Flexorseneskader fingre

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorie og typiske kliniske fund
• Ultralyd kan evt. demonstrere skaden ved lukkede skader, mens røntgen kan afklare, om der foreligger afrivningsbrud

Sygehistorie

• Smerter, ømhed, evt. let hævelse og nedsat bøjefunktion i den skadede finger efter skade 

Klinisk undersøgelse

• Aktiv fleksions-/ekstensionstest - nedsat funktion giver mistanke om sene- og ligamentskader
• Neurovaskulær vurdering specielt ved sårskader
  • Inkluderer to-punkts-diskriminering og vurdering af kapillær respons

Flexor digitorum profundus seneskade

• Smerte og hævelse volart over yderleddet, og fingeren kan være uden fleksorsenetonus (ekstenderet), når hånden er i hvile
• Der kan evt. føles en øm kugle, hvis senen er blevet retraheret
• Ved åbne skader er der supplerende sår eller bløddelslæsioner

Pulley-ruptur

• Smerter, ømhed og hævelse på bøjesiden af fingeren
• Fleksorsenerne prominerer ved flektion af fingeren mod modstand (buestreng)

Kliniske test

• Digitorum profundus senen kan vurderes ved at holde den skadede fingers grundled og mellemled ekstenderet og bede patienten bøje yderleddet. Hvis flexor digitorum profundus senen er skadet, kan leddet ikke bevæges
• Flexor digitorum superficialis senen kan vurderes ved at holde de ikke-afficerede 3 fingre i ekstension og bede patienten bøje den skadede finger. Man udnytter her, at profundussenerne til 3., 4. og 5. finger har fælles muskelbug: Holdes to af de tre fingre strakt, kan den tredje finger kun bøje i mellemleddet, hvis superficalissenen fungerer
• Hvis begge sener er overskåret, vil fingeren ikke flekteres, når hånden holdes i hvilestilling med håndfladen opad

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen ud over klinisk undersøgelse 

Andre undersøgelser hos specialist

• Pulley-ruptur - Afrivningen kan ofte ses ved ultralydsundersøgelse

Differentialdiagnoser

• Skelne mellem de forskellige seneskader
• Fingerbrud

Behandling

Behandlingsmål

• Genskabe senens funktion

Generelt om behandlingen¹

• Immobilisering kan anvendes i det akutte stadie indtil diagnosen er afklaret
• Evt. kirurgi - operation af flexorseneskader er en specialistopgave
• Ved åbne skader skal man sørge for at dække såret, så det ikke forurenes yderligere, inden patienten kommer til sygehus
• Generelt vil man forsøge at behandle åbne seneskader hurtigt. Da den kirurgiske teknik er vanskelig, er man i stigende grad gået over til forsinket akutbehandling, hvor sårene vaskes og patienten behandles med antibiotika, hvorefter selve operationen kan vente nogle dage, således at det kan times med, at operationen kan foretages af en kirurg med speciel træning i behandling af flexorseneskader

Håndtering i almen praksis

• Ved mistanke om fleksorsenelæsion immobiliseres fingeren, og eventuelle sår dækkes

Råd til patienten

• Følg lægens råd og hold hånden i ro samt over hjertehøjde, så hævelse undgås

Medicinsk behandling

• Ingen relevante ud over analgetika og eventuel antibiotikaprofylakse ved åbne skader

Flexor digitorum profundus seneskade

• Et afrevet knoglefragment kan ofte findes ud for yderled eller mellemphalanx
• Sådanne skader kan, ligesom skarpe læsioner ved fæstet på yderphalanx (zone I), behandles med reinsertion af senen, hvis det er ren seneskade eller ved fiksation af sene og et afrevet knoglefragment med en K-tråd
• Skader på flexorsenerne proksimalt for yderleddet (zone II-V) behandles med sammensyning af senelæsionen. For at undgå at senen vokser fast til seneskeden startes normalt tidlig mobilisering. Eksempelvis har man i mange år brugt en skinne med elastikstræk og fingerøvelser fra 1 døgn efter operationen (Kleinertstræk). I nyere regimer undgår man helt elastikken og kan starte tidlig mobilisering med beskyttelsesskinne
• Samtidige nervelæsioner sys og frakturer stabiliseres, så tidlig mobilisering kan påbegyndes

Pulley-ruptur

• Ved buestrengsskade må de afrevne pulleys rekonstrueres
• I enkelte tilfælde kan man bruge ringortose. Denne vurdering skal foretages af ortopædkirurg/håndkirurg

Henvisning

• Patienter med mistanke om flexorseneseneskade eller pulleyruptur bør henvises til ortopædkirurg/håndkirurg med henblik på nærmere undersøgelse

Opfølgning

Flexor digitorum superficialis/profundus seneskade og flexor pollicis longus seneskade

• Skal følges op af håndkirurgisk afdeling
• Kleinertbandagering (elastikaflastning af sene) i 4 uger alternativt tidlig mobilisering uden elastik - ikke fuld belastning før efter 12 uger

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Pludseligt opstået funktionstab i forbindelse med åbent eller lukket traume med manglende aktiv bøjefunktion af fingeren

Komplikationer

• Sammenvoksning mellem sene og seneskede eller knogle efter operation samt re-ruptur af senen er de hyppigste komplikationer og kan medføre en stiv, evt. deform finger og nedsat funktion

Prognose

• Generelt er prognosen god, hvis patienten behandles i umiddelbar tilslutning til skaden
• Varig indskrænket bevægelighed er dog ikke usædvanlig
• Efter fleksorseneskader tillades ikke fuld belastning før efter 12 uger
• Konkurrerende nerveskader og frakturer forringer det funktionelle resultat efter behandling af flexorseneskader.
• Slutresultatet forværres, hvis behandlingen er forsinket, således at der foreligger en betydelig seneretraktion. Her skrumper senen og kan ikke sys sammen igen, og derfor er det nødvendig med rekonstruktion med frit senetransplantat. Dette ses ofte, hvis skaden er mere end 3-4 uger gammel

Pulley-ruptur

• Prognosen er god
• Ved rekonstruktion af pulleys kan der komme adhærencer, som kan give nedsat bøjeevne i den aktuelle finger
• Efter et operativt indgreb bør den skadede vente 8-10 uger, før idrætsaktiviteter genoptages
• Blødning indenfor seneskeden kan give adhærencer, og dermed nedsat bevægelighed i fingeren

Basisoplysninger

Definition

• Denne artikel omhandler udelukkende fleksorseneskader

Forekomst

• Generelt forekommer lukkede fingerskader med fleksorseneafrivning eller pulleybeskadigelse hyppigst hos sportsfolk især ved boldidræt som volleyball, basketball og håndbold samt ved klatring^2,3,4,5
• Åbne bøjeseneskader ses ved skarpe læsioner i forbindelse med snitsår og knusningsskader. De åbne skader er ofte kombineret med nerve- og karskader og kan ved knusningsskader eller eksempelvis savlæsioner være kombineret med knoglebrud

Anatomi

• Fleksorsenerne
  • De volare sener inkluderer flexor digitorum superficialis (også kaldet sublimis), flexor digitorum profundus og flexor pollicis longus
  • Flexor digitorum superficialis senerne fæster til basis af mellemphalanx til pege-, lang-, ring- og lillefinger og bøjer mellemleddet
  • Flexor digitorum profundus senen løber under og deler flexor digitorum superficialis senen. Den fæster sig til basis af yderphalanx til 2-5 finger og bøjer yderleddet
• Pulleys
  • Pulleys er bindevævsstrøg, der fikserer bøjesenernes seneskeder til fingerknoglerne. Deres funktion er at holde senerne på plads i forhold til knoglen
  • Flexor pollicis longus fæster på tommelfingerens yderphalanx og bøjer IP-leddet
• Se illustration af fleksorsener og pulleys

Ætiologi og patogenese

Lukket flexor digitorum profundus seneskade

• Skade på flexor digitorum profundus senen - også kaldet "jersey finger"- opstår typisk, når en idrætsudøvers finger hænger fast fx i en anden spillers trøje (jersey)⁶. Det sker oftest ved tackling fx i håndbold, amerikansk fodbold eller rugby, men skaden kan også ses ved klatring
• Skaden skyldes en forceret ekstension af yderleddet, mens fingeren aktivt flekteres
• Skaden kan forekomme, hvis kraften er koncentreret mod mellem- eller yderphalanx
• Skaden kan opstå spontant hos reumatikere

Ruptur af Flexor pollicis longus

• Ses oftest i forbindelse med inflammatorisk tilstand ved håndleddet (fx rheumatoid arthrit) eller efter en radiusfraktur osteosynteret med volar skinne⁷ 

Pulley-ruptur

• Kan opstå ved ekstrem belastning af fingrenes bøjesener, fx ved klatring i bjerge eller på en klatrevæg⁸  

Åben flexorseneskade

• Skade på flexorsenerne opstår ved skarpe læsioner, hvor senen overskæres eller læderes. Alternativt kan frakturer beskadige flexorsenerne i knusningsbrud
• Flexorsenerne består af profundus og superficialissenerne, der begge løber i snævre seneskeder, og omfanget af skaden afhænger af niveauet for læsionen
• Ved større bløddelsskade kan der ud over kar og nerveskade være forurening i sårene 

Disponerende faktorer

• Sårskader
• Kraftigt træk i finger eller ved ekstreme belastninger 
• Rheumatoid artritis

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Øvelser efter fingerskade

Træningsfilm for hånd og fingre 

• Øvelsesprogram, 3 øvelser
  
  

  

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

• Illustration af bøjesener