Redaktionelle retningslinjer for Læge- og Patienthåndbogen

Overordnet

• Den primære fagredaktør har ansvaret for, at indholdet i de tildelte artikler og tilhørende visuelle materiale er fagligt korrekt og af professionel standard – både i forhold til evidens og praktisk håndtering
• Alle artikler skal opdateres minimum hvert 2,5 til 3 år. Der kan være tale om hyppigere behov for opdatering ved ny lovgivning, nye nationale kliniske retningslinjer mv.
• Indholdet af artiklerne skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende danske lægefaglige normer, standarder og etiske retningslinjer. Læge- og Patienthåndbogen bygger blandt andet på princippet om at være uafhængig af kommercielle interesser, hvorfor det kun er tilladt at anvende generiske navne for medicin (ikke præparatnavne). Læs mere om principperne bag Læge- og Patienthåndbogen i artiklerne "Om Lægehåndbogen og Om Patienthåndbogen"
• Artiklerne skal derudover overholde en række redaktionelle retningslinjer, som beskrevet nedenfor  

Målgrupper

• Den primære fagredaktør har sammen med den almen medicinske fagredaktør ansvar for at målrette og formidle indholdet til de to primære målgrupper:
  • Lægehåndbogen: sundhedsfaglige, først og fremmest praktiserende læger, sekundært andre faggrupper i sundhedssektoren
  • Patienthåndbogen:patienter/borgere i relation til deres forløb og kontakt med almen praksis

Formidling og sprog

• Indholdet i de enkelte artikler skal i videst muligt omfang være formidlet på et korrekt, letforståeligt og letlæseligt dansk. Det gælder især artiklerne i Patienthåndbogen
• Alle fagredaktører henvises til at tage afsæt i Læge- og Patienthåndbogens sprogguide og i øvrigt kontakte sekretariatet ved tvivl om sproglige formuleringer eller sprogguiden  

Afsæt i sundhedsfaglige kilder og referencer

• Lægehåndbogens faglige indhold er evidensbaseret, for så vidt der eksisterer evidens. Det vil sige, at den primære fagredaktør, i sit arbejde med artiklerne, skal tage udgangspunkt i de bedste kliniske og epidemiologiske forskningsresultater og sætte det i en klinisk kontekst
• Fagredaktørerne skal i sit arbejde med artiklerne til Lægehåndbogen tage udgangspunkt i anerkendte danske standarder, metoder og procedurer. Der skal benyttes kliniske og almen medicinske vejledninger inden for det offentlige danske sundhedsvæsen på nationalt niveau

Nationale standarder

Den primære fagredaktør bør anvende og tage stilling til følgende nationale standarder og referencer i arbejdet med artiklerne, i det omfang de er opdateret:

1. Udgivelser fra Sundhedsstyrelsen, herunder:
   
   • Nationale kliniske retningslinjer (NKR), både nye og opdaterede retningslinjer
   • Nationale rekommendationslister (NRL)
   • Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF)
   • Kræftpakkeforløb
2. Nationale behandlingsvejledninger fra de lægevidenskabelige selskaber
3. Kliniske vejledninger fra DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) 

Internationale standarder 

• Den primære fagredaktør bør anvende og tage stilling til følgende internationale standarder og referencer i arbejdet med artiklerne:
  • NICE guidelines
  • The Cochrane Library

Referencer 

• Det anbefales, at antallet af referencer holdes til omkring 5-10 per artikel
• Overvej relevansen af referencer, der er mere end 10 år gamle

Struktur

• Alle artikler i Lægehåndbogen og Patienthåndbogen er opbygget efter en ensartet struktur og fast skabelon, således at brugerne hurtigt kan finde frem til den information, de søger
• Strukturen består overordnet af en række hovedoverskrifter med tilhørende underoverskrifter, fx:
  • for Lægehåndbogen: Resumé, Diagnose, Behandling, Opfølgning, Komplikationer mv.
  • for Patienthåndbogen: Faktaboks, Hvad er X?, Hvad kan årsagen være?, Hvornår bør du søge læge? mv.
• Der kan være tale om yderligere underoverskrifter, afhængig af tema (fx Inddeling, Klassifikation)
• Store dele af teksten er punktopstillet, det gælder især Lægehåndbogen. Der benyttes indrykning for at markere distinkte temaer
• Den overordnede artikelstruktur følges, medmindre andet er relevant, i så fald aftales det med sekretariatet

Faktaboks og Resumé

• Formålet med faktaboksen i Patienthåndbogen og resumeet i Lægehåndbogen er at give læseren et hurtigt overblik over artiklens indhold. Derfor skal det bestræbes, at de to indholdsformater maksimalt indeholder 100 ord

Diagnosekoder

• Alle artikler skal forsynes med opdaterede diagnosekoder
  • Den primære fagredaktør har ansvaret for at kvalitetssikre de gældende ICD-koder
  • Den almen medicinske redaktør har ansvaret for at kvalitetssikre de gældende ICPC-koder
• På nogle specifikke fagområder kan der være tale om andre koder, der ligeledes skal kvalitetssikres i forbindelse med opdatering af artiklerne, fx NPU-koder. Det er den primære fagredaktør, der har ansvaret

Søgeord/emneord

• Feltet ”emneord” skal udfyldes for hver indholdsside. Her indsættes nøgleord/søgeord, der er præcise, beskrivende og dækkende for det emne, en side handler om. Emneord er med til at forbedre søgningen på Læge- og Patienthåndbogen, på sundhed.dk og på eksterne søgemaskiner

Tips til emneord

• Tilføj centrale nøgleord, fx brystkræft, cancer mamma, mamma cancer
• Tilføj alternative stavemåder af centrale nøgleord, fx esophagus og øsophagus og type-2 diabetes og diabetes type 2
• Tilføj synonymer for sygdommen, fx sukkersyge ved diabetes, huller i tænderne ved karies, gigt ved artrose, eller forkortelser for en sygdom
• Tilføj latinske betegnelser for sygdommen, som patienter støder på i journaler, fx popliteacyste ved Bakercyste

Tilpas søgeordene til målgruppen – altså forskel på emneordene i Læge- og Patienthåndbogen.

Linkpolitik

• Der henvises til den gældende linkpolitik ved brug af link til andre websteder