Støjskade

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Subjektivt og objektivt nedsat hørelse
• Audiogrammet viser typisk mønster med diskanttab, specielt ved 4.000-6.000 Hz

Sygehistorie

• I den tidlige fase mærker patienten ikke meget til høretabet, fordi det ikke rammer taleområdet 500-3.000 Hz
• Vedvarende nedsat hørelse samt øresusen

Kliniske fund

• Nedsat hørelse ved hviske- eller talestemme
• Otoskopi viser en normalt udseende øregang og trommehinde

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen

Andre undersøgelser hos specialist

• Audiometri viser perceptivt diskanttab, maksimalt ved 4.000-6.000 Hz, men ved langvarig eksposition også påvirkning af mellemtoneområdet
• Toneaudiometri skal suppleres med tympanometri med refleksmåling og taleaudiometri med undersøgelse af taletærsklen og skelneevnen 

Differentialdiagnoser

• Presbyakusis
• DLA typus incertus (høresygdom af ubestemmelig årsag)

Behandling

Behandlingsmål

• Bedre hørelse og forebyggelse af yderligere høretab

Generelt om behandlingen

• Høreapparat og tekniske hjælpemidler
• Forebyggende tiltag
• Hørepædagogisk undervisning 

Håndtering i almen praksis

• Otoskopi og evt tympanometri

Råd til patienten

• Undgå støj og/eller beskytte sig med høreværn
• Børnelegetøjs støj kan reduceres væsentligt med et plaster på støjkilden¹
• Propper fås på apotek og byggemarked
• Specielle propper kan fremstilles med optimeret dæmpning hos høreapparatforhandler

Medicinsk behandling

• Der er aktuelt ingen mulighed for medicinsk behandling af støjskeder

Anden behandling

• Høreapparatbehandling
• Evt. andre hjælpeforanstaltninger i hjemmet, hvis hørelsen er meget dårlig
• Der forskes dyreeksperimentelt i effekten af hyperbar oxygen behandling og diverse medikamenter^2,3

Kirurgi

• Ved svære perceptive høretab er der i nogle tilfælde mulighed for behandling med cochleaimplantat (CI) 

Forebyggende behandling

• Støjmåling, foretages af Arbejdstilsynet eller eksterne konsulenter
• Støjreduktion, reduceret opholdstid i støj eller brug af høreværn
  • Et Cochrane review støttede i nogen grad dette⁴
• Audiometri bør udføres regelmæssigt, og ved tegn på tiltagende høreskade bør den ansatte omplaceres til lavere støjniveau
• Reducér også støjudsættelse i fritiden, herunder fra personligt bårne lydkilder (smartphones etc.)
• Hvis forsvarligt (iht. trafik etc.), kan hørepropper anvendes

Henvisning

• Når patienten og/eller pårørende føler behov for høreapparat og/eller andre høretekniske hjælpemidler

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere

• Arbejdstilsynet orienteres automatisk, når der er sket anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Ved kronisk støjeksposition svækkes hørelsen gradvist, mens akutte støjskader kan give pludseligt høretab

Komplikationer

• Tiltagende høretab og tinnitus med hvad der følger af psykosociale ulemper 

Prognose

• Bortset fra lettere tilfælde af akut støjskade er et høretab permanent, hvis det vedvarer over 48 timer

Baggrundsoplysninger⁵

Definition

• Permanent støjskade opstår, når sanseceller i cochlea dør, eftersom cellerne ikke erstattes af nye
• Støjskader medfører høretab i diskanten, senere også ved lavere frekvenser
• Støjskaden i diskanten udvikler sig særligt i løbet af de ti første år, selv om støjeksponeringen er den samme i hele den erhvervsaktive periode⁶
• Arbejdsmiljølovens grænse for støj på arbejdspladsen er 85 dB (A) eller spidsværdier af støj over 137 dB (C), hvilket indebærer, at høreværn skal anvendes ved disse grænser. Ved 80 db (A) skal høreværn stilles til rådighed
• Normalt tåler hørelsen indtil otte timers daglig udsættelse med 80 dB høj kontinuerlig støj, uden permanent skade. Stiger støjbelastningen til 88 dB (A) er grænsen 4 timers udsættelse
• Smertegrænsen for støj er ca. 120 dB SPL (Sound Pressure Level)

Forekomst

• Arbejdsskadestyrelsen modtog i årene 2011-2015 gennemsnitligt 2.500 anmeldelser årligt
• Støjudsættelse i fritiden, herunder fra personligt bårne lydkilder (smartphones etc.), kan teoretisk føre til høreskader⁷

Ætiologi og patogenese

• Støjskade afhænger af en række akustiske, anatomiske og fysiologiske forhold
• Akutte støjskader
  • Fra f.eks. geværskud, eksplosion etc. (impulsstøj) kan give varig høreskade, men kan også give forbigående hørenedsættelse, idet sansecellerne undertiden kun er midlertidigt påvirkede
• Repeterende impulsstøj med daglig udsættelse
  • Smæld, hammerslag, nitning etc. er ekstra skadeligt
• Musikere og diskoteksgæster er også udsatte⁸
• Vedvarende støjeksposition vil kunne give varigt høretab, først i diskanten, først langt senere i mellemtoneområdet og bassen^9,6

Patogenese

• Der er store individuelle variationer i tilbøjeligheden til at udvikle skade ved en given støjbelastning
• Enkeltstående støjeksposition kan føre til forbigående nedsættelse af hørelsen, med øresusen og propfornemmelse i ørerne
• Høretabet vil efterhånden aftage, men efter ca. 48 timer anses det tilbageværende tab for at være permanent
• Meget høje lyde af kort varighed (impulsstøj), ved f.eks. skydning og eksplosioner, kan give øjeblikkeligt, alvorlig og varigt høretab. Det er derfor specielt vigtigt at bruge høreværn ved hurtige variationer i lydtrykket
• Forskningsresultater har vist, hvordan aktinfilamenter i stereocilierne på hårcellerne i cochlea fornys i løbet af 48 timer, hvilket falder sammen med den korte tid, hvor normalisering af høretærsklen efter støjbelastning er mulig
• Uanset morfologisk normalisering af hårcellerne kan der ses forandringer i auditive neurale potentialer^10,5
• Varig skade af stereocilierne fører efterfølgende til, at hårcellerne dør

Disponerende faktorer

• Med alderen vil det fysiologiske høretab påvirke de støjfølsomme frekvensområder (4.000-6.000 Hz), uanset om personen har været støjudsat¹¹
• Arv kan spille en rolle
• Det diskuteres om organiske opløsningsmidler potenserer støjs høreskadende effekt¹²

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Støjskade
• Førtidspension

Patientorganisation

• Høreforeningen
• Hjælpemiddelbasen, Socialstyrelsen

Socialmedicin

• Ved mistanke om erhvervsbetinget hørenedsættelse skal der foretages elektronisk anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
• AES afgør, om der kan tildeles erstatning for mén
• Mén kan også gives for tinnitus, når denne er stærkt generende
• Kun yderst sjældent ikendes erhvervsevnetab

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Øre - oversigtsbillede
• Mellemøre, knoglekæden
• Trommehinde, mellemøre, indre øre
• Støjkilder på arbejdspladsen
• Støjkilder i dagligdagen