Fraktur af femur, skaft

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Hos yngre efter højenergi traume
  • Kan forekomme efter lav-energi traume hos ældre ved osteoporose eller patologisk fraktur
  • Smerter, evt. fejlstilling, direkte og indirekte ømhed, manglede evne til at støtte
  • Røntgen

Behandling

  • Kirurgisk stabilisering

Henvisning

  • Ved mistanke til røntgen undersøgelse

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Fund af fraktur ved røntgen

Sygehistorie

  • Adækvat traume, ofte højenergitraume - ofte multitraumer
  • Betydelige smerter
  • Ude af stand til at stå på benet, benet kan være med fejlstilling

Kliniske fund

  • Almindelige tegn på knoglebrud
  • Ofte er der en betydelig hævelse, og bruddene er som regel meget ustabile
  • Sådanne brud opstår ofte efter højenergitraumer, undersøg derfor også for andre skader
    • Foreligger anden livstruende skade?
    • Palpér bækken, hofte og knæ
    • Neurovaskulær status
    • Kompartment syndrom?

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodstatus
  • Myoglobin ved stor muskelskade eller mistanke om kompartment syndrom

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen
    • Billeder tages i vanlige projektioner forfra og fra siden
    • Skal også omfatte hofteled og knæled
  • Evt. multitraume-udredning, fx:
    • Rtg. thorax
    • Rtg. bækken
    • "Traume-CT": Af hoved, columna, thorax, abdomen og bækken

Differentialdiagnoser

  • Bløddelsskader
  • Nærtliggende frakturtyper

Behandling

Behandlingsmål

  • God reposition, stabil fiksering, genskabelse af normal funktion

Generelt om behandlingen

  • Før transport
    • Før patienten kommer til hospital, bør det beskadigede ben stabiliseres for at 1) reducere smerter, 2) reducere volumen, hvori der kan ske blodtab, 3) reducere progredierende skade på bløddele (herunder kar)
    • Anlæg perifer venekanyle (PVK) og giv væske intravenøst for at forebygge shock
    • Analgetika gives ved udtalte smerter
  • Alle patienter opereres

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning til røntgen ved mistanke

Råd til patienten

  • Ingen specielle

Medicinsk behandling

Anden behandling

  • Rehabiliteringsprogram er nødvendigt

Kirurgi

  • Opereres snarest. Behandling vil være med forskellige typer af intramedullære marvsøm1, evt. med skinneosteosynteser. Ved meget svært tilskadekomne eller store bløddelsskader kan initialt behandles med temporær ekstern fiksation
    • Bisfosfonatinduceret atypisk femurfraktur opereres med cephalo-medullært søm2
  • Patienter som er opereret for femurskaft fraktur, kan oftest belaste fuldt
  • Lavdosis profylaktisk antikoagulationsbehandling gives peri-operativt
  • Kontrol
    • Normalt efter 6 uger, og hver 4.-6. uge indtil frakturheling
    • Ved mistanke om instabilitet eller større bløddelsskade eller risiko for nedsat bevægelighed skal patienten oftere til kontrol
  • Hos børn med åbne epifyseskiver kan behandles:
    • Stræk og senere specialgips (spica)
    • Ekstern fiksation
    • Fleksible marvsøm
    • Låste marvsøm indsat gennem trochanter major
  • Hos børn med åbne epifyseskiver kan 1 års-kontrol være aktuel for at vurdere, om der er øget længdevækst i det frakturerede ben

Forebyggende behandling

  • Forebyggende mod osteoporose

Henvisning

  • Ved mistanke om brud

Opfølgning

  • Aftales med ortopædkirurgisk afdeling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • I den akutte fase kan der opstå blødningshock pga. hypovolæmi
    • Giv derfor altid væskeinfusion

Komplikationer

  • Blødning
  • Kompartmentsyndrom
  • Nerveskade
  • Posttraumatisk lungesvigt (ARDS)
  • Fedtembolisyndrom
  • Dyb venetrombose og lungeemboli
  • Osteomyelit
  • Pseudartrose, dvs. manglende heling
  • Opheling med fejlstilling
  • Forsinket heling

Prognose

  • Prognose er afhængig af energi afsat i knogle og omkringliggende væv ved primære traume
  • Ved børn med åbne epifyseskiver kan forekomme øget længdevækst i frakturerede ben

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Omfatter et bredt spektrum af frakturer fra udislocerede stressfrakturer til meget komminutte frakturer og bløddelsskader
  • Femur skaft fraktur omfatter brud på femur diafysen, og er således afgrænset fra proximale hoftenære frakturer og distale knænære frakturer

Forekomst

  • I USA forekommer ca. 1 tilfælde per 10.000 personer per år
  • Hyppigst blandt mænd under 30 år

Ætiologi og patogenese

  • Skyldes som regel højenergiskader og er ofte en del af multitraumer
  • Kan forekomme som bisfosfonatinduceret atypisk femurfraktur2
  • Kan forekomme som brud omkring femurstem ved hofte- eller knæ-alloplastik
  • Ved børn (yngre end 2 år) skal der rejses mistanke om ”battered child syndrome”
  • Frakturmønsteret afhænger af kræfternes retning og styrke
    • Perpendikulær kraft giver tværfraktur
    • Aksiale kræfter kan skade knæ eller hofte
    • Rotationskræfter kan give spiral- og skråfrakturer
    • Omfanget af en knusning (komminutte frakturer) afhænger af energimængden, som femur absorberer i skadeøjeblikket

Disponerende faktorer

  • Højenergiskader
    • Trafikulykker
    • Skudskader
    • Idrætsskader - fx ski, fodbold, ishockey, motorsport
    • Fald fra store højder
  • Patologisk fraktur
    • Metastaser
    • Knoglecyster
  • Osteoporose
  • Bisphosphonat behandling
  • Børn yngre end 2 år: ”Battered child syndrome”

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

     

Illustrationer

Tegninger

Kilder

Referencer

  1. Metsemakers WJ, Roels N, Belmans A, Reynders P, Nijs S. Risk factors for nonunion after intramedullary nailing of femoral shaft fractures: Remaining controversies. Injury. 2015; 46.; 1601-7. Vis kilde
  2. Larsen MS, Schmal H. The enigma of atypical femoral fractures: A summary of current knowledge. EFORT Open Rev. 2018; 3.; 494-500. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen