Metatarsalgi (nedsunken forfod)

Jørgen Baas

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Smertetilstand i fodens forreste trædepude
  • Tilstanden skyldes overbelastning af bløddelene under hovederne af mellemfodsknoglerne
  • Ved undersøgelse findes oftest ømhed ved tryk og hård hud på den forreste trædepude
  • Der skelnes mellem
    • idiopatisk metatarsalgi (uden kendt årsag)
    • sekundær metatarsalgi (fx som følge af deformiteter eller tidligere kirurgi)
  • Dette har betydning for behandlingsmuligheder og henvisningsretning

Behandling

  • Aflastning med forfodspelotte eller individuelt tilpassede indlægssåler
  • I svære tilfælde kan kirurgi komme på tale, typisk ved visse anatomiske deformiteter eller leddegigt

Henvisning

  • Det offentlige sygehusvæsen har intet kirurgisk behandlingstilbud til idiopatisk metatarsalgi. Patienter med denne problemstilling modtages derfor oftest ikke til ortopædkirurgisk vurdering
  • Ved metatarsalgi sekundært til kirurgisk lidelse og manglende effekt af konservativ behandling kan henvises til ortopædkirurgisk vurdering

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Metatarsalgi er en symptomdiagnose. Kriterierne for at stille diagnosen er selvrapporterede smerter i den centrale del af fodens forreste trædepude
  • Smerterne kommer som regel ved belastning, fx gang eller løb, og har udviklet sig gradvist over måneder
  • Smerterne er oftest forårsaget af overbelastning af det bløde væv under mellemfodsknoglernes hoveder. Smerterne kan skyldes en ujævn trykfordeling over trædepuden ved gang
  • Oftest ses en øget vægtoverførsel midt på trædepuden, udtrykt ved fortykket, hård hud (callositas) i dette område. Dette kaldes ofte forfodsnedsynkning eller forfodsnedfald
  • Smerterne kan også skyldes en degenerativ svækkelse af trædepudevævet (alderssvækkelse)

Sygehistorie

  • Hovedsymptomet ved metatarsalgi er smerter i fodens forreste trædepude
  • Smerterne kan have varierende karakter, lokalisation og provokation, alt efter den tilgrundliggende årsag til smerterne

Kliniske fund

  • Ved klinisk undersøgelse ses typisk trykømhed og dannelse af hård hud i det berørte område
  • Lejlighedsvis ses andre tilstande eller deformiteter, som kan medvirke til smertetilstanden: Hammertå, hallux valgus, hallux rigidus, morbus Freiberg, stram akillessene, ankelartrose, dysmorf metatarsalbue

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Objektiv fodundersøgelse, herunder vurdering af pulsforhold

Andre undersøgelser

Røntgenundersøgelse

  • Altid stående (vægtbelastet) røntgenoptagelse i 2 planer af begge forfødder (AP-optagelse samt lateraloptagelse af foden) forud for planlægning af forfodskirurgi
  • Røntgenoptagelserne afdækker tilstande, som har betydning for behandlingen som artritforandringer, slidgigtsforandringer eller skeletstrukturforandringer (fx metatarsus adductus og metatarsernes relative længder og placering)

Differentialdiagnoser

  • Stressfraktur. Et træthedsbrud på en af mellemfodknoglerne kan ofte have en diffus debut og langvarige belastningssmerter, som opfattes som trædepudesmerter. Træthedsbrud er en væsentlig differentialdiagnose, idet disse brud ofte kræver længerevarende immobilisering i stiv bandage for at kunne hele
  • Mortons metatarsalgi. Mortons metatarsalgi betegner en fortykkelse af interdigitalnervens delingssted, som kommer i klemme mellem to mellemfodsknoglehoveder, oftest mellem 3. og 4. hoved. Smerterne har ofte en mere jagende karakter og udstråling til de påvirkede tæer, både ved belastning og i hvile. Initialbehandlingen er imidlertid også aflastning med forfodspelotte
  • Hammertå. Hammertå deformiteter medfører ofte en overstrækning i tåens grundled, som presser hovedet på mellemfodsknoglen nedad
  • Hallux valgus. Ved skæv storetå ses ofte løshed i rodleddet (det 1. tarso-metatarsale led), som svækker storetåens og den første mellemfodsknogles evne til vægtoverførsel, hvilket giver en overbelastning af hovederne på de midterste mellemfodsknogler
  • Transmetatarsalgi. Transmetatarsalgi er en velkendt komplikation til ledbevarende operation for skæv storetå. Operationen kan forårsage en utilsigtet ændring i den 1. mellemfodknogles ledhoved i coronalplanet (opad eller nedad), som ændrer storetåens og den første mellemfodsknogles evne til vægtoverførsel
  • Hallux rigidus. Ved slidgigt i storetåens grundled søges den indvendige del af den forreste trædepude aflastet, hvilket øger belastningen på resten af trædepuden
  • Freiberg. Morbus Freiberg er en avaskulær nekrose af mellemfodsknoglens ledhoved, som senere kan medføre en smertefuld slidgigtstilstand, oftest i 2. tås grundled
  • Stram akillessene. En forkortet akillessene medfører, at foden ikke kan føres opad i standfasen, hvilket øger belastningen på fodens forreste trædepude ved gang
  • Ankelartrose. Slidgigt i anklen medfører ofte nedsat opadføring i fodleddet, hvilket øger belastningen på fodens forreste trædepude ved gang
  • Dysmorf metatarsalbue. Ved betydende længeforskelle af mellemfodsknoglerne vil de længste ofte medføre større vægtoverførsel og overbelastning af det underliggende trædepudevæv

Behandling

Behandlingsmål

  • Smertelindring

Generelt om behandlingen

  • Håndteringen af idiopatisk metatarsalgi omfatter aflastning af det trykudsatte område på forreste trædepude

Håndtering i almen praksis

  • Tilstanden kan afhjælpes med en forfodspelotte (selvklæbende pude af læder/kunststof, der kan erhverves hos skoforhandler/hælebar/sportsbutik), der placeres lige proximalt for ledhovederne i patientens egne sko
  • Alternativt præfabrikeret indlægssål eller bandagistfremstillede indlæg, efter afstøbning forsynet med pelotte. Der ydes ikke kommunalt tilskud til simpel nedsunken forfod

Råd til patienten

  • Ofte vil opmærksomhed omkring fodtøjet kunne hjælpe en del på symptomerne
  • Skoene bør være veltilpassede, have en tilstrækkelig rummelig tåboks og en blød, stødabsorberende skosål

Kirurgi

  • Der er ikke noget kirurgisk behandlingstilbud til idiopatisk metatarsalgi

Henvisning

  • Egen læge kan henvise til bandagist med henblik på fremstilling af indlægssåler efter afstøbning forsynet med pelotte
  • Der ydes ikke kommunalt tilskud til simpel nedsunken forfod

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Langt de fleste patienter vil opnå lindring for generne gennem fodtøjstilpasning og aflastende indlægssåler

Komplikationer

  • Den mest almindelige komplikation til aflastende skoindlæg er manglende lindring af forfodssmerterne eller midlertidig forværring. I disse tilfælde forsøges aflastning på andet vis
  • Komplikationer efter kirurgisk behandling afhænger af den tilgrundliggende sygdom (hammertå, hallux valgus, hallux rigidus, morbus Freiberg, stram akillessene, ankelartrose, dysmorf metatarsalbue) og dens behandling

ICPC-2

ICD-10

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Metatarsalgi er en smerte i forfoden – altså i området lige bag tæerne
  • Det skyldes ofte, at der er for meget belastning på det bløde væv under mellemfodsknoglerne, fx pga. fodens form, sko eller slid
  • Brug flade, rummelige sko med god sål
  • Brug en forfodspelotte (fås på apoteket eller i sportsbutikker)
  • Undgå lange perioder med stående eller belastende aktivitet 

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Tegning af metatarsalgi

Kilder

Fagmedarbejdere

Jørgen Baas

overlæge, dr.med., Aarhus Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen