Mastoiditis acuta

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen baseres på typisk sygehistorie og kliniske fund
  • Den bekræftes ved CT-undersøgelse 

Behandling

  • Antibiotika
  • Analgetika
  • Kirurgisk drænage

Henvisning

  • Akut henvisning ved udvikling af stritøre samt rødme, ømhed og evt. fluktuation af mastoidet i tilslutning til akut otitis media

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen baseres på typisk sygehistorie og kliniske fund
  • Den bekræftes ved CT-undersøgelse og i visse tilfælde MR (specielt vigtig for at diagnosticere sinustrombose)

Sygehistorie

  • Tilstanden medfører nedsat hørelse, øresmerter og evt. øreflåd
  • Forældre fortæller, at der er rødme bag øret og evt. hævelse og tiltagende ensidigt stritøre
  • Den er hyppigst forekommende hos småbørn

Kliniske fund

  • Feber
  • Evt. øreflåd
  • Ømhed, erytem og hævelse over mastoidet bag øret, evt. med fluktuation og stritøre, som et udtryk for subperiostal absces
  • Ved manglende fluktuation er der tale om ”mastoidismus”
  • Tilstanden kan maskeres med antibiotika, som ofte giver god initial respons og medfører et protraheret forløb uden at tilstanden er kureret

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Leukocytose, forhøjet CRP

Andre undersøgelser hos specialist 

Se billede af betændelse i mastoidet.

  • Dyrkning
    • Af purulent sekret fra mellemøret
  • CT
    • Bekræfter diagnosen og viser sløring af de mastoide celler (ses også ved ukompliceret otitis) og diagnostisk destruktion af de benede cellevægge, med eller uden subperiostal absces
    • Sensitiviteten er høj
  • MR
    • Er aktuelt hos patienter med kliniske symptomer eller CT-fund, som tyder på intrakranielle komplikationer
    • MR har højere sensitivitet i påvisningen af ekstra-aksiale væskeansamlinger og ledsagende vaskulære problemer
    • MR er særligt nyttig ved planlægning af kirurgi mod komplikationer
  • Konventionel røntgen?
    • Er upålidelig - og fund er som regel forsinket i forhold til klinikken
    • Sløring af mastoidcellerne kan påvises

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Helbredelse
  • Evt. begrænse og kurere komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Behandling omfatter antibiotika, analgetika og kirurgisk drænage

Medicinsk behandling

  • I primærbehandlingen gives i.v. høj dosis antibiotika. Efter 2 døgns feberfrihed kan man overveje at skifte til peroral behandling

Kirurgi

Paracentese og tubulation

  • Paracentese kan være indiceret for drænere mellemøret for pus og sikre mellemøresekret til bakteriologisk undersøgelse. Som regel indsættes trommehindedræn med henblik på fortsat afløb fra mellemøret
  • Ved ”mastoidismus” uden mistanke om intrakraniel eller vaskulær komplikation foretages evt. retroaurikulær prøvepunktur for at udelukke subperiostal absces
  • Mellemøresekretet og pus podes

Mastoidektomi

  • Udføres på øre-næse-halsafdelingen enten akut eller subakut. Hvis patienten er medtaget, skal hurtigere kirurgisk indgreb vurderes (evt. efter CT og MR) da dette kan indikere intrakraniel komplikation
  • Mastoidektomi udføres ved subperiostal absces, intrakraniel affektion og ved intrakranielle komplikationer. Der er dog ikke konsensus om, hvornår der skal tilbydes operation

Forebyggende behandling

  • Mastoiditis forekommer hyppigere hos patienter, som ikke behandles med antibiotika for akut otitis media, men er en så sjælden komplikation, at det ikke er en selvstændig indikation for at bruge antibiotika ved akut otitis media

Henvisning

  • Alle patienter med mistanke om mastoiditis skal henvises akut til sygehus mhp. vurdering af øre-næse-halslæge

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden kan debutere akut, men har i nogle tilfælde et mere protraheret forløb efter initialt inkomplet remission af akut otitis media
  • En del patienter har en ikke-erkendt otitis media i tiden før mastoiditisdiagnosen stilles

Komplikationer

  • Subperiosteal abces
  • Meningoencefalitis
  • Subduralt empyem eller absces
  • Halsabsces (sænkningsabsces) ved spidsen af processus mastoideus (Bezold absces)
  • Facialisparese
  • Gradenigos syndrom (akut otitis media evt. m. øreflåd, øjensmerter, abducensparese)
  • Labyrintitis
  • Venesinus trombose

Prognose

  • Hvis der ikke optræder nogen intrakranial komplikation, kan patienten forvente fuld helbredelse
  • Ny episode kan forekomme efter måneder eller år, men vil almindeligvis have et godartet forløb

Baggrundsoplysninger1,2

Definition

  • Mastoiditis acuta er en sjælden komplikation til mellemørebetændelse
  • Det indebærer en spredning af infektion fra mellemøret ind i mastoidet i tindingebenet, som efterhånden kan medføre knogledestruktion og subperiostal absces bag øret

Forekomst

  • Sjælden tilstand i forhold til det store antal tilfælde af akut otitis media
  • Incidensen er ca. 50 nye tilfælde pr år i Danmark
  • Hyppigst blandt små børn, og halvdelen af nye tilfælde er under 15 måneder

Ætiologi og patogenese

  • Tilstanden opstår typisk i relation til en akut otitis media efter en forholdsvis kort sygdomsperiode
  • Infektionen spreder sig fra mellemøret ind i mastoidet med efterfølgende abcesdannelse bag øret, som giver det karakteristiske ensidige stritøre

Anatomi/udvikling

  • Mastoidet indeholder fra fødslen luftceller lokaliseret i tindingebenet
  • Mellemøret er forbundet med mastoidet
  • Infektion i mellemøret kan spredes til mastoidet i tindingebenet. Senere i forløbet dannes absces ved knogledestruktion

Patofysiologi

  • Mastoiditis acuta opstår, når en akut mellemørebetændelse spreder sig fra slimhinden i mellemøret og i processus mastoideus til knoglevævet omkring luftcellerne, hvilket resulterer i infektion og lokal destruktion af processus mastoideus
  • Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae og gruppe A-streptokokker er de mest almindelige mikrobiologiske årsager

Komplikationer til mastoiditis acuta

  • Komplikationer til mastoiditis opstår når infektionen spreder sig fra mastoidet til fossa posterior, fossa media, medialt i tindingebenet til pars petrosa (Gradenigo syndrom), griber over på n. facialis, giver sinustrombose i sinus sigmoideus eller mere centralt mod sinus cavernosus
  • Progression af lokal sygdom kan forårsage betydelig morbiditet og udvikle sig til livstruende sygdom
  • Hyppigheden af komplikationer er ca. 15 % 

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Therese Ovesen og Christian von Buchwald. Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2011.
  2. Petersen CG, Ovesen T, Pedersen CB. Acute mastoidectomy in a Danish county from 1977 to 1997--operative findings and long-term results. Acta Otolaryngol Suppl. 2000; 543.; 122-6. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mikkel Holmelund

speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen