Farveændringer i regnbuehinden

Toke Bek

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Observeres ved direkte inspektion

Behandling

  • Ved ændringer i pigmenteringen skal der udredes for evt. sygdom

Henvisning

  • Ved ændringer i regnbuehindens pigmentering

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Synlig ændring af regnbuehindens farve og/eller form

Sygehistorie

  • Relevant anamnese for at vurdere om tilstanden er medfødt, om der har været kronisk inflammation, eller om der har været behandlet med øjendråber indeholdende prostaglandin analog
  • Medfødt forskelle i regnbuehindens farve ses som en velafgrænset farveforskel, som kan omfatte en sektor af eller hele regnbuehinden på det ene øje (heterokromi)
  • Ved kronisk regnbuehindebetændelse, f.eks. i forbindelse med juvenil reumatoid artritis
  • Efter længere tids anvendelse af prostaglandin analoger som øjendråber til behandling af grøn stær
  • Når et nævus i iris giver sig til at vokse, evt. med deformering af pupillen

Kliniske fund

  • Lokaliseret eller mere generel farveændring af regnbuehinden
  • Ved irismelanom deformering af pupillen med eversion af pupilranden (ectropion pupillae), substansforøgelse og øget kartegning i konjunktiva

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • ingen

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ved mistanke om tumor: Ultralyd og MR-skanning af øjet og orbita

Differentialdiagnose

  • Andre ændringer i øjet og øjenomgivelsernes udseende, som kan forveksles med en ændring i regnbuehindes farve og form

Behandling

Behandlingsmål

  • Radikal behandling af evt. tumor
  • Godt kosmetisk resultat

Generelt om behandlingen

  • Tumor behandles med kirurgisk resektion og ved større tumorer ved fjernelse af øjet
  • Kosmetisk skæmmende farveændringer i regnbuehinden kan behandles med farvet kontaktlinse
  • Relevant behandling af kronisk regnbuehindebetændelse
  • Evt. skift af antiglaukomatøs behandling i samarbejde med øjenlæge

Håndtering i almen praksis

  • Henvis ved ændringer i regnbuehindens pigmentering

Råd til patienten

  • Holde øje med, om regnbuehindens farve ændrer sig

Medicinsk behandling

  • Ikke relevant

Andre medicinske behandlinger

  • Ikke relevant

Anden behandling

  • Ved kosmetisk generende forandringer kan der forsøges farvet kontaktlinse når andre årsager til den ændrede pigmentering er udelukket

Forebyggende behandling

  • Behandling af kronisk regnbuehindebetændelse
  • Undgå lokal behandling med prostaglandin analoger
  • Observere farveændringer i regnbuehinden

Henvisning

  • Ved mistanke om iristumor
  • Når tilstanden er diagnostisk uafklaret

Opfølgning

Plan

  • At følge om regnbuehindens farve ændrer sig yderligere, hvis det er relevant - evt. skifte præparat til behandling af grøn stær

Hvad bør man kontrollere?

  • Om regnbuehindens farve ændrer sig yderligere
  • Ved irismelanom - om der kommer systemisk spredning, i givet fald til leveren

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Irismelanomer har en god prognose. Med gældende behandlingsregimer er 5 års overlevelsen over 90 %
  • Kongenitte ændringer i regnbuehindens farve er konstante gennem hele livet
  • Akvisitte ændringer i regnbuehindens farve kan stoppes, hvis den pågældende eksposition stoppes, men den ændring i farven, som allerede er sket, er irreversibel

Komplikationer

  • Ingen relevante

Prognose

  • Irismelanomer har en god prognose. Med gældende behandlingsregimer er 5 års overlevelsen over 90 %
  • Kongenitte ændringer i regnbuehindens farve er konstante gennem hele livet
  • Akvisitte ændringer i regnbuehindens farve kan stoppes, hvis den pågældende eksposition stoppes. Men den ændring i farven, som allerede er sket, er irreversibel

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Regnbuehindens farve skyldes graden af pigmentering med melanin
  • Kan variere fra den totale apigmentering (albinisme), hvor regnbuehinden fremtræder rød, og over tiltagende pigmentering, hvor regnbuehinden fremtræder henholdsvis grå, grøn, blå og brun
  • Ændringer i regnbuehindens farve skyldes derfor ændringer i dens pigmenteringsgrad

Forekomst

  • Albinisme forekommer med en hyppighed på ca. 1:17.000
  • Let pigmentering af regnbuehinden (grå, grøn, blå) forekommer hos mennesker med etnisk oprindelse fra det nordlige Europa, og generelt tiltager pigmenteringsgraden, når den etniske oprindelse nærmer sig Ækvator
  • Irismelanom forekommer med en hyppighed på ca. 5 om året i Danmark

Ætiologi og patogenese

  • Ændringer i regnbuehindens pigmenteringsgrad kan være medfødte eller erhvervede. Det skyldes i begge tilfælde et lokaliseret eller mere udbredt tab eller forøgelse af regnbuehindens pigmentering i et eller begge øjne

Disponerende faktorer

  • Genetisk baggrund for variation i regnbuehindens pigmentering
  • Kronisk regnbuehindebetændelse giver apigmentering
  • Behandling med prostaglandin analoger som øjendråber giver apigmentering
  • Irisnævus kan danne udgangspunkt for melanom

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Ved medfødte farveændringer: At disse er ufarlige, men ikke forsvinder
  • Ved farveændringer udløst af øjendråber til grøn stær: Man kan overveje at skifte præparat, hvis man derved kan sænke øjentrykket tilstrækkeligt
  • Ved irismelanom: At tilstanden har en god prognose, og at der kun sjældent ses spredning

Link til vejledninger

Kilder

Fagmedarbejdere

Toke Bek

prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen