Ligamentskade på fingrene

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorien, kliniske fund og røntgen, der kan afklare, om der er et afrivningsbrud eller intraartikulær fraktur i ledfladen

Sygehistorie

• Smerte ved bevægelse af leddet, ømhed og hævelse, som er lokaliseret ved det afficerede ligament

Kliniske fund

• Ømhed ved palpation og undersøgelse for sideløshed
• Instabilitet kan ses ved totalruptur
• Skaden bør vurderes ved at anvende valgus- og varus-stress mod det involverede led - ved PIP-leddet i 30 graders fleksion, og ved MCP-leddet flekteret til 90 grader. I denne stilling er ligamenterne strakt og bør stabilisere leddet, hvis der ikke foreligger en ruptur (undersøgelse af PIP og MCP ledstabilitet)
• Lægen bør sammenligne løshed i det afficerede fingerled med en ikke-afficeret finger, da der er stor individuel variation i ledstabiliteten 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen relevante ud over normal undersøgelse af neurovaskulære forhold på fingeren

Andre undersøgelser hos specialist

• Røntgen kan demonstrere en afsprængning ved ligamenttilhæftningen
• Afsprængning er sjældent i PIP-led, men forekommer noget hyppigere i MCP-led
• Intraartikulære frakturer er til gengæld hyppigere i PIP-led

Differentialdiagnoser

• Seneskader
• Fingerbrud

Behandling

Behandlingsmål

• Genoprette ledstabilitet

Generelt om behandlingen

• Førstehjælpsbehandling
  • Nedkøling, elevation, kompression og evt. NSAID de første dage
• Immobilisering
• Evt. kirurgi

Håndtering i almen praksis

• Patienten vurderes med henblik på ledstabilitet og mistanke om fraktur
• Henvisning til røntgen ved frakturmistanke
• Primær stabilisering med skinne/sambandagering ved instabilitet indtil vurdering på skadestuen

Råd til patienten

• Følg lægens råd og hold fingeren i ro, indtil der er foretaget evt. yderligere udredning

Specifikt

• Ved instabilitet behandles med bølgeskinne i 3 uger, derefter træning med finger tapet til nabofinger i yderligere nogle uger ved aktiviteter med risiko for ny skade, fx håndbold og volleyball eller manuelt arbejde
• Ved instabilitet af pegefingeren/mistænkt skade på det radiale ligament i pegefinger bør man have lav tærskel for at henvise til ortopædkirurg/håndkirurg, da dette ligament er meget vigtig ved pincetgreb
• Ved større hævelse og mange smerter kan det være indiceret med immobilisering med gips nogle dage. MCP-leddet skal da stå i 80°, mens PIP- og DIP-leddene er strakte
• Ved knogleskade kan der være indikation for åben reposition og fiksation af knoglefragment med immobilisering i 3-4 uger

Medicinsk behandling

• Kun i form af analgetika

Anden behandling

• RICE, når skaden er sket

Kirurgi

• Kirurgi er normalt kun nødvendig ved større knogleafsprængninger på 2-5. finger med dislokation eller subluksation af leddet
• Undtagelsen er det ulnare collaterale ligament ved tommelen, der oftest behandles med operation hvor ligamentet re-insereres med knogleanker

Forebyggende behandling

• Ingen relevante

Henvisning

• Ved ustabilt led med patologiske bevægelsesudslag, bør patienten henvises til en ortopædkirurg/håndkirurg
• Lavere tærskel for henvisning ved pegefingerens radiale ligament
• Når det gælder børn, bør tærsklen for henvisning være særlig lav, fordi vækstpladen ofte er involveret

Opfølgning

• Patienter med ligamentskader kan fortsætte med at deltage i idrætsaktiviteter i den grad, symptomerne tillader det

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Normalt opnår man god stabilitet af leddet ved konservativ behandling. Men der kan være længerevarende hævelse og bevægelses indskrænkning af leddet efter endt behandling, uden at der er tale om behandlingssvigt

Komplikationer

• Generelt sjældne ved korrekt behandling
• Kronisk instabilitet ses efter manglende behandling og kan føre til artrose

Prognose

• Prognosen er generelt god. Det kan dog tage lang tid, før man får normal bevægelighed, og PIP-leddet kan være hævet og ømt op til et år

Baggrundsoplysninger

Definition

• Ledbåndsskader i fingrene forekommer ved overstrækning eller sidebøjning. Skademekanismen er ofte sport, fx ved at en finger hænger fast i tøjet under kontaktsport eller rammes af en bold^1,2,3
• Her gennemgås skader på collaterale ligamenter til PIP- og MCP-led
• Ulnare collaterale ligamenter og senepladen (fibrocartilago volare - også i daglig tale kaldet fibrocatilagolæsion) behandles i særskilte artikler

Forekomst

• Disse skader er hyppige i håndbold, volleyball og basketball

Ætiologi og patogenese

• De radiale ligamenter er mest udsat for skader i 2-5 finger, mens det ulnare ligament i tommelfingeren er hyppigere skadet end det radiale
• Forceret ulnar eller radial deviation af et interfalangealled kan forårsage delvis eller fuldstændig afrivning af ligamentet
• Ligamentskader er hyppigst i PIP-leddet

Disponerende faktorer

• Idrætsskader

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Øvelser efter fingerskade

Træningsfilm for hånd og fingre 

• Øvelsesprogram, 3 øvelser
  
  

  

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

• Disse artikler indeholder gode illustrationer:
  • Acute Finger Injuries: Part I. Tendons and Ligaments
  • Acute Finger Injuries: Part II. Fractures, Dislocations, and Thumb Injuries

Video

• Stabilitetstest af fingerled 
• Undersøgelse for PIP og MCP led stabilitet