Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Springfinger, triggerfinger

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 19.02.2015

Basisoplysninger

Definition

  • Synonymer er digitus saltans, springfinger, stenoserende tenosynovit
  • Springfinger betegner en tenosynovit med hævelse af en fleksorsene til en af fingrene (inklusive tommelfingeren) 1
  • Under bevægelse af fingeren kan senen "sætte sig fast" i fuld fleksion

Forekomst

  • Relativt hyppig lidelse. Den ses hyppigst hos kvinder efter 40 års alderen
  • Incidens er 28 tilfælde per 100.000 pr år, hyppigere hos diabetikere1
  • Det er to incidenstoppe: Den første under 8 år og den anden (hyppigst) i femte og sjette dekade

Årsag og sygdomsudvikling

  • Årsagen er ukendt, og tilstanden optræder spontant. Nogle gange debuterer springfinger efter belastning eller tryk mod senen. En springfinger kan være første tegn på rheumatoid artritis
  • Det er ingen sikker sammenhæng mellem erhverv og springfinger 2
  • Kan være medfødt, f.eks. et barn, som holder fingeren flekteret hele tiden

Patologi

  • Der er et fortykket parti på en af de lange fleksorsener1
  • Fortykkelsen er ud for grundleddet, hvor den fibrøse seneskede begynder
  • Fortykkelsen bliver liggende proksimalt for seneskedens åbning, når fingeren er flekteret
  • Når patienten så forsøger at strække fingeren, kiler fortykkelsen sig fast i seneskedens åbning
  • Fleksorsenernes seneskede har nogle forstærkninger (pulleys), der fæster til knoglen og holder senen på plads. Det er ofte svarende til den første pulley (A1-pulley), at fortykkelsen på senen kommer i klemme og blokerer således fingerens bevægelser
    • Bøjesenerne er ofte kraftige nok til at overvinde denne blokering, så fingeren kan flekteres. De svagere strækkesener har vanskeligere ved at overvinde blokeringen. Fingeren er derfor ofte låst i flekteret stilling men kan rettes ud med hjælp fra den anden hånd

Disponerende faktorer

ICPC-2

ICD-10

  • M65 Betændelse i ledkapselhinde og seneskede
  • M653 Springfinger

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie

Sygehistorie

  • Patienten oplever, at fingeren bliver siddende i flekteret stilling
  • Patienten kan ofte selv klare at strække den låste finger ved at ekstendere fingeren kraftigt eller ved at rette fingeren passivt ud med den anden hånd. Patienten kan herefter bevæge fingeren frit, til den låser igen
  • Der er ofte smerter og ubehag
  • Låsningen/oplåsningen kan forårsage et smertefuldt klik, når patienten bøjer eller strækker fingeren. Udviklingen kan være sket gradvist eller akut

Kliniske fund

  • Ved palpation finder man ofte en hård øm knude på fleksorsenen ud for grundleddet - hyppigst på 3. eller 4. finger
  • Hævelsen på senen kan efter fuld fleksion i fingeren hænge fast i seneskedens pulley A1
  • Patienten kan ikke altid strække fingeren aktivt, men ved passiv ekstension ved hjælp af den raske hånd smutter den lokaliserede hævelse på senen pludselig forbi det forsnævrede parti, og "låsningen" ophæves

Behandling

Behandlingsmål

  • Forbedring af funktion

Generelt om behandling

  • Steroidinjektion anbefales som første valg - men anbefales normalt kun gentaget en gang 3
  • NSAID og immobilisering kan forsøges, men effekten er mindre dokumenteret
  • Kirurgisk behandling, hvis injektionsbehandling ikke lykkes
  • Praktiserende læger bør kunne udføre injektionsbehandling, når symptomerne er typiske. Injektionen foretages under aseptiske forhold

Medicinsk behandling

Steroidinjektion

  • Generelt er der god effekt både på bevægelighed og symptomer. Effekten kan sammenlignes med effekten ved operation, men holdbarheden af behandlingen er varierende 4
    • Op til 2 injektioner anbefales med ugers til måneders mellemrum, men effekten af 2. injektion er gennemgående dårligere end første
  • Steroidinjektion omkring senehævelsen kan udføres på følgende måde 5
    • 0,6-2 ml af blanding med lige dele methylprednisolon og Lidocain 1 % uden adrenalin injiceres i den proksimale del af seneskeden
    • Indstikket er i midtlinjen af fingeren, lidt distalt for grundleddets bøjefure i håndfladen
    • Kanylen føres ind i små etaper, mens patienten bliver bedt om at flektere og ekstendere aktivt i fingeren
    • Rigtig placering i seneskeden bekræftes ved en fornemmelse af, at kanylespidsen skraber imod senen
    • Ved injektion af væsken angiver patienten ofte en "fornemmelse af noget væske, der løber" eller et lille spring i fingeren
    • Injektionen kan gentages efter nogle uger, hvis resultatet ikke var tilfredsstillende, men mere end 2 indsprøjtninger anbefales ikke
  • Effekt
    • Succesrater fra 38 % til 93 % er rapporteret
    • Succesraterne er højere i tommelfingeren og hos patienter med en velafgrænset seneknude, og hvis symptomerne har stået på i mindst seks måneder
    • En evt. anden injektion synes at være kun halvt så effektiv som den første
  • Lokalisation
    • Injektionen skal ikke nødvendigvis ind i seneskeden for at være effektiv 6
  • Komplikationer
    • Er sjældne
    • Består i dermal eller subkutan atrofi, hypopigmentering af huden, infektion, og meget sjældent seneruptur

Anden konservativ behandling

  • Immobilisering af det distale interfalangealled i seks uger kan have effekt, men jo mere udtalte symptomer og jo længere varighed, des mindre er sandsynligheden for at opnå en gunstig effekt 

Kirurgisk behandling

  • Hvis der ikke er effekt af steroidinjektion, henvises patienten til et simpelt kirurgisk indgreb i form af perkutan nålebehandling eller åben kirurgi
  • Perkutan gennembrydning af A-1 pulley ved seneskeden
    • I hyperekstension kan seneskeden incideres og gennembrydes med en kanylespids, men der tilrådes forsigtighed med tommelfinger og lillefinger på grund af risiko for nervebeskadigelse
    • Succesraten er over 90 %, bedre end steroidinjektion og ligeværdig med åben kirurgi 7, 8
    • Komplikationer (f.eks. nerveskade) er sjældne
  • Kirurgi
    • Er stadig den mest anvendte kirurgiske behandling
    • I lokalbedøvelse gennemskæres A-1 pulley i proksimalt i seneskeden, se illustration
    • Succesraten varierer fra 60-97 %
    • Komplikationer kan bestå af lang tids ømhed i arret, nerveskade og infektion i bøjesenens skede
    • Patienter med reumatoid artritis skal ofte have lavet kirurgisk tenosynovectomi i stedet for simpel incision af seneskeden

Børn

  • Springfinger ses også hos børn, hvor det kan være til stede allerede hos det nyfødte barn
  • Tommelen er involveret i over 90 % af tilfældene
  • Hos børn ses springet sjældent. I stedet ses en strækkedefekt i yderleddet på ca. 35 grader
  • Tidligere var kirurgi den foretrukne metode, men man er i stigende grad gået over til ikke-operative metoder 9
  • Træning alene giver et vellykket resultat hos 52-80 %
  • Immobilisering giver vellykket resultat hos 77-89 %
  • Resultaterne er bedre, jo yngre barnet er
  • Hvis fingeren har siddet bøjet i mere end ½ år tilrådes operation, idet man da ikke kan forvente effekt af konservativ behandling

Forløb, komplikationer og prognose

Prognose

  • Spontan helbredelse kan ses
  • Efter steroidinjektion
    • Ca. halvdelen var symptomfrie
    • Ca. en tredjedel af patienterne blev senere opereret
    • Resultater fra andre studier viser vellykket resultat hos 60-80 %
  • Efter kirurgi
    • Varierende resultater, men succes sædvanligvis over 75 %
    • Diabetes patienter responderer dårligere på konservativ behandling 10

Opfølgning

Plan

  • Efter kortisoninjektion
    • Patienten anbefales at komme til kontrol efter 4-6 uger ved manglende effekt, idet der så kan være indikation for henvisning til kirurgisk behandling

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation?

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Akhtar S, Bradley MJ, Quinton DN, Burke FD. Management and referral for trigger finger/thumb. BMJ 2005; 331: 30-3.BMJ
  2. Trezies AJ, Lyons AR, Fielding K, Davis TR. Is occupation an aetiological factor in the development of trigger finger? J Hand Surg (Br) 1998; 23: 539-40.PubMed
  3. Peters-Veluthamaningal C, Winters JC, Groenier KH, Meyboom-de Jong B. Corticosteroid injections effective for trigger finger in adults in general practice: a double-blinded randomised placebo controlled trial. Ann Rheum Dis 2008; 67: 1262-6.PubMed
  4. Peters-Veluthamaningal C, van der Windt DA, Winters JC, Meyboom-de Jong B. Corticosteroid injection for trigger finger in adults. Cochrane Database Syst Rev 2009;Jan 21;(1): CD005617Cochrane
  5. Tallia AF, Cardone DA. Diagnostic and therapeutic injection of the wrist and hand region. Am Fam Physician 2003; 67: 745-50.AFP
  6. Taras JS, Raphael JS, Pan WT, Movagharnia F, Sotereanos DG. Corticosteroid injections for trigger digits: is intrasheath injection necessary. J Hand Surg (Am) 1998; 23: 717-22.PubMed
  7. Wang J, Zhao JG, Liang CC. Percutaneous release, open surgery, or corticosteroid injection, which is the best treatment method for trigger digits?. Clin Orthop Relat Res. 2013;Jun;471(6): 1879-86PubMed
  8. Sato ES, Gomes Dos Santos JB, Belloti JC, Albertoni WM, Faloppa F. Treatment of trigger finger: randomized clinical trial comparing the methods of corticosteroid injection, percutaneous release and open surgery.. Rheumatology (Oxford) 2012;Jan;51(1): 93-9PubMed
  9. Shah AS, Bae DS. Management of pediatric trigger thumb and trigger finger. J Am Acad Orthop Surg 2012;Apr;20(4): 206-13PubMed
  10. Ryzewicz m.Wolf JM.. Trigger digits: Principles, management and complications. J.Hand Surg. 2006; : 135-46.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Torben Bæk Hansen, prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Klaus Hindsø, overlæge, ph.d., Ortopædkirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.