Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Springfinger, Triggerfinger

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 15.02.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Synonymer er digitus saltans, springfinger, stenoserende tenosynovit 1
  • Springfinger betegner en tenosynovit med hævelse af en fleksorsene til en af fingrene (inklusive tommelfingeren) 2
  • Under bevægelse af fingeren kan senen "sætte sig fast" i fuld fleksion

Forekomst

  • Relativt hyppig lidelse. Den ses hyppigst hos kvinder efter 40 års alderen.
  • Incidens er 28 tilfælde per 100.000 pr år 3
  • Livstidsprævalensen er 2,6 %, men stiger til 10 % hos diabetikere3
  • Det er to incidenstoppe: Den første under 8 år og den anden (hyppigst) i femte og sjette dekade

Årsag og sygdomsudvikling

  • Årsagen er ukendt og tilstanden optræder spontant. Nogle gange debuterer springfinger efter belastning eller tryk mod senen. En springfinger kan være første tegn på rheumatoid artritis
  • Det er ingen sikker sammenhæng mellem erhverv og springfinger 4, 5, 6, 7, 8
  • Kan være medfødt, f.eks. et barn, som holder fingeren flekteret hele tiden

Patologi

  • Der er et fortykket parti på en af de lange fleksorsener
  • Fortykkelsen er ud for grundleddet, hvor den fibrøse seneskede begynder
  • Fortykkelsen bliver liggende proksimalt for seneskedens åbning, når fingeren er flekteret
  • Når patienten så forsøger at strække fingeren, kiler fortykkelsen sig fast i seneskedens åbning
  • Fleksorsenernes seneskede har nogle forstærkninger (pulleys), der fæster til knoglen og holder senen på plads. Det er ofte svarende til den første pulley (A1-pulley), at fortykkelsen på senen kommer i klemme og blokerer således fingerens bevægelser 9.
    • Bøjesenerne er ofte kraftige nok til at overvinde denne blokering, så fingeren kan flekteres. De svagere strækkesener har vanskeligere ved at overvinde blokeringen, og fingeren er derfor ofte låst i flekteret stilling men kan rettes ud med hjælp fra den anden hånd.

Disponerende faktorer

  • Rheumatoid arthrit
  • Diabetes mellitus 10, 11, 12, 13, 14
  • Springfinger er hyppigere ved hypothyreose12, 15, urinsyregigt, nyresvigt eller amyloidose
  • Springfinger forekommer også sammen med andre lokale lidelser som karpaltunnelsyndrom, de Quervains tendovaginit og Dupuytrens kontraktur12,13,15

ICPC-2

ICD-10

  • M65 Betændelse i ledkapselhinde og seneskede
  • M653 Springfinger

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie

Sygehistorie

  • Patienten oplever, at fingeren bliver siddende i flekteret stilling
  • Patienten kan ofte selv klare at strække den låste finger ved at ekstendere fingeren kraftigt eller ved at rette fingeren passivt ud med den anden hånd. Patienten kan herefter bevæge fingeren frit til den låser igen.
  • Der er ofte smerter og ubehag
  • Låsningen/oplåsningen kan forårsage et smertefuldt klik, når patienten bøjer eller strækker fingeren. Udviklingen kan være sket gradvist eller akut.

Kliniske fund

  • Ved palpation finder man ofte en hård øm knude på fleksorsenen ud for grundleddet - hyppigst på 3. eller 4. finger.
  • Hævelsen på senen kan efter fuld fleksion i fingeren hænge fast i seneskedens pulley A1
  • Patienten kan ikke altid strække fingeren aktivt, men ved passiv ekstension ved hjælp af den raske hånd smutter den lokaliserede hævelse på senen pludselig forbi det forsnævrede parti og "låsningen" ophæves.

Behandling

Behandlingsmål

  • Forbedring af funktion

Generelt om behandling

  • Steroidinjektion anbefales som første valg - dette kan gentages en gang 16
  • NSAID og immobilisering kan forsøges, men effekten er mindre dokumenteret
  • Kirurgisk behandling, hvis injektionsbehandling ikke lykkes
  • Praktiserende læger bør kunne udføre injektionsbehandling, når symptomerne er typiske. Injektionen foretages under aseptiske forhold

Medicinsk behandling

Steroidinjektion

  • En systematisk oversigt 17, og et nyt studie fra almen praksis viser begge effekt både på bevægelighed og symptomer. Effekten holdt efter 12 måneder16, og kan sammenlignes med effekten ved operation
    • Op til 2 injektioner anbefales med ugers til måneders mellemrum, men effekten af 2. injektion er gennemgående dårligere end første15,16
  • Steroidinjektion omkring senehævelsen kan udføres på følgende måde1, 18
    • 0,6-2 ml af blanding med lige dele methylprednisolon og Lidocain 1 % uden adrenalin injiceres i den proksimale del af seneskeden
    • Indstikket er i midtlinjen af fingeren, lidt distalt for grundleddets bøjefure i håndfladen
    • Kanylen føres ind i små etaper, mens patienten bliver bedt om at flektere og ekstendere aktivt i fingeren
    • Rigtig placering i seneskeden bekræftes ved en fornemmelse af, at kanylespidsen skraber imod senen
    • Ved injektion af væsken angiver patienten ofte en "fornemmelse af noget væske, der løber" eller et lille spring i fingeren
    • Injektionen kan gentages efter nogle uger, hvis resultatet ikke var tilfredsstillende, men mere end 2 indsprøjtninger anbefales ikke
  • Effekt
    • Succesrater fra 38 % til 93 % er rapporteret7,10,15
    • Succesraterne er højere i tommelfingeren og hos patienter med en velafgrænset seneknude, og hvis symptomerne har stået på i mindst seks måneder
    • En evt. anden injektion synes at være kun halvt så effektiv som den første10,15
  • Lokalisation
    • Ingen studier har påvist, at injektionen skal ind i seneskeden for at være effektiv, snarere tværtimod 19
  • Komplikationer
    • Er sjældne
    • Består i dermal eller subkutan atrofi, hypopigmentering af huden, infektion, seneruptur (et tilfælde rapporteret) 20

Anden behandling

  • Immobilisering
    • Af det distale interfalangealled i seks uger har vist sig at give gode resultater 21, 22
    • Jo mere udtalte symptomer og jo længere varighed, des mindre er sandsynligheden for at opnå en gunstig effekt
  • Perkutan frigøring/behandling
    • I hyperekstension kan seneskeden incideres med en sprøjtespids, men der tilrådes forsigtighed med tommelfinger og lillefinger på grund af risiko for nervebeskadigelse2, 23, 24 25
    • Succesraten er over 90 % 26
    • Komplikationer (f.eks. nerveskade) er sjældne
  • Kirurgi
    • Hvis der ikke er effekt af steroidinjektion, henvises patienten til et simpelt kirurgisk indgreb
    • I lokalbedøvelse gennemskæres A-1 pulley i proksimalt i seneskeden, se illustration
    • Succesraten varierer fra 60-97 %
    • Komplikationer kan bestå af lang tids ømhed i arret, nerveskade og infektion i bøjesenens skede 27, 28
    • Patienter med rheumatoid artritis skal ofte have lavet kirurgisk tenosynovectomi i stedet for simpel incision af seneskeden 29

Børn

  • Springfinger ses også hos børn, hvor det kan være til stede allerede hos det nyfødte barn.
  • Tommelen er involveret i over 90 % af tilfældene
  • Hos børn ses springet sjældent. I stedet ses en strækkedefekt i yderleddet på ca. 35 grader
  • Tidligere var kirurgi den foretrukne metode, men man er i stigende grad gået over til ikke-operative metoder 30, 31, 32, 33
  • Fysioterapi alene giver et vellykket resultat hos 52-80 %
  • Immobilisering giver vellykket resultat hos 77-89 %
  • Resultaterne er bedre, jo yngre barnet er
  • Hvis fingeren har siddet bøjet i mere end ½ år tilrådes operation, idet man da ikke kan forvente effekt af konservativ behandling

Forløb, komplikationer og prognose

Prognose

  • Spontan helbredelse kan ses
  • Efter steroidinjektion1
    • Ca. halvdelen var symptomfrie
    • Ca. en tredjedel af patienterne blev senere opereret
    • Resultater fra andre studier viser vellykket resultat hos 60-80 % 34
  • Efter kirurgi
    • Varierende resultater, men succes sædvanligvis over 75 %
    • Diabetes patienter responderer dårligere på konservativ behandling29

Opfølgning

Plan

  • Efter kortisoninjektion
    • Patienten anbefales at komme til kontrol efter 4-6 uger for at bedømme resultatet

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation?

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Finsen V, Sandbu H. Injeksjonsbehandling ved triggerfinger. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 3406-7.Tidsskriftet
  2. Akhtar S, Bradley MJ, Quinton DN, Burke FD. Management and referral for trigger finger/thumb. BMJ 2005; 331: 30-3.BMJ
  3. Strom L. Trigger finger in diabetes. J Med Soc NJ 1977; 74: 951-4.PubMed
  4. Bonnici AV, Spencer JD. A survey of `trigger finger' in adults. J Hand Surg (Br) 1988; 13: 202-3.PubMed
  5. Verdon ME. Overuse syndromes of the hand and wrist. Prim Care 1996; 23: 305-19.PubMed
  6. Ametewee K. Trigger thumb in adults after hyperextension injury. Hand 1983; 15: 103-5.PubMed
  7. Anderson B, Kaye S. Treatment of flexor tenosynovitis of the hand with corticosteroids: a prospective study of the response to local injection. Arch Intern Med 1991; 151: 153-6.PubMed
  8. Trezies AJ, Lyons AR, Fielding K, Davis TR. Is occupation an aetiological factor in the development of trigger finger? J Hand Surg (Br) 1998; 23: 539-40.PubMed
  9. Sampson SP, Badalamente MA, Hurst LC, Seidman J. Pathobiology of the human A1 pulley in trigger finger. J Hand Surg (Am) 1991; 16: 714-21.PubMed
  10. Clark DD, Ricker JH, MacCollum MS. The efficacy of local steroid injection in the treatment of stenosing tenovaginitis. Plast Reconstr Surg 1973; 51: 179-80.PubMed
  11. Yosipovich G, Yosipovich Z, Karp M, Mukamel M. Trigger finger in young patients with insulin dependent diabetes. J Rheumatol 1990; 17: 951-2.PubMed
  12. Chammas M, Bousquet P, Renard E, Poirier JL, Jaffiol C, Allieu Y. Dupuytren's disease, carpal tunnel syndrome, trigger finger and diabetes mellitus. J Hand Surg (Am) 1995; 20: 109-14.PubMed
  13. Griggs SM, Weiss APC, Lane LB, Schwenker C, Akeiman E, Sacher K. Treatment of trigger finger in patients with diabetes mellitus. J Hand Surg (Am) 1995; 20: 787-9.PubMed
  14. Stahl S, Kanter Y, Karnielli. Outcome of trigger finger treatment in diabetes. J Diabetes Complicat 1997; 11: 287-90.PubMed
  15. Newport ML, Lane LB, Stuchin SA. Treatment of trigger finger by steroid injection. J Hand Surg (Am) 1990; 15: 748-50.PubMed
  16. Peters-Veluthamaningal C, Winters JC, Groenier KH, Meyboom-de Jong B. Corticosteroid injections effective for trigger finger in adults in general practice: a double-blinded randomised placebo controlled trial. Ann Rheum Dis 2008; 67: 1262-6.PubMed
  17. Akhtar S, Burke FD. Study to outline the efficacy and illustrate techniques for steroid injection for trigger finger and thumb. Postgrad Med J 2006; 82: 763-6.PubMed
  18. Tallia AF, Cardone DA. Diagnostic and therapeutic injection of the wrist and hand region. Am Fam Physician 2003; 67: 745-50.AFP
  19. Taras JS, Raphael JS, Pan WT, Movagharnia F, Sotereanos DG. Corticosteroid injections for trigger digits: is intrasheath injection necessary. J Hand Surg (Am) 1998; 23: 717-22.PubMed
  20. Taras JS, Iiams GJ, Gibbons M, Culp RW. Flexor pollicis longus rupture in a trigger thumb: a case report. J Hand Surg (Am) 1995; 20: 276-7.PubMed
  21. Rodgers JA, McCarthy JA, Tiedeman JJ. Functional distal interphalangeal joint splinting for trigger finger in labourers: a review and cadaver investigation. Orthopedics 1998; 21: 305-9.PubMed
  22. Patel MR, Bassini L. Trigger fingers and thumb: when to splint, inject, or operate. J Hand Surg (Am) 1992; 17: 110-3.PubMed
  23. Lorthioir J. Surgical treatment of trigger finger by a subcutaneous method. J Bone Joint Surg (Am) 1958; 40: 793-5.PubMed
  24. Pope DF, Wolfe SW. Safety and efficacy of percutaneous trigger finger release. J Hand Surg (Am) 1995; 20: 280-3.PubMed
  25. KillivBA.Kiter AE.Selcuk Y. The effect of percutaneous trigger finger release. Acta Orthop.Traumatol. Turc 2002; : 256-58.PubMed
  26. Park MJ, Oh I, Ha KI. A1 pulley release of locked trigger digit by percutaneous technique. J Hand Surg (Br) 2004; 29: 502-5.PubMed
  27. Thorpe AP. Results of surgery for trigger finger. J Hand Surg (Br) 1988; 13: 199-201.PubMed
  28. Lapidus PW, Guidotti EP. Stenosing tenovaginitis of the wrist and fingers. Clin Orthop 1972; 83: 87-90.PubMed
  29. Ryzewicz m.Wolf JM.. Trigger digits: Principles, management and complications. J.Hand Surg. 2006; : 135-46.PubMed
  30. Fahey JJ, Bollinger JA. Trigger finger in adults and children. J Bone Joint Surg 1954; 36: 1200-18.PubMed
  31. Watanabe H, Hamada Y, Toshima T, Nagasawa K. Conservative treatment for trigger thumb in children. Arch Orthop Trauma Surg 2001; 121: 388-90.PubMed
  32. Tan AH, Lam KS, Lee EH. The treatment outcome of trigger thumb in children. J Pediatr Orthop B 2002; 11: 256-9.PubMed
  33. Nemoto K, Nemoto T, Terada N, Amoko M, Kawaguchi M. Splint therapy for trigger thumb and finger in children. J Hand Surg (Br) 1996; 21: 416-8.PubMed
  34. Benson LS, Ptaszek AJ. Injection versus surgery in the treatment of trigger finger. J Hand Surg 1997; 22A: 138-44.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Klaus Hindsø, overlæge, ph.d., Ortopædkirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bengt Lund, dr.med.speciallæge i ortopædkirurg. Fhv. overlæge, Silkeborg Regionssygehus
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.