekomst

  • Tilstanden er sjælden, der findes ikke nogen eksakte opgørelser over forekomsten

Diagnostisk tankegang

  • Ved synsnedsættelse skal man altid fortsætte undersøgelsesforløbet, til man har udelukket en organisk årsag
  • Såfremt der findes uoverensstemmelse mellem subjektive og objektive mål for synsfunktionen, må man mistænke funktionel synsnedsættelse

Hvornår skal patienten henvises?

  • Når der ikke er en tilfredsstillende forklaring på en synsnedsættelse

Diagnostiske faldgruber

  • Man skal altid sikre sig, at man ikke har overset sygdom i synsbanerne, herunder rumopfyldende processer, samt toxiske og inflammatoriske processer

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

Centrale elementer

  • Ved simulering vil patienten oftest opnå en konkret fordel ved at foregive synsnedsættelse, f.eks. for at opnå erstatning etc.
  • Ved somatoform synsnedsættelse kan der oftest identificeres en underliggende fortrængt konflikt, som ytrer sig ved en hypokondriform tilstand med synsnedsættelse. Tilstanden ses f.eks. hos præstationsfokuserede skolepiger i præpuberteten

Kliniske fund

Generelt

  • Der måles nedsat synsfunktion med en subjektiv test, f.eks. ved visusmåling eller måling af synsfeltet

Specielt

  • Den nedsatte funktion kan ikke reproduceres med objektive tests, f.eks. ved at der findes normal pupilreaktion

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Undersøge om der er konflikter eller fortrængninger, som kunne danne baggrund for somatoform synsnedsættelse

På sygehus

  • De mere simple undersøgelser, f.eks. af pupilreaktionen, kan suppleres med andre objektive undersøgelser, f.eks. elektrofysiologiske undersøgelser af nethindens (ERG) og af synsnervens (VEP) funktion

Andre undersøgelser

  • Undersøgelse af binokulært visus, men med dissociation af de to øjne, f.eks. med rød/grøn brille eller briller med glas med forskellige polarisering. Såfremt man kan se objekter, som på grund af dissociationen ikke burde kunne ses med det øje, hvor der angives synsnedsættelse, så er synsnedsættelsen ikke reel
  • Eksempelvis kan man sætte et rødt glas foran venstre øje og et grønt glas foran højre øje og bede patienten læse en tavle med både røde og grønne bogstaver med begge øjne åbne. Hvis patienten læser alle bogstaverne, er synsfunktionen god på begge øjne
  • Undersøg synsfeltet i forskellige afstande. Når afstanden fordobles, så skal synsfeltets størrelse også fordobles. Ved simulering vil patienten ofte ”huske”, hvortil han/hun har bestemt sig for at synsfeltet skal gå til, og holde fast ved denne position uafhængigt af, om man ændrer afstanden

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Såfremt man ikke har fundet nogen årsag til en subjektiv synsnedsættelse

Indlæggelser

  • I meget svære tilfælde af somatogen synsnedsættelse kan psykiatrisk indlæggelse komme på tale

Råd

  • Ingen specielle

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Man informerer patienten om, at man ikke med de målemetoder, man har til rådighed, har kunnet identificere årsagen til det nedsatte syn, men at der heller ikke findes målemetoder, som kan forklare synsnedsættelse i alle tilfælde

Kilder

Fagmedarbejdere

Toke Bek

prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen