Kontaktallergi i mundhulen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Relativt sjælden tilstand
• Klinisk diagnose, oftest med baggrund i anamnesen
• Der findes ingen entydige kriterier
• Provokation med mistænkte agenser
• Epikutantest (lappetest) kan i nogle tilfælde være til hjælp, men der er dårlig sammenhæng mellem reaktioner i mundslimhinden og epikutantesten, blandt andet pga. forskelle i pH-værdi og allergenkoncentration. Så det kan være svært at vurdere testresultatets kliniske relevans

Sygehistorie

• Der findes ikke noget specifikt klinisk billede ved intraoral kontaktallergi, men lichenoide forandringer synes at være den almindeligste manifestation
• Symptomer og tegn på kontaktallergiske reaktioner i mundhulen kan ligne andre hyppige mundhulelidelser, hvilket gør det vanskeligt at stille diagnosen

Kliniske fund

• Mulige kliniske fund kan være erytematøse læsioner, erosioner, ulcerationer, leukoplakier, orale lichenoide reaktioner, kontakturtikaria og symptomer svarende til  
  brændende mundsyndrom (BMS)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Rådgivning

Andre undersøgelser hos specialist

Epikutantest¹

• Klinisk vurdering bør gøres forud for eventuel epikutantest, gerne i samråd mellem praktiserende læge, tandlæge og hudlæge

Biopsi

• Ved differentialdiagnostisk mistanke om dysplasi eller malignitet skal patienten henvises til praktiserende øre-næse-halslæge mhp. vurdering og eventuelt bioptering

Differentialdiagnoser:

• Brændende mund syndrom
• Oral lichen planus
• Aftøs stomatitis
• Behcets sygdom
• Oral candidiasis
• Virusinfektioner i munden
• Systemisk kontaktdermatitis

Behandling

Behandlingsmål

• Symptomlindring eller -fjernelse

Generelt om behandlingen

• Forestås oftest af tandlæge

Håndtering i almen praksis

• Anamnese og rådgivning

Råd til patienten

• Bed patienten om at være forsigtig med stærkt krydret mad
• Bed patienten om at undgå sodavand, slik og tyggegummi i tilfælde, hvor der foreligger allergi mod smagstilsætningsstoffer
• Undgå mad, som patienten ved, udløser reaktion

Medicinsk behandling

• Evt. topisk steroid

Anden behandling

• Udskiftning af gamle tandfyldninger 

Henvisning

• Ved reaktion svarende til direkte kontakt mellem mundslimhinde og fyldningsmateriale bør patienten ses af tandlæge med henblik på eventuel udskiftning af fyldningen
• Ved udtalte gener som ikke responderer på terapeutiske tiltag
• Ved progression af eventuelle lichenoide forandringer og leukoplakier 

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Afhænger af årsagen, men kan være langvarigt

Komplikationer

• Bortset fra betydeligt ubehag, ingen alvorlige 

Prognose

• Prognosen er oftest god, hvis den udløsende årsag påvises og undgås

Baggrundsoplysninger ^1,2,3 

Definition

• Mundslimhinden synes generelt at være mere resistent mod kontaktallergi end huden
• Kontaktallergi i mundhulen kan inddeles i tre kategorier:
  • allergi forårsaget af odontologiske biomaterialer
  • allergi forårsaget af fødevarer
  • allergi forårsaget af orale hygiejneprodukter
• Kliniske tegn på kontaktallergi kan være hvidlige kontaktlæsioner, generaliseret stomatitis, systemisk kontaktdermatitis eller blot subjektive manifestationer som øget spytflåd og symptomer svarende til brændende mund syndrom (burning mouth syndrome, BMS)

Forekomst

• Kontaktallergiske reaktioner i mundslimhinden er yderst sjældne

Ætiologi og patogenese

• Slimhinden i mundhulen er forholdsvis resistent mod irritanter og allergener af følgende grunde:
  • Rigelig vaskularisering, som giver hurtig absorption og forhindrer langvarig kontakt med allergenet
  • Lav tæthed af Langerhans-celler og T-lymfocytter
  • Fortynding af irritanter og allergener ved hjælp af spyttet, som også buffrer alkaliske forbindelser

Hud versus slimhinder¹

• Lavere forekomst af kontaktallergi i mundhulen i forhold til huden antages blandt andet at skyldes forskelle i anatomi og lokalt miljø

Disponerende faktorer

• Kontaktallergi af odontologiske biomaterialer
• Madvarer og mundhygiejneprodukter
  • Af hyppigt forekommende kontaktallergener blandt parfumestoffer er kanelalkohol og kanelaldehyd. Kanel er meget brugt som krydderi i madvarer, slik, tyggegummi, tandpasta og mundskyllemidler. Det er som regel smagsstoffer, som er involveret i reaktioner mod fx tandpasta, men også farvestoffer kan være årsag
  • Der er rapporteret intraorale kontaktallergiske reaktioner hos personer med parfumeallergi

Nikkel og krom

• Er blandt de hyppigste kontaktallergener
• Indgår i delproteser og i apparatur til tandregulering (ortodonti)

Amalgam

• Er et tandfyldningsmateriale, som bruges mindre og mindre, men amalgamfyldninger har lang holdbarhed, og derfor er der mange af den slags fyldninger i befolkningen

Guld

• Guldallergi anføres at kunne være en hyppig årsag til kontaktallergi

Plaststoffer

• Der er foreløbig ingen alarmerende stigning af rapporter om patientreaktioner på plastbaserede tandfyldningsmaterialer, men udviklingen overvåges
• Uhærdede plaststoffers allergene egenskaber indebærer derimod en risiko for tandplejepersonales hud, specielt på hænder

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Kontaktallergi i mundhulen

Animationer

• Allergier

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb