Bakers cyste

Martin Lind

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Klinisk undersøgelse med fund af udfyldning i fossa poplitea
  • UL og MR kan bekræfte klinisk mistanke

Behandling

  • Behandling af artrose eller menisklæsion hvis disse tilstande er årsag til Bakercyste

Henvisning

  • Ved stor cyste med nerve eller vaskulær påvirkning på crus/fod

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse

Sygehistorie

  • Stramning og evt. smerter i knæhasen

  • Eventuelt smerter i læggen

  • Patienten har desuden som regel selv registreret en hævelse i knæhasen

  • Tilstanden er associeret med inflammatoriske knælidelser, menisklæsioner og artrose

  • Siden cysten kommunikerer med knæleddet, og størrelsen varierer med graden af synovitis, vil cysten ofte forsvinde, når knæet holdes i ro en tid

  • En Bakers cyste kan briste, hvilket kan give akut indsættende og kraftige smerter i lægmuskel

Kliniske fund

  • Blød og fluktuerende cystisk udfyldning i fossa poplitea eller øvre del af læggen

  • Cysten ses bedst, når knæet er strakt. Palpationen lettes, hvis knæet bøjes lidt

  • Undersøgelse af knæet kan eventuelt afsløre en primær årsag i knæet

  • En bristet Bakers cyste præsenterer sig med akut indsættende hævelse og evt. rødme

  • Hvis cysten ikke tidligere er erkendt, kan differentialdiagnostiske overvejelser inkludere DVT og infektion

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver kan være aktuelle for at afklare evt. inflammatoriske tilstande i knæet

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ultralyd kan i tvivlstilfælde stille diagnosen og afkræfte differentialdiagnoser. Ultralyd giver dog ikke svar på eventuelle intraartikulære årsager til cystens opståen

  • MR er sjældent indiceret for at stille diagnosen, men undersøgelsen kan give oplysninger om bruskens og meniskernes tilstand

  • Blodprøver og evt. UL ved mistanke om venetrombose

  • Røntgen er en vigtig undersøgelse, som bruges til at kortlægge degenerative tilstande i knæet

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring

  • Begrænse progression i tilstanden

Generelt om behandlingen

  • Aspiration vil give umiddelbar smertelindring, men indebærer en mindre infektionsrisiko

  • Cyster hos børn kræver sjældent behandling

  • Hos voksne rettes behandlingen mod den tilgrundliggende knælidelse

  • Ruptur af cysten behandles med elevation efterfulgt af komprimerende bind eller støttestrømper

Håndtering i almen praksis

  • Iværksætning af udredning til diagnostik af årsag (røntgen + evt. MR) 

Medicinsk behandling

  • NSAID kan måske dæmpe inflammation og produktion af ledvæske

Andre medicinske behandlinger

  • Ingen

Anden behandling

  • Ingen

Kirurgi

  • Store cyster bør sjældne gange fjernes operativt, hvis der er kar- eller nervepåvirkning

  • Operationen indebærer åben bagre adgang samt en artroskopi af knæleddet for at afsløre og behandle en bagvedliggende årsag

Forebyggende behandling

  • Ingen kendte

Henvisning

  • Når der er mistanke om behandlingskrævende intraartikulær knælidelse

  • Når cysten giver så store lokale gener, at den ønskes fjernet

Opfølgning

Plan

  • Patienten bør følges med henblik på evt. progression eller udvikling af symptomer på knælidelse

Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose

Sygdomsforløb

  • Hos børn er der tendens til spontan forsvinden efter 2-3 års observation

  • Hos voksne kan cysten udvikle sig gradvis, og den kan i sene stadier strække sig langt ned på læggen

  • Cysten er som regel sekundær til en intrartikulær ledsygdom og forsvinder almindeligvis spontant, når den tilgrundliggende sygdom kureres

Komplikationer og senfølger

  • Ruptur af cysten (ruptura cystis regio poplitea). Væsken trænger ned mellem lægmusklerne og forårsager akut inflammation. Læggen bliver rød og øm, og passiv ekstension i anklen giver smerter i læggen. I modsætning til venetrombose er der ikke venestase på foden, og heller ingen ødem distalt på foden

Prognose

  • God

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Bakers cyste (cystis regio poplitea) er oftest en cystelignende udposning af knæets synovia

  • I de fleste tilfælde bevares kommunikationen til knæleddet

  • I andre tilfælde kan cysten repræsentere en forstørrelse af en bursa i knæhasen (f.eks. bursa semimembranosus)

Forekomst

  • Tilstanden optræder hyppigst hos voksne

  • Tilstanden optræder i sjældne tilfælde hos børn og har da et andet sygdomsforløb

Ætiologi og patogenese

  • Hos voksne optræder sygdommen næsten altid sekundært til intraartikulær lidelse i knæet (f.eks. artrose eller menisklæsion). Man forestiller sig, at ledvæske forårsager en herniering af synovialis ud gennem ledkapslen i knæhasen. Ved en ventileffekt kan væsken presses ud i cysten med højere tryk end trykket i knæet. Ansamling i leddet er således ikke en forudsætning for dannelse af cysten1

  • Hos børn optræder cysten næsten altid spontant uden intraartikulær patologi2 

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Ufarlig tilstand som sjældent kræver behandling

  • Der er tale om en godartet knude, som ikke kan udvikle sig til kræft

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Frush TJ, Noyes FR. Baker's Cyst: Diagnostic and Surgical Considerations. Sports Health. 2015; 7(4).; 359-65. PubMed
  2. Herman AM, Marzo JM. Popliteal cysts: a current review. Orthopedics. 2014; 37.; e678-84. PubMed

Fagmedarbejdere

Martin Lind

Overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen