Lyskeskade i lårets indadførende muskler

Søren Kold

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Klinisk diagnose
  • Smerter fra adduktormuskulatur i lysken efter traume/overbelastning
  • Smerteforværring ved aktiv adduktion af hofteled mod modstand
  • Passiv bevægelighed af hofteled er normal

Behandling

  • Hvile
  • Genoptræning

Henvisning

  • Ved manglende effekt af genoptræning kan henvises til idrætsmedicinsk ambulatorium

Diagnose1,2

Diagnostiske kriterier

  • En tilstand som forårsager ensidige smerter i lysken svarende til adduktormuskulaturens udspring og forløb

  • Diagnosen bygger på sygehistorien og kliniske fund

Sygehistorie

  • Symptomerne er karakteriseret ved lyskesmerter, som opstår under idrætsaktiviteter karakteriseret ved multidirektionelle vendinger med høj intensitet, såsom fodbold og ishockey

  • Under aktivitet:

    • Smerten sidder dybt i lysken eller nedad i abdomen, af og til med udstråling til regionen for adduktormuskulaturen, evt. også testiklerne, men det er ofte vanskeligt for patienten at angive nøjagtigt hvor

    • Betydelig forværring af smerterne ved hurtige spurter, vendinger og kraftige spark til bold

  • Efter sportslige aktiviteter:

    • Vil patienten føle sig stiv og øm

    • Dagen efter sportslig aktivitet kan patienten have besvær med at stå ud af sengen eller stige ud af en bil

  • Enhver aktivitet, som øger det intraabdominale tryk som hoste, nys eller idrætsaktiviteter, udløser smerte

  • I tidlig fase af lidelsen vil patienten kunne fortsætte med sin idræt, men problemet bliver normalt værre og vil til sidst umuliggøre træning og konkurrencedeltagelse

Kliniske fund

  • Smertelokalisation

    • Smerter svarende til udspring for adduktormusklerne og ofte ned langs indersiden af lår

    • Smerteforværring ved aktivering af adduktormusklerne mod modstand

      • Testes på strakt ben og samtidig palpation af adduktormuskulaturens insertion proksimalt på bækkenet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Vigtigt med grundig klinisk undersøgelse, inklusiv lænderyg, abdomen og hofte for ikke at overse alvorlige differentialdiagnoser

  • Der kan være flere smerteudløsende tilstande tilstede på samme tid, såsom adduktor-relateret lyskesmerter og lyskesmerter fra iliopsoas muskulatur

  • Ved lyskesmerter fra muskulotendinøse overgang er der normal passiv bevægelighed af hofteled

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen af bækken og hofte ved mistanke om knogle/led-relaterede lyskesmerter

  • Ultralyd til at kortlægge anden bløddelsskade (eksempelvis iliopsoastendinit) til lyskesmerter

  • MR til at kortlægge knoglemarvsødem i skambenet eller traktionsapofysit hos børn

Differentialdiagnoser

  • Inguinalhernie

  • Hofteledssmerter:

    • Fraktur (evt. stress-fraktur) af proximale femur

    • Legg-Calve-Perthes (hos børn)

    • Caput femoris epifysiolyse (hos børn): nedsat passiv bevægelighed af hofteled3

    • Hofte impingement

  • Traktionsapofysit i adduktormuskulatur hos børn

  • Smerter fra pubis

  • Rectus femoris overbelastning

  • Iliopsoas overbelastning

  • Skader i lumbalcolumna

  • Smerter i sakroiliakaleddet

  • Smerter udgået fra abdomen, obs cancer, metastaser

  • Genito- og urinrelaterede smerter

Behandling1,2,3 

Behandlingsmål

  • Heling af skaden og reetableringen af normal funktion

Generelt om behandlingen

  • Superviseret, aktiv genoptræning af muskelstyrke

  • Der er ikke evidens for, at kirurgi er at foretrække initialt, hvorfor kirurgi bør vente indtil superviseret, aktiv genoptræning af muskelstyrke har været forsøgt

Håndtering i almen praksis

  • Grundig klinisk undersøgelse. Der skal specielt undersøges for ændret passiv bevægelighed af hofteled, sammenlignet med modsatte side

  • Ved ændret passiv bevægelighed skal intraartikulær patologi mistænkes, og patienten henvises til ortopædkirurg

Råd til patienten

  • Hvile

  • Genoptræning efter øvelsesprogram, efter aftale med læge eller fysioterapeut

Medicinsk behandling

  • Er ikke indiceret

Konservativ behandling

  • Bør være første behandling som forsøges

  • Monitorering af smerte, funktion og styrke kan være med til at tilrettelægge og monitorere træningsforløb

Kirurgi

  • Kirurgi er primært indiceret ved total overrivning af senetilhæftning men det nedsætter ikke tiden til genoptagelse af sport sammenlignet med konservativ behandling3

Rehabilitering

  • Undgå hurtige vridninger og vendinger

  • Gradvis øget belastning med øvelser, der omfatter bækkenstabiliserende muskler, fleksibilitet og styrke

Forebyggende behandling

  • Specifikt forebyggende træningsprogram4 ser ud til at kunne forebygge lyskeskader

  • Svaghed i hofte/adduktorer er en vigtig risikofaktor

    • Derfor er styrketræning afgørende i både forebyggelse og behandling

    • Bør indgå fast i træning (fx øvelser som Copenhagen adduction)4

Henvisning

  • Patienter, som ikke opnår effekt af konservativ behandling, bør henvises til idrætsmedicinsk ambulatorium

  • Fysioterapi er et alternativ for patienter, som kan genoptage idrætsaktiviteterne på et lavt intensitetsniveau

  • Topidrætsudøvere kan henvises til idrætsmedicinsk ambulatorium snarest, da andre behandlingsalternativer sjældent er tilfredsstillende og ofte er langtrukne

Opfølgning

  • Ved manglende fremgang eller forværring, da opfølges med fornyet klinisk undersøgelse

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Patienterne har typisk et længerevarende klinisk forløb med konsekvenser for aktuelle idrætsaktivitet.

Komplikationer

  • Tab af muskelstyrke

Prognose

  • Forebyggende indsats og tidlig intervention har formentlig indflydelse på god prognose

Baggrundsoplysninger1,2,3

Definition

  • Viser sig som lyskesmerter på indersiden af lårets muskler, tæt på lysken og hoften

  • Tilstanden er ganske almindelig inden for multidirektionelle sportsgrene, fx fodbold

Forekomst

  • Ganske almindelig hos fodboldspillere på alle niveauer

  • Er ikke usædvanlig ved anden idræt som ishockey, rugby og amerikansk fodbold

  • Tilstanden er hyppigere hos mænd end kvinder

Ætiologi og patogenese

  • Lyskeskade skyldes kroniske, repetitive traumer eller stress mod den muskulotendinøse del af lysken

  • Skaden opstår typisk på en snigende måde uden pludselige eller dramatiske smerter

  • Skaden synes at opstå i forbindelse med vridninger og vendinger i høj fart

Patofysiologi

  • Baggrunden er gentagne belastninger af lyskeregionen, evt. en akut rift i bagvæggen til lyskekanalen

Disponerende faktorer

  • Højintensitetsidræt med eksplosive bevægelser, hurtige spurter, vendinger - oftest forbundet med fodbold

  • Tidligere skade i adduktormuskulatur

  • Smerter i den foregående sæson

  • Svaghed i hofteadduktion

  • Svaghed i hofteabduktion

  • Hurtig genoptagning af hård træning

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Farrell SG, Hatem M, Bharam S. Acute Adductor Muscle Injury: A Systematic Review on Diagnostic Imaging, Treatment, and Prevention. Am J Sports Med. 2023; 51.; 3591-3603. PubMed
  2. Thorborg K, Reiman MP, Weir A, Kemp JL, Serner A, Mosler AB, HÖlmich P. Clinical Examination, Diagnostic Imaging, and Testing of Athletes With Groin Pain: An Evidence-Based Approach to Effective Management. J Orthop Sports Phys Ther. 2018; 48.; 239-249. PubMed
  3. Thorborg K. Current Clinical Concepts: Exercise and Load Management of Adductor Strains, Adductor Ruptures, and Long-Standing Adductor-Related Groin Pain. J Athl Train. 2023; 58.; 589-601. PubMed
  4. Harøy J, Clarsen B, Wiger EG, Øyen MG, Serner A, Thorborg K, Hölmich P, Andersen TE, Bahr R. The Adductor Strengthening Programme prevents groin problems among male football players: a cluster-randomised controlled trial. Br J Sports Med. 2018.. PubMed

Fagmedarbejdere

Søren Kold

Klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen