Snorken

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Karakteristisk sygehistorie med fravær af signifikante apnø-episoder
  • Vibrerende inspiratorisk lyd under søvn forårsaget af snævre forhold i svælget
  • Let til moderat snorken betragtes som et normalfænomen
  • Evt. klinisk undersøgelse med fiberskopi af øvre luftveje
  • Evt. cardio-respiratorisk-monitorering (CRM) ved mistanke om søvnapnøsyndrom

Behandling

  • Undgå overvægt
  • Vægttab ved overvægt 
  • Evt. regulering af alkohol- og medicinforbrug
  • Overvej kirurgi ved obstruktion i øvre luftveje
  • Snorkeskinne ved obstruktion på niveau med tungeroden
  • Apps og wearables til søvnovervågning kan hjælpe med at identificere snorkemønstre og give feedback om søvnkvalitet
  • Der er udviklet "smarte" puder og madrasser, der ved hjælp af AI registrerer snorken og automatisk justerer hovedpositionen eller udsender vibrationer for at få personen til at ændre sovestilling

Henvisning

  • Ved betydelige sociale gener og mistanke om søvnapnø

Seneste væsentlige ændringer:

  • Se under Behandling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Karakteristisk sygehistorie med fravær af apnø-episoder
    • Vibrerende inspiratorisk lyd under søvn forårsaget af snævre forhold i svælget
  • Klinisk undersøgelse med grundig anamnese fokuseret på eventuelle symptomer på søvnapnø har en diagnostisk sensitivitet på knapt 95 %1

Sygehistorie

  • Mere eller mindre udtalt grad af snorken
    • Let til moderat snorken betragtes som et normalfænomen
  • En del af patienterne med udtalt snorken har samtidigt obstruktivt søvnapnø-syndrom. Det vil sige obstruktive pauser i vejrtrækningen, hvor de øvre luftveje falder sammen. Dette kan medføre dårlig søvnkvalitet, dagtræthed, koncentrationsbesvær og øget risiko for belastning af hjerte-kar-systemet

Kliniske fund

  • ØNH-undersøgelse for at finde mulige årsager til obstruktion
    • Septumdeviation, næsepolypper, nasalstenose, adenoide vegetationer, hypertrofiske gane- og tungetonsiller, kraniomandibulære abnormiteter, svag muskeltonus og neuromuskulær dysfunktion
  • Snorkere har ofte stor uvula og forkortet afstand mellem bløde gane og bagvæggen af pharynx
  • Overvægt forekommer hyppigt
  • Evt. allergi

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ved overvægt, motivere og evt. behandle vægttab 
  • Revision af medicin- og alkoholforbrug

Andre undersøgelser hos specialist

  • Søvnundersøgelse ved mistanke om søvnapnø. Cardiorespiratorisk monitorering (CRM) eller polysomnografi.
  • Foretages ved ØNH-læge eller søvnlaboratorium

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Reducere snorken

Generelt om behandlingen

  • Rådgivning vedrørende evt. alkohol- og medicinforbrug med sederende virkning
  • Ved udtalt snorken, som reducerer livskvaliteten, bør behandling tilbydes

Håndtering i almen praksis

  • Ved overvægt forsøge at motivere til vægttab
  • Revision af evt. medicin- og alkoholforbrug

Råd til patienten

  • Patienten bør ved overvægt opfordres til vægttab 
  • De fleste snorker mindre, når de ligger på siden
  • Reducere et evt. forbrug af alkohol og sovemedicin 

Medicinsk behandling

Anden behandling

Kirurgi

  • Ved forstørrede tonsiller, skæv næseskillevæg, polypper i næse eller rhinopharynx kan kirurgi overvejes. Kirurgi af den bløde gane og drøbel bruges stort set ikke længere i Danmark pga. hyppige bivirkninger og tvivlsom effekt på længere sigt

 Snorkeskinne

  • Skinnen skal tilpasses den enkelte ved tandlægen
  • Skinnen virker ved at trække underkæben frem og bedrer herved pladsen ved tungeroden
  • En del patienter har svært ved at sove med skinnen og spytter den ud i søvne
  • Færdiglavede skinner, som kan købes på apotek o.l., kan ikke anbefales. Det samme gælder forskellige produkter, som kan købes via internettet: plaster og bøjler til næsen

Nye behandlingsmetoder

  • Apps og wearables til søvnovervågning kan hjælpe med at identificere snorkemønstre og give feedback om søvnkvalitet. Nogle apps foreslår ændringer i søvnvaner eller position for at reducere snorken. Der er også nye åndedrætstrænere, der hjælper med at styrke muskulaturen i svælget
  • Der er udviklet "smarte" puder og madrasser, der ved hjælp af AI registrerer snorken og automatisk justerer hovedpositionen eller udsender vibrationer for at få personen til at ændre sovestilling

Forebyggende behandling

  • Regulering af kost- og motionsvaner

Henvisning

  • Henvisning til ØNH-læge ved betydelige gener og mistanke om søvnapnø

Opfølgning

  • Ofte nødvendigt ved behov for vægttab og kostomlægning

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Som regel tiltagende problem frem mod 60-årsalderen

Komplikationer

  • Ofte sociale gener (behov for separate soveværelser)

Prognose

  • Afhænger af årsagen

Baggrundsoplysninger2

Definition

  • Vibrerende inspiratorisk lyd under søvn forårsaget af snævre forhold i svælget 
  • Let til moderat snorken betragtes som et normalfænomen

Forekomst

Voksne:

  • Det anslås, at ca. 40-50 % af voksne mænd snorker regelmæssigt, for kvinder, omkring 20-30 %
  • Hyppigheden stiger med alderen og er mere almindelig blandt personer med overvægt, rygere og dem, der drikker alkohol
  • Obstruktiv søvnapnø (OSA), som er en alvorligere tilstand, der er forbundet med snorken, rammer ca. 4-9 % af voksne. Denne tilstand bliver også mere udbredt med alderen 3 

Børn:

  • Omkring 10-12 % af børn snorker regelmæssigt
  • Ca. 1-4 % lider af obstruktiv søvnapnø. Snorken hos børn er ofte relateret til forstørrede mandler og adenoide vegetationer (børnepolypper) og er ofte behandlingskrævende 4 

Ætiologi og patogenese

  • Under søvn aftager muskeltonus i de øvre luftveje, og de øvre luftveje snævres ind, hvilket disponerer til snorken
    • Alkohol og sovemidler svækker muskeltonus yderligere og forværrer dermed snorken
  • Snorken kan skyldes forstørrede tonsiller, nasalstenose, øget fylde af tungetonsillerne
  • Snorken hos børn kan skyldes forstørrede adenoide vegetationer og/eller tonsiller
  • Snorken kan også ses hos børn med kraniofaciale anomalier

Disponerende faktorer

  • Overvægt
  • Der er positiv korrelation til indtagelse af alkohol, sovemiddel og tobak
  • Hypotyreose

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Lim PVH, Curry AR, Latt THM. Value of clinical assessment in predicting non-apnoeic snoring. J Laryngol Otol. 1999; 113.; 20-1. Vis kilde
  2. Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2013.
  3. Franklin KA, Lindberg E. Obstructive sleep apnea is a common disorder in the population-a review on the epidemiology of sleep apnea. J Thorac Dis. 2015; 7.; 1311-22. Vis kilde
  4. Lumeng JC, Chervin RD. Epidemiology of pediatric obstructive sleep apnea. Proc Am Thorac Soc. 2008; 5.; 242-52. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mikkel Holmelund

speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen