Snorken

Basisoplysninger^1,2

Definition

• Snorken skyldes vibration af bløddele i svælget. Under søvn bliver svælget snævrere, når musklerne i svælgets vægge slapper af. Lyden, som produceres, kan blive meget kraftig
• Hos nogle snorkere bliver der så trangt i svælget, at det fører til periodisk stop i inspirationen, såkaldt obstruktivt søvnapnø syndrom (OSAS)

Forekomst

• Hyppigere hos mænd
• Omtrent halvdelen af alle voksne mænd snorker, 10-20 % hver nat
• Frekvensen stiger frem mod 60-årsalderen
• Associeret med overvægt/fedme

Diagnostisk tankegang

• Snorken kan udvikle sig til at blive et familie- eller parforholdsproblem
• Obstruktiv søvnapnø udgør et potentielt sundhedsproblem
  • Anfaldene fører til et fald i O₂-mætningen, patienten bliver urolig og vågner delvist op
• Obstruktiv søvnapnø syndrom er associeret med øget tendens til hjertesygdom og metabolisk sygdom
  (diabetes)

Hvorfor henvender patienten sig?

• Megen medieomtale har gjort, at snorken og dårlig søvn er en almindelig årsag til henvendelse i almen praksis

Diagnostiske faldgruber

• Næsepolypper, forstørrede tonsiller og andre patologiske obstruktioner i næse og svælg
• Narkolepsi
• Søvnapnø syndrom/Pickwick-syndromet

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Nasalstenose

• Nasalstenose kan give problemer med nattesøvnen
• Årsagen til stenosen kan være infektion, kroniske bihulegener, allergi, næsepolypper, skæv næseskillevæg, tumor, adenoide vegetationer

Snorken uden kendt årsag

• Meget udbredt og regnes i lette tilfælde som et normalfænomen
• Hyppigere hos overvægtige, men findes i alle vægtklasser
• Kan medføre en betydelig social belastning
• Behandles med rådgivning; vægtreduktion ved overvægt, undgå alkohol før sengetid, undgå sovemedicin, ændring af sovestilling til sideleje

Obstruktivt søvnapnø syndrom (OSAS)

• Hyppigst hos overvægtige, midaldrende mænd
• I svære tilfælde fedmerelateret hypoventilation med CO²-retention
• Karakteriseret ved stærk snorken og apnøperioder under søvn - samt øget trang til at sove om dagen
• Risiko for kardiopulmonale komplikationer og metabolisk sygdom (fx diabetes)
• Udredning inkl. cardio-respiratorisk-monitorering (CRM) via praktiserende øre-næse-halslæger eller søvnlaboratorium

Hyperplastiske tonsiller hos børn - Obstruktiv søvnapnø

• Natligt vejrtrækningsbesvær som følge af forstørrede tonsiller/adenoide vegetationer
• Barnet sover dårligt, snorker og kan have pauser i respirationen (apnøer). Dette kan påvirke barnet i form af træthed i dagtimerne og vanskelighed med at følge med i skole eller børnehave
• I udtalte tilfælde kan reduceret vækst og forsinket psykomotorisk udvikling forekomme

Narkolepsi

• Tilstanden debuterer som regel før 25-årsalderen, prævalens 1 pr 1.000-10.000
• Tetrade bestående af
  • Anfald med abnorm søvntrang
  • Hallucinationer i indsovningsfasen (hypnagoge)
  • Søvnlammelse
  • Emotionelt udløst tonustab, katapleksi, som er kortvarig og forbigående
• Ofte forekommer kun én eller to af komponenter i syndromet, kun 10 % har alle symptomerne

Sygehistorie

Kardinalpunkter

Urolig nattesøvn?

• Tænk søvnapnø når:
  • Patienten vågner flere gange i løbet af natten, ofte våd af sved
  • Samleveroplysninger bekræfter arousal, snorken og apnø
  • Træthed i dagtiden, ofte med tendens til at "døse hen" i inaktive perioder
• Mistanken forstærkes, hvis patienten er overvægtig og har en kort og kraftig hals
• Bed samlever om at notere åndedrætspauser, antal og varighed og/eller endnu bedre, at optage søvnen på mobilvideo

Nasalstenose?

• Infektion, kroniske bihulegener, allergi, næsepolypper, skæv næseskillevæg, tumor, adenoide vegetationer?

Små børn som snorker og sover dårligt?

• Tænk forstørrede tonsiller eller forstørrede adenoider når:
  • Forældrene fortæller, at barnet sover dårligt, snorker og kan have ophold i respirationen
  • Påvirker barnet i form af træthed og vanskelighed med at følge med i skole/børnehave

Klinisk undersøgelse

Generelt

• Overvægt og konstitution

Specielt

• Se efter forstørrede tonsiller, stor uvula evt. slap, nedhængende blød gane

Supplerende undersøgelser

Andre undersøgelser

• Søvnundersøgelse med CRM (cardio-respiratorisk monitorering). Kan udlånes via speciallæge og foregår i hjemmet. Eller polysomnografi (udvidet søvnundersøgelse med EEG), som foretages på søvnlaboratorierne. Ved disse metoder kan de fleste søvnforstyrrelser diagnosticeres

Tiltag og råd

Henvisninger

• Betydende snorken med sociale problemer: Henvisning til ØNH-læge mhp. evt. indikation for behandling med snorkeskinne, stillingsbehandling eller ganekirurgi 
• Mistanke om søvnapnø:
  • Voksne: Henvisning til ØNH-læge med henblik på evt. indikation for søvnundersøgelse (CRM) eller kirurgisk behandling
  • Børn: Henvisning til ØNH-læge med henblik på evt. indikation for adenotonsillotomi

Råd til patienten

Generelt   

• Frisk luft i soveværelset og ikke for høj temperatur
• Snorken forværres, når man er i søvnunderskud
• Alkohol og sovetabletter forværrer snorken
• Overvægt bør, om muligt, reduceres 
• Rygning er en disponerende faktor, bl.a. ved at give øget tendens til nasalstenose

Kirurgi

• Kirurgi kan komme på tale ved: Forstørrede tonsiller. Polypper i næse eller svælg (adenoider). Skæv næseskillevæg
• Kirurgi på den bløde gane og drøbel bruges mindre og mindre pga. begrænset langsigtet effekt og risiko for bivirkninger

Snorkeskinne

• Nogle patienter med snorken kan have glæde af en såkaldt snorkeskinne eller apnøbøjle. Tilpasses af visse tandlæger
• Funktionen er at trække underkæben frem under søvnen og derved øge pladsen i svælget bag tungeroden. Behandling er specielt effektiv over for snorken og apnøer, som fortrinsvis forekommer, når man sover på ryggen

 Obstruktiv søvnapnø syndrom

• CPAP-maske (continuous positive airway pressure) er i de fleste tilfælde, den mest effektive behandling

Illustrationer

Billeder

• Næse, septum og bihuler, CT

Plancher eller tegninger

• Mundhule, tegning
• Næse, længdesnit