Snorken

Basisoplysninger^1,2,3

Definition

• Snorken skyldes vibration af bløddele i svælget. Under søvn bliver svælget snævrere, når musklerne i svælgets vægge slapper af. Lyden, som produceres, kan blive meget kraftig

• Hos nogle snorkere bliver der så trangt i svælget under søvn, at det fører til helt eller delvist ophør af inspirationen, såkaldt obstruktiv søvnapnø (OSA)

Forekomst

• Hyppigere hos mænd

• Omtrent halvdelen af alle voksne mænd snorker, 10-20 % hver nat

• Forekomsten stiger frem mod 60-årsalderen

• Associeret med overvægt og fedme

Diagnostisk tankegang

• Snorken kan udvikle sig til at blive et familie- eller parforholdsproblem

• Obstruktiv søvnapnø (OSA) udgør et potentielt sundhedsproblem

  • Apnøepisoder medfører fald i iltmætningen, søvnfragmentering og gentagne opvågninger

• Obstruktiv søvnapnø (OSA) er associeret med hypertension, atrieflimren, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og type 2-diabetes⁴

Hvorfor henvender patienten sig?

• Snorken, dårlig søvnkvalitet og dagstræthed er almindelige årsager til henvendelse i almen praksis

Diagnostiske faldgruber

• Næsepolypper, hypertrofiske tonsiller og andre anatomiske obstruktioner i næse og svælg

• Obstruktiv søvnapnø

• Fedmerelateret hypoventilation

• Narkolepsi

• Andre søvnforstyrrelser såsom insomni eller restless legs syndrom

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Nasalstenose

• Nasalstenose kan give problemer med nattesøvnen og forværre snorken

• Årsagen til stenosen kan være infektion, kroniske bihulelidelser, allergi, næsepolypper, skæv næseskillevæg, tumor eller adenoide vegetationer

Snorken uden kendt årsag

• Meget udbredt og regnes i lette tilfælde som et normalfænomen

• Hyppigere hos overvægtige, men forekommer i alle vægtklasser

• Kan medføre  betydelige sociale gener

• Behandles med rådgivning:

  • Vægtreduktion ved overvægt

  • Undgå alkohol før sengetid

  • Undgå sovemedicin og sederende lægemidler

  • Ændring af sovestilling til sideleje

Obstruktivt søvnapnø (OSA)

• Hyppigst hos overvægtige, midaldrende mænd

• I svære tilfælde kan der forekomme fedmerelateret hypoventilation med CO²-retention

• Karakteriseret ved høj snorken og apnø-hypapnøepisoder under søvn - samt øget træthed i dagtimerne

• Associeret med øget risiko for hypertension, kardiovaskulær sygdom og metabolisk sygdom (fx diabetes)

• Diagnosen baseres på symptomer kombineret med søvnregistrering ved kardiorespiratorisk monitorering (CRM), via praktiserende øre-næse-halslæger eller søvnlaboratorium

Hyperplastiske tonsiller hos børn - Obstruktiv søvnapnø

• Søvnrelaterede respirationsforstyrrelser hos børn skyldes hyppigst hypertrofiske tonsiller og/eller adenoide vegetationer

• Barnet sover dårligt, snorker og kan have pauser i respirationen (apnøer)

• Tilstanden kan medføre træthed, koncentrationsproblemer og indlæringsvanskeligheder

• I svære tilfælde kan reduceret vækst og forsinket psykomotorisk udvikling forekomme

• Adenotonsillotomi er ofte førstevalgsbehandling

Narkolepsi

• Debuterer typisk før 25-årsalderen

• Prævalens 1 pr. 1.000-10.000

• Karakteriseres af udtalt søvnighed i dagtimerne

• Kan ledsages af:

  • Søvnanfald

  • Hypnagoge hallucinationer

  • Søvnlammelse

  • Katapleksi

• Kun en mindre del af patienterne har alle symptomer

Sygehistorie

Tænk OSA, når:

• Patienten vågner flere gange i løbet af natten

• Samlever beskriver snorken, apnøepisoder eller gentagne opvågninger

• Patienten er træt i dagtimerne eller falder i søvn i passive situationer

• Patienten er overvægtig og har kort eller kraftig hals

Overvej desuden:

• BMI

• Halsomfang

• Alkoholforbrug

• Brug af sovemedicin, opioider eller andre sederende lægemidler

• Hypertension og anden kardiovaskulær sygdom

Epworth Sleepiness Scale (ESS) kan anvendes til vurdering af subjektiv dagtræthed.

Evt. bed samlever om at notere åndedrætspauser, antal og varighed og/eller endnu bedre, at optage søvnen på mobilvideo.

Nasalstenose?

• Infektion?

• Kroniske bihulegener?

• Allergi

• Næsepolypper

• Skæv næseskillevæg

• Tumor?

• Adenoide vegetationer?

Små børn, som snorker og sover dårligt?

• Tænk hypertrofiske tonsiller eller forstørrede adenoider, når:

  • Forældrene beskriver, at barnet sover dårligt, snorker og kan have ophold i respirationen

  • Barnet er træt eller har koncentrationsproblemer i dagtimerne

Klinisk undersøgelse

Generelt

• Overvægt og konstitution

• BMI

• Halsomfang

Specielt

• Tonsilstørrelse

• Adenoide vegetationer

• Nasal obstruktion

• Stor uvula

• Lang eller slap blød gane

• Retrognati/mikrognati

• Mallampati-score

Supplerende undersøgelser

Andre undersøgelser

• Søvnundersøgelse med CRM (kardiorespiratorisk monitorering). Kan udlånes via speciallæge og foregår i hjemmet

• Polysomnografi (udvidet søvnundersøgelse med EEG), udføres på søvnlaboratorium

• Ved undersøgelserne registreres blandt andet respirationsmønster, iltmætning, puls og søvnrelaterede hændelser

• Ved disse metoder kan de fleste søvnforstyrrelser diagnosticeres

Tiltag og råd

Henvisninger

Betydende snorken med sociale problemer:

Henvisning til ØNH-læge med henblik på vurdering af:

• Indikation for behandling

  • Snorkeskinne (MAD = mandibular advancement devices)

  • Stillingsbehandling

  • Evt. kirurgisk behandling

Mistanke om søvnapnø (OSA):

• Voksne:

  • Henvisning til Øre-næse-halslæge med henblik på søvnundersøgelse (CRM) og behandlingsvurdering

• Børn:

  • Henvisning til Øre-næse-halslæge med henblik på vurdering af indikation for adenotonsillotomi

Råd til patienten

Generelt   

• Frisk luft i soveværelset og ikke for høj temperatur

• Snorken forværres, når man er i søvnunderskud

• Alkohol og sovetabletter kan forværre snorken

• Overvægt bør reduceres om muligt 

• Rygning er en disponerende faktor, bl.a. ved at øge tendensen til nasalstenose

Kirurgi

• Kan komme på tale ved:

  • Hypertrofiske tonsiller

  • Adenoide vegetationer

  • Næsepolypper

  • Betydende næse septum deviation

• Ganekirurgi (f.eks. uvulopalatopharyngoplastik) anvendes mindre og mindre og kun hos udvalgte patienter, da effekten generelt er mindre veldokumenteret end CPAP ved moderat til svær OSA

Snorkeskinne

• Mandibelfremføringsskinne (MAD=mandibular advancement devices) kan anvendes ved primær snorken og ved let til moderat OSA hos udvalgte patienter

• Skinnen fremstilles af tandlæge med særlig erfaring på området

• Behandlingen virker ved at føre underkæben frem under søvn og dermed øge pladsen bag tungeroden

• Effekten er ofte bedst ved positionsafhængig (rygleje) snorken og OSA

 Obstruktivt søvnapnøsyndrom

• CPAP (continuous positive airway pressure) er førstevalgsbehandling ved moderat til svær OSA

• Behandlingen reducerer apnø-hypopnø-indekset og forbedrer symptomer hos de fleste patienter

• Ved manglende tolerance eller særlige anatomiske forhold kan alternative behandlingsformer overvejes

• Der foregår eksperimentelle forsøg med nervestimulation af nervus hypoglossus

Illustrationer

Billeder

• Næse, septum og bihuler, CT

Plancher eller tegninger

• Mundhule, tegning

• Næse, længdesnit