Patellabrud

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typisk anamnese med fald eller andet traume direkte på knæskallen
  • Alternativt afrivningsbrud ved spring eller kraftig belastning på bøjet knæ
  • Diagnosen stilles ved ophævet strækkefunktion og bekræftes af røntgenundersøgelse

Behandling

  • Udislocerede brud kan ofte behandles konservativt evt. med tidlig mobilisering
  • Dislocerede brud behandles med osteosyntese, hvor strækkeapparatet genskabes
  • Der tilstræbes genskabelse af ledfladen for at forebygge sekundær artrose
  • Ved operation kan også anvendes special lav-profil skinneosteosytese

Henvisning

  • Ved manglende strækkefunktion og mulig seneruptur
  • Ved kliniske frakturtegn

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie, kliniske fund og røntgenbilleder som bekræfter diagnosen

Sygehistorie

  • Almindeligst er fald på flekteret knæ
  • Hop eller spring, som medfører kraftig fleksion kombineret med kontraktion af quadriceps, dvs. eksentrisk belastning på strækkeapparatet og senefæsterne på patella

Kliniske fund

  • Lokaliseret smerte og hævelse i knæet og nedsat, evt. manglende strækkeevne
    • Der behøver ikke være manglende strækkeevne, fordi ekstensorretinaklerne lateralt og medialt for patella kan være intakte
    • Således kan en del af ekstensionskraften være intakt
  • Hæmartron, krepitationer og palpabel diastase kan være til stede

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen ud over klinisk undersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen
    • Almindeligt frontal- og sidebillede
    • Vær opmærksom på at man af og til kan se patella bipartita, som kan mistolkes som fraktur. Man kan supplere med røntgenundersøgelse af den anden knæskal for at underbygge en sådan mistanke
    • Tangentialbilleder (Merchant projektion) kan være nyttige for at kortlægge vertikale frakturer
    • CT-scanning er værdifuld til at vurdere komminutte frakturer

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Genvinding af funktionsevnen i knæet (strækevnen)
  • Undgå slidgigt

Generelt om behandlingen1

  • Konservativ behandling
    • Minimalt dislocerede frakturer (<1-4 mm frakturdiastase og 2-3 mm step-off) med bevaret evne til knæekstension mod tyngdekraften
  • Operativ behandling
    • Brud med større dislokation end ovenstående og ikke bevaret ekstension (fx tværfrakturer)
    • Løse intraartikulære frakturstykker
    • Osteokondrale fraktur

Håndtering i almen praksis

  • Ved frakturmistanke immobiliseres knæet i strakt stilling 

Råd til patienten

  • Hold knæet i ro indtil der er foretaget relevante undersøgelser, og diagnosen er afklaret

Konservativ behandling

  • Knæet immobiliseres med let gips fra lår til ankel, eller ortose med knæet i ekstenderet stilling
  • Benet kan belastes med tidlig vægtbæring. Isometriske quadriceps-øvelser og rejse sig på strakt knæ tillades, når smerterne er aftaget
  • Fysioterapi opstartes, når smerterne er aftaget. Aktiv og assisteret aktiv træning af ROM (Range Of Motion) indledes efter 1 til 2 uger. Øvelser mod modstand opstartes efter 6 uger
  • Kontrol med røntgen efter 1 uge og klinisk kontrol efter 6-8 uger ved ukompliceret forløb

Kirurgi2

  • Osteosyntese med lav-profil skinne eller tension-band med K-tråde eller skruer, evt. fiksation af fragmenter eller excision
  • Ved manglende mulighed for rekonstruktion kan excision af nedre pol være nødvendig
  • Benet kan belastes og umiddelbar mobilisering ved rigid fiksation med begrænset fleksion til 30° knæbøjning de første 4 uger med efterfølgende gradvist øget mobilisering. Mobilisering kan ske i hængslet knæ-ortose eller i visse tilfælde uden
  • Ved ikke-rigid fiksation, partiel excision eller ikke compliant patient skal immobiliseres i let flekteret stilling i gips eller ortose i 6 uger og herefter hængslet knæ-ortose
  • Fysioterapi efter afsluttet gips-immobilisering
  • Isometriske quadriceps-øvelser og rejse sig på strakt knæ tillades, når smerterne er aftaget

Anden behandling

  • Evt. optræningsprogram

Forebyggende behandling

  • Ingen relevante ud over brug af knæbeskyttere ved sportsaktivitet med risiko for fald på knæskallen

Henvisning

  • Ved mistanke om brud

Opfølgning

  • Normalt på hospital

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Normalt ukompliceret ved lukkede brud og korrekt behandling
  • Åbne brud med adgang til knæleddet kan føre til komplicerende infektioner  

Komplikationer

  • Irritation fra osteosyntese materiale
  • Tab af frakturstilling
  • Femoropatellar artrose
  • Manglende heling, infektion eller septisk artrit

Prognose

  • Er god ved optimal behandling

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Patella er kroppens største sesamknogle
  • Patellas hovedfunktion er at bidrage til ekstension i knæleddet
  • Der skelnes mellem:3,1
    • Ikke-displacerede frakturer
    • Tværgående frakturer
    • Afrivningsfrakturer, herunder nedre eller øvre pol frakturer
    • Komminutte, ikke-displacerede
    • Komminutte, displacerede
    • Vertikale frakturer
    • Osteochondrale frakturer

Forekomst

  • Udgør ca. 1 % af alle skeletskader

Ætiologi og patogenese

  • Direkte traume mekanisme
    • Fald (72 %), fald fra højde (14 %), fald fra trapper (7 %) og trampolinspring (5 %)
    • Fraktur sker under øget kompression
    • Giver høj grad af komminutte frakturer
    • Mindre dislocering af brudfragmenterne
    • Større skade på ledbrusken
    • Oftere intakt ekstensormekanisme
  • Indirekte traume mekanisme
    • Fx hop og spring
    • Fraktur sker under øget tension
    • Mindre antal komminutte frakturer
    • Øget dislocering af brudfragmenterne
    • Mindre skade på ledbrusken

Disponerende faktorer

  • Traume (lav-energi ved visse fald eller høj-energi ved "instrumentbræt"-skade)
  • Osteopeni
  • Øget alder

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Tegninger

Røntgenbilleder

 

Kilder

Referencer

  1. Charles M. Court-Brown, Margaret M. McQueen, Paul Tornetta. Trauma. (1. ed). Lippincott. Williams & Wilkins. 2006.
  2. Kakazu R, Archdeacon MT. Surgical Management of Patellar Fractures. Orthop Clin North Am. 2016; 47(1).; 77-83. Vis kilde
  3. Melvin JS, Mehta S. Patellar fractures in adults. J Am Acad Orthop Surg. 2011; 19(4).; 198-207. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen