Håndskader

Basisoplysninger

Definition

• Hånden har en kompliceret anatomi og mange funktioner. Skader på hånden kan derfor give betydelig funktionel nedsættelse
• Selv mindre håndskader kræver grundig vurdering for at reducere risikoen for at overse læsioner, som kan have uheldige korttids- eller langtidseffekter

Forekomst

• Håndskader er en hyppig årsag til henvendelse til lægevagt/skadestue
• De hyppigste skader skyldes skærende værktøj, kontusionsskader, distorsioner, frakturer, brandskader og infektioner

Diagnostisk tankegang

• Håndskader inddeles typisk i fem hovedgrupper
  • Snitlæsioner
  • Frakturer og dislokationer
  • Bløddelsskader og amputationer
  • Infektioner
  • Brandskader

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Sårskader

• Undersøg
  • Cirkulation med kapillærrespons
  • Sensibilitet ved berøring og to-punkts diskrimination distalt for såret, før der lægges anæstesi. Sammenligning med rask finger/hånd
  • Motorik ved aktiv bevægelse samt passivt med tenodesefunktion. Tenodesefunktionen viser sig ved flektion/ekstension over håndleddet, hvorved de afslappede fingre bevæger sig i modsat retning pga. trækket fra senerne
• Henvisning
  • Ved påvirket perfusion og ved sensorisk eller motorisk påvirkning henvises til skadestue og ortopædkirurgisk vurdering
  • Såret dækkes med saltvandskompres. Såret skal som udgangspunkt ikke sys, før kar/nerve/seneskade er behandlet 
• Behandling
  • Sårskader uden distale udfald eller funktionstab sys efter vanlige regler
  • Bidsår og sår, som er mere end 6-8 timer gamle bør ikke sys primært. Såret skiftes over nogle dage og sys sekundært (gerne på trediedagen)
  • Vurder tetanusvaccine og profylaktisk antibiotika. Antibiotika gives til alle med bidsår i hånd, der perforerer dermis
  • I praksis standser al blødning normalt ved elevation og kompression (obs AK-behandling)
  • Læsion af pulsåre på fingrene er normalt ledsaget af nerveskade, da nerven ligger superficielt for karret

Seneskader

• Opstår som regel i forbindelse med en dyb sårskade
• Overskæring af fleksorsener i håndled/hånd kræver behandling på ortopædkirurgisk afdeling med operation
• Overskæring af ekstensorsener dorsalt på håndled/hånd behandles også på ortopædkirurgisk afdeling med operation. Læsionerne er oftest ikke så vanskelige at behandle som fleksorsenerne
• Den efterfølgende behandling af skader på fleksor og ekstensorsenerne foregår ofte i samarbejde med ergoterapeut og anvendelse af specielle dynamiske bandager kan være nødvendig, da bevægeligheden ellers kan gå tabt

Fraktur og luksation

• Fingerbrud, metakarpbrud, scaphoideabrud, håndrodsbrud
• Åbne eller ustabile brud
  • Bør normalt opereres med osteosyntese
• Intraartikulære brud
  • Bør ved fejlstilling normalt opereres med anatomisk reposition og fiksation, evt. med perkutan pinning i gennemlysning
  • Stol ikke på at intraartikulære brud uden fejlstilling beholder stillingen med gips alene. Ved konservativ behandling, skal stillingen kontrolleres efter 5-7 dage
• Diafysære brud uden særlig fejlstilling
  • Kan behandles konservativt med gips
• Ved aksefejl > 5-10°
  • Vurderes med henblik på reposition eller operation
• Vær opmærksom på mulig rotationsfejl ved metakarp- og fingerfrakturer. Dette skal vurderes klinisk, da det ikke kan ses radiologisk
• Gipsning
  • Gips altid to fingre sammen (bortset fra 1. finger)
  • Ved gipsbehandling af hånd, husk såkaldt bandageringsstilling
    • 20-30 grader dorsalflektion i håndleddet
    • Fleksion i fingrenes grundled ca. 80°
    • Strakte interphalangealled
    • Tommelen i opposition med strakt grundled og yderled

Amputationsskader

• Amputerede fingre pakkes i saltvandskompresser, som er vædet med sterilt saltvand, og placeres i ubrugt plastpose, der lukkes med knude. Denne pose lægges i en anden plastpose med isvand (5-6 isterninger til ½ liter vand)
• Såret forbindes med saltvandskompresser og komprimerende forbinding. Armen holdes højt. Man bør undgå ligatur af blødende kar, da de eventuelt skal bruges igen ved replantationen
• Der startes antibiotika- og tetanusprofylakse
• Amputationsstump og patient sendes akut til ortopædkirurgisk afdeling, der vurderer muligheden for reimplantation, evt. i samråd med replantationscenter

Brandskader

• Se artikler om førstehjælp ved brandskader og alvorlige brandskader
• Brandskader rammer hyppigst hånd og underarm og er oftest overfladiske
• Det er vigtigt at finde ud af, hvor dyb skaden er
• Dårlige resultater ved dyb skade er oftere forårsaget af mangelfuld behandling af primærskaden

Sygehistorie

Centrale elementer

Snitlæsioner

• Smerter?
• Blødning?
• Følelsesløshed?
• Nedsat bevægelighed?
• Svaghed?
• Bleg hud?

Fraktur og dislokationer

• Ømhed og smerter?
• Deformitet?
• Hævelse og misfarvning af huden?
• Nedsat bevægelighed?
• Følelsesløshed?
• Svaghed?
• Blødning?
• Tegn på iskæmi distalt for bruddet/dislokationen?

Bløddelsskader og amputationer

• Ømhed?
• Deformitet?
• Hævelse og misfarvning af huden?
• Blødning?
• Svaghed?
• Følelsesløshed?

Infektioner

• Ømhed?
• Lokal varme?
• Rødme?
• Hævelse?
• Feber (sjælden ved håndinfektioner)?
• Deformitet?
• Nedsat bevægelighed?

Brandskade

• Ømhed eller fuldstændig følelsesløshed?
• Deformitet?
• Misfarvning af huden?
• Tab af væv?
• Ændringer i hudens konsistens?
• Rødme?
• Bullae?

Andre oplysninger

• Hvordan opstod skaden?
• Tidligere sygehistorie?
• Højre- eller venstrehåndet?
• Erhverv og relevante hobbies?
• Forurening af sår?

Klinisk undersøgelse

Generelt

• Inspektion
• Sensorisk nervefunktion (berøring)
• Blodcirkulation (kapillærreaktion, pulsforhold ved håndleddet)
• Muskel- og seneundersøgelse
  • Bevægelighed
  • Kraft
• Knogleundersøgelse
  • Brud?
  • Dislokation?

Supplerende undersøgelser

Andre undersøgelser

• Evt. røntgen

Tiltag og råd

Førstehjælp

Snitlæsioner

• Tryk mod såret for at stoppe blødning
• Om muligt vask snavs og anden forurening væk
• Dæk såret for at hindre videre forurening eller skade
• Ikke fjerne større fremmedlegemer som søm, fiskekroge, knive
• Tage kontakt med læge

Brud og dislokationer

• Immobiliser eller placer om muligt en skinne på hånden
• Er bruddet åbent (ser knoglen), dæk såret med et rent tørklæde, viskestykke eller gaze
• Nedkøling kan lindre smerten, men må ikke bruges længere end 20 minutter og aldrig direkte på huden
• Tag kontakt med læge

Bløddelsskader og amputationer

• Tryk mod skaden for at stoppe blødningen
• Dæk såret med så fugtig bandage om mulig
• Løft hånden over hjertehøjde
• Tag den amputerede del med
  • Dæk amputationsstumpen og hold den fugtig
• Tag kontakt med læge

Infektion

• Hold området rent og tørt
• Tag kontakt med læge

Brandskader

• Varmeskade - afkøl med tempereret vand længe, ikke is, og tildæk
• Kemisk forbrænding - skyl med masser af vand og tildæk
• Frostskade - varm op med varmtvandsbad og tildæk
• Tag kontakt med læge straks

Henvisninger

• Den skadede bør til lægevagt/sygehus ved følgende symptomer og tegn
  • Større blødninger
  • Følelsesløshed
  • Tab af bevægelighed eller kraft
  • Tegn på fraktur
  • Store smerter
  • Åbenbar deformitet eller amputation
  • Ethvert tegn til infektion som ømhed, lokal varme, rødme, hævelse, pus, evt. feber 

Indlæggelser

• Evt. ved større skader

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Håndskader