Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Søvnapnø syndrom

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 15.08.2014

Basisoplysninger 1

Definition

  • Søvnapnø
    • Defineres som en pause i inspirationen på mindst 10 sekunder
    • Ved 5 eller flere af disse pauser i timen (apnø-hypopnø indeks) kan det dreje sig om søvnapnø-syndrom 2
    • I svære tilfælde kan indeks overstige 100 per time
  • Obstruktivt søvnapnø syndrom (OSAS)
    • Er karakteriseret ved unormal vejrtrækning under søvn med øget respiratorisk arbejde for at overvinde obstruktion. Medfører gentagne opvågninger, afbrudt søvn og natlig hypoksæmi 3, 4
    • Tilstanden er forbundet med søvnighed om dagen, reduceret årvågenhed, kognitiv funktion og livskvalitet 5
    • Se norske retningslinjer for håndtering af obstruktivt søvnapnøsyndrom
  • Central søvnapnø
    • Er nedsat luftstrøm uden samtidig obstruktion
    • Optræder særligt ved hjertesvigt (Cheyne-Stokes respiration)
    • Hos nyfødte: kongenit central hypoventilationssyndrom (CCHS) under søvn. Meget sjældent, i Danmark ca. et tilfælde årligt
  • Nogle få med søvnapnø har obesity-related hypoventilation syndrome (OHS) 6
    • Tidligere omtalt som Pickwick-syndrom, der ophobes CO2 

Forekomst

  • Prævalens
    • Totalt har ca. 4 % af mænd og 2 % af kvinder i 30-60 års alderen obstruktivt søvnapnø-hypopnø syndrom med betydelig søvnighed i dagtiden 7
    • Pickwick-syndromet forekommer hos 1-2 % af mænd i samme aldersgruppe
    • Mindre alvorlig søvnapnø syndrom antages at forekomme 4-5 gange så hyppigt, og forekomsten vil stige eftersom befolkningen bliver stadig mere overvægtig 8
  • Børn
    • Obstruktiv søvnapnø angives at forekomme hos 1-2 % af børn og er almindeligere blandt præmature sorte og hispaniske børn 9

Ætiologi og patogenese

  • Søvnapnø syndrom reducerer dyb søvn og REM-søvn
    • Kendetegnes ved korte opvågninger (microarousals) efter respirationsforstyrrelser

Obstruktivt søvnapnø syndrom

  • Området for øvre luftvejsobstruktion ved OSAS er omkring tungen, den bløde gane eller epiglottis
  • Hos nogle snorkere bliver der så trangt i svælget, at det fører til stop i inspirationen, såkaldt obstruktiv søvnapnø
    • Dette kan skyldes nedsat muskeltonus i farynks som gør, at farynks »klapper sammen» under inspiration
    • Der kan være en sammenhæng mellem søvnapnø og neuropati i farynks 10
  • Overvægt eller kraniofacial morfologi medfører anatomisk forsnævring af øvre luftveje. Øget inspiratorisk aktivering af faryngeale dilator-muskler kompenserer for disse anatomiske afvigelser i vågen tilstand, men under søvn ophører denne beskyttende refleks og de øvre luftveje kollapser under indflydelse af det negative tryk som kræves for at trække luft ned i lungerne 11
  • Efterhånden som sværhedsgraden af obstruktiv søvnapnø stiger, vil sammenklapning af luftvejene optræde ved mindre ekstreme negative tryk

Centralt søvnapnø syndrom

  • Nedsat ventilatorisk funktion uden modstand i svælget (central årsag) kan være medvirkende til søvnapnø
    • Ses f.eks. ved hjertesvigt (Cheyne-Stokes respiration, periodic breathing)
  • Man antager, at dette skyldes forlænget responstid fordi hjertesvigt forsinker hjernens kemoreceptorers reaktion på oxygenering af blodet 12, dermed opstår de karakteristiske fluktuationer i respirationsdybden
  • Øget sympatisk drive medførende hyperventilation og kompensatoriske pauser spiller måske en hovedrolle 13

Disponerende faktorer

  • Faktorer som disponerer for snævre øvre luftveje eller reduktion i deres stabilitet
    • Eks. overvægt, visse kraniofaciale afvigelser, stemmebåndsforandringer, forstørrede tonsiller, nasal obstruktion, hypotyreose
    • Unormal neurologisk kontrol af muskulatur i de øvre luftveje
  • Overvægtige, midaldrende mænd dominerer blandt dem, der har tilstanden - typisk udseende med kort, kraftig hals
    • 10 % vægtstigning øger risikoen for natlige apnøanfald med 6 gange 14
    • Men tilstanden forekommer også hos normalvægtige
  • Personer med OSAS er oftest tidligere snorkere

Faktorer som forværrer

  • Alkohol og sedativa før sengetid forværrer tilstanden
  • Forkølelse og næsetæthed kan forværre tilstanden

ICPC-2

ICD-10

  • G47 Søvnforstyrrelser
  • G473 Søvnapnø

også E66.2 Fedmerelateret hypoventilation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Kriterierne er baseret på konsensus og brugen af dem er noget variabel5
  • Typisk sygehistorie
    • Snorken, ofte højlydt
    • Urolig nattesøvn
    • Træthed i dagtiden
  • EEG- og respirationsregistrering i søvnlaboratorium giver objektive registreringer af tilstanden 15
  • Den endelige test på, om der foreligger et obstruktivt søvnapnø syndrom, er, om der kan demonstreres klinisk bedring i dagsymptomerne efter korrektion af den forstyrrede vejrtrækning under søvn om natten5

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Almindeligst hos overvægtige, midaldrende mænd
  • Tilstanden karakteriseres af stærk snorken, hyppige episoder med apnø og deraf følgende kortvarige opvågninger og øget trang til at sove om dagen
    • Patienten vågner flere gange i løbet af natten, ofte våde af sved
    • Mange klager over uoplagthed om dagen, søvnighed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, svækkede kognitive funktioner, hovedpine, impotens
    • Reduceret koncentration, øget reaktionstid
    • Kan føre til uro, angst, depression, trafik og arbejdsulykker
  • Samleveroplysninger bekræfter snorken, apnø, uro og pludselige ekstremitetsbevægelser under søvn - et højt snork følger med det første åndedrag efter en apnø-episode

Hos børn 16

  • Snorken, vejrtrækning via munden, perioder med observeret apnø, urolig søvn, enurese, uopmærksomhed, hyperaktivitet i dagtiden, humørsvingninger og mistrivsel er de hyppigste kliniske manifestationer
  • Hvor højt et barn snorker, er ikke korreleret til tilstedeværelse eller alvorlighedsgrad af søvnforstyrret vejrtrækning
  • De almindeligste prædisponerende faktorer er adenotonsillær hypertrofi, neuromuskulære forstyrrelser og kraniofaciale anomalier forbundet med maksillar-hypoplasi, retrognati og makroglossi

Kliniske fund

  • Overvægt
  • Mistanken forstærkes, hvis patienten har en kort og kraftig hals
    • Omkreds <43 cm giver lav sandsynlighed, 43-48 cm intermediær og >48 cm høj sandsynlighed 17
  • Mange har højt blodtryk, nogle kan have hjertesygdom
  • Ses hos patienter med metabolisk syndrom 18
  • Der kan være obstruktive forandringer i orofarynks
  • Tonsilhypertrofi, almindeligst hos de yngste
  • Hos børn
    • Neuropsykologiske mangler vedrørende opmærksomhed, udøvende funktioner, fonologisk processering, synsopmærksomhed og generelle konceptuelle evner sammenlignet med kontroller 19

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Hb, røde blodlegemer og Hct
    • Ofte normale
  • FT4 og TSH bør tages for at udelukke hypotyreose

Andre undersøgelser

Specialistundersøgelse

  • Helnats pulsoxymetri, evt. trykmåling under søvn, er mulige undersøgelser på søvnklinik 
    • Sensitiviteten er høj (98 %), men specificiteten er lav (48 %) 20
    • Nyere studier har rapporteret bedre præcision, men mere dokumentation er nødvendig2
  • Polysomnografi
    • Er den bedste diagnostiske metode 21,15
    • Er en samtidig registrering af kardiorespiratoriske, elektromyografiske og elektroencefalografiske variabler
    • EEG- og respirationsregistrering i søvnlaboratorium kan give objektive registreringer af tilstanden
    • Hos nogle kan der samtidig registreres brady- (under apnø) og takyarytmier
    • Mobilt udstyr findes til søvnmonitorering i eget hjem

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved mistanke om tilstanden og når patienten har udtalt besvær på grund af generne
  • Flere specialister er involveret i håndteringen af disse patienter: klinisk neurofysiolog, neurolog, ØNH-læge, lungelæge, anæstesiolog
  • Til ØNH-læge når snorken er vigtigste problem

Behandling

Behandlingsmål

  • Reducere eller fjerne luftvejsobstruktionen og apnøanfaldene
  • Forebygge komplikationer til tilstanden
  • Bedre livskvaliteten

Generelt om behandlingen

  • Vægtreduktion bør vurderes
  • Nasal "Continuous Positive Airway Pressure" (CPAP) synes at være den bedste behandling for de fleste patienter15
  • Tandskinner, kirurgisk reduktion af stenoserende væv og livsstilsændringer er andre behandlingsmuligheder, men dokumentation på effekt mangler
  • Det er uklart, om behandling af søvnapnø syndrom også bedrer kontrollen over associerede tilstande som hypertension, diabetes mellitus, hjertesvigt, hjerteinfarkt og cerebrovaskulær komplikation 22

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Sideleje når man sover
  • Vægtreduktion kan have meget positiv effekt
    • Er sandsynligvis mest aktuelt for patienter med mild til moderat sygdom
    • Dog findes ikke højkvalitetsstudier5
    • Et studie viste, at 10 % reduktion af vægt førte til ca. 25 % reduktion af antal apnø/hypopnø episoder pr. time14 
    • 10 % vægtstigning medførte ca. 32 % stigning af antal episoder
  • Undgå alkohol og sovemidler

Medicinsk behandling

  • Ingen overbevisende effekt af medicin
  • Medikamenter som teofyllin, tricykliske antidepressiva, amfetamin og metylfenidat har været forsøgt, men ingen medikamenter har vist signifikant effekt 23
  • Intranasale steroider hos børn
    • Synes at reducere størrelsen på adenoiderne og graden af symptomer noget 24, og kan fungere som støttebehandling

Anden behandling

CPAP-maske (continuous positive airways pressure)

  • Indikation
    • Er i de fleste tilfælde af alvorlig søvndyspnø den bedste behandling 25, 26, 27 - også hos børn16 - oplæring sker hos lungelæge eller respirationscenter
    • Er også effektivt ved milde til moderate tilfælde, men her har gevinsten mindre klinisk relevans 28
  • Trykniveauet fastsættes ideelt ved polysomnografi, men der findes selvjusterende maskiner (auto CPAP)
  • Ikke alle bliver fortrolige med brugen
    • Ca. en fjerdedel af patienterne kan ikke acceptere behandlingen
    • Nogle patienter generes af næseflåd, irritation af hud og slimhinder, tåreflåd. Dette kan reduceres betydeligt ved brug af fugter
    • Flere af disse problemer kan korrigeres med masketilpasning15
    • Fastholden af behandlingen er stærkest blandt dem, som generes mest af søvnighed i dagtiden 29
  • Til patienter med hjertesvigt og Cheyne-Stokes respiration kan adaptiv servoventilation (ASV) forsøges. Udstyret minder meget om CPAP-udstyr. ASV er ikke bevist at have effekt, men flere studier pågår.
  • Varighed
    • CPAP-behandling anses hos de fleste at være livslang behandling, med mindre man lykkes med intervention på livsstil, som blandt andet vægtreduktion og rygestop
  • Effekt
    • Behandlingen medfører reduktion eller ophævelse af apnø/hypopnø, forbedring / normalisering af søvnmønstret og væsentlig reduktion af dagsymptomerne25, 30, 31, 32
    • Patienter med hypertension får ofte et mindre blodtryksfald 33
    • Resultater fra åbne, kontrollerede studier tyder på, at morbiditet og mortalitet falder 34
    • Nogle undersøgelser har vist fald i antal trafikulykker hos behandlede personer 35, 36
    • I et observationsstudie (III) fandt man, at CPAP-behandling reducerede den øgede risiko for kardiovaskulær sygdom 37
  • Pris
    • Prisen for et standard-CPAP apparat er 3.000-4.000 kr., auto-CPAP-apparat 6.000-8.000 kr. og årlig udskiftning af maske og slanger koster 2.000-3.000 kr.15
    • Udgifterne dækkes af sundhedsvæsenet, hvis udstyret er rekvireret af specialist

Tandskinne, snorkeskinne, apnøskinne

  • Tandskinne, som skubber underkæben fremover, kan være et alternativ. Tilpasning sker hos tandlæge eller kæbeortopæd
    • Patienten bør først have gennemgået en natregistrering
    • Omkostningerne til tandskinne skal dækkes af patienten selv eller respirationscenter

Kirurgi

  • Kirurgi for at bedre de anatomiske forhold kan være aktuelt, men der findes ikke tilfredsstillende videnskabelig dokumentation for effekten af de forskellige indgreb 38
  • Uvulopalatopharyngo-plastik (kirurgi eller laser)
    • Er forbundet med komplikationer som postoperative smerter, blødning, nasofaryngeal stenose, stemmeforandringer
    • Operation kan også udføres med lavfrekvente radiobølger, hvilket giver mindre smerter og bivirkninger, og også reduceret risiko for recidiv i form af ardannelser og retraktioner i efterfølgende
  • Adenotonsillektomi
    • Særligt aktuelt hos børn, men dets effekt er ikke klart dokumenteret16
    • Ca. en femtedel af børn under 36 mdr. oplever livstruende postoperativt luftvejsødem, således at de skal monitoreres nøje i mindst 24 timer
  • Delvis tungeresektion
  • Nasal septumplastik, polypektomi, conchotomi

"Atrial overdrive pacing"

  • Blev i et studie for nogle år siden vist at have effekt 39, men en ny undersøgelse finder overhovedet ingen effekt31

Forebyggende behandling

  • Mulige komplikationer ved generel anæstesi
    • Patienter med obstruktiv søvnapnø har øget risiko for komplikationer i forbindelse med kirurgi og andre invasive interventioner i generel anæstesi i opvågningsfasen 40
    • Der skal vurderes alternative metoder for smertelindring, brug af nasalt kontinuerlig luftvejstryk før og efter kirurgi, og overvågning i intensivenhed, særligt efter nasalkirurgi, hvor lokale tamponader bruges

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Et vedvarende problem hvis patienten ikke får behandling

Komplikationer

  • Øget risiko for hjerte- og karsygdomme 41 og præeklampsi
    • Der er indikationer på, at behandling af OSAHS fører til reduceret blodtryk, bedring af ejektionsfraktion ved hjertesvigt og reduktion af arteriosklerotiske forandringer 42, 43, 44
      • Videre forskning er nødvendig for endelig afklaring af behandlingens effekt på hjerte-kar risiko
    • Risikoen for cerebrovaskulær komplikation eller død uanset årsag er øget, og stigningen er uafhængig af andre risikofaktorer, inklusive hypertension 45. For dem med mest udtalt søvnapnø drejer det sig om en 3-dobling af risikoen
  • Øget risiko (3-dobling) for trafikulykker26
  • Øget risiko i forbindelse med generel anæstesi40

Prognose

  • Prognosen for både behandlet og ubehandlet obstruktivt søvnapnø syndrom er uklar 46
  • Ubehandlet søvnapnø kan indebære et sundhedsproblem 47
    • Reduceret livskvalitet
    • Dårlig og urolig søvn gør, at patienten bliver træt og uoplagt om dagen - falder let i søvn
    • Søvnapnø-syndrom er associeret med øget risiko for hjertesygdom og øget risiko for trafikulykker

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Undervisning

Kilder

Referencer

  1. Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København: Munksgaard; 2013PubMed
  2. Flemons WW. Obstructive sleep apnea. N Engl J Med 2002; 347: 498-504.NEJM
  3. Lyle DV. Treatment of obstructive sleep apnea in primary care. Am Fam Physician 2004; 69: 561-74.AFP
  4. Jennum PJ, Tønnesen P, Rasmussen N, Nørregaard O. Søvnrelaterede respirationsforstyrrelser. Definition, forekomst, patofysiologi og konsekvenser. Ugeskr Læger 2005; 167: 2380-5.Ugeskrift
  5. Hensley M. Sleep apnoea (obstructive sleep apnoea-hypopnoea syndrome). Clin Evid 2002; 7: 1566-78.ClinEvid
  6. Ryan S, Crinion SJ, McNicholas WT. Obesity and sleep-disordered breathing - when two bad guys meet.. QJM 2014;107(12): 949-54PubMed
  7. Young T, Palta M, Dempsey J, Skatrud J, Weber S, Badr S. The occurrence of sleep-disordered breathing among middle-aged adults. N Engl J Med 1993; 328: 1230-5.NEJM
  8. Young T, Peppard PE, Gottlieb DJ. Epidemiology of obstructive sleep apnea: a population health perspective. Am J Respir Crit Care Med 2002; 165: 1217-39.PubMed
  9. Rosen CL, Larkin EK, Kirchner L, Emancipator JL, Bivins SF, Surovec SA, et al. Prevalence and risk factors for sleep disordered breathing in 8 to 11 year old children: association with race and prematurity. J Pediatrics 2003; 142: 383-9.PubMed
  10. Dematteis M, Pepin J-L, Jeanmart M, Deschaux C, Labarre-Vila A, Levy P. Charcot-Marie-Tooth disease and sleep apnoea syndrome: a family study. Lancet 2001|; 357: 267-72.PubMed
  11. Mezzanotte WS, Tangel DJ, White DP. Influence of sleep onset on upper-airway muscle activity in apnea patients versus normal controls. Am J Respir Crit Care Med 1996; 153: 1880-7.PubMed
  12. Khoo MCK, Kronauer RE, Strohl KP, Slutsky AS. Factors influencing periodic breathing in humans: a general model. J Appl Physiol 1982; 53: 644-59.PubMed
  13. Oldenburg O. Cheyne-Stokes respiration in chronic heart failure. Treatment with adaptive erventilation. Circ J 2012;76: 2305-17PubMed
  14. Peppard PE, Young T, Palta M, Dempsey J, Skatrud J. Longitudinal study of moderate weight change and sleep-disorder breathing. JAMA 2000; 284: 3015-21.JAMA
  15. Jennum PJ, Tønnesen P, Rasmussen N, Nørregaard O. Søvnrelaterede respirationsforstyrrelser. Diagnostik og behandling. Ugeskr Læger 2005; 167: 2385-9.Ugeskrift
  16. Kotagal S. Childhood obstructive sleep apnoea. BMJ 2005; 330: 978-9.BMJ
  17. Flemons WW, Whitelaw WA, Brant R, Remmers JE. Likelihood ratios for a sleep apnea clinical prediction rule. Am J Respir Crit Care Med 1994; 150: 1279-85.PubMed
  18. http://emedicine.medscape.com/article/302773-overviewPubMed
  19. O'Brien LM, Mervis CB, Holbrook CR, Bruner JL, Klaus CJ, Rutherford J, et al. Neurobehavioral implications of habitual snoring in children. Pediatrics 2004; 114: 44-9.Pediatrics
  20. Series F, Marc I, Cormier Y, La Forge J. Utility of nocturnal home oximetry for case finding in patients with suspected sleep apnea hypopnea syndrome. Ann Intern Med 1993; 119: 449-53.AIM
  21. Polysomnography Task Force, American Sleep Disorders Association Standards of Practice Committee. Practice parameters for the indications for polysomnography and related procedures. Sleep 1997; 20: 406-22.PubMed
  22. Gottlieb DJ. Can sleep apnea be treated without modifying anatomy?. N Engl J Med 2005; 353: 2604-6.NEJM
  23. Smith I, Lasserson T, Wright J. Drug treatments for obstructive sleep apnoea (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2, 2002 Oxford: Update Software.Cochrane
  24. Brouilette RT, Manoukian JJ, Ducharme FM, Oudjhane K, Earle LG, Ladan S, et al. Efficacy of fluticasone nasal spray for pediatric obstructive sleep apnea. J Pediatr 2001; 138: 838-4.PubMed
  25. Wright J, White J. Continuous positive airways pressure for obstructive sleep apnoea (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2, 2002. Oxford: Update Software.Cochrane
  26. Teran-Santos J, Jimenez-Gomez A, Cordero-Guevara J: The Association between Sleep Apnea and the Risk of Traffic Accidents. N Engl J Med 1999; 340:847-51NEJM
  27. Engleman HM, Kingshott RN, Wraith PK, et al. Randomized placebo-controlled crossover trial of continous positive airway pressure for mild sleep apnea/hypopnea syndrome. Am J Respir Crit are Med. 1999; 159:461-7PubMed
  28. Marshall NS, Barnes M, Travier N, et al. Continuous positive airway pressure reduces daytime sleepiness in mild to moderate obstructive sleep apnoea: a meta-analysis. Thorax 2006; 61: 430-4.PubMed
  29. McArdle N, Devereux G, Heidarnejad H, Engleman HM, Mackay TW, Douglas NJ. Long-term use of CPAP therapy for sleep apnea/hypopnea syndrome. Am J Respir Crit Care Med 1999; 159: 1108-14.PubMed
  30. Douglas NJ, Engleman HM. Effects of CPAP on vigilance and related functions in patients with the sleep apnea/hypopnea syndrome. Sleep 2000; 23 (suppl 4): S147-9.PubMed
  31. Simantirakis EN, Schiza SE, Chrysostomakis SI, et al. Atrial overdrive pacing for the obstructive sleep apnea-hypopnea syndrome. N Engl J Med 2005; 353: 2568-77.NEJM
  32. Giles TL, Lasserson TJ, Smith BJ, White J, Wright J, Cates CJ. Continuous positive airways pressure for obstructive sleep apnoea in adults. The Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 1, 2006.Cochrane
  33. Sanner BM, Tepel M, Markmann A et al. Effect of continuous positive airway pressure therapy on 24-hour blood pressure in patients with obstructive sleep apnea syndrome. Am J Hypertens 2002; 15: 251-7.PubMed
  34. Marti S, Sampol G, Munoz X et al. Mortality in severe sleep apnoea/hypopnoea syndrome patients: impact of treatment. Eur Respir J 2002; 20: 1511-8.PubMed
  35. George CF. Reduction in motor vehicle collisions following treatment of sleep apnoea with nasal CPAP. Thorax 2001; 56: 508-12.PubMed
  36. Findley L, Smith C, Hooper J et al. Treatment with nasal CPAP decreases automobile accidents in patients with sleep apnea. Am J Respir Crit Care Med 2000; 161: 857-9.PubMed
  37. Marin JM, Carrizo SJ, Vicente E, Agusti AGN. Long-term cardiovascular outcomes in men with obstructive sleep apnoea-hypopnoea with or without treatment with continuous positive airway pressure: an observational study. Lancet 2005; 365: 1046-53.PubMed
  38. Bridgman SA, Dunn KM. Surgery for the treatment of obstructive sleep apnoea. Oxford: The Cochrane Library, issue 1, 1999Cochrane
  39. Garrigue S, Bordier P, Jaïs P, et al. Benefit of atrial pacing in sleep apnea syndrome. N Engl J Med 2002; 346: 404-12.NEJM
  40. den Herder C, Schmeck J, Appelboom DJK, de Vries N. Risks of general anaesthesia in people with obstructive sleep apnoea. BMJ 2004; 329: 955-9.BMJ
  41. Partinen M, Jamieson A, Guilleminault C. Long-term outcome for obstructive sleep apnea syndrome patients: mortality. Chest 1988; 94: 1200-4.PubMed
  42. Bradley TD, Floras JS. Obstructive sleep apnoea and its cardiovascular consequences. Lancet 2009; 373: 82-93.PubMed
  43. Ferrier K, Campbell A, Yee B, et al. Sleep-disordered breathing occurs frequently in stable outpatients with congestive heart failure. Chest 2005; 128: 2116-22.PubMed
  44. Javaheri S. Sleep disorders in systolic heart failure: a prospective study of 100 male patients. The final report. Int J Cardiol 2006; 106: 21-8.PubMed
  45. Yaggi HK, Concato J, Kernan WN, et al. Obstructive Sleep Apnea as a Risk Factor for Stroke and Death. N Engl J Med 2005; 353: 2034-41.NEJM
  46. Lindberg E, Gislason T. Epidemiology of sleep-related obstructive breathing. Sleep Med Reviews 2000; 4: 411-33.PubMed
  47. Redline S. Morbidity, mortality and public health burden of sleep apnea. In: McNicholas WT, Phillipson EA, eds. Breathing disorders in sleep. London:: WB Saunders. 2002; 222-35.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Lars Holme Nielsen, M.Sc., lektor, overlæge, Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Michael Laub, overlæge, dr.med., Respirationscenter Øst, Glostrup Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.