Mortons metatarsalgi

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose
  • Stilles ved typiske forfodssmerter kombineret med objektiv fund af trykømhed i interstitset
  • Diagnostisk blokade styrker diagnosen
  • MR eller Ultralydsskanning kan påvise typisk fortykkelse af nerven
Behandling
  • Aflastning af forfoden med trykabsorberende fodtøj/indlæg samt rummeligt fodtøj
  • Kirurgisk fjernelse af den fortykkede del af nerven
Henvisning
  • Ved manglende effekt af konservativ behandling henvises til ortopædkirurg

Diagnose

Sygehistorie

  • Ofte brændende smerter i fodsålen ved 3. eller 4. metatarsalhoved og ud i de to tæer
  • Smerten optræder først under gang. Senere bliver den konstant tilstede og kan stråle proksimalt

Kliniske fund

  • Tryk interdigitalt, fra dorsalsiden eller plantarsiden, lige proksimalt for caput af de aktuelle metatarser, eller forskydning af metatarsalhovedet mod naboknoglen kan udløse intense smerter
  • Sammentrykning af forfoden fra side til side, eller kraftig dorsalfleksion af tæerne, kan fremprovokere smerterne - ofte med udstråling til tæerne
  • Injektion af lokalanæstetikum på dorsalsiden af det korresponderende interdigitalrum kan give umiddelbar smertelindring og bekræfte diagnosen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen relevante

Andre undersøgelser hos specialist

  • MR eller ultralydsundersøgelse vil vise en evt. fortykkelse af nerven1,2
  • Ultralydsundersøgelse er i trænede hænder mindst på højde med MR
  • Fundet er kun relevant, hvis den transverse diameter af læsionen er mindst 5 mm og kan korreleres med de kliniske fund

Differentialdiagnoser

  • Træthedsbrud i metatarserne
  • Neuropati
  • Simpel forfodsplatfod

Behandling

Generelt om behandlingen

  • Brug af brede sko eller indlægssåler som giver normal, god fodbue, giver ofte et godt resultat
  • Nogle gange er operation nødvendig
  • Steroidblokade er beskrevet som behandling, men dokumentationen af effekt er ikke god3

Håndtering i almen praksis

  • Rådgiv patienten om fornuftigt valg af rummeligt velstøttende fodtøj ved forfoden og at dette normalt er tilstrækkelig behandling

Råd til patienten

  • Vær omhyggelig ved valget af fodtøj og undgå om muligt aktiviteter, der udløser smerter 

Medicinsk behandling

  • Ingen relevante.
  • Steroidblokade er beskrevet som behandling, men dokumentationen af effekt er ikke god3

Kirurgi4,5

  • Flere operationsmetoder anvendes
  • En metode indebærer spaltning af transversalligamentet og resektion af interdigitalnerven med nervegrene gennem en længdegående dorsal incision i det aktuelle intermetatarsalrum
    • Som konsekvens af denne resektion får patienten føletab i det aktuelle interstits
    • I tillæg dertil kan der dannes smertefulde amputationsneuromer
  • En anden metode indebærer, at man udelukkende løsner bindevævet omkring nerven og at nerven bevares. Dette kan anvendes, når der ikke er udtalte symptomer
  • Postoperativt bør patienten aflaste i to uger, herefter gradvis stigende belastning

Forebyggende behandling

  • Undgå fodtøj der trykker forfoden sammen og har en tynd sål

Henvisning

  • Ved vedvarende smerter trods behandling med stødabsorberende fodtøj og forfodsindlæg

Opfølgning

  • Kontrol af effekten af konservativ behandling i almen praksis før eventuel henvisning til ortopædkirurg

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • I mange tilfælde går symptomerne i ro på konservativ behandling
  • Resultatet efter operation er normalt godt 

Komplikationer

  • Dannelse af ømme nerveknuder efter operation kan føre til recidiv af symptomerne

Prognose

  • De operative indgreb har god prognose og mange er helt smertefrie efter indgrebet6

Basisoplysninger

Definition7

  • Er en ikke-neoplastisk, perineural, fibrøs proliferation som involverer en plantar digitalnerve
  • Defineres som et pseudoneurinom i en nerve i foden, almindeligvis i tredje eller fjerde interdigitalrum
  • Nerverne til tæerne går frem i bløddelene mellem metatarserne. De kan klemmes der, hvor de passerer metatarsalhovederne

Forekomst

  • Lidelsen forekommer hyppigst blandt personer med forfodsplatfod
  • Er hyppigst blandt kvinder

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen til udvikling af Mortons neurom er usikker
  • Nervekompression
    • Flere mener, at det er et resultat af nervekompression, hvor nerven stadig irriteres under distale kant af transversalligamentet
    • Den stadige irritation gør, at der dannes et neurom
    • Trykket bliver da større, og generne tiltager

Disponerende faktorer

  • Forfodsplatfod

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad er der af skriftlig patientinformation

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

    Kilder

    Referencer

    1. Bignotti B, Signori A, Sormani MP, Molfetta L, Martinoli C, Tagliafico A. Eur Radiol. 2015; 25.; 2254-62. Vis kilde
    2. Xu Z, Duan X, Yu X, Wang H, Dong X, Xiang Z. The accuracy of ultrasonography and magnetic resonance imaging for the diagnosis of Morton's neuroma: a systematic review. Clin Radiol. 2015; 70.; 351-8. Vis kilde
    3. Matthews BG, Hurn SE, Harding MP, Henry RA, Ware RS. The effectiveness of non-surgical interventions for common plantar digital compressive neuropathy (Morton's neuroma): a systematic review and meta-analysis. J Foot Ankle Res. 2019; 12.; 12. Vis kilde
    4. Richardson DR, Dean EM. The recurrent Morton neuroma: what now?. Foot Ankle Clin. 2014; 19.; 437-49. Vis kilde
    5. Adams WR 2nd.. Morton´s neuroma. Clin Podiatr Med Surg. 2010; 27.; 535-45. Vis kilde
    6. Valisena S, Petri GJ, Ferrero A. Treatment of Morton's neuroma: A systematic review. Foot Ankle Surg. 2018; 24.; 271-281. Vis kilde
    7. Jain S, Mannan K. The diagnosis and management of Morton's neuroma: a literature review. Foot Ankle Spec. 2013; 6.; 307-17. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Torben Bæk Hansen

    prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

    Bo Christensen

    professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

    Anne Søndergaard

    speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen