Pulled elbow, subluxatio capitis radii

Theis Muncholm Thillemann

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Klinisk diagnose baseret på anamnese og kliniske fund
    • Anamnese: Barn trukket hård i armen. Efterfølgende grædende og vil ikke bruge armen
    • Klinik: Barn der immobiliserer armen og smerter ved palpation ved caput radii

Behandling

  • Reposition af caput radii ved fleksion og supination af albuen eventuelt med samtidigt tryk på caput radii

Henvisning

  • Henvises hvis man mistanker fraktur
  • Henvises hvis barnet ikke vil bruge albuen spontant 30 minutter efter repositionsforsøg

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Subluksation af caput radii hos børn er en diagnose, som stilles ud fra sygehistorien og den kliniske undersøgelse
  • Tilstanden ses hos børn under 5 år og skyldes, at det annulare ligament er klemt mellem caput radii og capitellum

Sygehistorie

  • Den typiske traumemekanisme er, at barnet har fået et kraftigt træk i armens længdeakse. Barnet får straks smerter, græder og vil ikke bruge armen
  • Når armen immobiliseres er der ingen smerter

Kliniske fund

  • Albuen holdes let proneret og i en let flekteret position
  • Palpation ved caput radii udløser smerter
  • Bevægelse i albuen og særlig forsøg på supination giver smerter
  • Hævelse over albuen er ikke typisk for tilstanden

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Der er udelukkende behov for almindelig klinisk undersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen er normalt ved subluksation af caput radii og bidrager derfor ikke yderligere til diagnosen
  • Røntgen af albueleddet er sjældent indiceret og bruges kun til at afkræfte differentialdiagnoser

Differentialdiagnoser

  • Collum radii fraktur
  • Epikondyl fraktur
  • Suprakondylær humerus fraktur
  • Olecranon fraktur

Behandling

Behandlingsmål

  • Reposition for at perioden med smerter reduceres

Generelt om behandlingen

  • Ved typisk skadeanamnese og typiske kliniske fund forsøges reposition af caput radii
  • Reposition foretages ved langsomt at flektere albuen til ca. 90º, efterfulgt af supination af underarmen eventuelt med et tryk på caput radii i proksimal retning. Der er ikke behov for nogen form for bedøvelse eller sedation
  • Efter reposition må armen bruges frit og skal ikke immobiliseres i bandage
  • Det er vigtigt, at man sikrer sig, at barnet spontant og ubesværet begynder at bruge armen igen

Håndtering i almen praksis

  • Diagnosen stilles og caput radii reponeres

Råd til patienten

  • Armen må bruges som normalt, men man skal undgå træk i armens længderetning

Anden behandling

  • Der er ikke yderligere behandling

Kirurgi

  • Kirurgi er aldrig indiceret

Forebyggende behandling

  • Forældrene bør undgå at trække barnet i armens længdeakse, da risikoen for en ny subluksation er stor

Henvisning

  • Ved mistanke om fraktur

Opfølgning

  • Der kræves ikke yderligere opfølgning

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Børn, som har haft subluksation én gang, er mere udsat for at få det igen 

Komplikationer

  • Der ses ingen komplikationer efter subluksation af caput radii

Prognose

  • Prognosen er god, - også ubehandlet. Tilstanden svinder oftest spontant i løbet af 1-2 dage

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Subluksation af caput radii opstår ved træk i armens længderetning, hvorved ligamentum annulare kommer i klemme mellem caput radii og capitulum humeri
  • Subluksationen er ikke synlig på røntgen

Forekomst

  • Tilstanden er hyppig
  • Gennemsnitsalderen er 28 måneder
  • Tilstanden ses sjælden efter 5-årsalderen
  • Tilstanden forekommer hyppigere hos piger

Ætiologi og patogenese

  • Skyldes træk i ekstenderet, proneret arm. Oftest sker det ved, at barnet løftes i armen i forbindelse med, at barnet forsøger at rive sig løs eller snubler, mens det bliver holdt i hånden
  • Ligamentum annulare kommer i klemme mellem caput radii og capitulim humeri

Disponerende faktorer

  • Hypermobile har let øget risiko for subluksation af caput radii

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig information

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Fagmedarbejdere

Theis Muncholm Thillemann

overlæge, ph.d., Aarhus Universitets Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen