Kraveben, brud

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Klinik
  • Røntgen i 2 planer

Behandling

  • Slynge eller mitella hos børn
  • Slynge eller mitella hos voksne med midtskaftsbrud
  • Evt. operation hos voksne med medial eller lateral brud
  • Evt. operation hos voksne, hvis der opstår komplikationer i form af manglende heling eller betydelig fejlstilling.

Henvisning

  • Til røntgenundersøgelse ved mistanke om brud
  • Børn kan behandles i almen praksis
  • Voksne henvises til skadestue eller ortopædkirurgisk afdeling

Seneste væsentlige ændringer

  • Evt. operation hos voksne, hvis der opstår komplikationer i form af manglende heling eller betydelig fejlstilling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Klinisk mistanke bekræftes ved røntgen

Sygehistorie

  • Ofte fald direkte på skulderen eller at den skadede har taget for sig med strakt arm
  • Smerte, særligt ved bevægelse af armen

Kliniske fund

  • Patienten holder ofte den afficerede arm adduceret og nær indtil kroppen, ofte støttet af den modsatte hånd - hvilket begrænser trækket på bruddet fra den afficerede arm
  • Smerte lokalt, som forværres ved skulderbevægelser, evt. blodudtrædning og krepitation i brudspalten
  • Der kan evt. ses forkortning og vinkling
  • Knoglen ligger subkutant, og ømhed over knoglen er let at lokalisere

Komplikationer

  • Skader, selv om de er sjældne, kan opstå i subclavia-karrene, plexus brachialis og lungeapex
  • Det er vigtigt at undersøge perifer puls og perfusion (radialis puls og kapillærrespons), motorik og sensibilitet
  • Vurder også om der kan foreligge pneumothorax
  • Ofte vil det mediale fragment prominere under huden, og truende tryknekrose af huden skal udelukkes

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen
    • Optagelse i to projektioner øger chancen for at diagnosticere brud

Fund i forhold til inddeling

  • Brud i midtskaftet
    • Det mediale segment er trukket opad af m. sternocleidomastoideus
    • Vægten af armen trækker det laterale segment ned, men opponeres af m. trapezius
    • M. pectoralis major og m.latissimus dorsi trækker det laterale segment inferomedialt, hvilket giver en forkortningseffekt
  • Laterale brud
    • Der er to coracoclavikulære ligamenter: Lig.coracoideum og lig.trapezoideum, som fastholder claviculas position i caudal retning. Klassifikation og behandling afhænger af, hvor bruddet er lokaliseret i forhold til de to ligamenter

Differentialdiagnoser

  • Luksation i akromioklavikulærleddet
  • Luksation i sternoklavikulærleddet
  • Skulderluksation

Behandling

Behandlingsmål

  • Hurtig heling uden fejlstilling eller funktionsnedsættelse

Generelt om behandlingen

  • Næsten altid konservativ behandling
  • Udislocerede brud og greenstick-frakturer hos børn behandles med mitella for at lindre smerter
  • Dislocerede frakturer kan behandles på samme måde. Tidligere anvendtes 8-tals bandage, hvilket er lidt mere besværligt og uden fordele sammenlignet med mitella
  • Behandlingstid: børn: 3 uger; voksne: cirka 6 uger
  • Hos børn evt. klinisk kontrol efter 3-4 uger for at vurdere om smerter er aftagende og funktionen tiltagende
  • Greenstickfrakturer behøver ikke kontrol
  • Hos voksne vil evt. kontrol foretages i ortopædkirurgisk afdeling.

Håndtering i almen praksis

  • Børn kan behandles i almen praksis
  • Voksne kan henvises til skadestue eller ortopædkirurgisk afdeling

Råd til patienten

  • Holde i ro til smertefrihed

Gruppe 1 - midterste brud

  • Is og smertestillende medicin er nyttig i starten
  • Armslynge
    • Behandles med en armslynge for støtte, selv om der foreligger betydelig dislokation
    • Immobiliseringen kan ophøre efter 1-2 uger, eller når de værste smerter er svundet
  • 8-tals-bandage
    • Er mere ubehagelig, den giver oftere komplikationer og bedrer ikke det funktionelle eller kosmetiske resultat
  • Øvelser
    • Albuebevægelser bør starte så hurtigt, som smerterne tillader
    • Skulderbevægelser kan begynde, når bruddet er klinisk helet
  • Dislocerede brud
    • Indebærer øget risiko for manglende heling og større risiko for langtidsproblemer
  • Komplikationer
    • Er sjældne, trods nærhed af neurovaskulære strukturer og lungespidsen
    • Dislokation på mere end én knoglebredde er den største radiologiske risikofaktor for langtidsgener og sequelae
  • Genoptagelse af normale aktiviteter
    • Afhænger af patientens alder og risiko for nye traumer
    • En idrætsudøver bør have opnået fuld bevægelighed, normal skulderstyrke, kliniske og radiologiske beviser på knogleheling og ingen ømhed ved palpation
    • Patienterne kan om regel genoptage normale daglige aktiviteter og deltage i ikke-kontakt idræt ca. 6 uger efter skaden
    • Udøvere, som dyrker kontaktidræt bør vente i 2-4 måneder. Så man er sikker på, at der foreligger fuldstændig knogleheling
  • Hos børn
    • Næsten alle midtskaftsbrud hos børn heler godt, selv ved større dislokation, på grund af det store periosteale regenerationspotentiale
    • Ofte opstår betydelig callusdannelse, som forsvinder med tiden
    • Heling sker i løbet af 4-6 uger

Gruppe 2 - laterale brud

  • Ikke-dislocerede brud
    • Behandles konservativt
    • Brud som når ud til ledfladen, selv om de ikke er dislocerede, fører ofte til artrose i akromioklavikulærleddet (AC-leddet)
    • Knogleheling foreligger efter 6 uger, men genoptagelse af kontaktsport bør vente i 2-4 måneder for at sikre en solid knogleheling
  • Dislocerede brud
    • Kan kræve operativ behandling på grund af komplicerende ledbåndslæsion, fordi de er ustabile og har høj forekomst af ikke-heling
    • Kirurgisk behandling giver som regel et godt resultat
  • Hos børn
    • Hos børn opstår sjældent forskydning af AC-leddet. Der er derfor tale om en lateral clavicelfraktur, som kan behandles konservativt

Gruppe 3 - mediale brud

  • Dette er et usædvanligt brud. Ofte høj-energi traume med risiko for intrathorakal skade
  • Ikke-dislocerede brud uden andre skader kan behandles konservativt med slynge for at mindske generne
  • Dislocerede brud og sternoklavikulær dislokation kræver ortopædkirurgisk behandling
  • Disse brud har en ganske høj forekomst af intrathorakale eller neurovaskulære skader, som kan kræve akut kirurgi

Medicinsk behandling

Kirurgi

  • Operations indikationer
    • Åbne brud, brud med truende hudnekrose, karskade eller nerveskade bør vurderes med henblik på primær operation
    • Samtidig fraktur af collum scapula (floating shoulder)
    • Laterale brud med dislocering vurderes med henblik på operation
    • For dislocerede midtskaft frakturer gælder: Anvend kun operativ behandling af dislocerede midtskafts clavicula frakturer efter nøje overvejelse, da den gavnlige effekt er usikker og lille, og der er dokumenterede skadevirkninger såsom infektion, kar/nervelæsioner og efterfølgende stort behov for fjernelse af osteosyntesematerialet1
  • Operation sker oftest med plade og skruer

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning

  • Ved brud i laterale og mediale ende samt ved betydelige fejlstillinger svarende til midten bør skaden vurderes af specialist med henblik på eventuel operation
  • Brud med truet hud eller sår over frakturen, tegn til kar/nerveskade eller andre komplikationer giver indikation for akut henvisning

Opfølgning

Plan

  • De fleste frakturer kan følges op hos egen læge
  • Børn undersøges for, om der er normale skulderbevægelser efter 3 uger
  • Hos voksne undersøger man skulderbevægelighed og ømhed efter 3 uger. Patienter, som ikke er klinisk helet efter 4-6 uger, bør kontrolleres med fornyet røntgenundersøgelse
  • Hvis patienten har gener efter 3 mdr. henvises til ortopædkirurgisk afdeling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden bedrer sig normalt i løbet af 4-6 uger hos voksne
  • Hurtigere heling hos børn
  • Der kan komme stor callusdannelse, men dette giver normalt kun kosmetiske gener

Komplikationer

  • I forhold til det store antal brud på kravebenet, er forekomsten af komplikationer lav
  • Akutte komplikationer er nerve- og karskader, evt. pneumothorax, hæmothorax
  • Langtidsseqvelae kan være smerter i hvile eller under aktivitet, svaghed, paræstesier og kosmetiske gener
  • Pseudartroseudvikling forekommer hos voksne (1-15 %), men ikke alle har funktionsnedsættelse på grund af dette
  • Enkelte gange kan heling resultere i fejlstillinger, som senere kræver operation

Prognose

  • God

Baggrundsoplysninger

Definition2

  • Brud på kraveben, fractura clavicula. Som regel er frakturen opstået traumatisk, men kongenitte former ses3,4 

Inddeling (Allmans klassifikation)

  • Midterste tredjedel af clavicula
  • Laterale tredjedel af clavicula
  • Mediale tredjedel af clavicula

Forekomst

  • Brud på kravebenet forekommer hyppigt, specielt hos børn og unge, og udgør 5-10 % af alle brud
  • Over halvdelen af bruddene sker hos børn under 12 år
  • 80 % af bruddene sidder i midterste tredjedel, 15 % i den laterale tredjedel og 5 % i mediale tredjedel
  • Brud på kravebenet er særlig hyppige i kontaktidræt, ridning, cykling og motorcykeluheld

Klinisk anatomi

  • Clavicula er temmelig udsat for brud på grund af sin hyppige eksponering for stærke krafter ved fald
  • Midterste tredjedel er tyndest og mest udsat for brud
  • Akromioklavikulær- og sternoklavikulærleddene har robust ligamentøs og kapsulær støtte
  • Clavicula har vigtige funktioner:
    • Knoglen forbinder det aksiale skelet med overekstremiteten og bidrager til bevægelse og stabilitet til overekstremiteten
    • Sammen med muskulaturen bidrager clavicula til at beskytte underliggende neurovaskulære strukturer
  • Pseudoartrose og malunion kan forstyrre disse funktioner

Ætiologi og patogenese

  • Den almindeligste mekanisme er et fald direkte på skulderen med armen langs siden
  • Sjældnere kan brud skyldes direkte slag mod kravebenet eller fald på udstrakt arm
  • Stød mod skulderen fra siden
  • Hos voksne kræves en større kraft for at brække kravebenet, heling sker langsommere end hos børn, og risikoen for komplikationer er større
  • Ved større traumer kan dele af knoglen i brudøjeblikket være svært dislocerede og beskadige kar og nerver. Der er endvidere risiko for pneumothorax

Disponerende faktorer

  • Ingen

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig information?

Link til vejledninger

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Kort klinisk retningslinje fra Dansk Ortopædisk Selskab, 2017. Vis kilde
  2. Kort klinisk retningslinje fra Dansk Ortopædisk Selskab, 2012. Vis kilde
  3. Chalfant JS, Sanchez TR. Congenital Clavicular Pseudoarthosis-How to Differentiate It From the More Common Clavicular Fractures. Pediatr Emerg Care. 2019; 35.; e37-e39. Vis kilde
  4. Di Gennaro GL, Cravino M, Martinelli A, Berardi E, Rao A, Stilli S, Trisolino G. Congenital pseudarthrosis of the clavicle: a report on 27 cases. J Shoulder Elbow Surg. 2017; 26.; e65-e70. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen