Støjskade

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Enten langvarig eksponering for skadelige akustiske stimuli (støj) eller for kraftig impulsstøj samt påviselig perceptiv (sensori-neural) hørenedsættelse i relevante frekvensområder

• Audiogram med diskanthørenedsættelse ved 4.000-6.000Hz

Symptomer

• I den tidlige fase af irreversible støjskader mærker patienten oftest ikke høretabet, fordi det ikke rammer taleområdet 500-3.000 Hz

• Vedvarende nedsat hørelse, ofte ledsaget af tinnitus

Kliniske fund

• Nedsat hørelse ved hviske- eller talestemme

• Otoskopi viser en normalt udseende øregang og trommehinde

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen

Andre undersøgelser hos specialist

• Audiometri med fund af perceptiv diskanthørenedsættelse ved 4.000-6.000Hz, efter mange års støjeksponering eventuelt medinddragende 3000Hz-2000Hz

• Toneaudiometri skal suppleres med tympanometri med refleksmåling og taleaudiometri med bestemmelse af taletærsklen og skelneevnen 

• Kontinuerlig skadelig støjeksponering medfører ofte størst tab af hørelse ved 4000Hz, mens impulsstøj ofte medfører størst tab af hørelse ved 6000Hz (V-formede dip på audiogrammet)

• Symmetriske høretab (med enkelte undtagelser - f. eks. skytter)

• Støjskader forværres ikke efter endt eksponering og medfører aldrig fuldstændig tab af hørelsen

Differentialdiagnoser

• Presbyacusis

• Høretab af andre årsager (arv, Mb Menière, andre øresygdomme)

• DLA typus incertus (høretab af ukendt ætiologi)

Behandling

Behandlingsmål

• Kompensere for høretabet med høreapparater (HA)

• Forebyggelse af yderligere støjbetinget høretab

Generelt om behandlingen

• Høreapparater (HA) og tekniske hjælpemidler

• Hørepædagogisk undervisning 

• Forebyggende tiltag (høreværn, information og vejledning)

Håndtering i almen praksis

• Otoskopi og tympanometri

Råd til patienten

• Undgå støj og/eller beskytte sig med høreværn

• Ørepropper fås på apotek og byggemarked

• Formstøbte høreværn med optimeret dæmpning kan købes ved høreapparatforhandlere

Medicinsk behandling

• Der er aktuelt ingen overbevisende videnskabelig evidens for medicinsk behandling af støjskader, men mange potentielt oto-protektive medikamenter testes i laboratoriet¹

Anden behandling

• Høreapparatbehandling (HA)

• Hjælpeforanstaltninger i hjemmet, hvis hørelsen er meget dårlig

• Der forskes dyreeksperimentelt i effekten af hyperbar oxygen behandling²

Kirurgi

• Ved svære perceptive høretab er der i nogle tilfælde mulighed for behandling med cochlear implant (CI) 

Forebyggende behandling

• Støjmåling, foretages af Arbejdstilsynet eller eksterne konsulenter

• Støjreduktion, reduceret opholdstid i støj eller brug af høreværn

  • Et Cochrane review støttede i nogen grad dette³

• Monitorering med regelmæssig audiometri af ansatte i såkaldte risikoerhverv, og omplacering til anden arbejdsfunktion med lavere støjeksponering ved tegn på tiltagende høreskade

• Reducering af støjeksponering i fritiden (el-værktøj, koncerter, jagt, smartphones, trådløse høretelefoner mv.)

Henvisning

• Når patienten har behov for lydforstærkning med høreapparater (HA) og/eller andre høretekniske hjælpemidler

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere

• Arbejdstilsynet orienteres automatisk, når der er sket anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Kraftig støjudsættelse (mindst 85dB som middelværdi for arbejdsdagen) i mindst 5 år er et krav for anerkendelse af erhvervsbetinget støjskade⁴ 

• Ved samtidig tinnitus anses dette som en følge af den støjbetingede hørenedsættelse⁴

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Ved kronisk støjeksposition svækkes hørelsen gradvist, mens akutte støjskader (impulsstøj) kan give pludseligt høretab

Komplikationer

• Tiltagende høretab og tinnitus med dertil følgende psykosociale ulemper og arbejdsmæssige udfordringer

Prognose

• Bortset fra lettere tilfælde af reversible akutte støjskader er støjinducerede høretab permanente, hvis de vedvarer >48 timer

Baggrundsoplysninger^4,5

Definition

• Permanent støjskade opstår, når hårceller i cochlea i det indre øre degenererer som følge af skadelige akustiske stimuli, idet hårceller hos mennesker ikke kan erstattes af nye hårceller

• Støjskader medfører høretab i diskantområdet 4000-6000Hz, efter mange års skadelig støjeksponering også ved 3000(-2000)Hz

• Støjskaden i diskanten udvikler sig særligt i løbet af de ti første år, selv om støjeksponeringen er den samme i hele den erhvervsaktive periode

• Arbejdsmiljølovens grænse for støj på arbejdspladsen er 85dB eller spidsværdier af støj over 137dB (C), hvilket indebærer, at høreværn skal anvendes ved disse grænser. Ved 80dB skal høreværn stilles til rådighed

• Normalt tåler hørelsen ≤8 timers daglig udsættelse for 80dB høj kontinuerlig støj, uden permanent skade. Stiger støjbelastningen til 88dB (A) er grænsen 4 timers udsættelse⁴

• Smertegrænsen for støj er ca. 120 dB SPL (Sound Pressure Level)

Forekomst

• Arbejdsskadestyrelsen modtog i årene 2011-2015 gennemsnitligt 2.500 anmeldelser årligt om støjskader

• Støjudsættelse i fritiden, herunder fra personligt bårne lydkilder (smartphones etc.), kan muligvis føre til høreskader, men evidensniveauet for denne antagelse er relativt lav

Ætiologi og patogenese

• Støjskade afhænger af en række akustiske, anatomiske og fysiologiske forhold

• Akutte støjskader (impulsstøj)

  • Fra f.eks. geværskud, eksplosioner etc. kan medføre varig høreskade, men kan også give forbigående hørenedsættelse, idet hårcellerne undertiden kun er midlertidigt påvirkede

• Repeterende impulsstøj med daglig udsættelse

  • Smæld, hammerslag, nitning etc. er ekstra skadeligt

• Musikere er særligt udsatte for støjskade og tinnitus⁶

• Vedvarende støjeksposition vil kunne give varigt høretab, først i diskanten, først langt senere i mellemtoneområdet

Patogenese

• Der er store individuelle variationer i tilbøjeligheden til at udvikle skade ved en given støjbelastning

• Enkeltstående støjeksposition kan føre til forbigående nedsættelse af hørelsen, med øresusen og propfornemmelse i ørerne

• Høretabet vil efterhånden aftage, men efter ca. 48 timer anses det tilbageværende tab for at være permanent. Forskningsresultater har vist, at aktinfilamenter i stereocilierne på hårcellerne i cochlea fornys i løbet af 48 timer, hvilket falder sammen med den korte tid, hvor normalisering af høretærsklen efter støjbelastning er mulig. Varig skade af stereocilierne medfører hårcelledød⁷

• Uanset morfologisk normalisering af hårcellerne kan der ses forandringer i auditive neurale potentialer

• Meget høje lyde af kort varighed (impulsstøj), ved f.eks. skydning og eksplosioner, kan give øjeblikkeligt, alvorlig og varigt høretab. Det er derfor specielt vigtigt at bruge høreværn ved hurtige variationer i lydtrykket

Disponerende faktorer

• Med alderen vil det fysiologiske høretab påvirke de støjfølsomme frekvensområder (4.000-6.000 Hz), uanset om personen har været støjeksponeret eller ej⁸

• Arvelige forhold spiller ofte en rolle

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Støjskade

• Førtidspension

Patientorganisation

• Høreforeningen

• Hjælpemiddelbasen, Socialstyrelsen

Socialmedicin

• Ved mistanke om erhvervsbetinget hørenedsættelse skal der foretages elektronisk anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

• AES afgør, om der kan tildeles erstatning for mén

• Mén kan også gives for tinnitus, når denne er stærkt generende

• Kun yderst sjældent ikendes erhvervsevnetab

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Øre - oversigtsbillede

• Mellemøre, knoglekæden

• Trommehinde, mellemøre, indre øre

• Støjkilder på arbejdspladsen

• Støjkilder i dagligdagen