Trachom

Toke Bek

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Kronisk infektion med chlamydia trachomatis i conjunktiva
  • Meget sjælden i Danmark
  • En af de hyppigste øjensygdomme i verden

Behandling

  • Makrolid antibiotikum systemisk

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Conjunktival infektion og påvisning af Chlamydia trachomatis

Sygehistorie

  • Starter som akut conjunktivitis med irritationsfornemmelse og tåreflod
  • Ved gentagne infektioner udvikles efterhånden kronisk inflammation med fortykkelse og efterhånden også fibrosering og inversion af øjenlåget

Kliniske fund

  • Stadium I:
    • Conjunktivitis med synlige follikler, mest tydeligt på indersiden af øvre øjelåg
    • Begyndende karindvækst i cornea fra oversiden (pannus trachomatosus)
  • Stadium II
    • Mere udtalt conjunktivitis med hypertrofi af slimhinden
  • Stadium III
    • Synlig fibrosering i konjunktiva, der ses som tynde hvide striber
    • Tiltagende karindvækst i cornea
  • Stadium IV
    • Fibrosering og fejlstilling (entropion og trichiasis) af øjenlåget
    • Kan senere kompliceres af keratitis

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Bakterien kan dyrkes

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Bakterieantigen kan påvises i conjunktivalskrab

Differentialdiagnoser

  • Andre årsager til conjunktivitis eller keratitis

Behandling

Behandlingsmål

  • At sanere infektionen og forebygge fejlstilling, keratitis og blindhed

Generelt om behandlingen

  • Den mest omkostningseffektive foranstaltning til at forebygge blindhed er at foretage kirurgisk behandling af de fejlstillede cilier (trichiasis)
  • Generel bedring af vandforsyning og sanitære forhold er vigtig profylakse i endemiske områder
  • Systemisk behandling med antibiotikum ved infektion

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning til specialafdeling

Råd til patienten

  • God hygiejne og vask af ansigtet reducerer sygdommens forekomst

Medicinsk behandling

Anden medicinsk behandling

  • Ikke relevant

Anden behandling

  • Evt. korrigerende kirurgi

Kirurgi

  Bilamellær tarsal rotation
    • Øvre øjelåg deles horisontalt i sin fulde tykkelse, i en linje parallelt med og 3 mm. fra øjenlågsranden
    • Snittet lægges, så det strækker sig fra lige lateralt for punctum lacrimale til laterale cantus
    • Der sættes suturer gennem alle lag af øjenlåget, således at inversion af øjenlågsranden undgås

Forebyggende behandling

  • Adækvat antibiotisk behandling af den akutte conjunktivitis har en forebyggende effekt mod udvikling af kronisk infektion
  • Hygiejniske tiltag som vask af ansigtet har en dokumenteret forebyggende effekt

Henvisning

  • Henvisning til kirurgisk behandling ved fejlstilling af øjenlåget

Opfølgning

  • Er en specialopgave

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Den første episode med conjunktivitis forsvinder altid af sig selv
  • I endemiske områder forekommer gentagne recidiver, som med tiden går over i kronisk infektion

Komplikationer

  • Pannus: fibrovaskulær indvækst under epitellaget på cornea
  • Entropion og trichiasis
  • Sekundær keratitis
  • Uklarheder og ardannelser i cornea med fare for blindhed

Prognose

  • Faren for uklarheder og ardannelser i cornea samt synsnedsættelse tiltager med alderen
  • De fleste, som bliver blinde, mister synet i voksenalderen 

Basisoplysninger

Definition

  • Kronisk infektion i konjunktiva forårsaget af bakterien Chlamydia trachomatis,
  • Gentagne infektioner medfører fibrosedannelse med traktion i øvre øjenlåg, som medfører inversion af øjenlåget (entropion) og fører til at cilierne skraber mod hornhinden (trichiasis)
  • Blindhed skyldes uklarheder i hornhinden som følge af entropion og trichiasis
  • Klassificering af akut trachom ifølge WHO:
    • Milde follikulære forandringer: Tilstedeværelse af fem eller flere follikler med en diameter på mindst 0,5 mm i øvre tarsale conjunktiva
    • Alvorlige inflammatoriske forandringer: Udtalt inflammatorisk fortykkelse af øvre tarsale conjunktiva som medfører, at mere end halvdelen af de normale dybe blodårer ikke er synlige

Forekomst

  • Er en af de mest udbredte sygdomme i verden med anslået forekomst på 300-500 millioner mennesker, de fleste af dem børn
  • Millioner mennesker er svagsynede eller blinde som følge af trachom
  • I områder med høj prævalens findes aktiv sygdom hos mere end 50 % af børnene før skolealderen og prævalensen kan være 60-90 %
  • 75 % af kvinderne og 50 % af mændene over 45 år kan have tegn på fibroserende sygdom
  • Findes først og fremmest i udviklingslande i de tropiske og subtropiske områder
    • Fibroserende trachom er hyppig i visse områder af Afrika, Mellemøsten, Sydvestasien, Indien, blandt aboriginere i Australien og i enkelte områder i Central- og Sydamerika

Ætiologi og patogenese

  • Sygdommen er primært en conjunktival infektion med Chlamydia trachomatis
  • Kontaktsmitte er sandsynligvis hyppigst, men chlamydiabakterien antages også at kunne spredes af fluer
  • Bakterierne producerer et antigen, som udløser en inflammatorisk reaktion, der efterhånden fører til fibrosedannelse og skrumpning af den conjunktivale slimhinde
  • Slimhinden på øjenlågenes inderside er særligt udsatte for den inflammatoriske reaktion
  • Fibrosedannelse i øjenlåget kan føre til skrumpning og inversion af øjenlåget (entropion), således at cilierne irriterer hornhinden under blinkebevægelserne (trichiasis)
  • Denne sekundære irritation og inflammation kan føre til uklarheder i hornhinden, som er årsag til, at sygdommen kan føre til blindhed

Disponerende faktorer

  • Dårlige hygiejniske forhold
  • Ung alder og tætte boforhold
  • Tropisk/subtropisk klima

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Sygdommen forekommer ikke længere endemisk i Skandinavien, men ses hos personer, der er indvandret fra endemiske områder

Link til patientinformation

Patientorganisationer

      Link til vejledninger

      Kilder

      Fagmedarbejdere

      Toke Bek

      prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

      Erling Peter Larsen

      speciallæge i almen medicin, Silkeborg

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen