Hamstringsskade

Martin Lind

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Partiel eller komplet overrivning af en af hamstringsmusklerne (semimembranosus eller biceps femoris muskel) ved den proximale tilhæftning på tuber ischiadicus
  • Klassisk anamnese med pludselige proximale baglår smerter ifm. hoftefleksions overbelastning
  • Palpatorisk ømhed og sv.t. proximale hamstring forløb
  • UL og MR skal bekræfte diagnosen

Behandling

  • Ved partielle læsioner fysioterapi med gradvis øget belastning over 4-6 uger
  • Komplette afrivnings læsioner bør overvejes subakut kirurgisk behandling
  • Kirurgi: Akutte totale senerupturer fra tuber ischii kan fikseres kirurgisk med godt resultat. Et evt. indgreb bør udføres i løbet af de to første uger efter skaden

Henvisning

  • Ved større skader, hvor der er enten tendinøs eller ossøs avulsion fra tuber Ischii med refraktion af sener, kan der være indikation for kirurgisk refiksation af senerne
 

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie, evt. typiske kliniske fund
  • Ultralyds undersøgelse eller MR scanning kan anvendes til at bekræfte diagnosen

Sygehistorie

  • Smerte og/eller svaghed i muskulaturen opstår almindeligvis pludseligt på bagsiden af låret og optræder ofte i forbindelse med en eksplosiv bevægelse, som sprint.
  • Ofte opstår en muskelskade tidlig eller sent under udførelsen af en idrætsaktivitet, hvilket er udtryk for at udtrætning og manglende opvarmning er faktorer, som disponerer for muskelskade
  • Hævelse og blodudtrækning kan ledsage store muskelskader

Kliniske fund

  • Fysiske fund kan mangle ved hamstringskader
  • Isometrisk knæfleksion kan udløse smerte
  • Ved komplet ruptur af hamstring kan musklen kontrahere sig til en bold, og kraften er svækket

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Er uaktuelle

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • UL eller MR kan bekræfte diagnosen og afgøre, hvorvidt det drejer sig om en total seneruptur eller -avulsion

Differentialdiagnoser

  • Sakroiliaka-led skade
  • Iskias

Behandling

Behandlingsmål

  • Fuld heling af skaden og forebyggelse af recidiv

Generelt om behandlingen

  • Akutbehandling så snart som mulig
  • Efterfølgende rehabilitering for muskelskader
  • Behandling af hamstringskader kræver tålmodighed. For hurtig genoptagelse af idrætsaktiviteter kan forsinke helingen og øge risiko for ny skade5,6

Håndtering i almen praksis

  • Diagnose stilles via anamnese og lokal palpatorisk ømhed i baglår
  • Råd om relevant belastning under helingsfase

Råd til patienten

  • Begræns aktiviteter indenfor smerte grænse 1 uge og undgå sport 4-6 uger for sikre heling af skade.

Medicinsk behandling

  • NSAID bruges ofte akut, men behandlingen bør ikke vare længere end 3-7 dage, fordi det kan forsinke helingen

Andre medicinske behandlinger

  • Ingen

Anden behandling

Akut behandling

  • Nedkøling, evt. repeterende de næste dage til smertelindring
  • Kompression med trykbandage
  • Elevation
  • Aflastning, hvile
  • Elastisk lårbandage bør bruges de første par uger

Fysioterapi

  • Intensiteten i behandlingen afhænger af graden af skade
  • Aflastning
    • Ved milde skader
      • Kan de fleste efter 1-2 dage starte med aktive bevægelser indenfor smertegrænsen
      • Brug krykker
    • Ved større skader
      • Anbefales immobilisering med knæet ekstenderet i 1-5 dage for at hindre kontrakturudvikling og yderligere skader
      • Brug krykker
  • Øvelsesbehandling/styrketræning
    • Kan almindeligvis starte ca. 1 uge efter skaden ved lettere skader, senere ved større skader
    • Består i smertefrie, submaksimale isometriske øvelser, evt. bassinøvelser og træning af overkroppen. Isometriske øvelser udføres ved forskellige knævinkler med ca. 20° øgning. Kontraktionen holdes i 5-15 sekunder, og der udføres 3 set på hver knævinkel
    • Kan evt. kombineres med tværmassage eller elektroterapi
    • Træningsprogressionen bør følges nøje, gerne i samråd med træner. For tidlig tilbagegang til eksplosiv idræt kan rive skaden op igen
  • Rehabilitering
    • Også her afhænger varigheden og intensiteten i optræningen af omfanget af skaden, men almindeligvis drejer det sig om 1-6 uger
    • Fokus er på styrkeopbygning, bedring i bevægelighed og fleksibilitet
    • Passiv statisk udstrækning kan starte på dette tidspunkt
    • Fugtig varme kan bruges til at varme muskelvævet op før udstrækning og øvelser. Elektrisk stimulering kan bruges sammen med is for at opnå bedre smertelindring
    • Øvelser udføres indenfor det smertefrie bevægelsesområde. Efter hver træningsprogression skiftes over til isotone øvelser med modstand og øgende belastning indenfor smertegrænsen
    • Der kan inkorporeres højhastigheds, lavmodstands isokinetiske øvelser. Modstanden øges gradvis, mens hastigheden reduceres
    • Over tid skiftes der fra koncentriske til ekcentriske styrkeøvelser
    • Før udøveren vender tilbage til aktiv sport, bør der gennemføres en fase med idrætsspecifik træning, som nedsætter risikoen for ny skade
  • Vedligeholdelsestræning
    • Fra ca. 1 måned efter skaden fortsætter patienten med styrkeøvelser for at opretholde fleksibilitet og et adækvat hamstring-til-quadriceps styrkeforhold

Kirurgi

  • Akutte senerupturer fra tuber ischii kan fikseres kirurgisk med godt resultat. Et evt. indgreb bør udføres i løbet af de to første uger efter skaden
  • Også overrivninger af større muskelbundter kan opereres, men dette gøres sjældent pga. usikre behandlingsresultater

Forebyggende behandling

  • Adækvat opvarmning, god smidighed og god styrke er vigtig for at hindre fremtidige skader7
  • Udøveren bør være opmærksom på, at når han eller hun bliver træt, øges risikoen for skade
  • "Nordic hamstring lowers"
    • Er en specifik ekcentrisk styrkeøvelse som har vist sig at reducere risikoen for hamstringskader8,9
    • Udøveren står på knæ. En anden person fikserer læggen. Udøveren sænker overkroppen mod gulvet kontrolleret og langsomt, mens ryg og hofter holdes stive, indtil udøveren ikke klarer at holde igen med sine hamstrings
    • Øvelsen bør udføres med forsigtighed, fordi den kan provokere overrivninger af muskelfibre
  • Et forebyggende interventionsprogram er udviklet og testet på norske fodboldsspillere, men man kunne ikke dokumentere nogen skadeforebyggende effekt (Ib)10

Henvisning

  • Ved større skader hvor der er enten tendinøs eller ossøs avulsion fra tuber Ischii med refraktion af sener, kan der være indikation for kirurgisk refiksation af senerne

Opfølgning

  • ingen specifik nødvendig

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Akutte smerter i  baglåret 1-2 dage.
  • Aftagende smerter over en uge
  • Heling ved undgåelse af ny kraftig aktivitet over 4-6 uger

Komplikationer

  • Kraftig blødning kan føre til øget tryk i muskellogen - med risiko for kompartmentsyndrom, hvilket giver udtalte akutte smerter - og/eller senere kalsifisering og myositis ossificans

Prognose

  • Et studie viste, at det blandt fodboldsspillere med hamstringsskade i gennemsnit tog14 dage, før de var tilbage i spil
  • Udøvere af idræt som kræver eksplosiv muskelbrug bør bruge længere tid til optræning for at undgå recidiv

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Fibersprængnings muskelskade på bagsiden af låret
  • Er en af den hyppigste skader blandt udøvere af eksplosive idrætsformer, f.eks. sprintere og fodboldspillere1,2
  • Hamstringsskader har en uheldig tendens til at recidivere. Forebyggende tiltag er derfor vigtige
  • Grader af skade
    • Grad 1 er en mild muskelskade hvor nogle enkelte muskelfibre er overrevet
    • Grad 2 er en moderat muskelskade med et klart tab af muskelstyrke
    • Grad 3 er en fuldstændig overrivning af en af hamstringsmusklerne (semimembranosus eller biceps femoris muskel)

Forekomst

  • Fibersprængnings muskelskade på bagsiden af låret er hyppig blandt udøvere af eksplosive idrætsformer, f.eks. sprintere og fodboldspillere
  • I fodbold udgør disse skader 10-23 % af alle akutte skader2

Klinisk anatomi

  • Hamstringsgruppen består af musklerne semimembranosus, semitendinosus og biceps femoris (lange og korte hoved)
  • Alle musklerne har udspring fra tuber ischii
  • Semitendinosus-muskelen danner pes anserinus sammen med sartorius- og gracilis-senerne, hvor senerne fæster på mediale tibiametafyse
  • Det korte hoved til beceps femoris muskelen innerveres af den peroneale del af iskiasnerven, mens det lange hoved til biceps femoris, semimembranosus og semitendinosus er innerveret af den tibiale del af iskiasnerven

Ætiologi og patogenese

  • Skademekanisme
    • Muskelskade som opstår ved kraftig muskelkontraktion
    • I kontaktidræt som fodbold kan hamstringsskade også skyldes en kontusion
  • Muskelskaden
    • Skader på hamstringsmusklerne forekommer først og fremmest proksimalt ved muskelseneovergangen og lateralt og involverer som regel biceps femoris
    • I biceps femoris udgør muskelseneovergangen det meste af muskellængden
    • Skaden opstår almindeligvis ikke i selve senen, med mindre der foreligger patologi på forhånd
  • Avulsionsskade
    • Nogle gange foreligger knogleafrivning af tilhæftningen på os ischium, men dette er almindeligvis forbundet med pludselig, kraftig fleksions belastning/skade i hoften
  • Blødning
    • Den muskulære del af hamstringsmuskulaturen er beskeden, og cirkulationen kan være meget høj, når skaden indtræffer. Resultatet kan blive en kraftig blødning
  • Tidligere hamstringskader,

Disponerende faktorer

  • De vigtigste udløsende faktor er manglende opvarmning, dårlig fleksibilitet, udtrætning
  • Tidligere hamstringskade
    • Er den vigtigste disponerende faktor, særlig hvis rehabiliteringen har været insufficient3,4
  • Ikke-disponerende faktorer
    • Høj maksimum sprinthastighed, korte hamstringsmuskler, dårlig hamstringsstyrke, lavt hamstrings/quadriceps-styrkeratio er ikke fundet at disponere for hamstringsskade2

ICPC-2

ICD-10

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Betydningen af opvarmning og forebyggende udstrækninger

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Animation

Kilder

Referencer

  1. Waldén M, Hägglund M, Ekstrand J. UEFA Champions League study: a prospective study of injuries in professional football during the 2001-2002 season. Br J Sports Med. 2005; 39.; 542-6. Vis kilde
  2. Junge A, Dvorak J. Soccer injuries: a review on incidence and prevention. Sports Med. 2004; 34.; 929-38. Vis kilde
  3. Arnason A, Sigurdsson SB, Gudmundsson A, Holme I, Engebretsen L, Bahr R. Risk factors for injuries in football. Am J Sports Med. 2004; 32.; 5S-16S. Vis kilde
  4. Gabbe BJ, Bennell KL, Finch CF, Wajswelner H, Orchard JW. Predictors of hamstring injury at the elite level of Australian football. Scand J Med Sci Sports. 2006; 16.; 7-13. Vis kilde
  5. Clanton TO, Coupe KJ. Hamstring strains in athletes: diagnosis and treatment. J Am Acad Orthop Surg. 1998; 6.; 237-48. Vis kilde
  6. Kujala UM, Orava S, Järvinen M. Hamstring injuries. Current trends in treatment and prevention. Sports Med. 1997; 23.; 397-404. Vis kilde
  7. Clark RA. Hamstring injuries: risk assessment and injury prevention. Ann Acad Med Singap. 2008; 37.; 341-6. Vis kilde
  8. Arnason A, Andersen TE, Holme I, Engebretsen L, Bahr R. Prevention of hamstring strains in elite soccer: an intervention study. Scand J Med Sci Sports. 2008; 18.; 40-8. Vis kilde
  9. Askling C, Karlsson J, Thorstensson A. Hamstring injury occurrence in elite soccer players after preseason strength training with eccentric overload. Scand J Med Sci Sports. 2003; 13.; 244-50. Vis kilde
  10. Engebretsen AH, Myklebust G, Holme I, Engebretsen L, Bahr R. Prevention of injuries among male soccer players: a prospective, randomized intervention study targeting players with previous injuries or reduced function. Am J Sports Med. 2008; 36.; 1052-60. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Martin Lind

overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen