Knoglecyste, solitær

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Findes hyppigst som et bi-fund på røntgenbillede taget af anden årsag eller røntgen taget i forbindelse med patologisk fraktur
  • Ved mistanke om malignitet kan suppleres med MR-skanning

Behandling

  • Kirurgisk behandling ved store cyster for at forhindre patologisk brud

Henvisning

  • Ved vedvarende dybe knoglesmerter henvises til røntgenundersøgelse
  • Ved påvist knoglecyste henvises til ortopædkirurgisk afdeling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles hyppigst som et bi-fund på et røntgenbillede taget af anden årsag
  • Diagnosen stilles også på røntgen taget i forbindelse med en patologisk fraktur

Sygehistorie

  • Forekommer som regel blandt børn og unge mennesker
  • Solitære knoglecyster er almindeligvis asymptomatiske, med mindre de kompliceres med fraktur
  • Halvdelen af alle tilfælde med solitære knoglecyster præsenterer sig som et unormalt brud (patologisk fraktur)
  • Muligheden bør vurderes, hvis en patient efter et mindre traume har smerter eller begrænset bevægelse i en ekstremitet

Kliniske fund

  • Normalt ingen fund
  • Ved patologisk fraktur vil der foreligge typiske symptomer som smerte og indirekte ømhed

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen specielle

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen
    • Er den mest velegnede undersøgelse med høj diagnostisk præcision
    • En tynd sklerotisk kant er et typisk fund
    • Solitære knoglecyster er almindeligvis lokaliseret i den intramedullære metafyseregion lige indtil epifysen. Undtagelsesvist er cysten lokaliseret i diafysen
  • MR
    • MR anvendes hvis mistanke om malignitet
    • MR anvendes til at skelne fra øvrige differentialdiagnoser

Differentialdiagnoser

  • Osteonekrose
  • Osteomyelit
  • Neoplasi
  • Metastaser
  • Aneurismal knoglecyste
  • Andre sjældne diagnoser:
    • Kondromyxoid
    • Fibrom
    • Enchondroma og enchondromatose
    • Fibrøs dysplasi
    • Kæmpecelle tumor

Behandling

Behandlingsmål

  • At forhindre patologisk fraktur, fremme opheling af cysten og hindre recidiv eller ny fraktur

Generelt om behandlingen

  • Det har været hævdet, at de fleste cyster heler af sig selv efter en fraktur, men dette sker kun i begrænsede tilfælde
  • Solitære knoglecyster kan behandles med curettage og knogletransplantation, kryoterapi, intramedullær marvsømning, injektion af methylprednisolon, injektion af knoglemarv eller en kombination af disse metoder1
  • Den optimale behandling kendes ikke 2,3

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning til røntgen undersøgelse ved mistanke

Råd til patienten

  • Ingen specielle

Kirurgi

  • Ved patologiske frakturer vil bruddet ofte stabiliseres med osteosyntese, hvor der i samme seance gøres curretage af cysten og væv sendes til patologisk undersøgelse. Endvidere evt. transplantering med knoglegraft eller syntetisk knoglesubstitut

Forebyggende behandling

  • Ingen kendte

Henvisning

  • Ved påvist knoglecyste skal patienten henvises til ortopædkirurg

Opfølgning

  • Aftales med ortopædkirurgisk center

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Solitære knoglecyster tiltager i størrelse under skelettets vækst og bliver inaktive, eller latente, efter at skelettet er færdig udviklet

Komplikationer

  • Fraktur

Prognose

  • God

Baggrundsoplysninger

Definition

  • En enkel - solitær - knoglecyste, som er godartet. Cysten er væskeholdig og forekommer som regel i metafysen i de lange rørknogler

Forekomst

  • Solitære knoglecyster er ret almindeligt forekommende
  • Solitære knoglecyster optræder noget hyppigere blandt drenge end piger (2:1)
  • De fleste cyster optræder før 20-årsalderen, oftest i aldersgruppen 4-10 år
  • Hos børn under 20 år er de hyppigste lokalisationer humerus (55-65 %), femur (25-30 %) og sjældnere i tibia, fibula, radius og ulna
  • Hos voksne over 20 år findes solitære knoglecyster oftere i flade knogler som i ilium og calcaneus
  • En knoglecyste findes sjældent på mere end én lokalisation hos en patient
  • Patienter med multiple knoglecyster er normalt ældre, og der er en høj mandlig dominans

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen er ukendt

Patofysiologi

  • Cysten ekspanderer knogle-cortex, men en intakt periost dækker den tynde kortikale skal
  • Cysten indeholder almindeligvis klar, serøs væske. Nogle gange kan man finde blodceller i væsken fra en eventuel tidligere fraktur
  • En membran af varierende tykkelse beklæder indersiden af cystevæggen. Histologisk består membranen af mesotheliale celler, og det indre lag består af vel vaskulariseret ny knogle produceret af den overliggende periost
  • Fibrøse septa kan dannes efter en fraktur og give cysten en multilobulær form
  • Solitære knoglecyster findes i tubulære knogler hos 90-95 %. I de lange knogler findes de fleste solitære knoglecyster i den proksimale metafyse, kun i 4-12 % af tilfældene er de lokaliserede til diafysen

Vækststop

  • Kan forekomme hos patienter med solitære knoglecyster
  • Årsagen er usikker og kan skyldes et brud, være iatrogen i forbindelse med knoglekirurgi af cysten eller direkte indvækst af cysten i vækstskiven i epifysen - hvilket kan påvises ved MR
  • Epifyserne er sjældent angrebet, og når det sker, er det gerne hos større børn eller voksne

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

     

Kilder

Referencer

  1. Chang CH, Stanton RP, Glutting J. Unicameral bone cysts treated by injection of bone marrow or methylprednisolone. J Bone Joint Surg Br. 2002; 84.; 407-12. Vis kilde
  2. Zhao JG, Wang J, Huang WJ, Zhang P, Ding N, Shang J. Interventions for treating simple bone cysts in the long bones of children. Cochrane Database Syst Rev. 2017; 2.; CD010847. Vis kilde
  3. Kadhim M, Thacker M, Kadhim A, Holmes L Jr. Treatment of unicameral bone cyst: systematic review and meta analysis. J Child Orthop. 2014; 8.; 171-91. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen