Barotraumer i ØNH-regionen

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Anamnestisk barotraume
  • Otoskopi; retraktion af trommehinden, væske i mellemøret, eventuelt blodig, ruptur af trommehinden 
  • Konduktiv hørenedsættelse ved selektivt mellemørebarotraume
  • Perceptiv hørenedsættelse i svære tilfælde af indre-øre-barotraume (perilymfatisk fistel)
  • Bihulesmerter, evt. næseblødning
  • Tandsmerter

Behandling

  • Symptomlindring
  • Vurdering af typen af hørenedsættelse og vertigo mhp. evt. eksplorativ tympanotomi for lukning af perilymfatisk fistel (inden for 1-2 uger)
  • I sjældne tilfælde akut punktur eller operation med dekompression af bihule

Henvisning

  • Ved vedvarende smerter henvises hurtigt til praktiserende ØNH-læge/ØNH-afdeling
  • Ved mistanke om indre-øre-barotraume hurtig henvisning til specialiseret ØNH-afdeling
  • Ved mistanke om dekompressionssyge (dykkersyge) akut henvisning til Rigshospitalet mhp. trykkammerbehandling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Anamnestisk barotraume
  • Otoskopi; retraktion af trommehinden, øget vaskularisering, væske i mellemøret, eventuelt blodig (mellemøre-barotraume)
  • Evt. ruptur af trommehinden (mellemøre-barotraume)
  • Otoskopi; hæmatomdannelse i øregang (ydre-øre-barotraume)
  • Konduktiv hørenedsættelse ved selektiv mellemøre-barotraume
  • Perceptiv hørenedsættelse i svære tilfælde af indre-øre-barotraume
  • Barotraume med blødning i øregangen, muligvis pga. en tætsluttende dykkerhætte eller brug af ørepropper
  • Bihulesmerter, evt. næseblødning
  • Tandsmerter

Sygehistorie

  • Øresmerter ifm. flyrejse eller dykning med hurtig nedstigning (descend)
  • Hørenedsættelse, kvalme og akut vertigo kan indtræffe (indre-øre-barotraume)
  • Smerter i pande og mellemansigt (bihulerne)
  • Tandsmerter

Kliniske fund

  • Retraktion af trommehinden (evt. perforation)
  • Transsudat (væskespejl) bag trommehinden
  • Hæmatotympanon (blodansamling i mellemøret)
  • Ruptur af trommehinden, forekommer sjældent og hyppigst ved dykning
  • Konduktiv eller perceptiv hørenedsættelse
  • Hæmatom i øregangshuden 
  • Inflammeret eller hævet slimhinde i næsen evt. med blødninger

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Weber og Rinnes prøve

  • Weber - lateralisering?
    • Ved ensidigt perceptivt høretab lateraliseres lyden til det raske øre
    • Ved ensidigt konduktivt høretab lateraliseres lyden til det syge øre
  • Rinnes prøve
    • Luftledning høres bedst (Rinne positiv). Dette er normalt, men ses også ved perceptivt høretab
    • Benledning høres bedst (Rinne negativ). Dette indikerer konduktivt høretab, f.eks. pga undertryk i mellemøret, defekt i trommehinden eller skade i øreknoglekæden

Andre undersøgelser hos ØNH-læge

  • Audiometri
  • Tympanometri
  • Eksplorativ tympanotomi ved mistanke om indre-øre-barotraume

Differentialdiagnoser

  • Dekompressionssygdom = dykkersyge (kan forveksles med indre-øre-barotraume ved vertigo og kvalme). Differentiering er specialistopgave i hospitalsregi

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Forebyggelse af infektion
  • Vurdering af typen af hørenedsættelse og vertigo mhp. evt. eksplorativ tympanotomi mhp. lukning af perilymfatisk fistel (indenfor 1-2 uger)
  • I sjældne tilfælde akut punktur eller operation med dekompression af bihule

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen er i første række smertebehandling og evt. profylaktisk behandling med antibiotika

Håndtering i almen praksis

  • Anamnese 
  • Otoskopi

Råd til patienten

Flyrejser

  • Valsalvas manøvre - evt. udføres manøvren med sidebøjet hoved med "syge" øre opad under descend. Påbegyndes ved første tegn på undertryk i mellemøret
  • Gentagne synkebevægelser, tyggegummi
  • Slimhindeskrumpende midler afhjælper kun hævede slimhinder i næsen og har ingen virkning på Tuba Auditivas funktion
  • Otovent-ballon, bruges under descend, påbegyndes ved første tegn på undertryk i mellemøret

Medicinsk behandling

  • Otovent-ballon, hvis Valsalva ikke lader sig gøre, f.eks. hos børn
  • Detumescerende midler før flyrejse kan forsøges hos disponerede individer, specielt allergikere og børn (selvom der ikke kan påvises signifikant effekt, er der personer som har en subjektiv effekt)
    • Lokalbehandling:
      • detumescerende næsespray har ingen påviselig effekt på funktionen af Tuba Auditiva, men bedrer passagen i næsen
    • Systemisk behandling (antihistaminika):
      • effekten usikker

Anden behandling

Flyrejse

  • Paracentese medfører umiddelbar udligning af mellemøretrykket
  • NB: Piloter og kabinebesætningsmedlemmer må ikke paracenteres pga. efterfølgende risiko for ruptur af trommehinden i forbindelse med trykændringer ved start og landing (svagt punkt i trommehinden)
  • Ved væske/pus i mellemøret kan paracentese overvejes, suppleres med antibiotisk behandling. Der er dog ofte hurtig remission, selv uden paracentese
  • Ved mistanke om ruptur af runde vindue, foretages eksploriativ tympanotomi mhp. lukning af defekten

    Forebyggende behandling

    Flyrejser

    • Synke og gabe, når flyet er på vej ned
    • Slimhindeskrumpende midler bør administreres minimum ½ time før afrejse. Bemærk dog, at der ikke kan påvises signifikant effekt på Tuba Eustachii

    Dykning

    • Dykkere skal nedstige gradvist og under trykudligning, hvilket indgår i certificeringen. Ved manglende trykudligning afbrydes dykket 
    • Trommehinderuptur er en absolut kontraindikation mod dykning
    • Individer med kun et hørende øre bør frarådes dykning
    • Individer med forudgående anamnese med otitis og mellemøreoperation skal rådføre sig med speciallæge, det gælder specielt efter operation for otosclerose
    • Dykning bør undgås i perioder med øvre luftvejsinfektion eller allergisymptomer fra næsen

    Henvisning

    • Ved vedvarende smerter henvises hurtigt til praktiserende ØNH-læge/ØNH-afdeling
    • Ved mistanke om indre-øre-barotraume hurtig henvisning til specialiseret ØNH-afdeling, evt. via praktiserende ØNH-læge
    • Ved mistanke om dekompressionssyge (dykkersyge) akut henvisning til Rigshospitalet mhp. trykkammerbehandling

    Opfølgning

    • Ved hørenedsættelse og trommehinderuptur anbefales opfølgende otoskopi og audiometri ved praktiserende ØNH-læge

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Som regel godartet forløb uanset behandling, hvis skaden er begrænset til væske i mellemøret

    Komplikationer

    • Svimmelhed/tinnitus/hørenedsættelse grundet indre-øre-barotraume kan blive kronisk invaliderende

    Prognose

    • Hos de allerfleste aftager symptomerne spontant
    • Indre-øre-barotraume (perilymfatisk fistel) kan medføre permanent svimmelhed og hørenedsættelse
    • Vertigo kan muligvis bedres ved lukning af evt. perilymfatisk fistel

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Vævsskade forårsaget af trykforskel mellem krop og omgivelser
    • Typiske barotraumer ses i øre (opdeles i ydre øre = ”ear squeeze”, mellemøre = ”barotitis” / ”middle ear squeeze” og indre øre = ”indre-øre-barotraume” / "perilymfatisk fistel”), bihuler/sinus og tænder

    Forekomst

    • Afhænger af trykprofil, opstår hyppigst ved nedstigning i fly og ved dykning
    • Et punktprævalens-studie fandt, at 20 % af voksne og 40 % af børn havde negativt tryk i mellemøret efter flyveturen, og at 10 % af voksne og 22 % af børn havde otoskopiske tegn på påvirkning af trommehinden1. Flere studier har eftervist dette 2. Undertrykket udlignes dog hurtigt efter landingen, i langt de fleste tilfælde

    Ætiologi og patogenese

    • Barometrisk trykforandring påført mellemøret ved flyrejse, hurtige højdeændringer, dykning eller eksplosioner
    • Cerumen eller en stram dykkerhætte kan ”fange” luft i ydre øregang som ved undertryk kan give anledning til smertefuld hæmatomdannelse i den ellers stramt bundne øregangshud
    • Ved nedstigning med fly eller ved dykning stiger trykket i øregangen relativt i forhold til trykket i mellemøret, hvilket medfører et mellemøre-barotraume 3
      • En snæver, inflammeret eller dårligt fungerende tuba auditiva forhindrer nødvendig lufttilførsel til mellemøret og dermed manglende trykudligning
      • Efterhånden som trykforskellen øges, bliver trommehinden trykket ind
      • Undertryk i mellemøret kan medføre væske og blødning efterfulgt af evt. infektion i mellemøret 
    • Et mellemøre-barotraume kan udvikle sig til indre-øre-barotraume med perceptiv hørenedsættelse og vertigo pga. ruptur af det ovale eller det runde vindue (perilymfatisk fistel)
    • Hyperbar iltånding (f.eks. ved dykning eller hyperbar iltbehandling) kan give anledning til et døgns forsinket barotraume grundet resorptionen af ilt i mellemøret 4
    • Forskel i funktionen af tuba auditiva i de to ører og dermed uens mellemøretryk kan medføre alternobar vertigo, svimmelheden er som regel mild 
    • Bihuleblødning kan indtræffe ved nedstigning specielt ved samtidig forkølelse, snævre ostier til bihuler eller næsepolypper. Kan ses i alle bihulesystemer og ved concha bullosa
    • Smerter i tænder og evt. tandsprængning på grund af dårlige fyldninger (luftlommer) ses ved både op- og nedstigning

    Disponerende faktorer

    • Dysfunktion af tuba auditiva
    • Erhvervet ødem af slimhinden i tuba
    • Graviditet (hormonelt slimhindeødem)
    • Kronisk sinuitis med eller uden næsepolypper
    • Dårlige tandfyldninger med luftlommer

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad du bør informere patienten om

    • Forebyggende tiltag, specielt hos risikopatienter

    Hvad findes af skriftlig patientinformation

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

       

    Illustrationer

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Stangerup S-E, Tjernström O, Klokker M, Harcourt J, Stokholm J. Point prevalence of barotitis in children and adults after flight, and the effect of autoinflation. Aviat Space Environ Med. 1998; 69.; 45-9. Vis kilde
    2. Wright T. Middle-ear pain and trauma during air travel. BMJ Clin Evid. 2015; 2015.. Vis kilde
    3. Basu A. Middle ear pain and trauma during air travel. BMJ Clin Evid. 2007; 2007.. Vis kilde
    4. Camporesi EM. Side effects of hyperbaric oxygen therapy. Undersea Hyperb Med. 2014; 41.; 253-7. Vis kilde

    Supplerende læsning


    Fagmedarbejdere

    Mikkel Holmelund

    speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

    Dorte Bojer

    alm. prakt. læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen