Lægehåndbogen

Femurfraktur, distalt

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Smerter og palpationsømhed svt. distale femur
  • Evt. hævelse og fejlstilling
  • Diagnose stilles med røntgenoptagelse i to planer

Behandling

  • Stærk smertestillende medicin
  • Operation
  • Tidlig mobilisering

Henvisning

  • Altid ved mistanke om brud

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk skade, kliniske fund og bekræftelse ved røntgen

Sygehistorie

  • Direkte eller indirekte traume, hos ældre fald fra egen højde, hos yngre højenergi traume

Kliniske fund

  • Sædvanlige tegn på fraktur som deformitet, forkortning/rotation/fejlstilling, direkte og indirekte ømhed, strepitus (knogleknasen), hævelse, blødning og misfarvning, sjældent hudperforation med fremstående knoglefragmenter
  • Hævelse af knæet (hæmarthron) og smerter ved manipulation er almindeligt
  • Ved fissurer kan de kliniske fund være sparsomme
  • Kontrollér sensibilitet distalt og perifer puls

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgenoptagelser
    • Er vigtige ved knæskader, hvor man ikke kan udelukke frakturer. Mindre depressioner i ledflader kan være med diskrete symptomer, og kan være vanskelige at se på primære røntgenoptagelser
    • Billeder tages forfra og fra siden
  • Supplerende CT foretages ved intraartikulære frakturer

Differentialdiagnoser

  • Dislokation af knæet
  • Andre knæfrakturer

Behandling

Behandlingsmål

  • Forhindre komplikationer
  • Optimal reponering, opheling og genskabelse af normal funktion

Generelt om behandlingen

  • Før transport til sygehuset bør ved højenergitraume overvejes:
    • Stabilisering af fraktur med skinne/bandage for at forebygge overrivning af kar og reducere smerter

Håndtering i almen praksis

  • Stærk smertestillende

Råd til patienten

  • Skal have taget røntgenundersøgelse ved mistanke om brud

Medicinsk behandling

Anden behandling

  • Fysioterapi

Kirurgi

  • Behandlingen retter sig i første omgang efter eventuelt ledsagende bløddelsskade
  • Ved højenergi frakturer behandles ofte initialt med temporær ekstern fiksation indtil bløddele tillader definitiv osteosyntese med marvsøm eller skinne og skruer
  • Lavenergi frakturer hos ældre kan osteosynteres initialt med marvsøm eller skinne og skruer. Bør opereres hurtigst muligt af hensyn til tidlig mobilisering
  • Operation for protesenære frakturer afhænger af, om tilgrænsende protese er fastsiddende. Ved fastsiddende alloplastik behandles med osteosyntese. Ved løs alloplastik behandles med revisionsalloplastik
  • Belastning, genoptræning og kontroller
    • Afhænger af brudtype og individualiseres

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning

  • Ved mistanke om knoglebrud

Opfølgning

  • Oftest opfølgning på hospital til der er konstateret god heling af bruddet

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Oftest langvarigt men præcise tid afhænger af skademekanisme, patientens alder og eventuelle følgeskader

Komplikationer

  • Sen eller manglende heling (non-union)
  • Tromboemboli
  • Infektion
  • Kar-/nerveskade
  • Artroseudvikling ved intraartikulære frakturer
  • Tab af funktionsevne

Prognose

  • Hos ældre er 90-dages mortaliteten på 12,5 % i dansk materiale1

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Brud i distale femur inddeles i kondylære, suprakondylære og interkondylære frakturer2,3

Forekomst 4

  • Distale femurfrakturer udgør ca. 4 % af alle femurfrakturer
  • Incidensen er 8,7/100.000/år i et dansk materiale  
  • Efter 60-års alderen opstår 2/3 af brud hos kvinder 

Ætiologi og patogenese

  • Direkte og indirekte kræfter kan forårsage disse brud
  • Hyppigste årsag er lavenergi traume ved ældre 4
  • Ved yngre et resultat af højenergi traume med høj risiko for neurovaskulære skader og bløddelsskader, herunder kompartmentsyndrom

Disponerende faktorer

  • Højenergitraumer
  • Alder
  • Osteoporose
  • Knæ- og hofte-alloplastik giver risiko for periprostetisk fraktur

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

      Illustrationer

      Tegninger

      Kilder

      Referencer

      1. Nyholm AM, Palm H, Kallemose T, Troelsen A, Gromov K, DFDB collaborators.. No association between surgical delay and mortality following distal femoral fractures. A study from the danish fracture database collaborators. Injury. 2017; 48.; 2833-2837. Vis kilde
      2. Steele M. Fractures, knee. eMedicine Journal 2001; 2: No 5. Vis kilde
      3. Roberts DM, Stallard TC. Emergency department evaluation and treatment of knee and leg injuries. Emerg Med Clin North Am. 2000; 18.; 67-84. Vis kilde
      4. Elsoe R, Ceccotti AA, Larsen P. Population-based epidemiology and incidence of distal femur fractures. Int Orthop. 2018; 42.; 191-196. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Søren Kold

      klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

      Erling Peter Larsen

      speciallæge i almen medicin, Silkeborg

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      Disclaimer: Lægehåndbogen