Sialolithiasis

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Sygehistorie med unilateral spytkirtelhævelse og smerter ved måltider (spytkolik)
  • Evt. bekræftelse ved ultralyd, CT/MR
  • Bekræftes også ved fund af sten ved endoskopi af spytkirtlen

Behandling

  • Hjemmebehandling med massage af spytkirtlen og stimulation af spytsekretionen med syrlige bolsjer og tyggegummi
  • Fjernelse af sten i udførselsgangen i lokal anæstesi 
  • Evt. endoskopisk fjernelse af sten og dilatation af udførselsgangen
  • Fragmentering af stenen ved brug af intraduktal laser, guidet af skopet
  • Excision af spytkirtel ved recidiv, oftest en mulighed ved sten i glandula submandibularis 

Henvisning

  • Ved mistanke om fastsiddende spytsten
  • Gentagne tilfælde

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Sygehistorie med unilateral spytkirtelhævelse og smerter ved måltider (spytkolik)
  • Evt. bekræftelse ved ultralyd, CT/MR
  • Bekræftes også ved fund af sten ved endoskopi af spytkirtlen

Sygehistorie

  • Måltidsrelateret hævelse af spytkirtlen
  • Måltidsrelaterede smerter - spytkolik 
  • Ofte har patienten haft recidiverende sialoadenitter (smerter, hævelse, ømhed, pus)
  • Patienten kan opleve mundtørhed

Kliniske fund

  • Palpabel eller synlig sten i udførselsgangen fra glandula submandibularis (ductus Whartoni). Hyppigst findes stenene bagtil i udførselsgangen. Strukturen kaldes hilus og er anatomisk beliggende, hvor udførselsgangen forgrener sig ind i parenkymet. Man kan forsøge at palpere dette område ved samtidig at presse opad på kirtlen udefra
  • Evt. palpabel sten i udførselsgangen fra glandula Parotis på kindens inderside

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Evt. relevante blodprøver ved mistanke om konkurrerende lidelse

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ultralyd er den vigtigste parakliniske undersøgelse. Sten under 3 mm. er svære at visualisere
  • MR-sialografi er god til at visualisere små sten, men er ikke en standardundersøgelse i Danmark
  • Sialoendoskopi, som hyppigst muliggør fjernelse i samme seance1 

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Lindre symptomerne
  • Hindre komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Spytsten kan passere spontant eller ved manipulation, men ofte kræves kirurgi, evt. sialoendoskopi
  • Sten i anteriore del af ductus Whartoni (gldandula submandibularis) og ductus Stenoni (glandula parotis) kan fjernes via incision af udførselsgangen

Håndtering i almen praksis

  • Specialistopgave

Råd til patienten

  • Drikke rigeligt
  • Tygge på tyggegummi
  • Sutte på citrusfrugt eller syrlige bolsjer

Medicinsk behandling

  • Evt. behandling med antibiotika ved ledsagende sialoadenitis

Kirurgi

  • Fjernelse af sten i udførselsgangen i lokal anæstesi  
  • Evt. endoskopisk fjernelse af sten og dilatation af udførselsgangen
  • Fragmentering af stenen ved brug af intraduktal laser, guidet af skopet
  • Excision af spytkirtel ved recidiv, oftest en mulighed ved sten i glandula submandibularis 

Forebyggende behandling

Ved mistanke om recidiv kan man forsøge 

  • at drikke rigeligt
  • stimulation af spytsekretionen med tyggegummi, citrusfrugter eller syrlige bolsjer 

Henvisning

  • Ved vedvarende spytkolik
  • Ved mistanke om abcesdannelse (akut)
  • Recidiverende symptomer fra en eller flere spytkirtler
  • Ved symptomer som ikke bedres på iværksat behandling

Opfølgning

  • Ved behov

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • I mange tilfælde afgår stenen, enten spontant eller hjulpet på vej af hjemmebehandling som f.eks. tyggegummi, syrlige bolsjer og massage af spytkirtlen

Komplikationer

  • Gentagne episoder med sialoadenitis kan føre til striktur, kronisk infektion og nedsat funktion af kirtlen, som kan medføre mundtørhed

Prognose

  • Prognosen er i de fleste tilfælde god på lidt længere sigt

Baggrundsoplysninger

Definition1,2,1

  • Stendannelse i spytkirtlers udførselsgange

Forekomst

  • Spytsten er sjælden og optræder hos ca. 1 ud af 30.000 personer

Ætiologi og patogenese

Stendannelsen sker oftere i glandula submandibularis (> 80%) end i glandula parotis (6-15%%) og glandula sublingualis (2%)

  • Dehydrering
  • Autoimmune sygdomme, som Sjögrens Syndrom
  • Visse lægemidler, f.eks. diuretika
  • Rygning
  • Spytkirteltraumer
  • Strålebehandling af regionen

Disponerende faktorer

  • Der er kun en let øget arvelighed (SIR 1,15)

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Billeder

Kilder

Referencer

  1. Wagner N, von Buchwald C, Dansk Hoved-Hals-Kirurgisk Selskab. [Sialoendoscopy--endoscopy of the larger salivary glands. The Danish Society for Head and Neck Surgery]. Ugeskr Laeger. 2007; 169.; 1107. Vis kilde
  2. Bradley PJ, Guntinas-Lichius O. Salivary Gland Disorders: Diagnosis and management. Thieme. 2011.

Fagmedarbejdere

Mikkel Holmelund

speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen